Nordhavnen

Man behøver ikke en sejlbåd for at komme ud på havet for frisk luft og afkølling. Man kan bare tage til Nordhavnen.

Skudehavnen - et helt atypisk sted i Nordhavnen. Men typisk dansk (?) på den måde at den lå ca. 1 km sydligere, og man nænnede ikke at jævne den med jorden. I stedet flyttede man så hele molevitten. Man har sågar en lille badestrand, hvor der i dag er livlig aktivitet af ældre mandspersoner.

Vandringsløse Tidende har tidligere stampet gennem Nordhavnen, se tidligere indslag fra 26, september 2013. Heri kan man også læse om områdets historie op til den daværende nutid. Men stedet udvikler i rivende hast. I november besøgte Politiken i Byen Nordhavnen til rundvisning på det område som pt er ved at blive indvundet i det nordøstlige hjørne.

Det er meget vanskeligt fra "gulvhøjde" at give indtryk af det enorme område på et foto. Men her ser man fra enden af Oceanvej den østlige del af dæmningen. I horisonten kan man ane at den drejer mod vest. Her løb sejlrenden i sin tid, og havdybden skulle være op til 15 meter.

København +1%

I ovennævnte artikel kan man læse at knap 300 lastbiler dagligt fylder området op. Også med forurenet jord, som man dog bedyrer er indkapslet. Alt i alt drejer det sig om 100 ha, eller 1% som byen på denne måde vokser med. Nordhavnen vokser ud i den gamle sejlrende, hvor der er mellem 5,5 og 13 meter dybt. I følge artiklen er det Danmarks pt største anlægsarbejde. Artiklen indeholder også en lille billedserie så man kan se hvordan der så ud for ca. et år siden.Men det er ikke det eneste der er sket i det sidste år.

Her ses en del af det "gamle" Nordhavnen som allerede er fyldt godt op. Kranerne arbejder også her sent på eftermiddagen. Og lastbiler komme af og til og læsser af.

Man kan ikke komme ind på dette område da det er en byggeplads, og uvedkommende adgang forbudt. Men man kan se ind i det dels fra Oceankaj med de enorme krydstogtskibe, dels ved at følge cykelstien på nordsiden i hvad der vist engang skal være et "grønt område". I dag ligger der to krydstogtskibe, Norwegian Star og Celebrity Eclipse, som har deres egne terminaler, sidstnævnte med flere hundrede meter parkeringspladser reserveret til limousiner.

De to flydende skyskrabere, Celebrity Eclipse og Norwegian Star har deres egne kæmpeterminaler. Der er en livlig turistbustrafik i området, men det virker ikke som om der er mange passagerer med. Til gengæld kan man høre noget inciterende techno-musik, som vist ledsager noget motionstræning.

Foreløbig er området langs den "gamle" nordkyst nogenlunde fyldt op. Men herefter kan man kun ane konturerne af det fremtidige område i form af en enorm dæmning i flere afdelinger. Man kan ikke komme ind på denne dæmning, men der er en arbejdsvej og bulldozere og gravemaskiner kører på den.

Midt i billedet er en lastbil ved at læsse af. Den fylder ikke ret meget i billedet. I forgrunden kan man få et indtryk af hvorfor man skal bruge 18.000.000 tons jord til at opfylde de 100 ha. I baggrunden et andet og meget ældre opfyldningsprodukt, nemlig Middelgrundsfortet.

Århusgade-kvarteret

Ifølge Østerbro Avis skulle Århusgade-kvarteret nu være åbnet, selvom åbningen af Århusgade-kvarteret først officielt sker den 31. august 2014. Og det er først indflytningsklart i 2015. Området var tidligere afspærret som en del af Frihavnen. Toldmæssigt set er Frihavnen "udland". Frihavnen har sin egen specielle historie, både hvad angår international handelspolitik mht at fastholde Københavns og Danmarks konkurrencedygtighed over for fx Tyskland, og også hvad angår ejendomsforhold og andre juridiske spidsfindigheder. Oprindeligt (for lidt over 100 år siden) lå den omkring Langelinje, men er siden gradvist flyttet længere nordpå.

I det tidligere frihavnsområde langs Århusgade ligger adskillige byggerier som ikke bliver revet ned, fx "Den Røde By". Hele det gamle frihavnsområde  mellem Kronløbsbassinet og Nordbassinet er offentligt tilgængeligt fra Århusgade. Men det hele ligner stadig en byggeplads, som det fremgår af dette billede. I baggrunden Portlandsiloerne hvor man har bygget kontorer uden på de gamle siloer.

Siden sidst er også vedtaget noget som FDM glæder sig over: Den nye Nordhavnstunnel. Det er den der har skabt lukningen af s-togsbanen mellem Hellerup og Ryparken indtil midten af august. Ikke overraskende er  politikerne i København uenige. Ikke så meget over for/imod tunnellen. For den er vedtaget. Men om budgettet er overskredet eller ej.

Fra Nordhavnen Station har man et udmærket overblik over den del af Frihavnen omkring Århusgade som nu er blevet offentligt tilgængelig. Ikke for ingenting har man kaldt en del af området "Den Røde By".

Nordhavnen udvikler sig så hurtigt at man ikke har indtryk af at traditioner når at opstå. Selv om nogle måske vil påstå at Skudehavnen er eller var et sådant sted. Men måske er kaffebaren Havnelyst et bedre bud på noget typisk traditionelt Nordhavnsk. Budskabet på skiltet er tydeligt nok: Truckstop Nordhavnen. Chauffør bad. Sådan! Kaffebaren har eksisteret siden 1968. Det er først i 2012 den er startet med særlige tilbud til lastbilchauffører, bl.a. billard i kælderen. Og der holder da også et par.

Ruten

En tur rundt om Nordhavnen er på ca. 10 km. Hvis man ønsker at tage afstikkere, må man altså regne med endnu længere distancer. Min rute omkring 15 km. Støj- og trafikmæssigt kan turen sine steder være en prøvelse, til gengæld oplever man noget som i hvert fald jeg ikke ser andre steder.

Hedehusene - Sengeløse - Veksø

Vandringsløse Tidende har været ude for at se gennem fingre, nemlig de to fingre som går langs Frederikssundsvej og Holbækmotorvejen-Roskildevej

Man lavede andet under 2. verdenskrig end at slå hinanden ihjel. I hvert fald i Danmark. Befolkningen i København voksede, men planlægningen af hvor den skulle bo, hvordan og hvor trak ud. Det fik Dansk Byplanlaboratorium til at foreslå en byudvikling som senere er kendt under navnet Fingerplanen. Kort sagt gik den ud på at København skulle udvikle sig langs "fingre", betjent af kollektiv trafik såsom s-togslinjerne som vi kender dem i dag. Mellem disse skulle der så være plads til gartneri, landbrug og grønne områder.

Navnet slog an og er blevet en del af den danske kulturkanon. Og så sent som i 2007 opererede man stadig med begrebet. (Kortet på hjemmesiden viser nogenlunde hvordan det hele kom til at se ud). Hvordan det ser ud på praksis, finder man kun ud af ved at gå gennem området. Jeg tog turen fra Hedehusene over Sengeløse til Veksø for at få et tværsnit af i hvert fald et af mellemrummene mellem fingrene.

Så meget for gamle gårde ved Kallerup/Hedehusene. Møllehøj huser i dag Kirstens Quilt, nu mere en internetbutik for quilt og patchwork. Forhaven er omdannet til en slags udstilling af græsk kopikunst, dog er der også plads til et ældre landbrugsredskab. Besøgene skal køre gennem to stenløver for at komme ind til butikken. Jo, der er tænkt kreativt her.

Det gamle (og nye) Hedehusene

Kallerupvej fører fra Hedehusene over den øresønderrivende larm fra Holbækmotorvejen til det mest oprindelige Hedehusene, nemlig gårdene omkring Kallerupgade. Det er her de sparsomme rester af hedelandskabets gårde ligger. Men det meste er nu moderniseret til ukendelighed. Det gælder Kallerupgård (fra 1862) og især da Møllehøj. På grænsen mellem land og by finder man noget så usædvanligt som en hundevæddeløbsbane, Kallerupbanen, og det ser ud til at der er løb i morgen, lørdag.

