Egholm Kildeplads (Søndersø Vandværk)

Høj sol. Kold blæst. Opsamlingsheat fra Søndersø Vandværk: Egholm Kildeplads

1940 står der på Egholm Kildeplads' pumpehus. Selve kildepladsen er dog nogle årtier ældre.
 
Vandringen den 23. januar 2014 til Søndersø Vandværk med kildepladser afslørede at ture på 30 km ligger over for mit niveau. Kildepladserne Tipperup, Egholm og Kildedal nåede jeg ikke. Specielt Egholm ligger langt fra de øvrige. Men det viste sig at området absolut er en vandring værd. En af de bedste af kildepladserne. Helt ukendt er området dog ikke for mig, idet jeg før har passeret det på vej til Mølleåen, Buresø og Bastrup Sø.

Lidt nord for gården Egholm har man et pragtfuldt udsyn over kildepladsen, der strækker sig ind fra højre i billedet, til højre om den faldefærdige lade og ud mod husene (Ny Sperrestrup) i baggrunden. Her er ingen larm fra civilisationen, kun fuglekvidder og blæstens susen.

Vandreturen går mest gennem fredelige områder, hvor der ikke er lyde fra civilisationen, men hvor man til gengæld kan høre fuglestemmer overalt. Og også se fugle som man ikke ser der hvor jeg kommer fra (København). Det er et område som jeg uden tøven vil anbefale enhver der gerne vil finde et fredeligt sted med et rigt fugleliv, og måske også om sommeren et varieret plante ditto. At det er et godt jagtområde, fremgår af et skilt ved kildepladsen som meddeler at Al jagt og færden med skydevåben er forbudt! Underskrevet af selveste direktøren for Københavns Vandforsyning. En god bid af vejen går på landeveje med grusbelægning langs asfalten, men trafikken er minimal.

De her ser man normalt kun som silhuetter til at klæbe op på storbyens stål- og glashuse. Men her flyver de altså lyslevende omkring. Jeg er ikke ekspert i fugle, så jeg gætter bare på at det er en musvåge. Der var oven i købet to, og det er andet end mus de var på jagt efter, synes det mig.

Egholm Kildeplads er omtalt i det daværende Frederiksborg Amts indsatsplan for Egholm (2006). Kildepladsen blev etableret i 1920. På pumpehuset står der dog 1940. København udvandt på daværende tidspunkt 1,3 mio. m3 vand om året. Hvad man ikke kan se er, at der 20 m nede er kalk fra 60 mio år siden hvor Danmark var havbund. Og oven på det et 20 til 60 meter tykt lag af sand og ler fra istiden 14-20.000 år siden. Man har målinger tilbage fra før den intensive udvinding af grundvand i området, og derfor ved man, at det har betydet en sænkning i grundvandstanden på 1-4 meter. Overskydende vand ville blive afledt af vandløbene. I stedet er de tørret ud.

Nede i tunneldalen med arbejdsvejen og kildepladsen på højre hånd. Kun den kolde blæst forhindrer Vandringsmanden i at blive længere end til det begynder at blive lige koldt nok. Solen har godt nok fat, men det har vinden også.

Landsbyer og gårde

Sperrestrup og Ny Sperrestrup har hver 3-4 gårde og ellers præget af fritidshuslignende grunde. Beboerne er der denne lørdag. Det er ikke til at se om de bor der eller det bare er weekend. Lidt nord for Sperrestrup ligger et lille stråtækt hus ved vejen med et vindue hvor der står Ellehus 1776. Men mon huset er så gammelt?

Udsigt fra kildepladsen mod Solbakkegård i Ny Sperrestrup. Mon det er ahorntræet fra 1890 man kan se foran det gule hus? Der er masser af heste, men ingen af de Gutefår, som internettet beretter om. I dag passer gården godt til sit navn. Der er både sol og en bakke.

Jørlunde påberåber sig en stolt fortid som muligt hjemsted for den ifølge Danmarkshistorien så betydningsfulde Hvide-slægt. Der er de der mener at kirken er deres værk. Skjalm Hvide Hotel er da også indgangsport til byen, med tyske, norske og engelske flag blafrende.

Kig mod Ny Sperrestrup. Bag landsbyen ligger kildepladsen i en dal.

Området har åbenbart været interessant i titusinder af år: Tæt på Sørisgård (der nu er moderne økologisk landbrug med gårdbutik der denne lørdag er åben), er fundet rester af Brommekulturen fra 10-12.000 år siden.  Men ellers ligner Jørlunde med dens 300 indbyggere enhver anden butiksforladt landsby. Skolen der ligger på Lars Tyndskids marker fungerede 1939-91 og har siden haft svært ved at finde anvendelse til noget.

Sørisgård (uden for billedet til højre) ligger i en dal. Set fra Sperrestrupvej mod Jørlunde. Det er i dette område, man har gjort fund af mennesker for 10-12.000 år siden.

Gårdene i området har som landbruget overalt i området skiftet funktion. Markområderne er heste- og bærland. Mens gårdene forsøger at overleve på andet end landbrug. Gården Egholm (eller egeholm som der står på bygningen) ser ud til at have udloddet et par parceller på grunden, måske til turister? Brogård syd for Jørlunde er Bed & Breakfast og Korshøjgård er et overnatningssted.

[EDIT 22. april 2014. Et billede af udsigten fra Jørlunde Kirke mod hovedgaden er af en læser ønsket fjernet. Hvilket det så er blevet. Jeg henviser i stedet til Flickr, Google Maps (hvor man fx kan tage et Street View ned langs hovedgaden) eller andre internetbilledtjenester, hvor du kan finde samme motiv - og flere til. Har du et ønske om at få fjernet fotoer fra denne blog, er du altid velkommen til at henvende dig.].

Et kik gennem Bygaden i Jørlunde. Omkring Jørlunde kirke er der noget der ligner et par ældre huse. Men ellers er landsbyens huse af nyere dato. Forne tiders formodede glanstider med Hvide-slægten er der ikke meget andet tilbage af end det brand som turistbranchen i området forsøger at sælge til turisterne.(Billede tilføjet 22. april 2014)

I minilandsbyen Stenlille er Lille Hyldeborg Institution. Om Solbakkegård i Ny Sperrestrup står følgende på internettet

...formentlig oprettet ved udstykning af Vanggård i 1837. De ældste nuværende bygninger er stuehus og en spånklædt lade fra 1860-1890. Ahorntræet på gårdspladsen er plantet i 1890. Gården har et jordtilliggende på 39 ha. På ejendommen er der en mindre hestepension og en større fårebesætning af Gutefår, som er en gammel nordisk race af korthalefår - karakteriseret ved at begge køn har horn og en pels bestående af to lag uld. Det var formentlig den type får, der levede i Danmark i bronzealderen. Dyrene afgræsser tunneldalområdet og sørger for, at området ikke gror til i skov og krat. På markerne dyrkes der havre til hestene og byg til fårene samt græs til hø og wrapensilage. 

Gården Kongsdal mellem Stenløse og Stenlille siges at være det eneste tilbage af en planlagt kongevej i området. Her finder man en Brenderup-trailer ved siden af en hestevogn. Formentligt har de kongelige ikke brugt denne vogn til transport. Men det er da en statelig vogn, som rejser minder om Frilandsmuseet.

Ruten 

Egedal Station. Stenlillevej. Nørrekærvej. Arbejdsvejen på Egholm Kildeplads. Ny Sperrestrupvej. Sperrestrupvej. Jørlunde. Lindevangsstien. Slangerup. Ialt ca 13 km.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.