"Klistre til med skov og veje"

Vandringsløse Tidende giver egentlig et skævt billede af hvordan Danmark ser ud. I denne artikel forsøger jeg at råde bod på det.

 

Danmark dejligst Vang og Vænge: Et typisk dansk landskab, her en bygsteppe. Endnu er der enkelte træer som markerer en vej, et lille vandløb (Lille Vejleå) eller lignende. Men ellers kilometervis med åbent landskab,så langt øjet rækker.

Jeg tror de fleste vandrere som jeg foretrækker at gå i naturområder. Det er normalt sådanne jeg bringer fotoer af her på bloggen. Men der er ikke typisk for Danmark. De udgør under 1/5 af Danmarks areal: Skove (14 %),  åbne naturarealer såsom heder, enge og moser (9 %), søer og vandløb (3 %) og  de 3 % småbiotoper i agerlandet (hegn, markskel, diger, markveje, grøfter og gravhøje). Desuden laver jeg engang imellem byvandringer på de 10 % af Danmark der består af byer, veje mm.

Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer? Hvis ikke, gør det ikke så meget på bygsteppen øst for Toftegård ved Ishøj Landsby. Her kan du ikke smile til en kronhjort, vinke til en stær, se rødkælke, guldsmede, bly forglemmigej, vipstjerter. Men et par duer kan man være så heldig at se.

I retfærdighedens navn er dette blogindlæg helliget det suverænt største og mest typiske danske landskab: kultursteppen. Den udgør 62 % (4.310.000 ha) af Danmark. Dvs dyrkede marker, brakarealer og græsarealer. Udseendet af disse karakteriseres ved at 92% af dem pløjes (57% af Danmarks areal). Mod 25% i Europa. En verdensrekord, fulgt af Ukraine (54%), Moldavien (54%) og Bangladesh (53%). 80 % bruges til foder (korn, roer, raps, majs, helsæd og græs.), 10% til korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager til mennesker. Bemærk at der i dette indslag ikke er manipuleret med vidvinkel eller zoom. De fleste billeder er optaget på zoom 50 og svarer altså nogenlunde til hvad man ser.

Jeppe Åkjær ville ikke kunne lægge sig her i læ bag storrugens rod. For jeg så ikke rigtig noget rug på dagens vandring. Her dog en hvedesteppe ved Ishøj Landsby.

Mange forbinder måske Ishøj med "socialdemokratisk omegnskommune med mange indvandrere.". Men for ca. 50 år siden var Ishøj en landbrugskommune. Og der er stadig store arealer tilbage. De store byområder befinder sig øst for Motorring 4, mens landområderne ligger vest for. Landområderne har ændret sig meget de sidste 50 år. Fra at være blandet ekstensivt landbrug baseret på dyr og sæd, er der nu næsten kun frøsæd tilbage. Det fremgår af to film om landbruget i Ishøj, den ene om hvordan det var for 50-60 år siden med 40-50 landbrug, de større landbrug i Ishøj, de mindre i Torslunde, Tranegilde og ved stranden. Den anden om nutiden hvor der en håndfuld industrielle og specialiserede landbrug, hvor betydelig færre personer producerer i dag mange gange mere. En pensioneret landmand fra Nordmarksgården vurderer at "det er ikke spor spændende at være landmand i dag." Der er kun frøsæd tilbage.

Marken er mejet. Eller i hvert fald i gang med at blive det. Og det med bæltekøretøj, jeg tror faktisk det samme som kammerherren viser frem i den lille film om Ishøj. Historien melder ikke noget om at børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. For den sags skyld om her til lands, sluttes altid høsten med et gilde og en dans.

Generelt er den danske kultursteppe i Ishøj karakteriseret ved planter som hvede, byg og raps. Dyrelivet består mest af harer og markmus. Fugle er der ingen af, heller ikke lærker. Dog lykkedes det mig lidt nord for Ishøj Landsby at spotte 2 duer. Der er heller ikke ret meget insektliv, ikke engang fluer. Så man kan stort set kun høre vindens susen gennem kornet og enkelte træer langs vejene. Ved Benzonsdal er der dog en pænt stort antal honningbistader. I vejgrøfterne kan der være en del variation i plantelivet, ligesom der kan være godt med insekter. Men ofte er disse smalle bræmmer ikke brede nok til at tiltrække fuglene.

Her syd for Brøndsgård (der hører under Benzonsdal)støder man på endnu en af den håndfuld vækster som gror på de danske kulturstepper: raps. I foråret har her sikkert være helt gult. Og om få måneder vil der være bare marker.

"Flere sprøjtninger er vejen frem"

Ensidig satsning på få afgrøder er ikke uden problemer. For naturen er fyldt med organismer.  Fx knoldbægersvamp. De elsker raps. I Nordjylland har det våde forår betydet at svampen har hakket sig godt ind i høsten af raps. Måske endda halveret den. Landmænd prøver ellers så godt de kan at bekæmpe det med en, to eller tre sprøjtninger. Men der er jo lige problemet med at det koster penge. Hertil kommer advarslerne mod at giften trænger ned i grundvandet. Fødevareministeren anser det ikke for et problem med pesticider i vores kroppe så længe der ikke er for meget af det. Sprøjtning bruges fx også til at få kornet til at tvangsmodne. I Regeringens Natur.- og landbrugskommissionens slutrapport fra 2013 kan man læse mere om dette, samt eventuelt Friluftsrådet: Sådan ligger landet. 2013.

Fra Bakkekammen over Lille Vejlådalen hvor Torslunde ligger og flere af de gamle gårde og husmandssteder stadig kan beskues, er der vidt udsyn til Benzonsdals og Barfredshøj enorme steppelandskaber.

Baron Vincens Carl Christian Lerche på Benzonsdal der indbefatter Ny Kappelevgård og Brøndsgård er et af den nuværende håndfuld landbrug i Ishøj kommune. Her dyrker han, 2 karle og sønnen korn, maltbyg og hvede. På en film om landbrug i Ishøj, del 2 (2010) udtaler han at politikerne burde støtte mere op om landbruget i stedet for at "klistre til med skov og veje".

Hele området vest for Reerslev er et eksempel på hvordan områder klistres til med skove, buskadser mv. I dette tilfælde det såkaldte Hedeland. Her ses endog dyr gå frit rundt, i dette tilfælde heste. Hvem ved hvornår sådanne områder vil brede sig videre mod øst?

Det er han ikke ene om. Skove, randzoner mv. har i flere år truet kulturstepperne. Men det ser dog ud til at være sat på pause og måske ved at blive rullet tilbage igen. Engang var målet 50.000 ha randzoner omkring åer, søer og vandløb (1 % af det samlede steppeareal). Men man kunne ikke afse mere end 38.000. Benzonsdal er også plaget af restriktioner mod at gøde og sprøjte for meget. Hvis der blev det, kunne man fx producere bagemel, i stedet for svinefoder.

Endnu en variant af hvedesteppen. I baggrunden ses Barfredshøj.Stepperne breder sig kilometerlangt og så langt øjet rækker på begge sider af Thorsbrovej-Thorslundevej

Jeg opdager nu heller ikke så mange områder der kan siges at være klistret til med skov på dagens tur. Hvad også fremgår af dette indslags fotoer. Det eneste tilløb til noget sådant må vel siges at være HOFORs kildeplads Solhøj i knækket mellem Thorslundevej og Thorsbrovej. Den kan nu næppe betegnes som en skov, idet den på den længste led lige kniber sig op på 200 m. Her florerer et rigt fugle-, plante- og insektliv.

Stien hvor Pilgrimsruten forløber er i et gammelt markskel mellem Lundhøjgård og Reerslevgård. I dag er der raps til højre og byg til venstre. Bag fotografen ser det dog anderledes ud. Her er der raps til venstre og hvede til højre.

Kulturstepperne afbrydes af en del kildepladser langs Lille Vejleå som betjener Thorsbro Vandværk, som leverer vand til HOFOR. (Se Vandringsløse Tidende, 12. februar 2014). Vandboringer og gødning/sprøjtemidler er en dårlig kombination. På landsplan var der ved udgangen af 2009 indberettet oplysninger om 2.372 lukkede boringer. Sprøjtegifte, nitrat og andre miljøfremmede stoffer var årsag til 37% af lukningerne af drikkevandsboringer i perioden 1988-2009. Sprøjtegift er den hyppigste årsag til 63 % af lukningerne i perioden 1988-2009. Nitrat er en anden kilde til lukninger.

Til dokumentation for at der vitterligt var hvede bag fotografen, dette vy, mod nord fra markskellet.

Den gamle bondelandsby Reerslev afspejler på mange måder en svunden tid. Da grusgravningen for alvor tog fat, blev alle landbrugsområder vest for omdannet til grusgrave. Men alligevel er der dog stadig minder om landbrugssamfundet: Reerslev Brugsforening 1892-1988, Tingstedvej 25. Desuden forløber Pilgrimsruten i markskellet mellem de udstykkede arealer Lundhøjgård og Reerslevgård.

"Det summer af sol over engen"? 

Intensivt landbrug, gødning, ukrudtsmidler mm. mistænkes bl.a. for at tage livet af bierne. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 5.900 tons aktivstoffer i 2012. Heraf tegnede landbruget sig for 5.715 tons (96%). Haveejere kan så gøre et behjertet forsøg på at nedsætte giftmængden, men i den store sammenhæng kan de altså kun påvirke max 4 %.

Efter at have passeret såvel hvede- som rapssteppe, er vi så her syd for Hedehusene tilbage til bygsteppen.

Det er især gået ud over de vilde og specialiserede bier. Honningbierne har ganske enkelt ikke nok at spise og derfor går løs på den mad som vilde bier skulle have haft. Det gælder især på de store marker med korn, majs mm. uden større naturområder i nærheden. Her trives typisk kun græs og nælder, men de har ikke nektar og pollen. Hegn er desuden også blevet pløjet op for at gøre markerne større. Selv om insektmidlerne ikke direkte dræber bierne, kan de påvirke deres orienteringsevne. Perspektivet er at der bliver færre arter, og flere og flere ender på de rødlister som oplister truede arter.Udover det, rammer det dog også landbruget selv. Honningbier kan ikke erstatte vilde bier.

Godt skjult langs Lille Vejleå bag træer kan så afsløres grunden til at Benzondal ikke frit kan sprøjte og gøde som de vil. Her har nemlig siden 1909 ligget Thorsbro Vandværk hvis kildepladser ligger langs Lille Vejleå. Og selv om fødevareministeren ikke ser det store problem i at drikkevandet indeholder giftrester, så er der delte meninger om den sag.

Generelt er dansk landbrug rimelig gode til ikke at bruge ulovlige stoffer såsom væksthormoner og antibiotika, hvis man skal tro Fødevarestyrelsen. Den tjekker ikke så tit som andre EU-lande, og tjekker heller ikke rutinemæssigt for lovlige og måske uskadelige stoffer, fx MRSA bakterier hos svin, lovlig medicin. Denne sidste omfatter fx lovlig kemi som på rekordtiden en måned får en kylling slagteklar. Det store spørgsmål for disse stoffer er om lovligt også er sundt. Og hvor skal grænseværdierne ligge?

Det er lykkedes at reducere territorierne for skadedyr, insekter mv. til de smalle 1-2 meter brede strimler af rabatter langs veje og stier. Men kulturstepperne trues konstant af invasion fra disse områder så afgrøderne mister i værdi.

Ruten

Ishøj Station. Ishøj Stationsvej. Ishøj Bygade. Køgevej. Allevej. Thorlundevej. Markskellet. Reerslev. Hedehusene Station. I alt ca. 17 km.