Nakskov og omegn har gode vandrestier. Det gælder dog om at vælge de rigtige, for hurtigt kan man komme ud på kilometerlange strækninger med nærmest uendelige og flade landbrugsarealer. Og så er Nakskov for historieinteresserede en lækkerbisken!
Nakskov Indre By er værd at bruge mange vandretimer på: Der er masser at se på og opleve. Den indre by afgrænses af de gader som følger den gamle byvold: Nørrevold, Perlestikkergade og Rødbyvej. Byvolden var en jordvold uden tårne med en vådgrav foran, med portene ved ved Søndergade, Tilegade og Vejlegade. I dette område er der en del gamle bindingsværkshuse. Hen hovedindtrykket er af de mange huse fra omkring 1900-tallet plus minus et par årtier som mest fortæller om Nakskovs historie. De ældste huse ses langs Havnegade.
At Nakskov allerede i 1500-tallet var en vigtig handelsby med havn, fremgår af byens ældste verdslige bygning: Dronningens Pakhus fra 1589. Det skal have været Frederik 2.'s enke, Sophie af Mecklenburg som foranledigede det opført - heraf navnet. Oprindelig bestod de af de 16-17 fag længst ned mod havnen (forrest i fotoet). Det blev udvidet i 1656 udvidet med 13-14 fag og Gavlen mod syd (forrest) blev muret op på ny i sidste halvdel af 1800-tallet. I dag har andre pakhuse dog overtaget funktionen. Og der har bl. a. været diskotek, beboelse og koncert- og kulturhus.
Sophie fik tildelt hele Lolland-Falster, heriblandt Nykøbing Slot og Halsted Kloster, hvor hun drev landbrug. Pakhuset blev brugt til opmagasinering af korn, høstet på dronning Sophies jord, for så at blive udskibet fra Nakskov når det var solgt.
Volden blev betydeligt forstærket i 1628-1630 med brystværn og voldgang, samt i 1644 med palisader - Lennart Torstenson huserede i Holsten! Volden forfaldt igen, forstærket af at den blev brugt til kåldyrkning og afgræsning til husdyr. Frederik III pressede bønderne til at sætte den i stand 1657, hvor svenskerne bankede på igen-igen. Forsvarere var en blanding af nationale regimenter, landstorm af bønder og købstadsmænd.
4.500 svenskere under Karl X Gustav marcherede de 13 kilometer over isen fra Fyn til Lolland i februar 1658 over isen. Heroverfor stod en duelig hær på omkring 2.100 mand med et forsvarsværk hvis eneste bløde punkt var havsiden. Nakskovitterne var uvillige til at deltage i forsvaret og forsørge soldaterne. Kommandanten talte ikke særlig godt dansk. Kort sagt, byen overgav sig efter det første møde den 6. februar 1658 uden kamp. De 150 regulære soldater, gønger m.m. blev indrulleret i den svenske hær sammen med ammunition, krudt, mens de 1.500 bønder blev afvæbnet og hjemsendt. Herefter kunne svensker i ro og mag lade sig indlogere i Nakskov, under en svensk kommandant. Så 1658 er åbenbart et år som nakskovitterne ikke skal mindes om!
Efter Roskildefreden 26. februar 1658 leverede svenskerne Nakskov tilbage den 11. marts 1658. Fra at blive rippet af svenske soldater, var det nu danske soldaters tur til at rippebyen. Men så fortrød fortrød og vendte tilbage i august 1658. De besluttede at afskære København fra forsyninger, bl.a. fra Lolland. Lolland blev angrebet i slutningen af august 1658 fra Falster. Men denne gang overgav Nakskov sig ikke. Fra den 17. maj og ca. en uge frem forsøgte svenskerne at bombardere byen til overgivelse. Så stormede de byen to gange uden held - og så løb de tør for ammunition. Den 30. gik det løs igen efter at de havde fået ny ammunition.
Den 4. juni besluttede Stenbock sig for at storme byen. Det mislykkedes ad flere omgange, og nu svarede forsvarerne igen med gentagne udfald fra den 9. juni. Intet førte rigtigt til noget afgørende. Bombardementet blev genoptaget, men stillingen forblev i hårdknude hele juni måned. Først den 14. juli 1859 brød svenskerne igennem forsvaret. Byen kapitulerede den 15. juli. Men da havde byen holdt stand i 2 måneder, og det synes monumentet så var mere værd at huske.
Kirkebøgerne vidnede herefter om de svenske soldaters fremfærd mod kvinderne: voldtægter og uægte børn fulgte, dog også af kvinder som lå i med rytterne eller førte til letfærdig levned. Svenskerne forblev i byen til freden og den 15. juni 1660 var der ingen tilbage. Det var dette sidste slag som udløste monumentet ved banegården, den første kapitulation fandt jeg ingen mindesmærker for.
