Edelgave - og dansk slavehandel

I gang igen efter sygdom. En herlig tur gennem bakkede landskaber. Også en tur gennem dansk historie - og et smut til de vestindiske øer.

Syd for Veksø fører vejene gennem områder hvor godset Edelgave engang satte sit præg. Vejene er i dag trafikerede,men det opvejes til dels af det pragtfulde bakkelandskab. På gården Vaselund syd for Veksø boede engang en gullaschbaron, (altså en der tjente penge på at sælge dårligt kød til soldater i 1. Verdenskrig). Han byggede Veksø Slot mellem Hove og Veksø for pengene. På hjemmesiden ser de nuværende ejere dog mere skikkelige ud.

 Landskabet syd for Veksø er meget bakket, og man kan herfra se to gårde, Skelhøjgård og Vaselundgård, samt skimte Hove-masten i baggrunden. Lidt pudsigt ser det ud til at det er flagstangen på Skelhøjgård der er blevet forlænget. Men det er altså telemasten.

Vilhelm Nielsen (1918-1978) var i lære på Edelgave i 1935 som landmand, og hans karriere er mere kendt. Han købte i 1943 Nonnemosegård få hundrede meter nordvest for Edelgave, og var sognerådsformand i Ledøje-Smørum Kommune 1958-70. Først for Venstre, dernæst de Konservative og sidst en borgerliste. De fleste omtaler af ham på internettet handler om at han forsøgte at modernisere kommunen med det formål at øge befolkningstallet, så kommunen fortsat kunne være selvstændig. Udstykninger var svaret på det.

Lundevejgård i Hove. Over for gården ligger den maskinstation hvor fætrene fra Torngård købte mejetærskere. Den er dog knap så fotogen som denne prægtige gård. Omend Hove ikke er nogen storstad, er trafikken regelmæssig. Egentlige vandrestier findes ikke. Der er kun rabatten.

Både Hove og Hove Overdrev er værd at besøge hvis man er til landsbyer hvor tiden tilsyneladende er stået stille. Nogle af gårdene er dog overgået til andre formål, fx er Hove landsbys Buehøjgård nu møbelforretning. Thorsøgårds  historie går tilbage til 1600-tallet og bygningerne er fra 1888. Ejeren af Egebjerggård fik i 2005 underkendt sine "Adgang forbudt-skilte" til Hovemasten. Den 318 meter høje sendemast blev opført i 1987 for TV2, så der er lidt mediehistorie gemt her. Masten er meget synligt næsten overalt hvor man færdes.

Såvel Hove som Hove Overdrev emmer af forne tider. Enhver kan så lægge historier til hvad man ser. Mange gårde fremstår velholdte, mens andre er i lodret forfald. Denne hører til den sidstnævnte af slagsen. Overdrevsvej er ikke så befærdet, men man kan ikke undgå at skulle langt ind i rabatten for bilerne.

I Hove ligger to kæmpedysser næsten side om side. Den ene er offentlig, langdyssen på 90 x 11 meter og nu kun 1 meter høj. Den anden, Buehøj, ligger bogstaveligt talt klods op ad et hus i dettes baghave, og der er ikke adgang. Kong Bue ligger begravet her på en guldhest (siger man). Højen tårner sig op bag huset i 6 meters højde og 30 meters omkreds. Ligesom med Asserhøj ved Ganløse skete der underlige ting da man begyndte at grave i den. Denne gang var det dog ikke døde heste, men kvægpest som brød ud.

Ud for put and take området står denne Ferguson-traktor. Dem ser man ikke så mange af. Men enhver der er opvokset på landet i 1950'erne og 1960'erne vil genkende disse, også under navnet Massey-Ferguson. Ældre modeller var med til endegyldigt at motorisere dansk landbrug. Hestene er dog i dag vendt stærkt tilbage i form af rideskoler.

Hove Kalkgrav var åbenbart før i tiden et yndet sted for amatørgeologer. Nu er der put and take. Ligesom jeg også oplevede det på Slangerupmarchen. Adgang er der kun for fiskere, for ejeren er forståeligt nok ikke glad for svineri i form af affaldsdumpning i området. Han kommer venligt ud og spørger om han kan hjælpe med noget. Jeg har stor forståelse fordi jeg så fyldte sorte affaldssække i vejkanten. Det ser ikke godt ud, og de svin der har smidt det, er desværre anonyme. Modsat de  skikkelige frilandssvin som hygger sig i den lune efterårssol.

Hove Kalkgrav indeholder stadig kalk. Men det blev lukket for ca. 30 år siden. Forlydender vil vide at det skete fordi det magtfulde Fakse Kalkbrud ikke var interesseret i at have en konkurrent her. I stedet kan man nu købe fisketegn til at fange ørreder. Og det er der en snes mennesker der har benyttet sig af denne smukke torsdag.

