Mellem Hørsholm og Vedbæk

Hørsholm og Rungsted fremkalder forestillinger om velhaverboliger med græsplæner så store som flygtningelejre og carporte der kan rumme en ditto-familie - efter familiesammenføring. Men der er så meget andet ....

Natur af forskellig slags ved Lille Frises Eng i Folehaven. Her ånder alt fred og det summer såmænd af sol over engen. I bogstaveligste forstand.

Området mellem Hørsholm og Vedbæk er bl.a. også stedet hvor man kan studere Danmarkshistorien helt tilbage fra stenalderen.  Og en del af det er så velbevaret at man stadig kan forestille sig det. Samtidig med at man går rundt i et af Danmarks mest velhavende byområder.

Fredning: Maglemosen

For 5.000 år siden gik der en flere kilometer lang fjord ind i landet fra der hvor Vedbæk Havn ligger. Den skulle senere blive til hvad vi i dag kender som Maglemose. For vandstanden var 5 meter over hvad den er nu. Det må have været et godt sted at bo: Der er fundet 40 bopladser og over 60 gravhøje. Der er pæle der i skoven der viser hen til gravhøjene. Jeg besøgte kun en af dem, nemlig en af de to langdysser lidt sydøst for Deputatsvangen. Gravhøjene blev opført fra stenalderen og frem.

Den inderste del af det der engang var en fjord.Man aner den forhenværende flade fjordbund og i det fjerne de forhenværende kyster. Taget umiddelbart når man kommer ud fra skoven til Maglemose.

Så blev fjorden snøret af ude ved kysten og blev til en sø. Og i takt med at vandstanden faldt, blev søen til en mose. Maglemosen har næsten altid været en ufremkommelig sump og mose som efterhånden tørrede ud i de højereliggende områder. I nyere tid er den tørlagte fjord benyttet af de omkringliggende landsbysamfund til græsning, høslæt og tørvegravning. Ikke så meget tørv i forhold til, hvad der er kendt fra andre moser. Det har betydet at der er gode muligheder for arkæologiske undersøgelser. I 1936 blev Maglemosen udpeget som en del af ”Københavnsegnens grønne områder”. Landbruget fik aldrig fat, naturen fik lov til at tage over. Maglemosen med omliggende skråninger på i alt 216 hektar fredet i 1986. Området syd for Hendriksholms Alle blev brugt af Forsvaret indtil 2011. .

Det er ikke til at se det hvis der ikke lige var en planche og nogle sten: Langdyssen som vitterligt er lang. Det er bare meget svært at skabe sig et indtryk da den er overgroet med bregner og andet, samt træer i randen af den.

Ved kysten ud til havet opstod Vedbæk. På Politivennens tid i starten af 1800-tallet var Vedbæk et fiskerleje med en del lystgårde og villaer for københavnere. I 1820'erne så betydeligt at dampskibet Caledonia engang imellem lagde til der. Vedbæk Kro eksisterede 1650-1898, hvorefter Vedbæk Hotel (-1963) overtog klientellet. Et indtryk af den tids københavnerturisme får man denne artikel fra Politivennen fra 21. august 1802, s. 3607-3608:

Til den Myndighed som Vedbæk Kro hører under.
Man ved ikke bedre end at Vedbæk Kro er et privilegeret værtshus, og kan derfor ikke andet end at undre sig over at rejsende ikke kan nyde den beværtning som de forlanger. En aften i denne uge, lidt over kl. 10, kom et selskab af fodgængere denne vej og besluttede at overnatte her. Men ikke alene nægtede man på forlangende at koge te, man erklærede desuden at der ikke kunne fås natteherberg i huset. Men lidt derfra lå Skovsborgs Kro hvor de ville kunne få alt hvad man ønskede. Selskabet gik altså endnu en halv mil for at finde denne kro, men fandt slet ingen indretninger til herbergering, da stedet kun er et udskænkningssted for den nærliggende fabrik. De måtte altså sove på borde og bænke. Man håber at den ansvarlige myndighed på denne angivelse, der kan bevises, vil pålægge herbergeren i Vedbæk en klækkelig bøde, og hvis han fremturer, fratager ham privilegiet, og giver det til en anden, der kan håndtere det bedre.

Man kan endnu få et indtryk af fjorden ved at krydse den ved Caroline Mathildes Sti og stien ved Fagerdalen. Især ved den første får man tydeligt en fornemmelse af nordkysten af fjorden der rejser sig ret brat. Og det flade område kan man sagtens forestille sig har været fjordbunden.

De gamle avls- og administrationsbygninger er nu museum, og hvilket museum! Her er skovbrugsredskaber, vogne, krybskyttegeværer, udstoppet vildt, træ og hvad man anvender træ til. og Hansen Is i kafeen.

Enevælden

De danske enevældskonger havde et godt øje til området. Bl.a. drev de parforcejagt i Nordsjælland 1670-1777. En form for jagt som var en uhæmmet magtdemonstration som skulle imponere udenlandske diplomater mm samt vise bondebefolkningen hvor ubetydelige de var. Hørsholm Slot blev godt nok mest brugt som jagtslot eller sommerresidens. Og da kongelige personer endelig begyndte at bruge det, skabte det skandale. Det var nemlig Christian 7, hvis hoflæge Struensee stortrivedes sammen med dronningen Caroline Mathilde i 1771. Den historie gik Europa rundt og helt til vore dage laves der tv-serier om den.

Nå ja, den er vist med i alle turistbrochurer - men det er idyllisk. Den er opført på tomten af Hørsholm Slot og først færdig i 1823. Hvis man synes den ligner en miniudgave af Vor Frue Kirke (1829) i København, så er det ikke tilfældigt.

Om det var pga Struensee eller fordi Frederik 6. generelt var en knold at slottet derefter forfaldt er ikke til at sige. Men det blev revet ned fra 1810 og kun avls- og administrationsbygningerne langs østsiden af slotssøen overlevede. Der er nu et slaraffenland for jagtinteresserede i form af museer. Absolut et besøg værd. Kirken overlevede heller ikke forfaldet, og Frederik 6. måtte engagere C. F. Hansen (ham med Frue Kirke) til at tegne en ny i 1823 hvor enevælden ikke længere havde råd til at leve i sus og dus på befolkningens bekostning.

På trods af at Frederik 6. havde styret Danmark ud i 2 angreb på København (1801 og 1807), blameret sig på Wienerkongressen og afgivet Norge, var hestene i Hørsholm dog ikke glemt, i han 1817 fik finansieret ridehuset ved Folehavevej, tegnet af Thurah.

Kongevejen: Trafikknudepunkt

Udbygningen af vejnettet i de første årtier af 1800-tallet betød at Hørsholm blev et trafikknudepunkt. Makadamisering af vejene var en revolution og muliggjorde regelmæssige postvogne nordpå. (Hvis du vil høre mere, så lyt til udsendelsen i radio24syv den 5. juli 2016). Hirschholm havde allerede siden 1721 været et "birk", og på bygningen ved slotssøens nordøstlige hjørne minder en bygning om den tid, med påskriften "Hirschholms Birks Ting og Arresthus" fra 1877.

Hirschholms Birks Ting og Arresthus. Ikke så gammel som birket (1877), men stadig imposant.

Hørsholm lå fordelagtigt i forhold til de gode nye transportforbindelser. Postgården var et resultat af de nye kongeveje i Nordsjælland. Postvognene skulle skifte heste, mens passagererne hvilede ud og fik et måltid mad på Postgården (senere Hørsholm Hotel). Der opstod flere købmandsgårde, gæstgiverier og værksteder af forskellig art. Så mange at der åbenbart gik konkurrence i den, i hvert fald hvis man skal tro en artikel i Politivennen  fra 17. september 1836, s. 608-609:

Til Birkedommeren paa Hirschholms District.
Det vil næppe være undgået fleres opmærksomhed at mens man på Postgården i Hørsholm kræver alt hvad man blot kan være bekendt at kræve efter gæstgivertaksten, er derimod ejeren af Amsterdams Kro langt billigere og retter sig i flere dele aldeles ikke efter taksten, men nedsætter prisen hvor sådant lader sig gøre. Da sidstnævnte kro også i andre henseender har fortrin for den førstnævnte, nemlig i hurtigere og bedre beværtning, så kan man ikke antage at man ved den nedsatte pris tilsigter at skaffe sig større søgning. For den vil Amsterdams Kro alligevel efterhånden få når ikke andet liv kommer i Hørsholm Postgård. Men årsagen må være at kroejeren finder at han kan levere en del under taksten og dertil også ser på de rejsendes fordel. Det var på grund af det ønskeligt om hr. birkedommeren ville ved næste kvartals gæstgivertakst foretage efter behørig undersøgelse nogle forandringer. For det må vist nok anses urimeligt at man skal betale 20 eller 25 procent mere på det ene end på det andet sted fordi postkarlene af visse grunde bringer den rejsende helst til Hørsholm Postgård, eller fordi dagvognene der skifter heste og de dermed befordrede er afskåret valget.

Udover museerne er der også en meget velbevaret mølle fra 1891. Arealet om møllen og møllebygninger er ryddet så man kan gå en runde hele vejen omkring.

Jeg er ikke fuglekender, men er det ikke en tårnfalk? Set på engen syd for Rungsted Skole. Der var oven i købet to, og de var dybt utilfredse med at de ikke kunne dele et bytte i fred og ro. Den er ikke ualmindelig, men det er første gang jeg har set en.

Skovene og Arboretet

Skovene er i dag som dengang et markant indslag mellem Hørsholm og Vedbæk. Rungsted Hegn, Folehaven og Sandbjerg Østerskov er meget varierede skove, både hvad angår terræn og beplantning Desuden er der ikke særlig meget trafiklarm som der kan være i andre skove. Måske fordi der er så kuperet. Omkring skovene er der fine engarealer som fx mellem Rungsted Hegn og Rungstedlund med bevoksning af gederams, tidsler, valmuer og højt græs.