Alting ser lidt ramponeret og rustent ud på Kallerupbanen. Her ved hundenes startbokse. Den er også Danmarks ældste, hvilket vil sige fra 1968. Men banen er fin, og man kan bestille klubtrøjer på banens hjemmeside.

Først ca. 3 km ude af Hedehusene finder man de første spor af "mellemrum", Søgård Frugtplantage hvor en halv snes selvplukkere er i gang vist nok med jordbærplukning. Endnu et eksempel på at man i Hedehusområdet synes at have en anden tilgang til hvad man gør med fx gamle landbrug, modsat gårdene nord for Frederikssundbanen, hvor heste dominerer. Jeg kigger på det fra afstand, og køber i stedet i Dagli Brugsen i Sengeløse en stor bakke fantastisk lækre jordbær til kun 20 kr.

Sengeløse

Midtvejs mellem de to fingre ligger byen Sengeløse med ca. 1.500 indbyggere. Det er en regulær by med selvstændigt liv: Industrikvarter med små håndværksvirksomheder, en stor skole, forretningsliv og andet. At man forsøger at bevare bylivet fremgår af, at man har en månedsavis, Sengeløse Nyt. Heri fremgår det at der også eksisterer et lokalt foreningsliv, kirkeliv, arrangementer til fastelavn, byfest mm.

Sengeløse Skole er en meget stor skole (det er kun en af mange bygninger man kan se her). Den ligger ned mod Spangådal hvor også idrætsanlæggene er. Den er velholdt og tyder på at der er mange børn i området.

Sengeløse Nyt indeholder også enkelte artikler om landsbyens liv og historie gennem tiderne. Avisen (juni 2014) skriver at Morten Korch boede i Sengeløse 1909-1912, hvor han prøvede at drive Hakkemose Teglværk som keramiksted selv om selve lergraven allerede var tømt. Det gik ikke, og så blev han forfatter. Se også Politivennen fra 1. august 1834 om en batalje mellem bønder fra Sengeløse og proprietæren på Frederiksholm. Hakkemose Teglværk var før det Danmarks største og bidrog bl.a. til byudviklingen dengang. På et tidspunkt bl.a. med udenlandsk arbejdskraft og ned til 10-årige børn som arbejdere. I modsætning til Sengeløse er Nybølle og Smørumovre små landsbyer. En (hjerte)skærende kontrast til indtrykket af Sengeløse som en by der trives, er det enorme område af forfaldne gartnerier umiddelbart nord for Nybølle, over for Grønsødalen.

Nord for Nybølle minder et kæmpeområde med gartnerier i stærkt forfald om en måske svunden tid hvor Fingerplanens ideer om gartneribrug florerede. Drivhusene bærer stadig præg af at de engang må have haft en ganske høj kvalitet. Forfald kan være smukt, deprimerende, man savner ord. Vemod, måske.

Det meste af turen på landet går gennem endeløse korn- og rapsmarker. De meget få lunde, moser og enge står som små isolerede øer i de bølgende kornmarker. Går man kilometer efter kilometer langs disse marker går det op for en, hvad det vil sige, at Danmarks natur er blandt Europas mest forurenede, kun overgået af Luxembourg og Holland, bl.a. ifølge en artikel i Ingeniøren:

Lille Danmark er så fyldt med landbrug, industri og biler, at vores følsomme naturområder har svært ved at klare den konstante tilførsel af kvælstof ... I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele Danmark ... fremskrivninger viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen ...Over halvdelen af det samlede areal [er så påvirket af næringsstoffer fra luften, at naturens grænse var overskredet], helt præcist 63 procent, og fremskrivninger viser, at den andel kun falder til 54 procent i 2020 og 51 procent i 2030. Blandt de lande, som har markant fremgang i naturtilstanden, er blandt andre Ungarn, Frankrig, Østrig, Sverige, Storbritannien, Slovenien og Bulgarien.

I virkeligheden burde jeg måske have fyldt dette indslag med fotoer som dette. For det er hvad mellemrummet mellem fingrene groft sagt bruges til: Kornmarker og raps. I baggrunden aner man lige lidt af en finger: Veksø som er en station på Frederikssundbanen. De enkelte klatter som har overlevet landbruget, er hovedsagelig lavtliggende moseområder som ikke rigtig kunne bruges til hverken korn eller kvæg.

