Nordfronten - forterne og oversvømmelserne

Københavns befæstnings Nordfront var ikke forbundet med vold og voldgrav som Vestvolden. Men bestod bl.a. af forter og batterier

Københavns befæstning var kun i funktion i et par årtier (ca. 1890-1920). Men der var et liv både før og efter. Denne frostklare søndag marcherer Vandringsmanden ud for at erobre Nordfronten: Garderhøj, Jægersborg Kaserne (opført 1733-1747, siden 2010 boliger), Fortunfortet (det mindste) og et par batterier. Mellem disse forter lå dels nogle oversvømmelsesanlæg, overløbsbasinet i Ermelunden og nogle batterier, Vestre Ordrup Krat, Mitrailleuse, Østre Ordrup Krat, Christiansholm Batteri og Hvidøre Batteri.

Visuelt kommer vi formentlig ikke tættere på hvordan Lyngby og omegn så ud da forterne blev anlagt: Dyrehavegård set fra Dyrehavegårdsvej. Gården er en af de større af slagsen. Jeg kan kun gisne om hvad der har været dyrket på markerne, men i dag går der heste.

Befæstningen anlagt på marker

Forterne lå indtil midten af forrige århundrede langt ude på landet. Fortunfortet blev bl.a. opført på en parcel erhvervet 1893 tilhørende Dyrehavegård (1865) som var en fusion af Tronegård og Fortunegård. Gårdens historie er på mange måder karakteristisk for hvad der ellers skete med områdets gårde: Ejeren udstykkede efter 1878 en del parceller til landsteder, som stadig kan ses på østsiden af Dyrehavegårdsvej og Trongårdsvej. Indtil 1916 var der traditionelt landbrug med kvæg, korn og mejeri (1895-1915). Københavns Kommune ejede gården 1930-1957, hvorefter Lyngby Kommune købte gården og siden har den haft forskellige forpagtere. Pt er der økologisk landbrug og hestepension.

Fotoer er taknemmelige: Stenhøjgård ser her ud til at ligge på landet. Men til højre drøner Helsingørmotorvejen forbi, og til venstre et under 100 m. bredt bælte med heste. Facaden ser også ud til at være ved at falde sammen. I hvert fald er der stillet en kraftig trækonstruktion op som modvægt mod væggen.

Udover Dyrehavegård ligger en række gårde som blev udskiftet efter 1778: Lindegård (den bedst bevarede og i dag kultursted ved Lyngby Lokalstation), Lyngbygård, Toftebæksgård, Hvidegård (hestehotel) og Stenrødgård (nu rideklub, se også afsnittet om H/F Skovmosen). Lokalkendte husker måske Stenrødgård fra tv-serien Matador: Mads fortæller sin bror Kresten Skjern at han vil anlægge en fabrik og kigger ud over en jernbane. Gården i baggrunden er Stenrødgård. I virkelighedens verden ligger der ikke en fabrik, men Helsingørmotorvejen.

Størst: Garderhøjfortet er Københavns Befæstnings største fort. Og imponerende ser det ud som det ligger der og gemmer sig. Der kommer røg ud fra en skorsten. For fortet er museum med eget formidlingscenter, og i dag og indtil jul er der julehygge på fortet.

Lyngby var formentlig som så mange andre steder et stærkt opdelt samfund med langt fra rige til fattige, og et ganske betragteligt antal af det sidste. Fx beretter Politivennen fra februar 1804 at:

Ved Lyngby fattigvæsen har vi om sommeren mellem 40 og 50, om vinteren mellem 70 og 80 som har behov for og nyder almisse. 

Mindst: Fortunfortet er befæstningens mindste fort, men størst hvad angår forfald. Værre end Bagsværd Fort. Fortet er det eneste med kun 1½ etage (jeg kunne ikke kigge ind for at se hvordan ½ etage ser ud). Det har været brugt til dyrkning af champignon, reservedelslager for motorcykler og opbevaring af Tivolis fyrværkeri. Under 2. verdenskrig blev der opbevaret fyrværkeri her, og på befrielsesdagen 5. maj 1945 døde 4 festglade da de ved en fejl fik det hele til at eksplodere. En tapper venneforening prøver at skaffe penge til at restaurere fortet, der kun nødtørftigt er sat i stand.

Et ganske stort antal, set i betragtning af at Lyngby kun var en lille landsby med få hundrede indbyggere. Det er ikke på grund af de fattigt, at området tidligt kom i københavnernes søgelys. Dyrehavsbakken var allerede fra 1583 en markedsplads og yndet udflugtsmål for københavnere. Her kunne de om sommeren underholde sig med gøglerne og Pjerrot. Derudover var området et yndet udflugtsmål, Callisen (s.617) nævner i 1807 om området:

.... Københavns indbyggere besøger fjerntliggende behagelige steder, Charlottenlund, Dyrehaven, Sorgenfri, Friderichsdal, Dronninggård, Søllerød, Eenrum etc. Få steder i Europa er samlet så mange naturlige yndigheder i en så kort afstand, som her. Nogle drager ud af staden til deres egne lystgårde eller til lejede sommerværelser. Andre for at besøge deres venner og bekendte. Andre fylder gæstgivergårdene og værtshusene. Andre ser man lejrede omkring bordene og i græsset for glade at fortære deres medbragte føde, som de undertiden ufortrødent har medbragt i bylter og kurve fra lang afstand.

Noget særligt ved Nordfrontener oversvømmelsen. I stedet for befæstninger forestillede man sig at Furesøen skulle levere vand til at oversvømme et bælte som skulle forhindre fjenden i at storme København. Til højre ligger Ordrup Krat med sit godt skjulte Ordrup Krat Vest batteri, til venstre uden for billedet Posemandens Hus og Jægersborg Dyrehave.

