Svartingedal (Bornholm)

Svartingedalen er et 27 hektar stort skovområde i en sprækkedal som med lidt god vilje sniger sig op på en 3 kilometer lang vandrerute. Hertil kommer så vandreruten til og fra busserne på 3-4 kilometer, heraf mindst 1 km på trafikerede veje, alt sammen langs arealer med svinefoder. 

Bornholm har en del gode vandreruter, især langs kysten. Også inde i landet er der enkelte, som fx Svartingedal øst for Hasle som ligger midt i de omfattende arealer med svinefoder som dominerer Bornholms indre. Fugleværnsfonden har produceret en informationsfolder om Svartingedal hvoraf jeg citerer flittigt nedenfor.

Svartingedal, længst mod nord efter Halledalsvej.

I folderen angives adgangsmåder med bil, og det nok af en grund. For vandrere er området temmelig langt fra alfarvej - dvs. fra busruterne. I begge ender er der et pænt stykke vej på flere kilometer til dalen. Mod nord kan man blive sat af bussen ved Halledalsvej hvor man må gå ca. 2 kilometer for at nå til Åhalsegård ved indgangen til dalen.

Min tur foregik om sommeren uden særlig megen regn, så åen der løber gennem dalen er helt udtørret, men Bagge Å's leje indikerer at der kan være meget vand. I hvert fald tilråder folderen at man husker gummistøvler - det er på ingen måde nødvendigt nu (august).

Svartingedal, mod nord.

Klippevæggene er her meget tæt på hinanden. Der er også lagt planker ud som trædestier. Det er ikke nødvendigt nu da jorden er hård og god at træde på. Men det er ikke svært at forestille sig hvordan det må se ud i de perioder hvor der tilsyneladende er masser af vand. Kun ganske få steder i den ca. 100 meter brede naturkorridor kan man se gennem skoven til de tætliggende marker, så illusionen om at vandre i en stor skov er perfekt. 

Jættebolden. 

Har man lyst til en lille afstikker op til kanten af sprækkedalen, er der en afstikker til Jættebolden. Det er en mandshøj vandreblok hvortil der naturligvis knytter sig det obligatoriske sagn om en jætte som i raseri kastede en sten efter et mål, i dette tilfælde en svensk jætte som sigtede efter Clemens Kirke, men ramte ved siden af. Åse, vandreblokke og meget andet har tilsvarende jættesagn. Bolden ser nu ud til at have tabt en del luft gennem tiderne, for den er temmelig flad at se på.

Åbent område, ca. halvvejs gennem dalen.

I et par af lysningerne afgræsser kvæg området. Det er i den bredere del af dalen næsten helt mod syd. Her falder skråningen noget ud. Der skulle også være et par sjældne fuglearter som fx ravne og kernebideren. Ingen af dem fik vi dog øje på, selv om jeg havde husket fuglekikkerten. Men der er masser af andre ting at kikke på. Træerne er meget høje, og de væltede træer får lov til at blive liggende, til glæde for biller, insekter, fugle og meget andet. 

Mod syd pibler vand frem fra skrænterne. 

Mod syd dukker man brat op i en svinefarm hvilket næsen og ørerne ikke lader så megen tvivl om. Herefter kommer man ud på en længere vandretur på et par kilometer på trafikerede veje. Man kan dog vandre et par omveje ind til Hasle. Vi valgte Pilegårdsvej-Siegårdsvej hvoraf den sidste er en fredelig vej. Bilister kan køre ind til en p-plads ved Hasle Vandværk. På hjørnet af Svalhøjvej og Simblegårdsvej står Bornholms største runesten - 2.1 meter høj - Brogårdsstenen som man bør unde sig at stoppe ved. 

Pilegård ved den sydlige indgang til Svartingedalen.

Mod syd kommer man igen ud i de for Bornholm (og Danmark i øvrigt) så karakteristiske arealer med svinefoder. Landbrug & Fødevarer og mange andre har forsøgt at erstatte ordet svin med ordet gris, formentligt for at gøre svin mere appetitlige. I min bog er en gris en unge af et svin, og ordbogen giver mig ret: efter 4 måneder bliver en gris til et svin. Det hedder dog stadig svineslagterier selv om L&F hellere vil fortælle hvordan grisene bliver slagtet.

Der er formentlig delte meninger om Hasle. Der er en del forretninger, supermarkeder til at fouragere. I området syd for findes nok det mere publikumsvenlige område. Havneområdet mod nord er præget af industribygninger og er i øvrigt afspærret. Herefter skal man endnu længere mod nord for at finde skanser og kyst.

Et af røgerierne i Hasle. Alle er nu restauranter og butikker.

Herfra går der busser både mod nord til Hammershus eller Allinge og mod syd til Rønne.

Karetmagergaarden. Tæt på Torvet i Hasle. (Torvet er nu mest en busholdeplads med parkeringspladser på begge sider.

Folderen kalder Svartingedalen for "en af de flotteste og naturrigeste blandt de omkring 70 sprækkedale på Bornholm". Jeg har pt været på en halv snes stykker, og dalen udmærker sig ved sin længde. Det tager vitterligt en god times tid at trave den igennem. Den er dog næppe noget som man ligefrem skal tage til Bornholm for at se, men snarere en som er et godt mål når man nu alligevel er der.  Svartingedal er uden tvivl et af de steder på Bornholm hvor naturen kan få lov til at udvikle sig uden for megen menneskelig indgriben.