søndag den 9. juli 2023

Nyborg, Knudshoved m.m.

Strandtur langs det område som gennem århundrer har været landingsplads for rejsende til og fra Sjælland. Vi der er gamle nok, husker måske jernbanefærgerne, bilfærgerne - og nu broen.

Jeg må jo nok gå til bekendelse at ordet "Nyborg" stadig havde en noget negativ klang fra min barndoms rejser over Storebælt med langsomme tog, uendelig lange rangeringer frem og tilbage på færgerne, og så en gentagelse på den modsatte side. Som barn de raslende vinduer i færgerne, som voksen den "berømte" Storebæltskaffe. Men efter dagens tur, kan jeg roligt lægge alle disse minder i graven, for turen rundt om Knudshoved er en ganske fortrinlig tur. Turen startede og sluttede på Nyborg Station. Og jeg skal nok lade være med at uddybe de 75 minutters forsinkelse på tilbageturen. Som folkepensionist indretter jeg mig.

Stien fra Nyborg Station mod Nyborg Strand. Lidt af en positiv overraskelse for mig; der var masser af meterhøje vilde planter langs kanten med summende insekter, samt en lille skov.

Med toget lander man på Nyborgs 4. station som ligger i udkanten af byen. Fra stationen går der en sti gennem et fint område med vilde planter, skov m.m.  Så det er faktisk kun det sidste korte stykke forbi Nyborg Strand Hotel hvor man kommer i berøring med trafik. Langs skoven ligger der et par hoteller. Jeg gjorde turen frem og tilbage, men havde dog ikke lyst til at bruge kræfter på at udforske skoven - set i bakspejlet en fornuftig beslutning. Der var ikke meget tilbage i benene i sidste ende. 


Nyborg Strand ved Christianslund og hotellerne. Der er flere forskellige muligheder i niveauer at gå langs skoven. Her nede på selve stranden, hvor høfterne ser ud til at være i så meget forfald at kysten er ved at genopstå.

Badehotellet åbnede i 1899, tegnet af arkitekt Schwanenflügel. Det gik ikke så godt. Indtil kirkestævner fra 1913 begyndte at finde sted her. I 1960'erne blev det kirkelige suppleret af det erhvervslige, og sådan er det vist stadig. Egentlig prøvede jeg at finde Hesselhuset som var afmærket på kortet, men fandt kun restaurant Lieffroy. Det viste sig så at være det samme! Efter skoven ved Christianslund var stranden heller ikke længere nogen attraktion. Her lå villaerne direkte ned til kysten. Stranden nedenfor hotellet er trods høfter ganske fin mod nord. Lidt værre står det til mod syd hen mod broen idet det første stykke er hærget af kystsikring til man kommer til badeanstalten Storebælt. Så er der mere naturkyst. Udsigten er der til gengæld ikke så meget i vejen med. Og folk holder pænt deres hunde i snor. Noget som ikke er en selvfølge andre steder, fx syd for Dragør på Amager.


Storebæltsbroen. Fra Nyborgsiden måske ikke det mere kendte syn af højbroen fra Sprogø (til venstre i fotoet) til Sjælland, men denne vinkel giver et indtryk af buen. 

Jeg havde ikke forberedt nogen rute, men besluttet bare den tætteste vej mod kysten, og det viste sig at være en god plan der med små undtagelser holdt hele vejen igennem. Der er nogle afmærkede stier, men dem kan man godt se lidt stort på, og bare følge rådet med at gå så tæt på kysten som muligt. Det sidste stykke langs motorvejen for at komme under Storebæltsbroen er nok det mindst spændende. Ved broen er der en udsigtsplatform. Den skal være flottest ved solopgang, og man kan se broens krumning, bropiller m.m. Det glædede mig lidt at larmen fra motorvejen egentlig ikke var så generende som jeg havde frygtet. Et udmærket forsyningssted er "Monarch". Her er restaurant, toiletter, bænke, borde osv. Alt hvad vandringsfolk begærer. Der var åbent.

Måske ikke lige det smukkeste motiv. Men der er en del historie i det: I forgrunden det forladte bilfægeleje ved Knudshoved. I baggrunden dens banemand, Storebæltsforbindelsen.

