Ruds Vedby - Tissø - Høng

Målet var Tissø. Jeg havde på forhånd ikke forventet ret meget natur, og det holdt også stik. Det meste af ruten gik gennem svinefoderarealer. Til gengæld var der en hel del kirker, små landsbyer med lidt bynatur samt naturligvis vildtreservatet langs Tissøs østside.

Noget af det første man støder på fra stationen i Ruds Vedby er en mindesten for Henrik Tauber, han var rigsdagsmedlem 1879-1892. Monumentet er rejst i 1897. Ikke i Ruds Vedby, men i Bredgade i Slagelse, og først da den blev udvidet i 1911, blev monumentet flyttet og genindviet på sin nuværende plads. Præstesønnen Johannes Henrik Georg Tauber (1872-1892) startede en journalistisk karriere ved Fædrelandet i 1849, senere Dagbladet, Dannevirke og Berlingske Tidende. Han købte 1871 Sorø Amtstidende. Han sad i Folketinget for Venstre (Hørup-fløjen) fra 1869 (først for Horsens, fra 1872 Slagelse, 1879 Rudsby Vedby). Ikke uden grund er denne periode også kaldet "kamptiden". Det skal forstås bogstavelige. Højres borgmester Rump deltog aktivt i pibekoncerter mod Tauber, pudsede som borgmester politiet mod hans møder, skrev smædeviser og fik arbejdere drukket fuld så voldsomheder nærmest blev uundgåelige. Det var under Estrup hvor alle odds blev sat til fordel for godsejerne.

Ruds Vedby Vedbygård. Området er privatejet og der er ikke adgang til ejendommen. Den kan dog beskues over hækken bak kirken.

Godset Vedbygård har rødder tilbage til i hvert fald 1312. De lokale bønder har her måttet leve (døje?) under skiftende adelige, kronen og andre som aktivt deltog i forskellige krigeriske begivenheder gennem danmarkshistorien. I midten af 1800-tallet bliver stedet betegnet som en "røverrede" på gårdens hjemmeside. Omsider overgik ejerskabet til en industrimagnat og bygningerne fik et kraftigt makeover. 1917-2018 blev  det et rekonvalescenshjem under Diakonissestiftelsen. Reelt dog først fra 1924. Beboerne var enker og døtre af præster, professorer og middelstandskvinder. Siden 2018 er stedet ejet af forretningsmanden og ejendomsinvestoren Dan Svenningsen som er ved at indrette boliger og gøre naturen tilgængelig. 

Udsigten fra Ruds Vedby mod nordvest, Ougtvedvej. På daværende tidspunkt tænkte jeg ikke på at jeg ville komme igennem området bag højdedragene. 

Mellem kirken og gården går der en sti mod Reerslev. Opad så man efterhånden kan overskue området lidt oppefra. Fotoet ovenfor viser et udsnit. Som det ses er vi i svineproduktionsland. Kun enkelte hegn bryder det gul-brune så langt øjet rækker. Og det er det generelle billede på stort set hele ruten. Fra Ruds Vedby til Reerslev er der kun ganske små pletter af natur - fx et tilsyneladende populært hundelufteområde i Ruds Vedbys nordligste del.

Reerslev. Udsigt fra Reerslevvej.

Efter at have krydset den trafikerede Jyderupvej er der en kort strækning mod Reerslev. Ikke at forveksle med andre byer af det navn, fx i Høje-Taastrup. Hvad man som vandringsmand ikke nødvendigvis er opmærksom på at at den de sidste 10 år har haft et landsbylav som afholder socialearrangementer, samt fungere som talerør overfor fx kommunen. Den udvirkede også at der kom fibernet til landbyen. 

Reerslev Smedje. Det lille museumsskilt hænger på hjørnet, og der er ganske lukket her på en kølig mandag i april.

Langs hovedgaden ligger Reerslev smedje som stammer fra 1700-tallet. Dog nok ikke i sin nuværende skikkelse. Taget er helt åbenbart en nyere foreteelse. På bygningen findes et museumsskilt. Lidt diskret. Måske kan man ane det på fotoet på hjørnet til højre. I smedjen skulle der findes værktøj som er over 100 år gammelt, og alt står urørt, som da den sidste smed stoppede i 2006. I sæsonen er der åbent i weekenderne. Og på visse dage arbejdes der med esse og ambolt.

Nøragervej (eller Ougtvedvej) mellem Reerslev og Ougtved. Et kik ned ad en sidevej til en gård med får.

Fra Reerslev fortsætter turen ad den ganske fine vandrevej, Nøragervej og Ougtvedvej. Trafikken er her ganske beskeden, man har vejen næsten for sig selv. Jeg overvejede at tage den "grønne rute" mod nord ad Nøragervej. Den skulle efter kort og Google Maps komme igennem nogle små naturområder med skov. Men dels ville det gøre min rute for lang (jeg tør ikke kaste mig ud i ruter på over 20 km), dels ville jeg ende ud med 2½ km på i den stærkt trafikerede Søbyvej (vej 219). Da jeg senere når 219, blev jeg bekræftet i at det var et godt valg, for naturreservatet Tissø er pt. aflukket, trafikken heftig og der er ikke gode vandremuligheder. Over 10 års træning i at læse kort har trods alt sat sine spor. Ougtved antyder at der engang har ligget en landsby. Nu må det vel snarere betegnes som en håndfuld bygninger langs landevejen.

Sæbygårdsalle. Omtrent ved Falkenhøj.

I stedet ventede dog en anden ret ubehagelig oplevelse. Intetanende begav jeg mig på en ca 3 km lang tur ad Sæbygårdsalle. Og det skulle blive en stinkende affære. En overgang fik jeg nærmest tårer i øjnene. Ikke for ingenting gik ruten gennem et af dansk svineproduktions områder, og 2 gylletanke i det fjerne (se foto) bekræftede det. Jeg måtte ganske enkelt sætte farten betydeligt op - heldigvis havde jeg stavene med. Jeg ved ikke om det var fordi der lige var kørt gylle på markerne eller om det var de mange gylletanke som ikke holder lugten tilbage. I hvert fald må de lokale have kendt til det, for jeg gik hele vejen uden at møde et eneste menneske, kun et par enkelte biler.

Sæbygårdsvej, Vand vælder op af jorden.

Først da jeg nærmede mig Tissø, i den østlige ende af Sæbygårdsvej holdt stanken op. Og her kan man pt opleve et udmærket eksempel på hvad der sker når man prøver at presse vandet sammen til at løbe i smalle å-løb, eller som her, endda har lagt det hele i rør. Det kan måske være lidt svært at se på fotoet, men den runde vandpyt til venstre på marken er i virkeligheden vand som bobler op gennem jorden. Vanden siver op af jorden, og som det ses til højre i fotoet i en sådan mængde at det er blevet til et helt fos der løber ned i den lille bæk. Trods det ser ud til at være en voldsom afstrømning er det dog ikke nok til at marken står under vand. 

Tissø. Fra vildtreservatets østside. Taget fra hegnet. Det er søens sydlige bred man kan se. Lyden er ikke til at tage fejl af: Her lever masser af fugle.

Den østlige del af Tissø er et aflukket vildtreservat i ynglesæsonen, altså fra 1. april til hen i juli. Her oplevede jeg så vej 219, fik bekræftet at det er en stærkt trafikeret trafikvej og absolut ikke god som vandrevej. Til gengæld er Sæby Kirke og kirkegård et dejligt sted at holde hvil. Fra kirkegården kan man nyde udsigten over søen, muren tager den værste billarm og ligger i det hele taget godt i læ med et fint toilet. Også kirken er velbevaret og ganske seværdig).

Tissø. Vildtreservatet set fra syd mod nord. Det er den nordlige bred man kan se længst væk.