Et ikke sjældent indtryk fra skovstierne: Kuperet terræn, varieret vegetation. Og fjernt fra lyde fra civilisationen.

Udover museerne kan man også blive klogere i Arboretet. Som lige har skiftet ejer, se Nu er lokal naturperle solgt. 3. juli 2016. Skiltene fra 15. Juni Fonden er allerede sat op. Hensigten er at gøre det mere publikumsvenligt, fx etablere et offentligt toilet. Arboretet rummer tusindvis af planter og Nordeuropas største træ- og busksamling.

Hørsholm og Rungsted i dag

En vandretur i Hørsholm Kommune er en vandring i en kommune som gennem mange år har ligget i top-3 af højeste gennemsnitsindkomst i Danmark, tæt på topscoreren Gentofte Kommune. Se fx Ceveas Danmarkskort. Også når man indregner andre socioøkonomiske faktorer. Ejendomsretten er sat i højsædet. Man er sjældent i tvivl om hvor langt man skal gå. Og hvis man er, så skal der nok være et skilt som minder en om det.

Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred § 17. "Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde."

Lov om markfred har rødder flere hundrede år tilbage, og hensigten var oprindelig at beskytte markerne mod at kreaturer kom ind og spiste afgrøderne. Markejeren havde ret til at skyde dyret, eller hvis han lod dyret græsse, afkræve ejeren et klækkeligt beløb for fortæring og "optagelsespenge." Denne lov gjaldt fx på de arealer vi i dag kender som Vesterbro og Nørrebro (se fx Politivennen 22. november 1817). Men mens ingen vel håndhæver loven på hverken Vesterbro eller Nørrebro i dag, så gør man det altså i Hørsholm. Dog har ejerne ikke længere ret til at skyde, de må nøjes med at opkræve en bøde. Endda i bymidten.

Hørsholm Mølle. Nu er det et håndværksmuseum, men det har ikke så tit åbent. Til gengæld er bygningerne flotte og møllen selv godt i stand.

Plads til flygtninge?

Og for nu at vende tilbage til starten af artiklen. Der har gennem tiderne eksisteret to yderholdninger til hvor flygtninge og indvandrere skal bo. Den ene ende er at man lige så godt kan stuve dem hen hvor der i forvejen er stuvet godt med mennesker sammen - de er jo så vant til det i forvejen. Den anden er at det må være de som har økonomisk og pladsmæssigt overskud til det. I praksis må man vel konstatere at den første model i mange årtier har været den dominerende, jf vestegnskommunerne. Men nyere tider har også stillet krav om at rige kommuner må yde deres bidrag, og det har skabt debat. (30. juni 2016).

En bakketop med udsigt til Rungsted Hegn i et fredeligt kvarter. Beskyttet bag høje, hvide mure og gitterport. Og en have på størrelse med en mindre park. Formentlig engang bolig for en velhaver og familie. Og måske i fremtiden for 27 flygtninge?

Kommunen opfatter det som et stort pres at skulle boliger til de 102 som kommunen er pålagt at tage sig af i 2016. Og selv om dette tal daler til 77 i 2017, så betyder det ifølge borgmester Morten Slotved (K) ikke at presset på at skaffe midlertidige boliger bliver mindre. Ifølge Ugebladets oplysninger har Hørsholm indtil videre modtaget 38 af de 102 flygtninge, der skal komme i år. At antallet falder, ses dog ikke umiddelbart som noget positivt.

Altså vi kæmper jo med at finde boliger til de flygtninge, vi har modtaget. Det er en umulig opgave. Vi har ikke boligerne ... Umiddelbart forekommer det positivt, at vi skal modtage færre. Men hvis der eksempelvis er mange familiesammenføringer blandt de 85 og ikke for de 102, vi skal modtage i år, så er det jo ikke sikkert, at det batter noget.

Et omstridt område i forlængelse af Ådalsvej har skabt protester - og i august vil der blive indkaldt et dialogmøde for naboer til et område på Bel Colles Allé. Her ligger en kæmpekasse hvis ejere har tilbudt at leje den ud til 27 flygtninge. Men de omkringboende skal altså lige spørges først ... Sådan rent en passant må jeg da nu nok konstatere at flygtninge vil få fine forhold der.

Ruten

Hovedgaden Hørsholm. Museerne og kirken. Folehavevej. Linstouws Grav. Rungsted Hegn. Bel Colles Alle. Rungstedvej. Rungsted Skole. Sti til Helleholm. Kildemosevej. Lille Frises Eng. Bomvej. Caroline Mathildes Sti. Gøngehusvej. Fagerdalen. Sandbjergvej. Mathildesvej. Kirkegårdsvej. DTU. Fantastiske vandrestier stort set hele vejen. Ca. 20 km.