Et gensyn med Højlyngsstien - til, fra og gennem Rø Plantage. Seværdigheder: Spellinge Mose, Borgen.
Skal man med offentlig transport, er Rø et godt sted at stå af - eller på. Rø er en lille by med en kirke lidt uden for byen, en lidt dyster og firkantet granitkirke fra 1888 omgivet af en kirkegård. Den gamle romanske kirke var angiveligt blevet så forfalden at en ny måtte til. Arkitekten Andreas Clemmensen tegnede en ny efter mønster af den gamle hvoraf der skulle være nogle rester indeni.
Det minder lidt historien fra Østermarie hvor man også var i færd med at nedrive den gamle kirke, men ombestemte sig halvvejs da man blev opmærksom på dens unikke tagkonstruktion. Den nye stod opført i 1891, men ruinen af den gamle står stadig lige ved siden af og er nu indrettet som et museum.
Vandreren bør absolut vælge Rø Skolevej, cykelrute 26 i stedet for landevejen. Stiens første del er måske ikke så enestående, men før den drejer af mod Rø Plantage, passerer den Spellinge Mose. Der er afstikker fra cykelruten, afmærket som Højlyngsstien. Man kommer op på klippeknolden Storeborg hvorfra man har et godt udsyn over mosen.
Storeborg (Grønneborg) skal have været tilflugtborg i jernalderen. Det skal man dog vist være arkæolog for at kunne se. Og den skal også have lidt en hård medfart med jernbanens gennemførsel i 1912/1913. Men beliggenheden højt over et landskab med en mose som naturlig beskyttelse (og måske mere af den slags i jernalderen) kan man dog godt se logikken i. Vandet i åen fortsætter til Døndalen. Stien fortsætter herefter til Rø Plantage.
Rø Plantage ligner et rektangel med den lange side mod nord. Jeg havde kun en gammel folder fra Skov- og Naturstyrelsen. For gammel. For de fleste af stierne eksisterer ikke længere. Åbenbart fandtes der før i tiden en masse små trampestier. Så planen om at afvige fra Højlyngsstien blev ikke rigtig til noget. Faktisk viste det nemmeste sig bare at følge skiltene til denne. Dog med en vigtig undtagelse. Øst for Mirabelvej ligger der mod nord en shelterplads med et multtoilet. I øvrigt rutens eneste sted til de behov. Tæt på denne skulle man kunne nå stenvarpen, men hurtigt viste det sig at der er afspærret med et vildthegn. Så den afstikker opgav jeg.
I Rø Plantage ligger klippegrunden tæt på overfladen, altså ikke egnet til frugtbar landbrugsjord, og i gamle dage anså man den kun for egnet til afgrænsning. Alligevel er det dog sjældent klipperne stikker op, så skoven kunne ligge et hvilket som helst andet sted i Danmark - indtil man kommer til Borgen. I slutningen af 1800-tallet (1865-1875) blev området beplantet med skovfyr, rødgran og lærk hvor af kun nogle ældre skovfyr har overlevet til i dag. Nu består beplantingen mst af rødgran og eg.
Cykelrute 23/ Højlyngsstien går langs turens andet højdepunkt Nordre Borgedal. Øst for Lyngvej begynder områdets enestående karakter for alvor at folde sig ud. Her går man langs åen og kommer op over højdedraget Borgen. Det er for nylig blevet afskovet og er fyldt med stubbe. Det er også afhegnet, så jeg går ud fra at det er meningen at det ikke skal springe i skov igen. Mod nord kigger man ned mod åen. Kun navnet leder tanken hen på at det engang har været et borganlæg. Om end det er indlysende at det egnede sig fortrinligt til det. Stensætningen som danner volden, ligner så mange andre sten, og hulvejen lige sådan.
Stien fører over en dæmning som blev lavet i 1967 for at opdæmme en sø (Borgedalssøen) til opbevaring af træ som var faldet for en storm. Dæmningen blev ikke fjernet igen, man kommer over den og kan se den smalle rende hvor vandet fra den kunstige sø løber ned i området. Lidt fra søen ligger ved landevejen Bergdalshuset og Flagermusehuset. Loftet er vinterhi for flagermus. I stueetagen er der oplysninger om flagermusenes gøren og laden. Der findes også en ca. 750 meter lang sti hvor man ved tusmørke kan opleve flagermus. I februar sover de dog alle sammen. Så jeg droppede turen denne gang.
Herfra forsøgte jeg at gå langs åen hele vejen til Gudhjem, og drejede mod nord. Det gik også godt i starten, åen er let at finde og inde i plantagen går der en fin trampesti langs åen. Men når plantagen holder op, stopper også herligheder i form af et trådhegn som signalerer at her må man nok ikke gå ind. Der fører så en trampesti tilbage til Sigtevej mod Gudhjem. Og herfra gælder der ikke længere nogen kære mor. 1-1½ times march gennem svinefoderarealer ligger forude indtil man endelig bliver forløst i Gudhjem. På vejen kan man se ned mod åen i ådalen, sparsomt flankeret af en række træer. Jeg følte mig fristet til at dreje af når der var veje som krydsede åen. Men var dog for træt til at gøre forsøget. Udsigten til at skulle gå tilbage var for skræmmende, men jeg skal ikke udelukke at der på nogle strækninger skulle være muligt at gå langs med åen.Eneste opmuntrende ved landevejen er udsigten. Østersøen anes på store dele af vejen i det fjerne.
Vel ankommet til Gudhjem må man tage årstiden i betragtning. Her om vinteren er stort set alt lukket i byen, undtagen supermarkedet. Ligesom i øvrigt det meste af nordkysten: Melsted, Tejn, Allinge, Sandvig. De mange cafeer, restauranter, isbarer og listige steder holder lukket. Så forventninger til kaffe når man ser skiltet "Hos Mette" og møllen bliver slemt skuffede. Til gengæld har man jo så hele byen for sig selv.
Ruten.
Rø. Rø Skolevej. Rø Plantage, bl.a. Flagermushuset, Borgedal, Borgen. Sigtevej. Gudhjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar