Turen går til Hedeland - Hedehusene

13 minutter fra Valby Station med afgang hver halve time til Hedehusene ligger det 15 km2 store Hedeland.

Med et vandrerepertoir på ca. 20 km er det urealistisk at se Hedeland på en dag, Men det rækker til en tur nord-syd uden alt for lange afstikkere øst og vest. Hedeland ved Hedehusene mellem Vindinge og Tune er et kuperet "kunstigt" skabt landskab. Oprindeligt var her fladt som en pandekage, men det tynde jordlag blev solgt, og derefter gik man i gang med en omfattende udvinding af ler, kalk, sten, grus og sand. Det har fundet sted gennem 100 år, men hovedparten er sket ved den store byggeaktivitet i hovedstadsområdet i 1960'erne. Storbyen krævede huse, veje, institutioner mm. Råstofferne til alt dette lå dels lige under mulden, dels meget tæt på hvor de skulle bruges. Og der graves stadig.

Hedehusene station er nummer 3 i rækken og bygget i 1917. Den gamle var fra 1873. Man kan finde billeder af den gamle station. Den er ganske imponerende, synes jeg, og man fornemmer at da den blev bygget, var Hedehusene et vigtigt trafiksted. Man bør tage den lille tur ad Godsbanegade-Reerslevvej-Mejerivej til Hedeland for at få fornemmelse af arbejderboligerne i det gamle Hedehusene.

Allerede når man stiger af toget i Hedehusene fornemmer man den særlige stemning. Foran stationen står en sten for P. Madsen, som i 1892 startede en af de ældste grusgrave i Hedeland ved Hedehusgård. Det er også her smalsporsbanen sydpå starter. I 1897 opførte F. L. Smith det første teglværk i området.

Hedegård Station. Nu er det udgangspunkt for veteranjernbanen, men 1903-1973 var det en vigtig endestation for industribanen sydpå. Fotoet viser kun et lille uddrag af hele stationsområdet. Bag fotografen er en stor remise. Fra 1980 kørte toget med passagerer, men i dag kører det kun med turister i sommermånederne.

På sit højeste beskæftigede grusgraven 40 mand der producerede 6.000 vognladninger om året. Gården er nu ridecenter. Om søndagen maj-september kan man komme med den 5 km lange Veteranbane (smalspor) som n1903-1973 kørte rundt med råstofferne. At der vitterligt er tale om enorme mængder sand og grus, beretter en håndskreven beretning fra 1970 om. Her er tale om en veritabel sandstorm:

Jeg kan huske den 01.04.1970, det var stormvejr, og vinden var i øst. Der var åbne marker med sandjord helt ud til Reerslev. Der var en lille vej som gik op forbi Lillemarksgården og Flintebjerghuset, det røg og føg med sand, så Øster Vindingevej var føget til, man kunne kun komme lidt derudaf, så kørte man fast i sandet, og man kunne intet se. Poul Larsens gård blev helt fyldt med sand, det lå helt op til vinduerne, så han kørte sand væk i flere dage med maskiner. Familien havde lejet 7 støvsugere, der var sand alle steder indendørs også. Sandet kom også indover ”Klubhuset”, så der gik jeg og skovlede sand. Sandstormen drev også mod Roskilde, så vi sagde ”vi kommer med jord og sand til sammenlægningsdagen den 01.04.1970”. (Gerner Jørgensen, vejmand i Reerslev – Vindinge Kommune og Roskilde 1966 – 1991).

I slutningen af 1970'erne var området så godt og grundigt gennemgravet at det lignede et månelandskab. Det har man siden forsøgt forvandlet til et naturområde, eller en naturpark. Nogle steder lod man gravene stå - jordlagene kan fx stadig ses i stejle skrænter. Andre steder lod man områder gro til af sig selv, eller plantede til.

I Hedelands sydøstlige hjørne ligger resterne af en enorm grusgrav. Her set nogenlunde vest for Villershøjgård. Her så jeg også 3 hjorte i det fjerne. Måse på jagt efter raps og andet som bønderne dyrker i området.

Hedeland er i dag en blanding af søer, bakker og en særpræget og varieret flora. Området er nærmest nyreformet. Mere kantet kan det beskrives som en trekant hvorfra man har udskåret landsbyen Vindinge: 5½ km, 4½ km, 5 km. Det er nemt at komme rundt i området på det omfattende net af stier. Intereresserede kan finde link til Hedelands historie. Her er vinbønder. Jordlag kan ses i skrænterne. Og de første gæslinger jeg har set i år, var i det nordlige område syd for dopperne og langs knallertbanen!

Fantasien fejler ikke noget, hvad angår kreative udnyttelser af de gamle grave. Mit i billedet ses amfiteatret fra 1996, hvor der har været afholdt opera, koncerter og ballet. Og til højre den enorme skibakke. Efter at have set en cykelrytter i medvind nærmest stå stille på vej op mod toppen, og med 15 km i benene, opgiver jeg at bestige skibakken i denne omgang. Udsigten må vente til en anden god gang.