Efter broen kan man "svinke" lidt til de nedlagte bilfærgelejer i Knudshoved. Der er ikke meget tilbage, skal jeg hilse og sige. Jeg har nu heller ikke været bilist på de færger, som jeg havde heller ikke nogen erindring om hvordan det hele engang så ud. Man kan komme ud på begge havnemoler. Jeg tog den nordligste, og ville egentlig også være taget tilspidsen af den sydligste som er den længste. Jeg må indrømme at jeg droppede det sidste smalle stykke.


Knudshoved. Naturvandring, kursuscenter. Man kan dog her ikke se isbådehuset.

På Fyrvej ligger nu et kursuscenter, Naturvandring og forskellige andre. Kursuscenteret er en gammel stationsbygning fra 1876. Banegården skulle sikre at transporten over Storebælt kunne gennemføres i strenge vintre - færgerne behøvede ikke at sejle hele vejen ind til Nyborg. Den blev dog hurtigt overflødig. Ved siden af er en mindre bygning som der står isbådehus på. Disse blev brugt om vinteren når bæltet var frosset og posten skulle nå over. Isbåde var solidt byggede joller med en høj køl på midten og en stålskinne under kølen, der virkede som en mede. Isbådene blev i rækker trukket eller sejlet over Storebælt. En tur kunne tage fra seks timer til flere døgn. Turen med post, gods og passagerer gik over Sprogø, hvor man kunne købe et måltid og overnatte, hvis det blev nødvendigt.


Knudshoved Fyr set fra det gamle bilfærgeleje.

Fra molen har man også et vy mod Knudshoved Fyr som står på det eneste egentlige højdepunkt på ruten. Det vil jeg nok sige er et must. Også et udmærket sted at indtage madpakken. For selv om der ikke er imponerende højt, så er udsigten så meget desto mere god. Fyret og den specielle knaldstation som skulle larme når disen skjulte fyret. Fyret er fra 1948 og er 12 meter højt. Der har dog været fyr her siden ca. 1730. Ældre er fyret på Slipshavn (1845). Men det er ikke tilgængeligt.


Knudshoved fyr og knaldstation. Anvendelsen af det har ikke været kendt, en tid anså man det endog for at være et vippefyr.

Sprængladningen kom fra et nærliggende hus, herfra blev det hejset op og BANG. Knaldstationen er fra 1901, måske Danmarks ældste - og eneste? Jeg har i hvert fald ikke set noget lignende. Ved tåge når fyret ikke kunne ses, brugte man før knaldstationernes tid kanoner til at lede færgerne ind. I knaldstationen hejste man dynamit op. Den blev nedlagt 1934 og erstattet af elektriske sirener. Det er mere eller mindre en rekonstruktion. Stationen har tilsyneladende lidt en hård skæbne. Det fremgår af nogle kilder at man indtil omkring 2021 troede det var et vippefyr og havde rekonstrueret det med en dertil hørende kurv. Måske har folk dengang været lige så uvidende som jeg om at der fandtes knaldstationer, og det er vist nok også det eneste af sin art i hele Danmark, måske hele verden.


Vildtreservatet Østersø

Fra fyret har man også et bedårende vy over Østersø, en indsø som er et naturreservat. Den smalle tange mellem Nyborg Fjord og søen er et af de bedste stræk. Til den ene side har man Storebælt, til den anden vadeområdet hvor der er et meget rigt fugleliv m.m. Sådanne steders stemning kan ikke gengives med foto eller i ord. Sanseindtrykkene gennem næse og ører skal opleves. Der er mange steder man kan blive stående eller sætte sig for at nyde stemningen.


Slipshavn. Lukket militært område, Den indeholder en bastion samt nogle bygninger som fx disse.

Der stikker en tange ud som er militært område, Slipshavn. Så her må man altså nøjes med at kigge på afstand. Slipshavn var oprindelig et toldsted. Nogle af de gamle toldbygninger eksisterer stadig. Hangarer og banedæmning fra 1. verdenskrig da stedet var landingsbane for vandflyvere, kan også anes. Marinestation Slipshavn har siden 1956 uddannet frivillige i marinehjemmeværnet. De rykker ud ved havsnød eller miljøulykker. Og overvåger farvandene.


De over 130 år gamle godstogsreperationsværksteder, siden 2017 destilleri. I stedet for oliestinkende tog rummer bygningerne nu ditto whiskey.

