Hvis man trænger til at komme lidt væk fra turistfælden i Berlin Mitte og se det mere "almindelige" Berlin, er området omkring Gesundbrunnen et bud
Flakturm består af to tårne tæt på hinanden. Her et kik fra det ene til det andet - og over Wedding.
Strengt taget hører Wedding og Gesundbrunnen også med til Mitte, men det er ikke "Mitte Mitte" - med de store museer, brede boulevarder og der hvor turisterne er i flertal. Stationen Gesundbrunnen er et knudepunkt, så det er nemt at komme til. Der har været station her siden 1872. Og ankommet til den, kan man så se se lidt omkring i området. Wedding huser 82.000 indbyggere, og er endda kun et mellemstort område af Berlin. Sådan lidt groft sagt blev nutidens Wedding til i slutningen af 1800-tallet, som et arbejderkvarter. I dag er indslaget af tyskere med "anden etnisk baggrund" markant i gadebilledet. Og er et af Berlins fattigste områder med høj arbejdsløshed. De lave huslejer tiltrækker imidlertid også kunstnere af alskens slags.
Halvvejs oppe ad den ret stejle og glatte trappe kan man endelig ane bunkeren (øverst til højre)
Volkspark Humboldthain
Fra stationen kan man næsten ikke undgå at se Volkspark Humboldthain, som er anlagt 1869-1872 af landskabsarkitekten Johann Heinrich Gustav Meyer (1816-1877). Parkens historie er knyttet til den helbredende kilde ved Panke-floden (se senere). Parken var nemlig beregnet på at være et rekreativt område for kronisk syge arbejdere. Derfor var der også sportsanlæg.Gesundbrunnen. Udgangspunktet: Den store centerbygning ligger ved stationen. Badstrasse starter umiddelbart til venstre i billedet. Behmstrasse samme sted, men langs modsat side af centeret.
Nazisterne placerede en kæmpebunker, som står der endnu under navnet Flakturm, 85 meter over havets overflade. Franskmændene ville ødelægge den efter krigen, men fyldte den i stedet med byggeskrot og anlagde en høj omkring den. Den må dog være delvis tømt igen, for Verein Berliner Unterwelten har guidede ture ind i den. Bunkeren er et passende sted at starte. For når man har besteget den, har man en fantastisk udsigt over området nord for. Og det er netop derhen vi skal i dette indslag.
Gesundbrunnen
For over 200 år siden var området hvor Wedding blev anlagt, en mark. Indtil Frederik II's hofapoteker dr. Heinrich Vilhelm Behm (1708-1780) opdagede en jernholdig kilde. Den pænt lange gade er langs jernbanen opkaldt efter ham. Han fik anlagt et kursted ved navn "Friedrichs Gesundbrunnen". Apoteker Behm havde store planer med det ca. 40 ha. store areal: Der skulle bygges kolonnader, beboelses- og erhvervsbygninger, et tempelagtigt badeanlæg kronet af Herkules-statue med sprngvand. Men de blev aldrig til noget. Et badeanlæg kom der dog i 1760. Og som det ofte går - ikke blot i Tyskland, men ved lignende kilder i Danmark - blev der anlagt knejper, værtshuse, udskænkningssteder og endog Kristal-Kino-Palats. Den lå hvor U-Bahnhof Pankstrasse ligger nu.St.-Paul-Kirche. Tårnet er af senere dato end resten. Hvis ikke det var der, kunne man forledes til at tro at det var et græsk eller romersk tempel.
Området lå som nævnt langt ude på landet, med marker i miles omkreds. Men efterhånden blev området bebygget, og i passende afstand blev der i 1832-35 bygget en kirke, St- Pauls-Kirche (Badstrasse 50). Fra 1858 hed præsten Philipp Buttmann (1809-1901). Han var teolog, og det er ham der i 1891 lagde navn til Buttmannstrasse. Selv boede han dog i Pankstrasse. Netop på hjørnet af Buttmannstrasse og Badstrasse står en historisk vandpumpe.
Vandpumpen på hjørnet af Buttmannstrasse og Badstrasse. Pizza- og pastahuset til højre vidner om den afslappede stemning i området.
Eventyret varede omkring 100 år. Omkring 1882 tørrede kilderne tørrede ud som følge af urbaniseringen, og få år efter at stationen blev anlagt. Men navnet Badstrasse fører stadig fra Gesundbrunnen Station til floden Panke, som et minde om forgangne tider. Andre gadenavne som minder om forne tider, er Brunnenstrasse, Stadion An der Plumpe (pumpen) og flere.
Badstrasse 39. Træerne til venstre markerer floden Pankes forløb. Den krydser vejen og videre mod højre. Det var her Behm opdagede kilden.
Der er to meget særprægede huse på Badstrasse: nr. 39 og 40 på hver sin side af Panke. Nr 39 markerer det sted hvor kilden oprindelig var. Ellers er kvarteret et afslappet beboelseskvarter med de sædvanlige forretninger, kaffebarer og spisesteder i gadeniveau. Og som oftest i Berlin, brede gader med masser af plads til midterrabatter og fortove, med træer og beplantninger. Ligeledes er der heller aldrig langt til mindre grønne områder.
Den forhenværende Kafe Küche, restaurant og dansesal. Nu lokalbibliotek for Wedding.
Lidt afsides fra Badstrasse, mod nord langs stien ved bredden af floden Panke er der et særpræget hus med indskriften "Kafe Küche". Det er nu Weddinger Stadtbibliothek, eller Bibliothek am Luisenbad. Bygningen er en af de få overlevende steder der minder om udflugtstiderne: I 1809 skiftede badet navn til Luisenbad - dronning Luise skal have benyttet badet. Der var et sekskantet badehus, behandlingshuse og gæstgiveri. Bygningen var en del af Marienbad, en arvtager til Luisenbad: restaurant, festsal (vestibulen er del af nuværende bibliotek), sauna, udendørssvømmebassin mm. Og en Biergarten: "Hier können Familien Kaffee kochen".
Amtsgericht Wedding. Med Brunnenplatz foran. Til højre og venstre er der nogle meget smukke have- og parkanlæg.
Man kan fortsætte ad en sti langs Panke mod nord. Man skal godt nok krydse en del tungt trafikerede veje, som fx Osloerstrasse. Hvorfra der er flere muligheder for andre ture. I stedet kan man dog vælge at gå mod vest langs flodbredden. Stien her er godt nok mindre idyllisk, men til gengæld får man set det imponerende bygningsværk, Amtsgericht Wedding med tilhørende plads Brunnenplatz. Bygningen er et nygotisk værk af Rudolf Mönnich (1854-1922) og Paul Thoemer (1851-1918).
Så er ringen sluttet: Udsigten fra Humboldthain Flakturm viser Amtsgericht midt i billedet rage op over Wedding. Turen foregår til højre, udenfor billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar