Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 stormede svenskerne København under belejringen 1658-1660
Stednavnene er brugt for at give et indtryk af hvor små afstandene var under Københavns belejring 1658-60 og stormen 1659. København uden for voldene var fortrinsvis marker, som i den pågældende vinteren var dækket af is og sne. Svenskerne har måttet navigere efter fikspunkter som søerne, voldene og byens kirketårne og møller.
Byen lå inden for voldgaderne. Søerne bredte sig til omkring Nansensgade. Der var adgang gennem Vesterport (Vestergade ved Rådhuspladsen), Nørreport (Nørregade ved Zahles Gymnasium) og Østerport. Kystlinjen gik nogenlunde langs Tietgensgade, Stormgade, Nybrogade, Vingårdsstræde, Nyhavn. Kallebod Strand lå ved Tivolis sydøstlige side. Herudfor holdt to krigsskibe på dybt vand svenskernes flåde væk: Højenhald ved Tivoli Hotel og stykprammen Svinetruget ved Politigården. Kastellet var uden stokhuse.
Dette slørede billede er måske det tætteste jeg kommer på at vise noget stadigt eksisterende af hvordan de ca. 10.000 københavnere boede bag voldene i 1658: Mindestuerne i Nyboder. Opført i 1635, fredet 1918. Ikke som de fleste andre huse i Nyboder forhøjet med en en etage. Glem alt om senere tiders pladsmangel. Der var rigeligt plads bag voldene. Gård- eller husmandslignende huse omgivet af haver mm.
I Nyboder kan man stadig pletvis opleve hvordan de menige søfolk og deres familier boede dengang. Ca 200 boliger på ca. 40 m2 opført 1631-1641. De er dog blevet ændret senere, bl.a. var de malet rød-hvide.
Mislykket lynangreb august 1658
Blitzkrig var svenskernes første plan. 7. august 1658 satte den svenske hær over Storebælt ved Korsør med 1.200 kavallerister, 4.000 infanterister og 18 kanoner. Den 12. august angreb de Nørreport og Østerport og sikrede sig kontrollen med den ydre fæstningslinje mellem Sankt Jørgens Sø og Hovedbanegården. Herfra truede de med at angribe Vesterport gennem Tivoli og Rådhuspladsen. Den ydre forsvarslinje gik langs Søerne og havde tre fæstningsværker: Ny Vartov (ved trianglen), Store Ravnsborg (Dronning Louises Bro) og Ladegården. Den 13. august 1658 havde de danske styrker dog held til at ødelægge disse svenskernes belejringsværker. 700 mand angreb fra Vestergade, over Rådhuspladsen og ind gennem Tivoli, godt støttet af "Svinetruget". De fik ødelagt de svenske belejringsværker mellem St. Jørgens Sø og Hovedbanegården.
Fra Bellahøj/Carlstad kunne svenskerne kigge de ca 5 km ind over flade marker til København. Ingen af tårnene eksisterede dengang, men de markerer vigtige steder: Til højre Rådhustårnet, som markerer stedet for datidens Vesterport. Til højre bag det grå etagebyggeri kan man lige skimte Vor Frue Kirke, som markerer datidens centrum: Gammeltorv. Som det ses angiver Hvidkilde vej (i forgrunden) den direkte vej til byen fra Carlstad. Fra Bellahøj går det rask nedad en kilometer. Derefter flader terrænet de sidste ca. 4 kilometer ud og falder ganske mildt ned mod Søerne.
Den primære kamplads hele efteråret og vinteren 1658 var området vest for Tivoli. Den 17. august blev belejringsværkerne igen ødelagt. Den 21. august bombarderede svenskerne Østerport og Vesterport med 200 granater. Den 23. august angreb 2.800 danskere de svenske belejringsstyrker på Vesterbro. En styrke angreb over Rådhuspladsen ned gennem Tivoli, mens en anden gennem Løngangsstræde ud mod Tivoli. Igen fik man ødelagt svenskernes belejringsanlæg. Samme aften angreb den danske flåde svenskernes, og neutraliserede den ved Kalvebod Brygge. Et dansk udfald 30. august blev annulleret da angrebsstyrken var for beruset. Danske udfald 3. september og 4. oktober førte ikke til noget. Svenskerne bombarderede København den 12 september, bl.a. med erobrede kanoner fra Kronborg.
Scenen for talrige sammenstød: Vesterbrogade set fra Rådhuspladsen. De belejrede angreb gennem Vesterport (sådan cirka i busbanen) og drejede til venstre ved Tivoli (indgangen skimtes lidt til venstre for centrum) for at ødelægge belejrernes stillinger, der strakte sig tværs over Vesterbrogade bagest i billedet. Fra Søerne og vest for Tivoli.