På Nybrogade 2 lå Gjæstgivergaarden Harmonien. Nu hedder det Hotel Harmonien (1854). Den eksisterende bygning er fra 1867. I 1880 overtog Nakskov Håndværker- og Industriforening hotellet. Det blev især brugt af den bedrestillede del af borgerskabet, Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom brugte det til “Lørdagsballer”.
Det blev også brugt som dansested. Men om det var her man dansede den i 1912 berygtede Bostondans er uvist. Lolland-Falster Social-Demokrat kaldte dansen for "så hæslig og sjofel at de unge damers anstændighedsfølelse burde afholde dem fra at deltage i et bal hvor der danses på denne afskyelige måde." Dansegulvet var af kobber.
Hotel Harmonien har haft fint besøg af Østasiatisk Kompagni, Mærsk og mange andre rederier, deres indenlandske og udenlandske gæster, værftets direktører og ledelse - og jævnligt af kongehuset medlemmer. Nakskov Skibsværft brugte hotellet til personaleforeningens juletræsfester for de ansattes børn, eller til personalefester for værftets ansatte. Det er dog mest den ydre facade som vækker historiske minder. Indmaden er forsvundet, måske slidt af tidens tand. Men kan i øvrigt anbefales.
Og nu til nutidens Nakskov. To store fabriksanlæg ses i hver sin ende og på hver sin side af havnen og vidner om Nakskovs betydning som industriby: Nordic Sugar der fungerer i bedste velgående, og det nu nedlagte Nakskov Skibsværft.
Man kan stadig se rester af det nu nedlagt Nakskov Skibsværft. Det blev grundlagt 1916 af Østasiatisk Kompagni (stifteren H.N. Andersen var født i Nakskov). Det lukkede i 1987. Det gennem Kim Larsen kendte hospitalsskib Jutlandia blev bygget her i 1934. Værftet stod også for to 105 meter høje trebenede stålmaster til Kalundborg Radiofonistation (1927). Mange af DSBs færger blev bygget på værftet 1965-1987.
I 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var værftet den største arbejdsplads på Lolland-Falster. Værftet fremstillede også brofag til den nye Lillebæltsbro og brodæk til Farøbroerne. Nakskov Skibsværft blev opgivet som produktionsværft i januar 1987. Nogle af de ikke-nedrevne bygninger bruges af Vestas til vindmøllevinger.
Nakskov er blevet kaldt "Den rødeste by i det rødeste amt." På pladsen foran banegården er bl.a. et monument for socialdemokraten Sofus Hans Madsen Daugaard Bresemann (1864-1945). Han startede Lolland-Falsters Social-Demokrat og var medindehaver af Nakskov Skibsværft. Han var i byrådet fra 1905 og fra 1913 i Folketinget. Han var desuden Nakskovs borgmester 1914-1928. Hans efterfølger var A. E. Hansen ("Flaben") som var borgmester 1929-1935, er begravet på Vestre Kirkegård i København.
Nakskov Ringsti er en 21 kilometer land anbefalelsesværdig cykel- og vandresti langs bygrænsen (sådan da!). Jeg vandrede på stien nordenfjords fra Strandpromenaden til Løjtetoftevej og det meste af stien søndenfjords. Stien er fin, og turen går på kanten af landbrugsland og udkantsby. Men der er dog også et par naturområder samt seværdigheder. Nedenfor nogle af de steder som for mig forekom som højdepunkter:
Ringruten slutter/starter ved Strandpromenaden, og i stedet for ind mod byen, kan man fortsætte nordvest ud mod Hestehoved.
Strandpromenaden fører fra Nakskov ud til Hestehoved og går først gennem et noget forfaldent, men også pittoresk industriområde hvor det ikke er svært at forestille sig fordums travle havneliv. Ude af Nakskov går man på en dæmning. Mod vandsiden får man et godt indtryk af fjorden, mens man til landsiden øjner den tørlagte fjord som nu anvendes til - landbrug.
Hestehoved rummer nu en lystbådehavn, et naturinformationspunkt, en restaurant, campingplads og hvad der ellers hører til et ferie- og fritidsområde. På denne tid af året er det alt (som i alt, incl. toilet) lukket og fredeligt. Men det er ikke svært at forestille sig at det forholdsvis lille område kan være tæt befolket i højsæsonen om sommeren. Parkeringspladsen bruges tilsyneladende nu kun af det arbejdende folk som kører herud for at spise frokost, eller hundeluftere.
Fra Hestehoved er der adgang til en lille halvø, Kuddeholm. På tangen derud er der et "slæbested" til den Barneholm hvor der er et enkelt fritidshus få hundrede meter væk. Der er en anløbsbro. Holmen er knap 8,5 hektar stor. Den er blevet beplantet med omtrent træer og krat. Huset har jordvarme, vandforsyning fra fastlandet og fibernet.
Kuddeholm rummer to skanser fra 1659 (lille og store svenskeskanse) og var i brug under svenskernes besættelse af Danmark 1658-1660. Bortset fra en lav forhøjning og en lille bakke er der dog ikke ret meget at se.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar