Agersø

En kystvandring i topklasse hvad angår længde, variation og naturoplevelser, et naturreservat med masser af fugleliv og et unikt marsk- og madeområde. Og ikke at forglemme en lille landsby. Nogle af de ting som vandreren kan forvente på den lille ø i Storebælt.

Agersø som udflugtsmål er ikke stort mere end 100 år gammel. Dengang (23. august 1921) fristede Næstved Tidende med en ø-tur til Agersø. Der var nemlig en dampfærge fra Skælskør som arrangerede dagsture med et 3 timers ophold på Agersø:

" .... Blot det at færdes gennem den tætsammenbyggede, ejendommelige Agersøby er en Oplevelse. Og saa: Hvilken Fred! Her suser ingen Biler omkring - kun Høstvognens rullende Lyd høres hist og her paa de jævne Veje. Fuglenes Kvidren og Sang er ligesom mere fredfyldt her end noget andet Sted, og Fiskerens eller Landmandens stilfærdige Færd virker paa sin egen Maade ind i det yppige Natursceneri derovre."

Og Øen synes da ogsaa mere end før at være "opdaget"; navnlig har man fra Korsør ikke saa sjælden Besøg af større Selskaber, som i Agersøgaards Have tilbringer en Stund nydende Mokkaen og Freden under de høje Allétræer, som Kansler Friis i sin Tid lod plante i Haven. Og over det hele hviler en Duft fra de frodige Agre og fra de nytjærede Fiskegrejer i Byens ejendommelige Allé.

Men ude i Skoven, der klæder Øens nordvestlige Pynt, er Sundhed og Helse at finde. Et forfriskende Bad og en Hviletur under Purretræernes Hvælvinger er noget af en Oplevelse, naar Sommeren rigtig har slaaet sig paa. Og vi forstaar saa godt, hvorfor Ungdommen - ja, de ældre med - intet andet Steds svinger sig i Dansen som netop her paa den primitive Danseestrade."

Det var altså naturen man lokkede med dengang. I dag er det meget nemmere at komme til Agersø. Der går en færge ca. en gang i timen fra Stigsnæs Havn, efter en god halv time i bus fra Skælskør, eller en vandretur et par timer på Margueritruten:

Optakt: Skælskør-Stigsnæs Havn

Mens busforbindelsen til nærmeste større by, Skælskør er god, kniber det med den 8 km lange strækning mellem Skælskør og Stigsnæs Havn. Buslinje 907 kører ikke så tit, der er dog flexbusser som skal bestilles 2 timer i forvejen. I stedet kan man jo gøre turen til fods, det lønner sig at besøge fx Borreby Gods.

Den indre borg i Borreby Gods. En voldgrav som man ikke kan se på fotoet, omkranser borgen. Såvel til venstre som til højre er der masser af gamle bygninger.

På Borreby Gods' hjemmeside kalder de sig "en af Danmarks smukkeste herreborge". Det er ikke helt løgn (indrømmet: jeg mindes ikke at have set andre). Dem er der kun 5 af i Danmark. De ældste dele stammer tilbage fra kansler Johan Friis' tid i 1556. Godset fremstår ganske velbevaret (for et utrænet øje). Selve borgen er beskyttet af en voldgrav. Udenfor den er der mange bygninger, og der er næsten adgang til det hele, også haven - hold øje med åbningstiderne (der er ganske gode for besøgende).

Vådområdet ved Borreby Gods. Fra det tyste og livløse svinefoderlandskab lyder der her en velsignelse af fuglestemmer, frøer og anden natur.

Man kan næsten se fra godset til et vådområde som vejen går igennem. Her er et usædvanligt livligt fugleliv, med en ganske betragtelig bid af Danmarks vadefugle i store mængder. Sikkert også andre hvis man er ornitolog (det er jeg ikke). Det var til gengæld en jeg mødte (fra Omø) som var på udkig efter blåhalse som skulle være set i området. Han havde dog ikke været heldig - endnu.

