Denne gang startede turen fra Kokkedal Station, hvorfra der er ca. ½ km til Usserød Å. Stien var nemlig i 2015 spærret indtil 2016, så den tur fik jeg ikke med sidste gang. Landsbyen Usserød er der vist ikke noget tilbage af. Den skal ellers have været pænt stor. Den må være gået til da der i 1800-tallet opstod et mindre industrisamfund med bl.a. en militær klædefabrik (1791) med tilhørende arbejderboliger. Fabrikken lukkede i 1981, men de restaurerede fabriksbygninger findes stadig, ligesom en del af arbejderboligerne.
Usserød Mølle med Usserød Å slyngende sig i forgrunden.
Området præges som naturligt i et gammelt industriomåde fra 1800-tallet af opstemningssøerne. Vandkraft fra åer var den foretrukne energikilde. Der er ikke megen information om møllebygningen på internettet, og heller ikke folderen for Usserød Å nævner den. Derimod naboerne, Usserød Renseanlæg (som renser spildevand før det løber ud i åen) og Nordforbrænding (1965). Selvom disse spiller en stor rolle for nutidens beboere, så er de næppe noget som mange vandringsfolk vil stoppe op for at kigge nærmere på. Eller er det bare mig?
Mølledam ved Usserød Mølle.
Derimod er der masser af litteratur om Den Militære Klædefabrik ved Fabriksvej ca. ½ km. syd for møllen. Her blev i 1790'erne anlagt klædefabrik, maskinspinderi og farveri. Staten overtog det hele i 1810 og lagde navn til. Produktionen blev flyttet hertil fra Rigensgade ("Guldhuset"). Under Englandskrigene var der gyldne tider for fabrikken som beskæftigede omkring 800 personer. Men så gik det nedad, undtagen når der var krig. I 1900-tallet blev fabrikken moderniseret og vandkraft udskiftet med dampturbine. Indtil den lukkede i 1950'erne og helt blev nedlagt 1981.
Usserød Klædefabrik set tværs over mølledammen.
I starten af 1900-tallet havde soldaterne et ry som lidt naive af bøllerne i Københavns "White Chapel" (slumkvarter). I hvert fald blev i omtales de som ofre for bondefangeri af disse bøller fra det berygtede Brøndstrædekvarter. Unge rekrutter fra Usserød med mad i bylten og nogle kroner i pungen, blev som den lille gårdmand, lokket med ned på et billigt værtshus, hvor de med forskellige kneb blev afluret deres sparsomme penge, tøj eller andet gods
Mølledam ved klædefabrikken.
I den anden ende af skalaen var den stenrige krigsminister Madsen. Han var i samtiden kendt for ikke at skelne så meget mellem sin egen og det offentliges pengekasse, dog på en mere "lovlig" og fordækt måde end hans kollega og partifælle, justitsminister Alberti. I forbindelse med rekylgeværaffæren i 1905 (se Politivennen Live Blogging) blev det nævnt at hans transaktioner med Usserød Klædefabrik et eksempel på noget sådant. Det er nu ikke just disse mere eller mindre lyssky personer som satte deres præg på det skønne vandremål, dammene.
Ussserød Åstien med udsigt mod vest.
Syd for det gamle (og forhenværende) industriområde der strækker sig ca. en kilometer, ligger så et meget landligt stykke sti på ca. 1½ km. Her er åbne mark- og engarealer med et par bondehuse som gemmer sig i noget bevoksning, i hvert fald hvis man kigger mod vest og undlader at kikke mod øst. Efter dette område bliver idyllen hårdt og brutalt afbrudt af Helsingørmotorvejen. For at komme under den, er man nødt til at finde Frederiksborgvej, og et stykke ad Isterødvejen, men så fortsætter stien ad Isterødvej (sti) ned mod Ravnsnæsvej. Langs åen som dog ikke er særlig synlig på dette ca 1 km lange stræk.
Udsigten fra Sjælsøs nordøstligste hjørne mod sydvest. Her ligger et lille bådeleje for fiskere.
Så er man såmænd kommet til udspringet af Usserød Å i Sjælsø. Her er en god rasteplads med udsigt over søen og en lille både"havn". Broen på billedet ligger godt skjult fra den synlige del af broerne. Mit ophold denne gang var dog af relativt kort varighed på grund af myg som har ideelle forhold her i det fugtige miljø. Vandet driver nemlig så at sige ud af de stejle bakker langs søen og danner små pytter med stillestående vand. Et slaraffenland for myg.
Nebbegårds Plantage. Svær at indfange på kamera.
De næste 1½ km langs Sjælsø er (bortset fra myggene) turens måske smukkest vandrestykke. Især gennem Næbbegårds Plantage som minder lidt om stien mellem Hammerhavn og Hammershus på Bornholm. Turen kan sagtens gøres længere ved at bestige de mange stejle bakker. Men jeg holdt mig til "hovedstien" - hvis man kan kalde den sådan - som går halvvejs oppe i terræn. Dels pga. myggene, men også fordi det er særdeles krævende, og jeg var ikke sikkert på at benene kunne holde hele vejen til Birkerød. Herefter kan man vælge at gå gennem Ravnsnæs, eller følge vejen. Hvilket jeg gjorde, for at komme hurtigt til Sjælsøstien ned mod starten af "Slugten".
Slugten ved Birkerød med Sjælsø i baggrunden.
Slugten er beskrevet i de tidligere indslag. I dagens varme og høje sol var det en skyggefuld tur i det jævnt stigende terræn langs en bæk. Stien drejer på toppen så man på et lille stykke har den pragtfulde udsigt mod Sjælsø (se foto). Herefter stopper den ved Eskemosevej, og så er der dømt Birkerød By for resten af turen ned til Birkerød Station (ca. 2 km) på fortorv og asfalt. For en afveksling kan man pitstoppe på Hovedgaden ved Henrik Gerners Vej, hvor der syd for kirken findes adskillige gode cafeer og ingen biler. Fx Farumhus Bageri og Konditori.
Ruten
Kokkedal Station. Usserødstien. Sjælsø(stien). Birkerød Station. I den mest lige linje omkring 15 km. Men der er masser af muligheder for svinkeærinder (ikke beskrevet i dette indslag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar