Roskilde Fjord, Bodil Xaver Dag 3

Stormen Bodil alias Orkan Xaver blæser stadig kraftigt ved Roskilde Fjord. Frederikssund er hårdt ramt. Naturen lader som ingenting

I Tyskland hedder stormen ikke Bodil, men Orkan Xaver. Og egentlig skulle vi nu befinde os til julemarked i Hamborg, men al togtrafik i Nordtyskland er indstillet, og vi nåede ikke frem. Ikke kun tyskere mindes stormfloden i 1962 der dræbte flere hundrede i Hamburg. Også jeg husker billeder fra aviserne fra da jeg var 8 år gammel. Så galt gik det ikke denne gang. Men som sagt, nok til at vi ikke kom af sted. I stedet blev det til en tur fra Frederikssund ad Fjordstien over Lille og Store Rørbæk til Ølstykke. Så hvad er forskellen på Frederikssund og Hamburg? Bodil, eller Xaver!

Frederikssund

Der har været snakket meget om Frederikssund i fjernsynet, og med rette. Allerede da jeg steg ud af s-toget opdagede jeg at al strøm på stationen var gået. Jeg kunne ikke tjekke mit rejsekort ud. Heldigvis var der busser hvor det så kunne gøres. Butikscentret der ellers summer af liv en lørdag formiddag, var lukket. Man kan ikke komme ind, og på den anden side af stationen forsøgte et redningshold at pumpe vand ud. Og så kan man se at vandet må have været ret tæt på.

Bruhnsvej tæt på stationen er ufarbar, her ved Stenhuggeriet. Der er 200 meter fra havnen og alt er oversvømmet. Området tættere på havnen er helt afspærret. Folk ser opgivende ud. Der er intet at stille op. Og det er bidende koldt.

På den anden side af vejen står husene på Lærkevej under vand. Bruhnsvej ned mod havnen er afspærret af politiet. Selv om et par dumdristige bilister alligevel skal forsøge sig med vand op til bilakslerne. Det er der sagt og vist meget om, og mit mål er ikke byen, men landet. Sillebro Å der i sommers mere lignende en vejgrøft, er svulmet gevaldigt op.

Sillebro Å. Normalt et lille vandløb, i dag nærmest en flod. Her ved rensningsanlægget ender stien på den østlige side af åen i en slags side-å hvor det hurtigt bliver for dybt for selv gummistøvler.

Jeg forsøger at følge den ud i fjorden, men må hurtigt give op. Stien er ca. 100 meter nede forvandlet til en side-å, hvor selv støvler ikke er nok. Jeg finder i stedet Fjordstien der løber væsentligt højere. Jeg tager et par afstikkere. Ned til Marbæk Lystbådehavn, hvor fjorden er nået faretruende tæt på havnekontoret. En kilometer længere sydpå ved Strandparken er fjorden også nået tæt på bakken, hvorfra vi i sommers kunne skue ud over den idylliske fjord.

Roskilde Fjord og det der engang var Marbæk Lystbådehavn - ok, den er der stadig, men det er bare lidt svært at få øje på andet end gelænderne på bådebroerne. På odden bag træet til højre i billedet ligger Vikingebopladsen, og man kan have sine bange anelser om hvordan det er gået den. Ligesom Valhalla Friluftscene hvor de gæve Frederikssundsvikinger udkæmper slag hvert år.

Lille Rørbæk

Fjorden ser ikke så idyllisk ud i dag. Den viser tænder, og det er ifølge en af de lokale, som jeg møder ved Oppe Sundby, ret usædvanligt og "ikke noget man ser hver dag".

Vel ude af civilisationen tager naturen sig anderledes afslappet af stormvejret. Her græsser heste fredeligt uanfægtet ved Store Færgedal. Men i baggrunden viser Roskilde Fjord tænder. Man får ikke længere noget indtryk af oversvømmelserne og vandstigningen her. Men blæsten er intens.

Efter gang på gang at være blevet forhindret af vandet i at prøve at gå langs kyststien, opgiver jeg og fortsætter ad Fjordstien der løber længere inde i landet. Herfra ved jeg fra tidligere ture at der er nogle punkter hvorfra man har en god udsigt over fjorden. Bl.a. ved luftfartnavigationsstationen ved Lille Rørbæk.

Her ved Lille Rørbæk Enge kan man godt se at fjorden har bredt sig, hvis man sammenligner med fotoet fra indslaget fra 11. februar 2013. Kik fx på højstpændingsmasten nummer 2 fra venstre som i dag står ude i vandet. I februar på land.

Det suser godt om ørerne når jeg er nødt til at gå op imod vinden, og jeg må holde på hat (dog ikke briller, de sidder godt fast). Landsbyen ligger i en dal, men stormen har også her sat sit præg, idet et træ er knækket. Og bænken hvor vi i sommerens hede forfriskede os, er nu væltet.

Gadekæret i Lille Rørbæk. Bortset fra et knækket træ og en væltet bænk så det ikke ud til at den lille landsby havde lidt overlast, godt beskyttet bag Løkkebakke og andre højdedrag.

Også storebror Store Rørbæk ånder fred efter stormen. Her er der endog en del mennesker på gaden. Store Rørbæk er noget mere udsat for vestenvinden, hvad den ca. en kilometer landevej mellem de to landsbyer vidner om. Træerne er slemt bøjet efter vinden.

Vejtræerne langs vejen mellem Lille og Store Rørbæk efterlader ingen tvivl om hvor vest er henne. De hælder slemt mod øst, martrede af den ubarmhjertige vestenvind. Nogle er endda knækket midt over. Dog ikke under denne storm, men en tidligere. I baggrunden skimtes husene omkring gadekæret i Store Rørbæk.

Frederikssundsbanen, jernbanestien

På vej til Ølstykke Station opdager jeg at jernbanestien nu er blevet asfalteret som cykelsti. Før var den ellers grus, sten og græs og temmelig ufremkommelig i uvejr. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at tage stien. Man har endnu ikke fået bygget en bro over snostrupvej, så cykelstien ender midt ude i den blå luft, inden den fortsætter på den anden side af vejen. Men det kan kun være et spørgsmål om tid.

Den helt nyasfalterede cykelsti langs Frederikssundsbanen mellem Ølstykke og Frederikssund, her ved Skenkelsø Sø. Følg rækværket tværs gennem billedet for at få et indtryk af hvordan den her snor sig ud og ind, op og ned.

Ruten

Frederikssund Station. Den afmærkede Fjordstien til Lille Rørbæk. Store Rørbæk. Snostrup. Ølstykke. Lidt i tvivl om hvor langt, da der var mange omveje. Nok lidt over 15 km.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.