Edelgave

Edelgave Gods (opført 1782 efter at en brand ødelagde de oprindelige bygninger fra 1660) er privat og der er ingen offentlig adgang. Nu er der økologisk landbrug. Venstre har holdt grundlovsmøder her, vel fordi godset fra 1920 tilhørte venstrestatsministeren Madsen-Mygdal. Hvis man har set Matador, vil man huske Møjdal-visen som kommunisten Røde på et tidspunkt synger. En tidligere godsejer, etatsråd Tutein var initiativtager til Edelgave Skytteforening, der i 2012 kunne fejre 150 års jubilæum. Skytteforeningerne startede i 1861 og var en slags private træningscentre. Tre år før krigen 1864. Der er stadig sprængstof i Edelgave, nu blot nedgravet i en container, godt beskyttet i en tunnel og 1 m under jordoverfladen.

Udsigten for foden af Gyngehøj. Godsejer Tutein (Edelgave) ombyggede højen så den bedre passede ind i datidens (fx Oehlenschlägers) forestillinger om hvordan gravmæler fra hedenold skulle se ud. Derfor går der en spiralvej op til toppen, og den er ikke rund. Men bort set fra det ser den imponerende ud. Udsigten forsvinder snart i de træer man har plantet rundt om højen.

[RETTET 21.9., se kommentaren:] Her er Edelgavevej på 43 sekunder (2009). I området ligger oldtidsminderne tæt. Gyngehøj, 28 meter i diameter og 4 meter høj og Smørholm Voldsted. Sidstnævnte er rester af volde, grave og banker omkring en middelalderlig storgård fra midten af 1300-tallet. Borgbakken indeni er 4 m. Voldstedet skulle være typisk for perioden og repræsenterer hundredvis af lignende som blev opført i Danmark på det tidspunkt. Bare lidt synd at konturerne af voldanlægget nu er udvisket af overgroet meterhøjt græs, brændenælder og andet. Og man skal krydse en roemark for at komme over til informationsplanchen.

Tænk hvis man kunne rydde voldstedet for beplantning og lave en lille sti ud til voldanlægget. Arkæologer har fundet adskillige interessante ting i området. Nu kan man desværre kun ane hvordan de har set ud engang. I den nordlige ende skimtes højen til borgtårnet.

Edelgave Huse er opført 1877 som landarbejderboliger for folk der var beskæftiget på godset. De ligger på begge sider af vejen nord for godset. En af beboerne har skrevet en artikel, som jeg dog ikke har kunnet få bekræftet. Heller ikke ved at kigge på satellitfotoer. Men det er en god historie!

Et af den halve snes arbejderboliger lidt nord for Edelgave. Boligerne har sikkert været luksus for arbejderne dengang. De fremstår nu udefra som tiptop istandsatte. Nu dog med moderne og nydeligt passede haver omkring. Tagene ser også ud til at være af nyere dato.

Tutein

Jeg har før fortalt at Smørumovre skole blev opført 1860 for penge givet af Vilhelm Frederik Tutein (1830-1890) fra Edelgave. Vilhelm var af Tutein-slægten, søn af den landskendte københavnske storkøbmand Johann Friederich Wilhelm Tutein (1757-1853) som havde erhvervet Edelgave 1807. Slægtens rigdom var bl.a. baseret på sukkerraffinaderierne på St Croix. Disse raffinaderier var en del af Trekantshandelen: Slaverne blev købt i Christiansborg (Accra)  i Ghana for bl.a. akvavit og geværer, sejlet til St Croix hvor de fremstillede melasse som blev sejlet til København.

Slaveri har tilsyneladende eksisteret lige så længe som der har været mennesker. Men fra midten af 1500-tallet kanoniserede kristendommen racisme for at guddommeliggøre og retfærdiggøre slaveri efter koloniseringen af Amerika. Under oplysningstiden fra 1700-tallet begyndte man at tage afstand fra den inhumane behandling af slaverne. Der var forbud mod slavehandel allerede fra 1791, men slaveri blev som bekendt først reelt ophævet 1848, og i årtierne efter blev slavernes forhold ikke forbedret. Og tilførslen af racisme til slaveri må siges at være fatal. Oplysningstidens spirende naturvidenskab underbyggede i 1800-tallet kristendommens racisme med teorier som eugenik og frenologi.

Og den unge Vilhelm Tutein er formentlig et barn af disse oplysningstanker: Slaveri var måske inhumant, men med argumenter fra bl.a. eugenik og Grundtvig (1783-1872) kunne man hævde at sorte var en mindreværdig race. Sådanne forestillinger var sejliveede. Det var ved at blive ophøjet til lov i Danmark i 1930erne, eksisterede i Nazityskland 1933-45, i visse stater i USA op til 1960'erne og i Sydafrika til 1990'erne. Helt op til vore dage er racisme et problem i mange lande. Først med afkristningen er man begyndt at gøre op i teori og praksis med denne kristne opfindelse.