Svenskerne under pres
Mere effekt end forsvaret havde de velbegrundede rygter om at hollænderne var på vej med i første omgang 2.200 mand og 29 orlogsskibe, forberedt 25. august til 7. oktober. Alene rygtet fik svenskerne til at fjerne flåden den 22. september fra København til Kronborg, samt afbryde et stormangreb 8.-9. oktober på Amager for at afbrænde danske forsyninger. Det betød at danskerne ved Store Magleby kunne besejre den svenske styrke og endda være tæt på at fange den svenske konge. Hollænderne rundede Kronborg 29. oktober 1659. Kurfyrsten af Brandenburg sendte i september 1658 en tysk-polsk hær på 16.000 mand, 10.000 tyske tropper og 6.000 polakker mod Jylland for at bekæmpe svenskerne. I december kontrollerede den stort set de militært vigtige punkter i Jylland bortset fra Frederiksodde (Fredericia). Hæren skal have plyndret endnu værre end svenskerne.Så de svenske militære styrker med tilhørende civile på Bellahøj/Carlstad var under pres. De belejredes problemer ser ud til at have været mere i luksusenden: Novemberkulde, sygdom og gnidninger mellem soldater og de mennesker de er indkvarteret hos. Studenternes krav om særbehandling hvad angår egen kommando, erfarne læger, erstatninger osv. sluttede da de blev erstattet af hollændere. Og de belejrede havde tid til at højne moralen med mange guerilla-lignende udfald og hektisk forberede den svenske storm. Svenskerne havde kun is og (bund)frosne farvande at forlade sig på. Det øvede de sig på bedste vis bl.a. den 18. januar, hvor en svensk opklaringspatrulje angreb over isen mod Christianshavn. Den 8.-9. februar 1659 mistede svenskerne en løbebro som afslørede hvor brede våger danskerne skulle hugge for at broerne ikke kunne nå over. Desuden var danskerne gennem spioner velorienterede om hvad svenskerne havde i sinde og hvornår.
Tietgensgade markerer nogenlunde hvor stranden gik. Hertil nåede svenskerne allerede i august, og de har herfra kunnet skimte slottets daværende tårne (til højre). Ved Tivoli var der en regulær voldgrav (Tivolisøen), men langs stranden var der kun "et halvt bolværk" og to krigsskibe. Et svagt punkt - hvis ellers det var lykkedes svenskerne at overraske. Angribernes plan var at gå over isen til højre i billedet mod slottet.
Carlstad - København over Frederiksberg
Omkring midnat rykkede svenskernes hovedstyrke fra Bellahøj (Carlstad), øst om Valby Bakke og frem mod Hovedbanegården og Kallebod. I dag er det svært at forestille sig den ca. 5 km lange tur gennem is- og sneklædte marker. I bulravende mørke og isnende kulde. I dag foregår den gennem tætbefolkede boligblokke på 5 a 6 etager. Eneste sigtepunkt synes at have været de bål som svenskerne havde tændt på Valby Bakke. Jeg kan se Zoo-tårnet fra Bellahøj ca. 45 grader sydvest fra starten af Hvidkildevej. Og forestiller man sig et åbent landskab, må de have været gode pejlepunkter for angrebsstyrken. For mig tog det ca en time at nå ned til hjørnet af Bagerstræde og Gammel Kongevej, hvor angriberne nu for alvor kunne ane byen og Søerne. Den skulle angribe over isen langs stranden kl 1:30 (eller kl. 2) fra området mellem Skt. Jørgens Sø og Tivoli mod Løngangen og Bryghuset. .
Her er målet for stormen: Bag de gule bygninger (Thorvaldsens Museum) lå slottet. Stormgade og Nationalmuseet (til højre) skal vi forestille os som et isbelagt hav, hvorover svenskerne rykkede frem. Venstre side af vejen var "det halve bolværk", og vi er nu passeret den regulære vold (til venstre for fodgængerne). Det ser jo nemt ud, men ved den gule bil i baggrunden har belejrerne hugget brede våger der lige præcis er så brede at svenskerne stormbroer ikke kan nå over. Stormen gå i stå der.
Da jeg går turen til fods, forekommer det mig som lægmand at have været en militært håbløs opgave: Angribe 10.000 danske og ikke mindst hollandske soldater godt forskanset bag høje volde og bevæbnet med 298 kanoner, samt 48 på skibene. Kl 1:30: To tjæretønder på Valby Bakke signalerer stormen. En mindre svensk styrke angreb Christianshavn, men blev slået tilbage. Et selvmords-skinangreb mod Nørreport nåede frem, men fik ikke den ønskede virkning, nemlig at danske reserver blev trukket til Nørreport.
