torsdag den 12. april 2018

Fredninger ved Tølløse

Foråret har ladet vente på sig. Nu skulle det være, trods hård blæst, og med strålende høj sol


Ca. 5 km vest for Tølløse ligger der et nogenlunde sammenhængende naturområde som er fredet. Derudover byder det også på nogle landsbyer, et observatorium i verdensklasse og først og fremmest et stærkt kuperet landskab med masser af gode udsigter.

Tølløse

Står man af i Tølløse, kan man vandre lidt rundt i denne udprægede stationsby. Der ligger sågar nogle ældre industribygninger. Byen er en by, dvs der er infrastruktur, forretningsliv, institutioner og hvad der ellers hører til en sådan. Ca. to kilometer vest for ligger den gamle del af Tølløse som passende har skiftet navn til Gammel Tølløse.

Mellem Tølløse kirke og Tølløse Slot ligger et gadekær og en del gamle huse. Noget decideret landsbyagtigt er der dog ikke længere. Men der er huse som dette i Gl. Tølløse.

Tølløsegård stammer tilbage fra middelalderen. Men bygningerne er dog slet ikke så gamle. Her huserede i 1500-årene den nok så kendte rigshovmester Peder Oxe. Og det er hans udgave af slottet som under 2 verdenskrig blev rekonstrueret så det ligner et renæssanceslot. Oprindelig var der to selvstændige huse som blev forbundet. Og der er også en staldbygning med årstallet 1861.

Tølløse Slot, den ene af fløjene. En tilsvarende ses spejvendt på mellembygningen.

Kirken tilhørte indtil 1911 Tølløsegård, og baronerne har også sat deres præg på kirken. Af landsbyens gårde er der ikke nogen tilbage. De er enten nedlagt eller udflyttet.

Udsigt fra Ingegårdsvej mod de fristende naturområder. Megen rabat er der ikke tilbage. Her er der dog i det mindste ikke pløjede marker.

Kulturstepperne

For at komme til de fredede herligheder skal man først en frygtelig masse igennem efter Gl. Tølløse. Fra Tølløse Station er der 5 kilometer. Og de går langs trøstesløse landbrugsområder. Landmændene har også ventet på foråret, og det kan mærkes på trafikken på landevejen, med store landbrugsmaskiner. Og også på selve markerne. Det sidste går endda, men eftersom der stort set ingen rabat er tilbage langs landevejen, så er det en noget tvivlsom fornøjelse at vandre netop i dag.

Tjørnede er en kort afbrydelse i den ensformige vandring i det livløse landbrugsområde.

Nybyvej og Ingegårdsvej føles lange i den hårde blæst og den trøsteløse udsigt på begge sider af bare, livløse marker. Men landbrugsmaskinerne er igang. Så på et eller andet tidspunkt kommer der vel nogle afgrøder på dem. I hvert fald indtil august hvor jorden igen kommer til at stå sortladen hen. Den fra tv kendte ejendomsmægler, Pernille Sams og tidligere folketingsmedlem for De Konservative og ridder af Dannebrog sælger Ingegård. Langt ude i horisonten kan man imidlertid ane det stærkt kuperede terræn. Og det indfrir fuldt ud forventningerne.

Endelig nærmer naturområderne og de fredede områder sig. Selvom markeder endnu dominerer helt ud forbi Sophienholm.

Vest for den lille bebyggelse Tjørnede begynder det så at ligne noget natur. Samtidig begynder også det stærkt kuperede terræn. Vejen snor sig uden om de bløde bakker endnu en kilometer mod vest til den store gård, Sophienholm. Gården hed oprindelig Grøntvedgård i det tidligere baroni Zeuthen af Tølløsegård. Baroniet eksisterede indtil lensafløsningen 1923. Men efter 1843 altså Sophienholm opkaldt efter hustruen Sophie Hedevig f. Schulin. Den er i dag jagtskydeskole. Og der er offentlig adgang til stort set hele området med et veludbygget stisystem. Syd for gården ligger en grusgrav.

Sophienholm. Dette ser ud til at være en lidt ældre del af den ellers meget større gård. Disse er bygget af flade kampesten og der står 1871 og 1874 på gavlene i de øvrige bygninger.

Stueetagerne på bygningerne er kampesten og ellers gule mursten for resten. Efter Sophienholm kommer man lidt i læ bag en sydvendt bakke hvor der er anlagt en lille vinmark (Snejerup Bakke). Og så er man endelig inde i det smukke fredede område.

Brorfelde

Man kan foretage en lille afstikker til landsbyen Brorfeld. Ikke så meget for landsbyens skyld, men pga de dramatiske stigninger i området. landsbyen ligger i en dal, i hvert fald hvis man kommer fra nord, og skrænten ned er ganske stejl med et god udsigt. Umiddelbart nord for landsbyen købte Københavns Observatorium i 1947 en flad bakke. Dengang var der endnu nattemørke. Og det var der ikke på observatoriet ved Botanisk Have i København.

Brorfelde. På vej fra nord ned mod landsbyen har man denne pragtfulde udsigt over dalen. 

Observatoriet bruges nu ikke længere af videnskabsfolk, men af amatørastronomer. Observatoriet havde engang internationalt niveau. Den ældste bygning er fra 1953 og rummede Meridiankredsen. Altså det stadig brugte astronomiske instrument som Ole Rømer opstillede i det som nu er Københavns Hovedbiblioteks centralsal. Dengang hans have. Det blæste for meget på Rundetårn. Meridiankredsen bruges stadig, men nu på La Palma (de Kanariske Øer). Men Jens Olsens berømte kikkert fra 1922 er der, ligesom Schmidt-kuplen (1966). De to nævnte bygninger har også arkitektonisk værdi (arkitekt Kaj Gottlob). De nyere med bl.a. solteleskopet er mere anonyme.

Brorfelde Observatorium. Til venstre ses Meridian-bygningen, i midten de nyere og helt til højre Schmidt-kuplen.

Som så meget andet inden for naturvidenskaben blev Brorfelde overhalet af udviklingen. Og det blev solgt i 2009 til ejendomsselskabet Freja i 2009.

Udsigt fra observatoriet, især mod nord og vest fejler bestemt ikke noget.

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside skriver man at man i klart vejr kan se helt til Storebæltsbroen og Odsherredsbuerne. Dem kunne jeg dog ikke få øje på. Men helt klart vejr var der heller ikke, som det fremgår af ovenstående foto. Jeg har nærstuderet fotoerne, og der er tilsyneladende for diset.

Igelsø og højdedrag

Fra foden af bakken ved observatoriet til Igelsø kommer man gennem den værste strækning på denne rute, nemlig Ringstedvej. Den er stærkt trafikeret, og rabat er der ikke meget af. Igelsøs største attraktion for vandrere må vel siges at være søen og gården Igelsøgård. Her kan man endelig dreje væk fra den forfærdelige trafik for at bevæge sig opad mod de to store højdedrag Helmerhøj og Mørkemose Bjerg.

Igelsø. Søen er ikke sådan lige til at komme ned til og ser også ud til at være privat område. Så jeg beslutter mig til at forblive i højlandet.

Jeg sammenligner den noget højere Mørkemose Bjerg (105 m) med Helmerhøj. Og da jeg formentlig ikke har nok i benene til at klare dem begge, beslutter jeg mig for Helmerhøj, bl.a. fordi det ser ud som om udsigten på Mørkemose Bjerg er dækket af træer og anden bevoksning.

Maglesø

Fra Helmerhøj går man midt på en græsningsmark afskærmet fra de kreaturer som formentlig bliver sluppet løs senere på året, med et elektrisk hegn. Her skal der ifølge Naturfredningsforeningen græsse dexterkvæg. Nedstigningen til Magleså er ikke for hverken cyklister eller kørestolsbrugere. Der er en ganske smal sti som er stejl, måske 45 grader. Visse steder er den helt overgroet.

Maglesø, vestlige del. Det kan måske være svært på et foto at give et indtryk af hvor stejlt der er. Men stien går altså gennem krattet i forgrunden og ned til søkanten som man ikke kan se.

Maglesø og stien langs sydbredden som det blev til på denne tur, er et af højdepunkterne. Stien er temmelig smattet i den østlige del, men ellers tør og god at gå på. I den vestlige ende fortsætter stien på en svellebro. Men jeg må tage et valg, og vælger at gå mod nord. Har man ork til det (det havde jeg), kan man bestige den lange, lange trappe som går op til det tidligere traktørsted. Den er tung, skal jeg hilse og sige. Herfra har man også en fin udsigt over søen. Indtil sidste år havde man siden 1939 om sommeren kunnet købe kolde drikke og kaffe. Efter en strid mellem nyere ejere ophørte dette og huset er nu helt privat.

Maglesø, østlige del umiddelbart på vej ned mod bredden fra traktørstedet. 

Maglesø er et dødishul. Og det betyder at søen er omgivet af stejle skrænter. Mod nordøst kommer man til et lille bådehus. Søen har engang haft en enlig erhvervsfisker som boede i fiskerhuset på bakketoppen. Nu bruges det hele af lystfiskere. Og lidt længere sydpå mod søens afløb som forløber i en smal stensat rende af kampesten. Afløbet forløber i en kløfte som man mener er eroderet af smeltevand fra dødisblokken.

Grøntved Overdrev

Syd for Maglesø når man drejer af langs afløbet, kommer man igennem det stærkt kuperede Grøntved Overdrev. I dag hvor det blæser en halv pelikan, er der dejlig vindstille inde i skoven. Der er masser at se på, stien snor sig mellem bakkerne og lader ikke Bistrup Skovene noget efter. Jeg har endnu ikke formået at finde en metode til at gengive skoves storslåethed, men skovområdet er virkelig en flot oplevelse som vandrer. Helt mod syd støder man så igen til Sophienholmvej, og så mangler der sådan set bare den 6-7 km lange tilbagetur ad samme rute som man kom. Jeg blev fristet til at tage bussen fra Tjørnede, ´en modstod dog.

Se flere fotoer på Flickr for Holbæk Kommune.


Ruten

Tølløse Station. Tølløsevej. Ingegårdsvej Sophienholmvej. Brorfelde. Igelsø. Maglesø. Grøntved Overdrev. Sophienholmvej. Ingegårdsvej. Tølløsevej. Tølløse Station. I alt omkring 23 km