Jeg opfatter Vilhelms skolebyggeri som led i datidens generelle syn på slaveri som Johanns rigdom stammede fra. At give faderens slavearbejdere og deres efterkommere kompensation, endsige en undskyldning har formentligt ligget Vilhelm meget fjernt. Men en skole passer godt ind i billedet. Skolens formål i 1800-tallet var netop at indlære de kirkelige dogmer og Biblens guddommelige åbenbaringer. Herunder at godt nok var slaveri inhumant, men de sorte var mindreværdige. Det samme budskab holdt helt op til vore dage. I baptisternes søndagsskole i Egernsund var det fx et foto af "Lille Sorte Sambo" i Afrika, som de uskyldige søndagsskoleelever troskyldigt gav penge til (læs: missionærerne). Bønderne i Smørumnedre har med garanti intet kendt til disse forhold.

Bønderne

I det hele taget er bøndernes historie her som andre steder ufortalt. Man kan stille spørgsmålstegn ved bøndernes andel i slavehandlen. Og hvor dybt deres kristendom stak. Bønderne var under trusler om mulkt og bødestraf tvangskristnet og skulle bl.a. betale tiende til kirken samt gebyrer for alskens lovbefalede ritualer, konfirmation, begravelse osv. Og hist og her kan man finde eksempler på bøndernes tavse modstand. "Danske slotte og herregårde", bind 1 (1963) er herregårdshistorie set ud fra godsejernes synspunkt, men teksten peger på at godsejerne ikke var populære blandt bønderne. Under kvægpesten 1769 blev på "hedensk vis" og tilsyneladende på trods af godsejerens ønske ofret

To sunde kreaturer for at afværge de onde magters vrede. En kvie blev virkelig levende nedgravet på bymarken, og alt bøndernes kvæg drevet hen over stedet, og en stud sænkede man i en trækasse i gadekæret, hvor det var dybest.

Ifølge bogen har man fundet rester af både kasse og ko senere.

Godsejernes udnyttelse af bønderne gik ned til mindste detalje.. Men de kunne betale sig fra at skulle arbejde for godsejerne. Tutein har formentlig nok ment det var "inhumant" at kræve af bønderne at de skulle arbejde for ham og kirken, men for en betaling kunne de da blive fri for det. Det fremgår af et dokument underskrevet af Tutein (26.4.1865) og ca. 30 beboere (8.1.1866):

Imellem Undertegnede, jeg Etatsraad Tutein til Edelgave som Eier af Hvedstrup Kirke, og ni Beboere af Hvedstrup Sogn er oprettet følgende Overenskomst om Afløsning af Pligtarbeide ved Hvedstrup Kirkes Arguration. Jeg Etatsraad Tutein forpligter mig til for mig og Arvinger i Fremtiden selv at forrette alt det (syen) og Gangdagsarbeide til Reparation paa Hvedstrup Kirke, som i følge Lovgivningen paahviler beboerne i Sognet, saa at disse herefter skulle være aldeles fritagne for alt Pligtarbeide imod at de Aarligen betaler mig og fremtidige Eiere af Kirken 16 Rdl, sexten Rigsdaler sølv.

Edelgave går til filmen

Godsejernes storhedstid ebbede ud i 1900-tallet, og det blev trange tider. Godserne blev nu fx brugt i danske film som "Fætrene på Torngård" (1973) med Karl Stegger, Arthur Jensen og Axel Strøbye. Den er optaget bl.a. på Edelgave og maskinstationen over for Lundevejgård i Hove. Morten Korch og "gamle danske film" helt op i 1970erne afspejlede et bestemt syn på livet på landet. De gode er som oftest en lidt ældre, gammeldags, men retfærdig godsejer, en driftig ung landmandstype og en loyal besiddelsesløs temmelig dum landarbejder. De onde er som regel skummelt udseende landarbejdere, der er kriminelle eller krybskytter, samt mappedyr fra storbyen.

Den 3 km lange vandresti mellem Veksø og Smørumovre er et must. Omend den i Veksø-enden er ved at blive anlagt. Bl.a. kan man et kort stykke trave langs Værebro Å. Udsigten er flot, der er meget fredeligt, og mærkværdige fugle flyver forskræmte op fra markerne.

Ruten

Veksø St. 1 km trafikeret Hovevej. Lundevej knap så trafikeret. Overdrevsvej. Edelgavevej. God travevej. Smut forbi Smørholm voldsted. Fantastisk 3 km vandresti Smørumovre-Veksø St. Ialt ca. 16 km.