Det som er særpræget ved markerne er, at de er fuldstændig monokultur. Der er kun en slags afgrøde på disse oceaner af korn. Intet græs, ingen valmue, ingen blåblomst har sneget sig ind. Selv om der kun få centimeter fra marken langs landevejen i grøftekanten er en righoldig flora af græsarter, margueritter, valmuer, vild gulerod, burre, kløver, vejbred, tidsler og talrige andre arter som jeg ikke kender navnene på. Og vi ved allesammen godt hvorfor: De danske landmænd er effektive, de gør hvad de er gode til, og hvad de skal for at overleve: De driver intensivt landbrug med udbredt brug af "ukrudts"midler. Som med tiden siver ud i  vandløb og ned i grundvandet.

Hvor planterne får lov til at vokse (og det gør de på meget sparsomme arealer hist og pist), kommer det til at se sådan ud. Modsat monokulturens ensformighed er her masser af farver. Og tilmed summer det af insektliv, fuglekvidder mm. Modsat kornmarkernes sterile udseende og lyde, som må gøre enhver landmand glad i disse dage.

Morten Korch er død. Filmene over hans bøger lever videre som idylliske fantasiverdener. Fingerplanen kunne tilsyneladende heller ikke forestille sig privatbilismens nærmest totale sejrsgang. I stedet for kort afstand mellem bolig, arbejdspladser og grønne områder, kollektiv trafik, lokale indkøbscentre og s-togsnettet som grundlæggende struktur, fik man lange afstande og hastigt voksende biltrafik. Men området er stadig værd at vandre rundt i! Især på en sommerdag som denne.

Ruten

Hedehusene St. Kallerupvej. Ågesholmvej. Sengeløse. Cathrinebergvej. Frederiksholmsvej. Nybølle. Edelgavevej. Smørum. Vandrestien til Veksø St. Ialt ca. 19 km. Mest på landeveje, en del på grusveje, og ganske korte strækninger på irriterende trafikerede veje.

Hagerup Sø - og Danmarks største byudviklingsområde

Hagerup Sø har gennem mange hundrede år været skueplads for interessekonflikter mellem natur, landbrug og offentlige myndigheder. Sådan ser slagmarken ud en strålende sommerdag.

Hagerup Sø, nu Hagerup Mose, har nogenlunde samme historie som Skenkelsø Sø: Allerede før 1864, nemlig i 1840 forsøgte man at tørlægge søen ved at grave en kanal fra Hagerup til Sillebro Å. Men matrikelkort fra 1854 viser at det ikke lykkes, søen blev ikke tørlagt. I stedet fik man et rodet område ligesom Skenkelsø Sø, der hverken var det ene (landbrug) eller det andet (sø). Det var dyr og planter formentligt ligeglade med, men især for at det ikke lykkedes med landbruget. Hjemmesiden Det Tabte Land fortæller mest om Skenkelsø Sø, men der også et afsnit om Hagerup Sø.

Skenkelsø landsby set fra øst. Midt i billedet længst væk ligger i en dal Hagerup Mose. Området er i den grad præget af marker, kun afbrudt af smalle levende hegn. Hvede, raps ... whatever. Der er kun ganske få enklaver af buske, træer og lunde. Ingen tilgængelige, da alt er privatejet.

Det mest afslørende for hvor søen engang lå, er den vestlige vej, Hagerup Søvej som slynger sig nord-syd, formentlig langs den gamle søbred. I dag er der meget spredte bebyggelser langs grusvejen og den sidste halve kilometer forbydes al færdsel for uvedkommende. Når man kommer fra Skenkelsø, er man heller ikke i tvivl om at der har ligget en sø engang. Fra den lille landsbys østlige udgang har man en fortrinlig udsigt over dalområdet. Landsbyen er ganske lille. Med få gårde, hvoraf et af husene, Skenkel Søhus huser Hytholm Keramik. Den er drevet af Allan Hytholm som er en af de mere kendte keramikere i Danmark.

I baggrunden går Dalvejen op til Skenkelsø. Her set fra Hagerup Mosevej får man fornemmelsen af at der har været en sø engang, og at man måske går langs den gamle søbred. Nu græsser hvide køer - her i blandt en rigtig tyr med ring i næsen - og får.