Holtenvej, udsigt mod Skælskør. Det fremgår at man er i svinefoderland. Marker til begge sider så langt øjet rækker. Mellem skoven ved Stignæs og kort før Borreby er udsigten nogenlunde sådan.

Resten af vejen til Stigsnæs Havn er ikke den store naturoplevelse. Den foregår langs vidtstrakte svinefoderarealer. Enkelte steder med et fjernt kig til vandet. Vandrevejen er ellers udmærket: asfalt, ingen rabat, men heller ingen trafik, og udsynet er godt overalt hvis der skulle komme biler.

Askeled er et forhenværende andelsmejeri: Stigsnæs Andelsmejeri. Det blev oprettet i 1910 af nogle gårdejere. Bygningen var med ostehus hvor der senere blev indrettet en badeanstalt hvor mejerikredsens beboere kunne bade formedelst 15 øre, mens andre måtte punge ud med 25 øre. Det startede ud med 103 leverandører med 616 køer. Og blev nedlagt 1964 på grund af manglende mælkeleverance. Mejeribygning og skorsten er nedrevet ned, kun den ganske imponerede beboelsesejendom står tilbage.

Stigsnæs Havn. Færgen til Omø er ved at lægge til. Linje 907 betjener havnen. Med den kommer man til Skælskør. Ellers er der flexbus.

Stignæs havn ligger ved en skov. Der er en bygning hvor man kan få afviklet sine mest påtrængende behov. Om sommeren sejler færgerne en gang i time. Stigsnæsværket ligger ganske tæt på med havn til af- og pålæsning af kul m.m. Stigsnæsværket fungerede 1966-2012 og bruges nu kun til oplagring af kul. Det er overtaget af Ørsted (tidligere DONG), sat til salg og skal nedrives. På en varm sommerdag kunne man føle sig fristet til at springe en færgeafgang over for at kigge sig omkring. Det er nok ikke tilfældet på en kold vinterdag.

På overfarten kan man kigge efter søslanger. På Agersø var der i forne tider en mand der havde set en søslange i bæltet. Bønderne på Omø som ville sejle til Agersø en søndag for at hente præsten, blev overraskede over at se hele 7 af slagsen. Jeg så dog kun en enkelt sæl (vist nok) uden lighed med en søslange.

Agersø By

I Th. Gandrups "Kongeriget Danmark, populairt historisk-topographisk beskrevet!" (1865) står om Agersø By at før udskiftningen var alle gårde og huse placeret i byen, også lystgården Agersøgård, men at nogle af dem er udflyttet på markerne. Altså ikke alle. På hele øen bor der fast omkring 200 mennesker. Det fleste i byen, enkelte på gårdene. Og i feriesæsonen i et sommerhusområdet mod nordvest med 80 sommerhuse. 

"Agersø" (færgen altså) er på vej mod Stigsnæs tidligt om morgenen og forsvinder næsten i morgendisen. Turen tager ca et kvarter. Man køber returbillet på færgen. 

Øen er ca. 7 km på den lange og 3 km. på den korte led, så vandringer på omkring 20 km findes der selvsagt ikke så mange ruter til. Til gengæld byder kystvandringen rundt om øen på nogle af de bedste oplevelser. Der er forbavsende stor variation.

Agersø Kirke (1872). Bindingsværkshuset var bygget til at huse Slagelse-præsten.

Byen har en købmand, en kirke, nogle madsteder ved havnen og den imponerede store Agersø Kro lidt oppe i byen som blev bygget som et badehotel i 1915 - det er her man skal ty hen for at få en rigtig god frokost.