Slipshavn Skov er en lille, men ganske tæt og fin skov. Den hører under Juelsberg Gods og udmærker sig ved at have en gammel urørt skovbryn og bevoksninger, også inde i selve skoven. Når man kommer ud, er der golfbane. Så følger man bare stien ned mod kysten igen, undgår at blive ramt af golfkugler, og så kommer man helt ind til industriområdet ved Nyborg Havn. Man kan gå en runde ved Lindholm Havnevej, men set i bakspejlet kunne jeg godt være foruden den. Og så er der et pænt stykke vej til togfærgelejerne som nok er det mindst spændende på turen. Der er ca. 2 kilometer på fortov og asfalt med trafik. 


Det gamle togfærgeleje. Hvor mange har ikke kigget på denne udsigt (uden de nye huse) når de ankom eller afsejlede med togfærgerne? Jeg for mit vedkommende kunne ikke finde nogle fikspunkter.

For enden af vejen ligger stationen til højre og færgelejerne mod venstre. Sammen med reparationsværkstederne der nu er destilleri, er det det eneste som leder tankerne tilbage på fordums togrejser med færge. Selv skinnerne er fjernet. Området er stadig under ombygning og delvis afspærret. Ved at stå ved den gamle færgemole kan man dog stadig forestille sig jernbanesporet føre forbi værkstederne op mod stationen som kan skimtes bag det gamle posthus.

Den gamle (og tredje) Nyborg Station. Til højre (og udenfor billedet) ligger det lige så imponerende gamle posthus.

Ældre personer genkender måske stationen fra rejser over Storebælt. Den gamle station var den fjerde jernbanestation i Nyborg. Den anden (som delvis var den første) blev nedrevet 1985. Den eksisterende gamle stationsbygning (den tredje) er fra 1891 og tegnet af arkitekt Thomas Arboe. Den var i funktion 1891-1997. Ved indvielsen af Storebæltsforbindelsen blev der opført en ny som ligger lidt nordligere, men dog i gåafstand fra den gamle. Derefter gik det hastigt med forfaldet. I 2000 skrev Fyens Tidende at uret var blevet stjålet, med krydsfiner for vinduerne og lignede et spøgelseshus. Den er dog fint istandsat nu, selvom nostalgikere vil have svært ved at genopfriske de "gode gamle dage".


Torvet med voldgraven i forgrunden og den flere gange ombyggede rådhus.

Nyborg by overraskede mig egentlig lidt. Jeg havde heller ikke forventet noget, men oplevede byen som en fin købstad og stationsby med mange huse bevaret fra forskellige tidsaldre. Ikke at arkitekturen minder meget om Køge, men stemningen i byen gør. Bykernen synes at være ret helstøbt. Jeg har ikke gransket så meget i gaderne udenom gågaderne - det var jeg efterhånden blevet for træt til, så jeg vil egentlig bare lade nogle billeder fra området omkring slottet afslutte denne artikel. 


Nyborg Slot med voldgraven i forgrunden.

For selvfølgelig måtte jeg se slottet. Nyborg Slot kan dateres tilbage til ca. 1200. Konge, gejstlighed og adel mødtes i nogle år på slottet før 1413, bl.a. i Erik Klippings tid. Dengang havde man ikke som i dag en regering med fast opholdssted i København, men forsamlinger med skiftende navne, rigsforsamling, hof, Danehof. osv. Der er sket store omvæltninger med slottet gennem tiderne. Under en af svenskekrigene i 1650'erne holdt svenskerne til på slottet. De tog alle løsdele med sig, og kongen overlod slottet til militæret som blev der indtil 1913, efter at have nedrevet adskilligt. Så mens svenskerne tog indboet, tog militæret sig af bygningen. Materialerne blev genbrugt til Odense Slot. I nyere tid er det blevet restaureret og sidste år stod det næsten færdigt. I december 2020 blev byggeprojektet bremset af Miljø- og Fødevareklagenævnet, da der stadig manglede en forhøjelse af vagttårnet samt nybyggeri, der skal huse en udstillings- og formidlingsbygning. Sagen afventede i juni 2023 stadig i kulturministeriet.


Nyborg Museum - borgmestergården.