Man kan ikke skridte igennem området, men må tilbage til Dalvejen for at gå en kæmpeomvej for at prøve at se den forhenværende sø fra vestsiden. Bl.a. er det ikke muligt at komme over Jørlunde Å, som faktisk er en rigtig å som man ikke bare sådan kan springe over. Jeg har ikke ben til omvejen, men fortsætter i stedet til Fjordstien og Roskilde Fjord mod Frederikssund.

Området øst for Hagerup Mosevej er nok et af de mere spændende på denne tur. Ikke alene er udsigten er god. Der er også fuglekvidren, summen af insekter og susen i blade og siv. Lige som der dufter dejligt af sommerblomster.

Fra mose til eng, mose og søer

I nyere tid har der så været planer om at genskabe et 200 hektar stort område med enge, moser, rørskove og søer. Ifølge en nyhedsartikel fra Egedal Kommune, januar 2014. Den fortæller at der er givet 730.000 kr til forundersøgelse. Og processen med høringer af bl.a. borgerne er allerede i gang, med referat fra borgermøde den 10. april 2014. Denne skal ifølge tidsplan foregå indtil 2015.

Jørlunde Å/Ålebæksrenden løber midt gennem Hagerup Mose. Men det er absolut ikke muligt at bane sig vej langs kanten (måske til nød til kanten), som det fremgår her. Bredderne er beklædt med meterhøjt siv. Man kan heller ikke springe over åen/renden. Selve vådområdet er nu ikke så stort som nogle lodsejere frygter. Det er klemt fra alle sider af landbrugsarealer som visse steder næsten går helt ned til åen.

Det første møde synes allerede at kridte banen op: Kommunerne vil dialog med lodsejerne og interessegrupper. Alle lodsejere vil senere blive tilbudt samtaler. Flere af de fremmødte lodsejere ar ikke særlig begejstrede: Naturværdien er ikke god. Der er nok vådområder allerede, man må sikre landbrugsarealer. Det hele ender alligevel med at blive en sump. Naturfredningsfolk ønsker følgegruppe med interesserede, men det mener lodsejerne ikke der er grund til, det kan de udmærket godt selv klare. Men måske bliver det helt væltet over ende af en fjerde faktor: Byudviklingen.

Det er bl.a. om dette område at en lodsejer angiveligt skal have sagt at man må sikre landbrugsområderne. For en udenforstående vandringsmand ser det dog ud til at det da i dag i den grad er sket: Området er fuldstændig præget af landbrugsarealer. Stakittet midt i billedet markerer Ålebæksrenden. De mosearealer som man vil omdanne til sø, har med mit ringe kendskab til marker vel ikke ligefrem bevist at egner sig til landbrug? Men det er måske en ligegyldig diskussion. Helt for enden af vejen på toppen af bakken kan man lige ane et skilt. Det proklamerer, at her skal byen Vinge opføres.

Har du været i Vinge?

På toppen af Dalvejen ved den nu øde Damgård står der nemlig et skilt om at her skal opføres et kæmpebyggeri, byen Vinge tegnet af Henning Larsens Tegnestue, med plads til 10.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. 350 ha og ifølge tegnestuen dermed det største byudviklingsområde i Danmark. Kik eventuelt på hjemmesidens 3½ minut lange film. Her fremgår det at Vinge vil være en helt ny by som strækker sig på begge sider af s-togsbanen, ca. 1 km sydpå og ca. 1½ km nordpå, afgrænset af Frederikssundsvej mod vest og .... jeps, Hagerup Mose/Sø mod øst. Om beboerne i den kommende by (og her er altså  tale om en veritabel by) får noget af skulle have sagt i den forbindelse, har jeg ikke kunnet hitte ud af. Pt står det dog på standby da arkæologer graver i området.

Jernbanestien mellem Måløv og Frederikssund er nu helt færdig. Der mangler vist kun en bro hist og pist. Jeg har tidligere gået denne tur, se 4. august 2013, og må da snart ud at afprøve stien igen. Her få kilometer øst for Frederikssund.

Ruten

Ølstykke St. Skenkelsø. Hagerup Mosevej (tur/retur). Dalvejen.Jernbanestien. Bjergvejen. Roskilde Fjord. Frederikssund St. Ialt ca. 15 km