Ved reskript fra 26. november 1857 blev det hidtil forenede præsteembede for Agersø og Omø menigheder delt ved den daværende præsts afgang. Han hed Christian Line Holst, og var præst 1846-1959. Præsten på Omø skulle tillige være skolelærer. Efter datidens love skulle bønderne betale tiende til præsten som et betragteligt antal andre ydelser. Hvilket ikke var populært. I 1864 ragede præsten (H. P. C. Ostenfeldt) uklar med gårdejer Christen Olsen om sidstnævntes forpligtelse til årligt at yde en gås til sognekaldet eller vederlag for samme. Sagen gik helt til Højesteret som afgjorde sagen til præstens fordel, men han måtte tåle en nedsættelse i gårdejerens bygafgift. Under sagen kom det frem at ikke alle gårdejere i tidens løb havde ydet en gås, så sagen havde ø-omspændende interesse. SS: forholdet mellem gårdejere og præst måske ikke har været det allerbedste.

Dengang kom biskoppen på visitation, der kunne dog gå årtier imellem. I "Nogle Blade af J.P. Mynsters Liv og Tid" noterede han at "Indvaanerne staae sig i Almindelighed vel, Fattigvæsenet har meget Faa at forsørge; de ere i det Hele gode og ordentlige Mennesker, Drukkenskab er sielden, Tyverie ukiendt." Præstens prædiken fik drøje ord med på vejen: "Løs moralsk Tale, uden Forbindelse med Texten; men nogle Steder, der kom med Alvor af en retskaffen Tænkemaade. Foredraget ret godt, men med en slem eensformig Gesticulation ... Ungdommen svarede med god Kundskab og ualmindelig god Eftertanke." Det var dengang der var tvangskristendom i Danmark (indtil 1849).

Ved Agersø Bys gadekær. I baggrunden kirken. Og en af mange bænke, denne med en hejre. Man kan så gå på jagt. Tip: Der er også en ved havnen.

Under nationalromantikken fra slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet blev der skruet op for ø-livsidyllen i rejsebeskrivelserne. En vis H. Borre skrev den 25. juni 1906 i Svendborg avis. Sydfyns Tidende:

Øboen elsker Havet, og han elsker sin Ø. Han kan i Længden ingen af disse undvære. Som ung vier han sig i Almindelighed helt til det første, han "farer paa Varmen", og tjener sig en god Slump til at sætte Bo for, og saa er det interessant at besøge ham, thi naar der først gaar Hul paa ham, saa er han vrimlende fuld af Fortællinger fra Langfarten. Og desuden har han i sit Hjem foruden gamle Ting som de haandmalede Tallerkener under Loftet i Gemmer og Kroge mangfoldige Minder fra Udlandet.

---

Øboen er lystig i Laget Der er noget ægte rembrandtsk over Hans Gilder, han danser, synger Skaalvers, damper paa sin Pibe, hans djærve Lune virker smittende og minder os om, at han endnu, om end i afsides Kroge, forstaar at slaa Gækken løs. Ved Majgildet, hvor Byhornet flytter

til Nabogaarden - dette Horn, som endnu den Dag i Dag kalder Bymændene til Stævne, naar vigtige Sager foreligger - straaler Øboen i al sin Glans. Han drikker Punsch, holder Taler, synger "enSkaal for den, som sejler, en Skaal for den som bejler", og han fornærmer under dette ikke en Sjæl, holder ud til den lyse Morgen, gaar saa i Baaden og "hejser Sejlet højt i Top og løber saa -

god Morgen - ud paa Havet", for at røgte Garn og hjembringe sin Fangst, thi hvorom al Ting er: Fra Havet henter han sit daglige Brød, og Havet giver dette rigeligt, især nu, ester at Afsætningsforholdene er ordnede. Nu behøver Øboen nemlig ikke som i Fortiden at bruge store Masser af den overflødige Fisk til Gødning, nu kan han afhænde dem alle og flere til. Derfor lever Øboen under lykkelige økonomiske Kaar, derfor kan han sige med et lunt Smil: "Jeg er tilfreds, fordi jeg har noget at spise, noget at klæde mig i og saa en - lille Smule i Sparekassen, og derfor har han en rank Ryg Han har ved sit eget Arbejde erhvervet sig en Tryghed, og i de senere Aar er der i ham vaagnet en Trang til Oplysning, der spaar alt godt for Fremtiden."