Tune-stillingen

Der er rester af den forsvarsvold som gik fra Roskilde til Køge over Tune i Hedeland. For historieinteresserede findes en pdf-fil af Michael H. Clemmensen. Den eksisterede i et par år under 1. verdenskrig og skulle være en slags fremskudt bastion der mest bestod af skyttegrave og pigtrådsafspærringer langs en ca. 22 km lang linje. Samt ca. 5.000 underjordiske "flankeringshuler".Der er ligeledes en hjemmeside fra Vindinge der fortæller lidt om livet langs fronten, med et par tusind soldater der skulle have mad, skyttegrave og huler der rodede op i lodsejeres marker, militærøvelser og andet.

 I samtiden var der megen kritik af Tunestillingens værd som forsvarsværk, og når man kigger på denne flankeringshule, "Grusgrav Nord" ved Tokhøjvej, så bliver man vel ikke ligefrem imponeret. Det var meningen at man fra hulen skulle kunne skyde langs en pigtrådsafspærring. Der er to skydehuller og et lyshul. Dertil et periskophul og en pumpe, hvis hullet skulle blive oversvømmet.

Reeerslev

Mens Hedehusene emmer arbejdere, så emmer Reerslev af landbrug. Og ikke bare rideskolen. Man bør unde sig en tur gennem byen på Tingstedvej med afstikkere i de små sidesmøger. Og så ligger der en lille historisk klenodie ved Lundhøjgård, omend temmelig medtaget af tidens tand. Forhåbentligt bliver det da reddet af en eller anden museumsmand. Som nævnt i indlægget om Thorsbro Vandværk var det i Reerslev at bondemanden på Lundhøjgård et par kilometer vest for godset Gjeddesdal byggede et lille mejeri, og var med i andelsmejeriet Hedelykke fra 1880'ern. Det lile mejeri ligger der stadig som et lille granithus.

Beskedent ser det ud, dette gamle mejeri, formentlig fra 1870'erne eller 1880'erne ved Lundhøjgård i Reeerslev. Men tag ikke fejl: Meget begynder i det små. Det var her at kimen til det moderne mejeribrug bl.a. blev lagt. I dag ligger det idyllisk ved et lille kær og en frønnet bænk.

Tankerne vandrer ...

Som vandrer får jeg nogle gevaldige overvejelser om hvad natur egentlig er for noget. Og hvad der er naturligt og ikke er. Hvis vi kigger på naturen sådan rent geologisk, er Danmarks overflade ret ung. Et par titusind år og formet af istider. Hedeland blev således dannet af materialer fra Sverige ført til Hedehusene under istiderne. Det er også isen som nydeligt sorterede materialet i fint sand, grus, sten og kampesten. Dem har gravemaskiner fjernet igen og gravet sig dybere ned i materialer som er ført hertil af isen endnu før. Kigger vi på naturen, så var der før gravemaskinerne tog fat intet naturligt ved den. Bønderne havde gennem hundreder af år fældet den naturlige bevoksning og lavet marker på jorden. I dag er det ved at vokse til igen med beplantning som mere eller mindre er tilfældigt styret af "naturen" eller af mennesker.

Vinterterrasserne mellem Tune Landevej og Roskildevej (her set fra vest mod øst fra Løkkevej) er endnu et eksempel på en kreativ udnyttelse af de gamle grave. Man har her formået at skabe et velegnet udflugtsmål, og så vidt jeg kunne se, også lystfiskeri.

Man kan også bare glemme alt om hvordan det hele er blevet skabt, og lade sig styre af sanserne: Ser det smukt ud? Hører vi glade fuglestemmer, eller infernalsk larm fra motorveje? Lugter her af slam eller af frisk hø? Mærker fødderne stenbro eller dejlig blødt underlag? Hedeland er et dejligt sted for mennesker, og denne søndag med masser af sol (og blæst) er der masser af dem i Hedeland, Og de fleste ser glade ud.

En forladt grusgrav. Et dramatisk landskab som venter på at blive formet af mennesker og natur. Det er ikke svært at forestille sig hvad der er foregået af udgravninger her.

Hedeland er ikke ren idyl, så meget kan vi slå fast. Der har ifølge Roskilde Avis, 29.6.2009, været problemer med hærværk, affald og især hundeejere (som endog har truet vagter). Men aviser er dårlige til at gengive hvordan ting ser ud. Jo, de løsgående hunde findes da sikkert, gale hundeejere osv. Men på denne dag er livet i Hedeland som det er mest i Danmark. Flinke, eller i hvert fald høflige mennesker der ikke virker særlig truende.

På mange måder er Hedeland et overlegent alternativ til fx Vestskoven og Kalvebod Fælled: Kun 15 minutter med tog fra København H, meget større, meget mindre larm (faktisk kun fra Tune Landevej, men slet ikke i samme målestok som de to nævnte vandringsmål), afvekslende landskaber, masser af historie og aktiviteter.

Der graves stadig i Hedeland. Her sydvest for Dopperne i den nordlige ende. Langs vejen sydligere kan man stadig finde rustne maskiner hist og pist som vidner om forne tiders udgravninger.

Ruten

Hedehusene Station. Herfra er det med at tage kortet i hånden og gå hvorhen man nu ønsker. Min rute blev ca. 20 km.