Nyborg museum er indrettet i borgmestergården. opkaldt efter købmand og borgmester i Nyborg Mads Lerche opførte den i 1601. I hvert fald den ældste del, for hans sønner udvidede den med to ekstra fløje. Gården fremstår velbevaret og original, og har siden 1922 fungeret som museum (og indtil 1939 også som bibliotek). Der er fri adgang (i åbningstiden). Bygningerne er i sig selv et besøg værd. Der var en smed i gang med nogen ild osv.


Voldgraven overfor Borgmestergården

Efter turen til slottet var der sådan set ikke så meget tilbage i benene. Så hvis jeg skulle klare turen til stationen, måtte jeg undlade at kigge på de sikkert mange andre spændende ting der er at kigge på i Nyborg. Men man kan nogle gange ikke få det hele med. Det må vente til en anden god gang.

Endnu et kig gennem voldgraven. Denne gang mod den nordlige side.

Men en tur på volden blev det dog til. Den er på højde med nogle af de højeste steder på Vestvolden, og måske også i Kastellet.

Kik over Nyborg fra volden.

En historie fra Politivennen Live Blogging skal det da ikke skorte på. Som bekendt var det i "gamle dage", dvs. for ca. 150 år siden, sin sag at rejse rundt. Byerne var indesluttede, og man skulle vise pas og betale told for at komme igennem. I Nyborg kunne man dog for 200 år siden benytte sig af et lille trick, når man skulle besvare spørgsmålet ved byporten: "Er De en Rangsperson.":

Ved flere gange om året at rejse til og fra Fyn er anmelderen hver gang han passerede vagten ved landporten i Nyborg blevet stoppet med dette spørgsmål. Svarer man ja, så må man opgive sin stand og karakter. Svarer man derimod nej, kan man uden videre køre sin vej. Da alle rejsende må lade sit pas visere, er dette spørgsmål højst påfaldende. Og især må det forekomme en fremmed besynderlig at dette vigtige spørgsmål kun angår rangspersoner, hvorimod de som ingen titel har, ikke værdiges legitimation. Mange rangspersoner svarer ofte nej for ikke at blive videre opholdt. Og omvendt giver mange ikke rangspersoner sig karakter for sjovs skyld. Så dette spørgsmål må ønskes afskaffet dersom det ikke har en anden hensigt end at tilfredsstille spørgerens nysgerrighed. (Politivennen nr. 466. Lørdag den 4. december 1824, s. 9327)


Bastionen. "Bastionen" er en iøjnefaldende bygning fra 1897, bygget som teater af borgerforeningen. Den står fint restaureret efter at være blevet udsat for en brand, været hovedsæde for besættelsesmagten under 2. verdenskrig, endnu en brand, en jazzklub, et diskortek. Indtil kommunen siden 2015 har brugt til som kulturhus..

Til slut: Betyder det så at Vandringsmanden har begyndt at udforske Fyn? På ingen måde. Broen havde sin pris. Det koster dobbelt så meget at rejse til Nyborg som til Nakskov, selv om der er betydelig længere til Nakskov. Og selve turen tager under den halve tid. Så hyppige ture er udelukket. Det bliver nok Møn, Lolland og Falster som er bloggens næste mål.

Ruten. 

Nyborg Station. Sti mod Nyborg Strand. Christianslund. Under Storebæltsbroen. Knudshoved Færgeleje. Knudshoved Fyr. Østersø. Slipshavn. Togfærgelejet. Nyborg By. Nyborg Slot. Nyborg Station.

4 kommentarer:

  1. Tak for turen, Erik.
    Jeg tænker, at Fyn stadig (indtil starten af august) kan nås for 99 kr. med orange billet. Hvis du skulle have lyst til at smede, mens jernet er varmt

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre fik jeg ikke smedet :( Men der kommer måske en anden chance engang. Indtil må jeg holde mig på Sjælland og Lolland-Falster :)

      Slet
  2. Hvis jeg skulle møde noget på stien under Storebæltsbroen på Knudshoved, så måtte det næste var vandringsmanden fra Vandringsløse Tidende. Jeg beklager, at jeg var så meget inde i løbezonen, at jeg ikke rigt opfattede hvad der hændte før jeg var videre – og ikke fik stoppe op og hilst ordentlig på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det gjorde du da bestemt, hilste på altså. Og det var stort at støde ind i dig "live"!

      Slet