Omtrent her må selvmordsangrebet mod Nørreport have fundet sted. I baggrunden Nørregade og Vor Frue Kirke. Nørreport lå for enden af Nørregade. Ikke engang svenskerne troede på angrebet. Nogle bøger fortæller at det var tvangsudskrevne danskere som fik lov til at lade livet som kanonføde for det mislykkede skinangreb.
Hovedangrebet
Hovedangrebet gik omkring kl. 2:30 over isen langs stranden ved Tietgensgade, gennem Tivoli, bag om Rådhuset og gennem Stormgade for at angribe det svagt punkt ved Løngangen. Først med held, men så ramte svenskerne palisader og våger. Styrken måtte i stedet forsøge at storme bastionen ved Vandkunsten. Det gik i stå efter et par timer. Især efter at de to danske indefrosne skibe fik afværget svenskernes forsøg på at erobre dem og fik gang i beskydningen. Svenskerne marcherede ad Stormgade mod Christiansborg. Men efter ca. 15 minutters kanonbeskydning måtte stormtropperne standse op ved de våger, som danskerne havde hugget og som var lige tilpas brede så løbebroerne ikke kunne nå over. De der alligevel prøvede, gik gennem isen ved Nationalmuseet. Herefter startede en massakre af angrebsstyrken. Kun fire svenskere skal være nået over volden på dens svage sted "Det halve Bolværk ved Vandkonsten".
Billedet her er vist taget nogenlunde fra vågen og op ad Rådhusstræde. Lygten står ved kanalen, og bagest aner man Vandkunsten. Svenskerne kom ind fra venstre over isen, blev stoppet af vågerne, og måtte i stedet forsøge at svinge til venstre, dvs angribe "bolværket" op mod Vandkunsten. Det mislykkedes. Og så gik stormen endeligt i stå.
Stormgade (navngivet 1669) var dengang dækket af vand, men under byggemodning under navnet Frederiksholm. Frederiksholms Kanal blev først udgravet 1681-1682 og Stormbroen opført. Her boede hoffolk og adelsfolk.
Storm i Østre Anlæg
Efter planen skulle hovedangrebet have trukket forsvarerne sydpå og åbnet op for svenskernes andet angreb nordpå, ved Kastellet. Med det for øje marcherende det andet svenske angreb i nattens mulm og mørke fra Trianglen (Vartov) for over Garnisons Kirkegård at angribe Kastellet og Østerport. De gik forkert, over Holmens Kirkegård mod Statens Museum for Kunst. Her nåede de frem ved 4-tiden. Koldblodigt ventede hollænderne på at at svenskerne fik sig nosset over isen og pakket sig sammen under volden. Så gjorde de rent bord.
Idyllisk ser bastionen i Østre Anlæg ud i dag, men under stormen blev den et mareridt for angriberne. De var gået forkert, nåede over den frosne voldgrav til motionsløberne, men blev så mejet ned af hollandske trænede tropper, der ud risiko kunne fyre løs oppefra.
Med udsigt til nederlag på begge fronter måtte svenskerne kl. 06:00 blæse til retræte. Resten er historie som kan læses i adskillige gode bøger om emnet. Jeg har tidligere på webloggen omtalt forskellige episoder i forbindelse med belejringen: December 1659, hvor mindst 10 svenske soldater blev slået ihjel af bønder ved Smørum, Utterslevs udslettelse, voldanlæg i Hareskoven, samt mere udførligt om Carlstad.
Mindetavler
Fælledvej 4, massegrav af svenske soldater fundet her: Til minde om / Københavns belejring / Under denne ejendom hviler / resterne af de svenske / soldater, der blev dræbt / under stormen på Nørre Vold / den 11. februar 1659.Vandkunsten 10. HVOR DETTE TORV NU ER / VAR I ÆLDRE TIDER STADENS GRÆNSE / MOD KALLEBODERNE / HER AFSLOG KIØBENHAVNS BORGERE / OG DANSKE STUDENTER / NATTEN IMELLEM / D. 10de & 11te FEBRUAR 1659 / UNDER KONG FREDERIK DEN 3die / GENERALSTORMEN PAA KIØBENHAVN / DA DEN SVENSTE KONG CARlL DEN 10de GUSTAV / VILDE ERROBRE DANMARK
Stormgade (1959). Til minde om svenske og hollandske soldater og søfolk som faldt under Københavns belejring 1658-1660. Opsat af Københavns Kommune 1959.
Christiansborg, Kongeporten. (1918).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar