Københavns Havn

Med 25 grader, høj sol og skyfri himmel søger københavnerne ud til havnefronten, og turister som tilfældigvis er i byen får en ekstra oplevelse

Klassikeren Nyhavn. Hvis ellers man kan holde turistmylderet ud, må man vel erkende at Nyhavn er et must for havnevandrere.

Københavns Havn er noget særligt: Det er en storbyhavn med alt hvad det så indebærer. Lundeborgvisen kan godt gå hjem og lægge sig. Man kan umuligt overskue den på en hel dag hvis man skal have det hele med. Både som den ser ud nu og dens mange hundrede års historie. Den er under stadig forandring. Man kan beklage at havnemiljøet med skibe, lastekraner og store arbejdspladser som Holmen og B&W er lukket.

Kajakroere ved havnebussens anlægsplads ved Nyhavn. Om de foretrækker skyggen eller øver sig i at manøvrere i farvandet skal jeg ikke kunne sige.

Til gengæld er der nye boligkvarterer, fritidssejlads fra kajak over motorbåde til sejlskibe, havnebade, store arealer med parker og meget mere. Nye broer og havnebusser forbinder de forskellige lokalmiljøer så man kan komme fra sted til sted hvor man før i tiden var henvist til Langebro eller Knippelsbro.

Refshaleøen

Jeg gætter på at for mange ældre københavnere der arbejdede på B&W skibsværft, må Refshaleøen være en blandet fornøjelse, ja måske endog et sted man slet ikke bryder sig om at komme. Værftet lukkede efter en legendarisk historie for ca. 20 år siden, og området bærer stadig præg af at man forlod stedet som det var, i hvert fald hvad angår bygningerne hvoraf nogle er i frit forfald mens andre nødtørftigt er blevet indrettet til mange forskellige formål.

Ældre københavnere vil sikkert kunne huske disse telefonbokse. Den er dog ikke til salg. 

B&W loppemarked har indrettet sig i en af de kæmpestore haller og er nærmest et helt uoverskueligt museum af møbler, inventar, og alskens ragelse fra 1950'erne og 1960'erne. Selv hvis man ikke er til at købe noget, er stedet værd at besøge netop på grund af det. Gange op og gange ned, på kryds og på tværs kan folk på min alder (årgang 1954) opleve barn- og ungdomstidens dagligstuer.

Hvor mange skibe er ikke blevet udskibet fra værftet dette sted? Broen ligger ud for den store B&W-hal og blev vist nok styret fra spillet i forgrunden.

Jeg gætter også på at for gamle B&W-arbejdere må det nærme sig blasfemi at hovedvagten - stedet hvor de gik ud og ind - nu er indrettet til en cafe som bl.a. betjener de mange lystsejlere som kan lægge an ved anløbsbroen nedenfor. Flaskehalsen hvor titusinder af arbejdere og ansatte ved værftet skulle igennem, er nu indrettet med bænke og borde og der bliver serveret pasta, kål med olie og brød til. Og økologiske drikkevarer.

Hvor B&Ws vagtpersonale i sin tid kontrollerede trafikken ud og ind af værftet står der nu to glade cafeejere og melder at alt er udsolgt, på nær kål og nogle enkelte drikkevarer. Skal man græde eller le? Værftsarbejderne måske det første, lystsejlere, kajakroere og vandrere det sidste?

Livet går videre, værftet lukkede, og man forsøger sig nu med andre aktiviteter. I de store skibsbygningshaller huserer nu Urban ranger Camp, skatere, Copenhell, en yachtklub ... og tilsyneladende har man glemt alt om det skandaleomsuste melodi grandprix 2014 i B&W hallerne. Men produktionsvirksomhed er der ikke længere noget af. Værftets anordninger ses imidlertid overalt. Ingen har tilsyneladende tænkt sig at bevare et eller andet på øen der kunne bevare erindringen om denne Københavns største arbejdsplads gennem et århundrede. Se i øvrigt også 6. februar 2014 hvor jeg tog en tur før Melodunte Grandprix.

(Flue)papirøen ser ud til at være et nyt in-sted for københavnerne. Ved ikke om skilten bevidst kører på at blive mislæst som Papfrøen. Ude af billedet til højre er eksperimentarium og endnu længere væk endnu et af Københavns storstilede skandaleprojekter, Inderhavnsbroen som dog nu igen for Gud ved hvilken gang annonceres at skulle åbne til juni.

Det glade havnefrontliv 

Københavns Havn har nu så rent vand at man uden risiko for sundheden kan bade i det. Der er anlagt flere badeanstalter i havnen, og seneste skud på stammen er Papirøen hvor man endnu indtil 16. maj an nå at opleve Eksperimentarium før det flytter tilbage til Hellerup. Og resten har kun kontrakt til 2017, så næste år ser alting måske anderledes. På denne solskinsdag med 25 grader fristes man til at kalde den Fluepapirøen. For der er madfestival.

Alternativ udnyttelse af Knippelsbro. Det ser ikke helt lovligt ud, men ... who cares på en varm sommerdag?

Indehavnsbroen, Kyssebroen fortjener det sidste ord med denne perle af en kommunal udtalelse fra serviceområdechef Anders Møller fra Teknik- og Miljøforvaltningen 3. august 2015:

Vi er meget tæt på målet nu, og det er vi selvfølgelig rigtig godt tilfredse med. Det har været et meget komplekst forløb, hvor vi har mødt en række udfordringer, blandt andet fordi vores oprindelige entreprenør gik konkurs tidligt i forløbet. Vi ser derfor rigtig meget frem til at kunne indvie Inderhavnsbroen sammen med københavnerne og A. P. Møller Fonden senere på året.

Jeg lader citatet stå et øjeblik og afslutter rundturen i havnen for denne gang. Broen er stadig ikke passabel. Dens historie er allerede stor underholdning. Men jeg vil dog ikke undlade at udtrykke et ønske om at det engang må lykkes. Selv om det selvfølgelig vil skrue alvorligt ned for underholdningsværdien.

Et sidste kik fra Inderhavnsbroen mod Langebro. Vi har en dejlig havn. Men svineriet, kære medkøbenhavnere, og lige efter at Danmarks Naturfredningsforening har haft affaldsindsamling. Det kan vi altså gøre bedre!