Realiteterne var selvfølgelig anderledes. I 1865/1866 rasede en skarlagensfeberepidemi i Skælskør lægedistrikt som særlig hårdt ramte Agersø. Grunden angaves til at være at gårdmandsklassen modsat andre steder blev lige så hårdt ramt som husmandsklassen: "Der er mange gårdmandsfamilier, der bor lige så urenligt og uordentligt som husmandsklassen. Det kom til adskillige dødsfald".

Historiestalen, Egholmvej 1 - eller til venstre udenfor billedet. Det hele så nu noget lukket ud. Jeg har heller ikke undersøgt om der stadig er museum.

Og ø-samfundet er meget anderledes end fortidens beskrivelser. Som alle andre steder er den lokale skole Agersø Skole (1882) lukket og blevet til naturcenter, og ved siden af skolen har øboerne selv opført en hal som de har grund til at være stolte af. I byen findes der andre bygninger som man kan gå på udkig efter, fx den gamle smedje (1899), Derudover Historiestalden (Egholmvej 1) som siden 2012 udstiller genstande fra landbrug, fiskeri, håndværk, bolig, dragter og gamle fotografier. Nåede ikke at kontrollere om det havde åbent.

Agersø Mølle. Den er nu museum, og på den anden side holder tre gamle vogne permanent parkeret. Fra møllen har man en flot udsigt over havnen mod Stigsnæs.

Agersø Mølle er en hollandsk mølle som var i drift 1892-1959. Danske Møllers Venner har siden restaureret den. Møllevingerne er fra 2011 og bygningen er næsten nymalet (2020). Agersø Mølle er lavet om til et museum. Det samler ting som beboerne har givet til foreningen og har i øvrigt dragter, kyser, masker og museumsgenstande som afdøde Lars Peter Nielsen samlede på sit private museum på Kratgården som ikke eksisterer længere). 

Østkysten mod nord

Fra Agersø By mod den engang selvstændige holm længst mod nord, Egholm er der fra bakkedraget udsigt til farvandet mellem Agersø og Sjælland. De tre slæbebåde på fotoet er på vej til et stort skib med kul som skal læsses af i Stigsnæs Havn. Et stort, tungt skib skal hjælpes til kaj af de tre slæbebåde. Og dem var der mange af lige præcis da jeg var på øen. I det smalle sund ser de meget store ud.

Mod Egholm. 3 slæbebåde er på vej til et kulskib. Længst væk Sjælland.

Under Englandskrigene (1807-1814) var farvandet omkring Agersø ofte scene for kamphandlingerne mellem de danske og engelske.  De store engelske konvojer på ofte 100-200 skibe blev ledsaget af en lille krigsflåde på 5-10 fartøjer som skulle til deres allierede, Sverige. Et sammenstød fandt sted i 1808, se mit indslag på Politivennen live Blogging, desuden eksempler på konvojgennemsejlinger i 1809 på Politivennen Live Blogging samt endelig nogle episoder i 1812. Danmark stod som bekendt med Napoleon (et uheldigt valg, set i bagklogskabens øjne). Som oftest kunne danske styrker kun genere englænderne en anelse. En gang imellem kom det til sammenstød når englænderne skulle i land fx for at proviantere eller hente vand. 

Egholm. Huset længst væk ejes af ejeren Jens Jørgen Madsen. Man kan bevæge sig langs kysten, men indmaden af holmen er privat.

