Greve - Mosede

Godt nytår! Sidste tur i år gik til Greve uden noget særligt formål andet end lidt frisk luft på en af de få solskinsdage i december

Grevegård er fra 1826, men der drives ikke længere landbrug. Der er nu museum, Greve Museum som dels er et lokalhistorisk museum, dels udstiller kunst mm.

Greve blev urbaniseret forholdsvis sent, fra 1962. Da bestod Greve Kommune fortrinsvis af landbrug og gartnerier. Dog var der langs kysten (se indslaget om Den Sydlige Riviera), fra 1900 etableret nogle turistområder med iskiosker, handlende, Greve Badehotel, kroer mm. Men efter vedtagelse af S-banen kom der gang i sagerne også længere inde i landet. Modsat grundspekulationen tættere på København havde sognerådsformand og proprietær Anders Ploug ikke meget til overs for den slags byggerier, og mente at almindelige mennesker skulle kunne købe jorden. Selv Socialdemokratiet var begejstret. Hertil kom dog så udgifter til byggemodning og opførelse af husene. Så helt for almindelige mennesker blev det så heller ikke.

Andelsboligbyggeriet Lærkehegnet (1985) med 90 boliger tæt på rådhuset er typisk for det omfattende stisystem. Jeg havde et kort med. Hvilket viste sig helt nødvendigt. Også fordi kvartererne minder en del om hinanden. Der er dog udmærket skiltning - hvis ellers man ved i hvilken retning man skal.

Hvis man bevæger sig fra stationerne Hundige og Greve mod vest, vil man opdage at de har et tæt stisystem med lukkede boligveje. Kørende og gående er adskilt, gennemkørsel udelukket. En idé som senere er fulgt op andre steder. Med lidt god vilje ville man formentlig kunne foretage en vandretur alene på disse stier for at studere forstadsbebyggelser af alskens slags - med undtagelse af højhuse.

Kirkemosegård øst for Greve. Hvis man ikke kigger for meget til siderne, kan man godt forestille sig det gamle landbrugsland, hedebo-egnen.

I 1972 blev motorvejen indviet. Og den sætter stadig mere og mere præg på omgivelserne med nu 8 spor. Det larmer og suser i kilometers afstand. Ligesom den har skåret kommunen midt igennem. Nu også med følgeskab af København-Ringsted-banen. Nordvest for er tillige anlagt et gigantisk erhvervskvarter, kun afbrudt af nogle smalle grønne områder langs vandløb. Og først når man er kommet igennem dem, er man "ude på landet"

Grevestien, broen over motorvejen og den endnu ikke indviede København-Ringsted-bane. Larmen er her ganske forfærdelig, og hvor bredt bæltet der deler kommunen i to er, ses meget tydeligt.

Om det er denne isolering fra stationsområdet der efterhånden har kvalt forretningslivet i Greve Landsby, ved jeg ikke, men en af de mere triste nyheder er at Brugsen i Greve er lukket. For knap 4 år siden var det den vist nok sidste overlevende forretning. Den lukkede i maj 2015. Med et enormt stationscenter har det åbenbart været for meget, og Greve Landsby er blevet endnu en af de talrige landsbyer som er blevet reduceret til soveby.

Mosede Bygade nr. 3 står i boligregisteret til at være fra 1827. Blot et af de mange næsten 200 år gamle huse på den gamle bygade.

Mosede landsby

Midt inde i et stort boligområde med parcelhuse, rækkehuse og lavtetagebyggeri ligger de sidste rester af landsbyen Mosede. Ikke særlig meget, men lidt har også ret. Den bestod af 6 gårde (hvoraf 5 stadig findes), nogle husmandssteder, en købmand, en smed og en lille skole (nedlagt 1954). Så særlig stor har landsbyen aldrig været. Den lå (og ligger da stadig) nord for Mosede Mose. Sidstnævnte ligner nu mere en park, men engang i tidernes morgen kunne man sejle i båd til Køge Bugt. Mosen. Vandløbet er nu rørlagt. Mosen skal dog stadig være nærmest bundløs. Og har måske en fremtid som reservoir i forbindelse med ekstremregn.

Et kik på en af de fem overlevendegårde fra landsbytiden. Landsbyen selv er dog blevet totalt opslugt og omgivet af boligkvarterer.

En af de første udstykninger skete fra en gård der formentlig hed Kildegården som var den nordvestlige nabo til Lundemosegård. Senere kom Elmegården 1967, Mosede Bypark 1977 og Blågården 1979.  Urbaniseringen skete så hurtigt at man ikke nåede at kloakere, og en tidlang i stedet brugte septiktanke. Nu har de fleste vel glemt at man af den grund kaldte Greve-Kildebrønde for Greve-Sivebrønde. (Se Grundejerforeningen Kildegårdens historie i 50 år – kort fortalt).

Mosede Bygade, bl.a. nr. 16. De små nydelige huse giver et miniputindtryk af hvordan der engang må have set ud. Men husdyrene, markerne, markstensveje og landbrugsmaskiner er væk.

Landsbyen husede på et tidspunkt dansktopeliten, fx sangerne Gustav Winckler og Jørgen Winckler, Thøger Olesen og radiomanden Hans Vangkilde som er kendt fra tv-serien Radio Merkur.