Tissøs ca. 12,3 km2 gør den til Danmarks fjerde- eller sjettestørste sø. Alt efter hvilken kilde man henviser til. Jeg har ikke ulejliget mig med at undersøge hvorfor. Der er store vandstandssvingninger. Østsiden af Tissø, fra Lille Fuglede i nord til Sæby Kirke i syd, er en smal landbræmme mellem landevejen og søen fredet. Herfra fortsætter det fredede område langs søens sydside til Hallenslev. I Tissø skulle der leve toppet lappedykker, stor skallesluger, forskellige svømme- og dykænder, grågås, sædgås, canadagås, knopsvane, sangsvane, pibesvane og blishøne, klyde, dværgterne, hættemåge, rørspurv, rørsanger og rørhøg, rørdrum,

skægmejse, pungmejse og græshoppesanger. Jeg kunne nu kun øjne gæs og ænder. Desuden blev området spærret den 1. april og det varer indtil 15. juli. Der er kun en enkelt anden besøgende i reservatet. Han sidder i sin bil og kigger ud.

Stendyssen ved Tissø. Umiddelbart har jeg ikke kunnet finde mange oplysninger om den. Til højre ses Sæby Kirke og kirkegård.

Overfladevandet bruges til industrielle formål (3,5 mill kubikmeter hvert år) og skulle således spare grundvandet. Mængden skulle efter forlydende ikke sænke vandstanden væsentligt. Ruten byder på fire middelalderkirker: Ruds Vedby Kirke (1.696 indbyggere), Reerslev Kirke (503 indbyggere), Sæby Kirke (356 indbyggere) og Hallenslev Kirke (landsbyen har 242 indbyggere). Alle med gode toiletforhold og kirkegårde som nok kunne kaste en og anden historie af sig. Sæby Kirke ligger ret langt væk fra selve landsbyen og den kom ikke med på denne tur.

Hallenslevvej. Et vådområde ses i baggrunden. Om det er en oversvømmet mark eller vitterligt en mose, kan jeg ikke afgøre.

Selv om området er "plastret til" med svinefoderarealer, så skabte planer om en skovrejsning i Sæby sidste år (2022) betænkeligheder i Sæby Hallenslev beboerforening. Formandens indvending var at hvis nogen ville bygge en udestue over 50 kvadratmeter skulle der søges om dispenation. Formålet med skoven vil udover det rekreative være at opsamle CO2. Det er vel ok at gøre sig nogle tanker når man i timevis går på landeveje som dagens rute. Natur er der ikke meget af sådanne steder som her: dyr, fugle, insekter m.m. kan ikke leve på bare marker der bare venter på at blive sået til med hvede, byg eller raps. De rådyrflokke man af og til ser, er tydeligvis på vej fra et sted til et andet.

Hallenslevvej. Et typisk landskab langs ruten. Formentlig skal de brune arealer sås til med hvede, byg eller raps til brug i svineproduktionen.

På de sociale medier ser man ofte kommentarer imod solcelleanlæg og vindmølleparker hvor der bruges vendinger som at "plastre til " med disse. Det kan være noget svært for trænede vandrere at forstå, idet hvis ordet "plastre" passer på noget, må det vel være de enorme arealer der ligger hen i 8 af årets 12 måneder som vist på fotoerne. I de sidste 4 er tilgroet med hvede, byg eller raps. Med sprøjtespor så andet planteliv ikke breder sig. Altsammen til brug for svine- og kreaturproduktionen. Det kan måske også være lidt svært for en udenforstående at forstå at der ikke skulle være masser af plads til selv store vindmølle- eller solcelleparker uden at det på nogen måde går ud over helheden - hvis det da er den der er så stor opbakning til at bevare. Jeg har set sådanne parker hvor der endda er mere natur omkring dem end landbrugsarealerne. Men hvis fremtidige udestuer over 50 kvadratmeter skulle udgøre et problem mod skovrejsning, så kan jeg godt se at der er lang vej igen til at gøre Danmark til et klimavenligt land.

Ruten

Ruds Vedby Station. Sti mod: Reerslevvej. Reerslev. Nøragervej. Ougtvejvej. Sæbygårdsall. Sæby Kirke. Søvej. Hallenslevvej. Høng Station