Men om nogen permanent bebyggelse var der ikke tale og i givet fald kun for de rige københavnere. Det var meget langt "ude på landet", som berettet af Marcus Rubin: 1807-14 (1892):

Kun få var imidlertid landstederne derude. Man boede "på landet" ad Frederiksbergkanten ... Meget rige folk, eller folk, hvis virksomhed ikke nødte dem til at tage til byen, boede i Gentofte, Lyngby o.s.v....

Ordrup Krat Batteri er åbent for publikum. Det er ikke ret stort, så man kan få et indtryk af hvor klaustrofobisk det må have virket på soldaterne. Men der er en ovn som jeg ikke har set andre steder. Til gengæld ingen rindende vand, bad eller toiletter. Mændene måtte - som jeg - stille sig udenfor bag et træ for at lade vandet.

Området var så tyndt befolket (først omkring år 1900 passerede indbyggertallet 2.500) at det blev anset for at være et udvidelsesområde for Københavns Kommune, ligesom fx Brønshøj. Derfor begyndte Københavns Magistrat at opkøbe gårdene, som nævnt ovenfor fx Dyrehavegård. Fra 1930 begyndte kommunen at udstykke og bebygge gårdene. Kommunen fik dog ikke fat i Carlshøj, der fungerede fint som gartneri.

Christiansholm Batteri burde egentlig kaldes et fort. Som det eneste oven i købet med en vandfyldt voldgrav. Den løb fra et pænt stykke bag fotografen og helt ud til Strandvejen som anes i baggrunden. Den er dog nu opfyldt og Hvidøvrevej anlagt ovenpå. Kanonerne i de to batterier på begge sider af Christiansholm Batteri blev købt for penge indsamlet af kvinder. Dette faldt karlene for brystet, hvorfor sagen ad finurlig vej blev en del af kvindebevægelsen i Danmark.

Under krigen blev planerne lagt for Helsingørmotorvejen "autostradaen", Danmarks første motorvej 1956. Dengang mente man at udgifterne delvis kunne finansieres via hospitalsbudgettet som følge af færre trafikulykker. Derimod blev en s-bane mellem Jægersborg til Gl. Holte aldrig til noget fordi ejeren af Carlshøj solgte byggegrunde til etageboliger. Helsingørmotorvejen støjer og larmer succesfuldt i en afstand af ½ km.

Jægersbog Alle. Den meget grønne hæk dækker for nummer 184, hvor modstandsmanden Citronen blev skudt. Der står en mindetavle i hækken, som anes umiddelbart før det mørke felt. Oprindelig stod den frit, men hækken er vokset udover i årenes løb. Længst væk kan man ane Jægersborg Kaserne, som nu næsten er solgt som beboelse.

Efter anlægget af Polyteknisk Læreanstalt udstykkede man 1960 byggegrunde til det der i dag er Hvidegårsparken, Trongårdsparken og Fortunparken. Ind flyttede akademikere, ingeniører mv. Annette Hartung har skrevet en kort historie om Fortunvænget.

Fortunparken markerer startskuddet til urbaniseringen i området. I dag adskiller den sig markant fra det senere opførte byggeri. Brede veje og meget lave huse, ofte med flade tage. Husene næsten skutter sig bag hækkene. I baggrunden Dyrehaven. Dengang må det have været et storslået sted: Det ligger højt og der er en pragtfuld udsigt mod vest.

H/F Skovmosen.

I 1940'erne begyndte der så at komme haveforeninger i området ved Jægersborgvej 53B. Læreren Folke Jacobsen (1890-1971)  havde allerede i 1921 etableret ”Den unge mands kolonihaveanlæg” i Kastrup og i 1925 omkring Stengaarden i Gladsaxe. Skovmosen blev bygget efter samme model formentlig under 2. verdenskrig: Rødmalede huse, redskabsskure, som blev delt af 4 elever der blev undervist i havebrug ud fra den tids "tankpasser"-pædagogik: Integreret med matematik og Dansk, udfærdigelse af regnskaber og haveplaner, og viden tilegnet ved diktat.

Skovmosens små redskabsskure omkranser haverne. Ved indgangen ligger det grønne velkomsthus med meddelelser. Man fornemmer næsten den lidt kaserneagtige kæft-trit-og-retning som var den måde man underviste unge i havebrug. Heldigvis kan den slags arkitektur også sagtens rumme hygge og glæden ved at dyrke jord.

Skovmosens areal hørte oprindelig til Stenrødgaard (som i dag huser Lyngby-Taarbæk rideklub). I dag skiller ligger de to på hver sin side af Helsingørmotorvejen, men ellers skulle området stå som det var i 1954. Siden 1998 dog ikke som skolehaver, men som selvstændig nyttehaveforening.

Men alt det ovenstående er mest historiske steder. Gennemgående går turen gennem fornemme villakvarterer og trimmede naturområder. Vi er så afgjort blandt de mere velbjergede af den danske befolkning. Meget er sket med dette område de sidste 100 år. Og hvem ved hvad vandringsfolk om 50 år vil skrive om nutiden.

Ruten

Lyngby Station. Jægersborgvej. Skovmosen (frem og tilbage). Garderhøjfortet (frem og tilbage). Ermelundsvej. Fortunparken. Fortunfortet. Tilbage til Drehavegårdvej og mod Ordrup Krat. Hvidørevej. Strandvejen. Klampenborg Station. I alt knap 20 km.