I "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" 3. juni 1808 kan man læse om et sådant sammenstød:

"Fra Gen. Lieut. Carstenskiold er det Os indmeldt, at 2de stærke bemandede fiendtlige Barkasser gjorde, om Eftermiddagen den 29. Maj, Jagt paa nogle Baade, som kom fra Corsøer og Skielskiør, og ville til Egholm; men da Baadene kom til denne Øe, stod Jægerne af det 1ste jydske Inf. Regt. parat for at forsvare dem, og trak Baadene i Land i Fiendens Paasyn, og beskiød dem saaledes at han ei kunde nærme sig. Imidlertid var Capt. v. Guldberg kommet til Hielp fra Omøe med tvende 3pundige Kanoner, som efter nogle Skud nødte Fienden til at flygte. Captajn Guldberg melder, at skiønt Kuglerne fra de fiendtlige Barkasser fløi hans Folk i stor Mængde om Ørene, saa viiste saavel disse som Artilleristerne den Iver og Uforsagthed som egner brave Soldater og fortiener Vor tilfredshed."

En barkasse er sådan lidt kort fortalt en ret stor robåd som brugtes på datidens store sejlskibe. Den kunne føre sejl og rumme fx en kanon eller ankre. Der er et sort trækors på Agersø kirkegård for 11 druknede danske matroser og en enkelt dræbt engelsk soldat.

Egholm har siden 2017 været ejet af millionærægteparret Jens Jørgen og Hanne Madsen som lever af minkavl og produkter mm. til denne.Turen omkring Egholm går på østsiden gennem et noget sumpet område. I denne tørketid ikke noget som kan afholde nogen af at gøre turen. Men måske efter langvarigt regnvejr det kan være godt med solide, vandtætte støvler. Stranden er sand og sten. Udsigten, vandet og fuglelivet noget af det bedste. Og det bliver om muligt endnu bedre når man runder pynten og begynder at gå ned ad vestkysten. Længst mod nord kommer man forbi Madsens beskedne hus. De gamle bygninger bruges tilsyneladende ikke?

Agersø vestkyst mod nord

Agersø vestkyst set fra nord mod syd. I det fjerne den midterste del af Agersø.

Fotoet viser stranden der her er noget smallere end længere sydpå. Kystsikring (læs: kystødelæggelse) er et nærmest ukendt fænomen langs hele vestkysten. Det betyder at der er en rigtig kyst hele vejen med en forstrand, en varierende høj klint og lave strandenge. Jeg kan faktisk ikke mindes at have gået på en naturkyst af så mange kilometer. Og jeg har næsten vandret hele vejen rundt om Sjælland. Oplevelsen er intens, jeg tænker at enhver kystvandrer burde unde sig den oplevelse.  Her kan man opleve hvordan kystsikring ødelægger natur og kyst.

Agersø kyst vest set fra sydmod nord.

Ovenstående foto viser kysten fra cirka ud for Agersø By (bare på vestkysten) mod nord mod Egholm der gemmer sig bag pynten. Længere sydpå går glansen dog noget af idyllen. 

Agersø Vestkyst mod syd

En markvej fører ud til stranden, og herfra mod syd er der dybe, markante brede hjulspor af ATV-køretøjer som har gravet sig betragteligt ned i stenene og gnavet godt af de lave klinter længere inde på stranden. Er det lovligt? Det pynter ikke ligefrem på stranden. Noget af vegetationen - strandkål og lignende - er vel heller ikke for glade for at blive kørt flade. Men heldigvis er det ikke på et længere stykke af stranden.

Udsigt fra tæt på landtangen mod syd til Omø. I fogrunden et udbrændt køretøj.

Stranden her og så til landtangen er noget mere stenet og besværlig at vandre på. Så støvler med kraftige såler er at anbefale.

Vildreservatet - syd

Mellem landtangen Helholm og det øvrige Agersø er der et naturreservat. På landtangen er der i ynglesæsonen (fx nu) adgang forbudt. Fuglene skal have fred! Så jeg valgte ikke at gå ud mod fyret og skansen med de fire kanoner som skulle være der.

Natureservatet set mod nord ind mod Agersø By.

Langs naturreservatet kan man vandre, omend med stor forsigtighed. Der er ingen grund til at forstyrre fuglelivet. Desuden er det den mest anstrengende del af kysten. Tørken har gjort det noget nemmere. Men det er ikke svært at forestille sig hvordan turen ville være kommet til at forme sig under "normale" (hvad er egentlig efterhånden normalt) omstændigheder. For ikke at sige efter et langvarigt regnvejr.

Udsigt fra naturreservatet mod nord.

Den lille strimmel flad strand (hvis den da er der) er blød at gå i. Sine steder er det opskyllet tang med lidt sand ovenpå. Selv engen, maden er høje græstuer med vådt imellem. Nogle steder går gamle trådhegn (som oftest dog nedtrådt og rustent) helt ud i vandet så det er vanskelig passabelt langs kysten. Der er dog sten med jævne mellemrum så man sætte sig og nyde udsigten. Lange tunger af vand skærer sig desuden mange steder dybt ind i landet. Dybe og bløde nok til at man bør betænke sig ved at forcere dem hvis man ikke kan springe over dem.

Et af de strækninger langs naturreservatet som er bedst passabel.

Når disse vanskeligheder er nævnt, så der en speciel stemning med masser af fugleliv som ikke lader sig forstyrre af en ensom, hensynsfuld vandrer. 

Agersø Kyst syd for Agersø Havn

Ude af naturreservatet drejer kysten mod øst så mod nord til Agersø Havn. Det er på denne del af kysten at der åbenbart foregår noget fiskeri. Eller gjorde? Med mellemrum støder man på ganske små bundgarn og gamle net som vist er mere end tørre. Helt mod syd er strandengen flad. Og der går en trampesti næsten hele vejen, også over tangen som skiller en lille indsø fra havet. Der skulle ikke være så mange fisk tilbage i Storebælt i dette område. Eksperter kan så skændes om det er forureningen fra Stigsnæs værket og andre industrier, saltindholdet, det varmere vand eller udledningen fra landbruget der er skyld i det.

Østkyst tæt på Agersø Havn som ses i det fjerne.

Jo tættere man kommer på Agersø Havn desto vanskeligere bliver det at passere for nedfaldne træer og sivbevoksning. Alt sammen noget som er flot at se på og giver en særlig stemning, men som altså ikke er for handicappede. Turen er anbefalelsesværdig og dette stykke er heller ikke så langt. Dertil kommer at stranden også her sine steder er meget blød, selv i denne tørketid.

Udsigten fra Agersø Havn mod syd. Som det ses er der forholdsvis høje klinter.

Når man er ankommet til genbrugspladsen, så er man i Agersø Havn.

Det indre Agersø

Det indre af øen er (det er næsten trivielt at konstatere det) som det øvrige Danmark domineret af enorme landbrugsarealer med svinefoder. Der er dog enkelte naturområder, fx mellem Agersø By og vestkysten.

Maden mellem Agersø By og vestkysten.

For 100 siden i 1921 forsøgte man at få dannet en husmandsforening, men pga. den manglende interesse lavede man i stedet for et udvalg som kunne løse opgaven. Den slags diskussioner er i nutiden gjort helt overflødige.

Ved maden mellem vestkysten og Agersø By.

Så er man sådan set nået hele vejen rundt om øen - og gennem dem. Det hele kan nås på en dag. Men hvorfor bruge kun en dag når man kan bruge 2 eller for den sags skyld 3 eller mere?

Ruten

Langs kysten. Turen kan gøres på en dag, men det ville nok ikke give plads til de stille stunder for at nyde udsigten og stemningen.

Mere læsestof

Sorø Amts-tidende eller Slagelse Avis 2. februar 1889.

Se også Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 9. august 1895.

Om ejeren af øen og øboernes opsætsighed, samt om øens præster, se Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 23. juni 1906.

Forholdene i Storebælt under Englandskrigene her på bloggen. (Linket går dog også tilbage fra før 1807)