Bidstrup-skovene genbesøgt

Årets formentlig sidste efterårsdag før bladene endeligt er faldet. Og hvilken dag: Frostklart med sol!

 

Hvor skoven dog er .... måske ikke frisk, men så i hvert fald stor. Her i Helvigstrup Skov, sådan omtrent midt i Bidstrup Skovene.

Det var kærlighed ved første tur den 1. september 2016, og dengang følte jeg at jeg måtte tilbage for at gense skovene, denne gang den nordøstlige del. Og det på en frostklar novemberdag med høj sol. Vinterstøvler, uld over det hele, terrænbukser og så var det afsted på den 18 km planlagte rute (der blev lidt længere da jeg for vild).

Udsigten fra bakken ved Hastrupvej mod nordøst. Vel ude af Storskoven. Skjoldungestien støder man på ½ km nede i dalen og Særløse Overdrev skimtes dybt nede til højre i billedet.

Den nordøstlige del af skovene er fortrinsvis statsejet, modsat den sydvestlige, men man mærker ikke så meget forskel. Dog er der i denne del af skoven en del mere trafiklarm. Og måske også lidt mere befolket. I forhold til den første tur trækker det måske en halv vandrehat ned, men det er stadig topklasse vandreterræn. Kuperet, varieret osv.

Den nordlige del af den meget lille privatejede skov Særløse Overdrev domineres af spejderhytter. Men i den sydlige findes denne lille perle af en ådal.

Om sommeren er der muligvis endnu mere leben i Særløse Overdrev (der i virkeligheden er en skov). For her ligger der en håndfuld spejderhytter. Egegården (Tårnby FDF), Særløse-lejren og andre. Dagens rute kom også forbi en slags landsby, Avnstrup der domineres af et Røde Kors Asylcenter. Oven i købet med buslinje 215 til døren. I tilknytning til lejren er der børneinstitutioner. og det er dem velundt, man skal bare være opmærksom på det når man ønsker skovensomhed - det er ikke på de kanter.

Avnsø genbesøgt. Den ser faktisk endnu bedre ud om efteråret. Her nedenfor det område hvor der er skovgræsning markeret med stengærder.

Men udover beboelse, så bød turen også på et gensyn med Avnsø som efterårsiklædt så afgjort pyntede på det i forvejen idylliske sted. At træerne har mistet løvet, betyder fx at man kan se søen fra bakkedragene rundt om søen. Flere gange går man ad skjoldungestierne, bl.a. nord for Særløse Overdrev og ved for Avnsø.

Vernersmindevej sydøst for Særløse Overdrev forløber i åbent terræn, og der er spredt bebyggelse langs vejen, såsom her. I dag var der også en del trafik her - relativt.

Jeg valgte ruten i forlængelse af Kvandrupvej i Storskoven mod øst til Særløse Overdrev, og umiddelbart når man kommer ud af skoven står man på en bakke ved en gård hvor man har et fantastisk udsigt mod Skov Hastrup. Fra vejen går der Skjoldungestierne mod syd til Særløse Overdrev. Denne lille skovs absolut flotteste attraktion er en ådal som et ganske lille vandløb har gravet helt mod syd, der hvor vejen drejer stik øst mod Vernersmindevej. Ved denne vej kommer man igennem en lille gruppe huse hvor der bl.a. er et flot gammel hus der nu huser Vævestuen Oppfeldt.

Avnstup Asylcenter. Eller en lille del af det. Omgivet af skov til alle sider.

Stik syd ad Nordre Sanatorievej fører til Avnstrup med det allerede omtalte asylcenter. Det største asylcenter på Sjælland. Murstensbyggeriet ser solidt og godt ud, nærmest lidt fabriksagtigt - men det er oprindeligt bygget som tuberkulosesanatorium 1940. 1963-1992 var det en plejeafdeling under Skt. Hans Hospital. Og siden 1992 altså som modtagecenter for flygtninge. Langs vejen er senere opført nogle barakker. De ser nu kun delvis ud til at være brugt.

I den lave efterårssol tager Hejede Sø sig sådan ud. Bag fotografen er der et leben af børn og voksne.

Hvis det er natur og frisk luft beboerne på asylcentret trænger til, så er der masser af det, bl.a. Hejede Sø som på en frostklar solskinsdag som denne ser flot ud. Umiddelbart ved den ligger børneinstitutioner. Jeg nåede hjem inden det bebudede snevejr. Og har stadig den helt østligste del af skovene til gode: Orup Skov, Ebberup Skov og Lindeskov.