Fjordstien: Jyllinge, Bolund, Risø

Sommer, sol, strand og vand - det er ved at være sommerferietid

Ifølge DMIs prognoser for vandstand, er vandstanden 10-15 cm over normal vandstand i Roskilde Fjord i dag. Jeg har holdt lidt øje med det, fordi jeg gerne vil vade tørskoet ud til Bolund - et af målene på denne del af Fjordstien. Ved højvande påstås det at det kan man ikke uden gummistøvler eller waders. Turen er en del af folderen Fjordstien 4 fra Frederikssund til Roskilde. Men da jeg allerede flere gange har taget turen den første del, vælger jeg at starte i Jyllinge - cirka halvvejs (se fx 11. februar 2013, 7. december 2013 og 15. juni 2015.

Fra strandparken Klinten i Jyllinge har man et storslået udsyn over Roskilde Fjord. Lilleø til venstre i billedet, og fiskerihavnen kan anes stikke ud fra kysten. De røde redskabsskure blev brugt af fiskere. I forgrunden kan lige anes de små udgravninger af sand. Her hentede folk før i tiden sand til gulvene. Det var før parketgulvenes tid.

Jyllinge - Klinten

På vej ud af Jyllinge bør man lige give sig tid til at gå rundt i det lille strandparksområde Klinten syd for Hotel Søfryd (1916). Før i tiden blev det brugt til sandgravning, hvorfra man stadig kan se nogle fordybninger i terrænet. Her er også nogle redskabsskure for lokale fiskere og en badebro. Lunden er fra 1882. Ifølge en planche i parken boede her en vis Jens Sørensen som i 1841, altså under enevælden, skrev en smædevise mod regeringen og fik en bøde. Kunstmaleren Hans Ole Brasens atelier ligger også her (1907).

Ved Oddestenen, som ligger yderst på en landtange, har man denne udsigt mod Eskilsø med klosteruinen. En hare springer rundt i området omkring stenen. Måger og andre havfugle.

Turen starter syd for lystbådehavnen lidt overraskende med at skulle gå et par hundrede meter på en strandsti der nærmest er overgroet med meterhøjt græs, så jeg bliver gennemblødt til midt på lårene. Men i sommersolen tørrer det hurtigt, og herefter er det kun på korte strækninger i deto indervige at Hovedvej 6 må bruges som en kort omvej. Generelt er strandene fyldt med sten, som er meget knoldede at gå på. Mere behagelig er trampestien et par meter væk fra stranden, selvom den er overgroet flere steder.

 

Her et typisk parti fra stranden ved Vigen. I bunden af vigene vokser sivene helt ud i vandet, og man må ind i landet for at komme forbi. Men ellers er stranden passabel, selv med en smule højvande som i dag.I det fjerne til venstre rager landtangen med Oddenstenen ud.

Stemningen langs fjorden på denne sommerdag er fantastisk: Man kan både høre strandfuglene og markfuglene. Der dufter af blomster og havvand. Billarmen kan man kun høre når man kommer for tæt på hovedvej 6. Til vandsiden har man et pragtfuldt udsyn over fjorden, som til stadighed ændrer sig hvor man kommer frem. Visse steder som ved Oddestenen kommer man ud på flade landtanger der stikker ud i fjorden. Til landssiden er der overvejende fladt, lettere kuperet terræn med marker. Men der er dog undtagelser, som fx på halvøen Klinten syd for Salvadparken hvor der er to stejle klinter - Avernakke på omkring 11 meters højde.

Klinten, halvøen syd for Salvadparken, udfolder sig på smukkeste vis. På nordsiden er vejen bred, men på sydsiden efter Avernakke er vi ude i knoldede stenstrande, mudrede sandområder og til sidst, helt inde i vigen, også siv som spærrer for passage. Her må man tage hovedvejen til hjælp ned forbi strandparken. Belønningen er idylliske udsigter som denne.
Roskilde Amt har lavet en folder om Salvadparken. Den handler dog mest om området omkring parken. Floraen i strandkanten er mangfoldig, og der er rigeligt med strandfugle og udsigt til Eskildsø.

På vestsiden af Klinten går man med udsigt til Bolund og Risø. På landsiden er der to mindre klinter. Stranden er som det ses noget besværlig at passere og udfordrer absolut ankler og led. Stien oppe i græsset er mere behagelig. Men til gengæld er udsigten ikke så god.

Gerebro

Syd for Klinten går Gerebro over Maglemose Å (Gere Å). Her kan interesserede ifølge en hjemmeside en af Danmarks ældste landevejsbroer. Den landevej som den i sin tid førte over åen er nu omlagt. Den daværende landevej kan stadig tydeligt ses på Google Maps som en bue indad i landet øst for den nuværende hovedvej som blev anlagt 1931. Broen selv står lidt underligt placeret set med nutidens vejføring. Årstallet 1771 og 1919 ses på broen, men den er dokumenteret helt tilbage til 1661. Broen var i forfald indtil 2010, hvor det lykkedes Kulturarvstyrelsen, Roskilde Kommune, en journalist og Engshistorisk Forening i Gundsø med støtte fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og især frivillig arbejdskraft (pensionister) at renovere broens jerngelændere, hjørnepulter og broen selv. Den var færdig 19. maj 2011. Der er adgang fra Frederiksborgvej 420.

Et kort synker modet da jeg opdager at en flok køer har blokeret tangen til Bolund. Men det viser sig at være synsbedrag. Da jeg går i en flere hundrede meter stor bue omkring dem, finder jeg ud af at de ikke engang er noget der kommer tæt på at spærre tangen ud til Bolund. Hermed er sagt at man i området kan risikere at stå midt i en flok køer. (Mest til folk der ikke bryder sig om den slags. Nogle vil nok tillade sig at grine lidt i skægget over det)

Bolund

Set på afstand ser Bolund måske ikke så imponerende ud. Jo, den stikker da ud som den ligger der med sin 12 meter høje klint og den smalle landtange. På vej derned bliver jeg et kort øjeblik grebet af panik da jeg opdager en betragtelig gruppe køer helt ud til vandkanten. Jeg må op på hovedvejen igen, men opdager snart at det er meget nemt at slå en stor bue uden om disse farlige dyr. Om end turen går gennem sumpet terræn. Bl.a. opdagede jeg en grøn ny gummistøvle stikke 10 cm op af et dyndet sted. Ejeren havde åbenbart opgivet at trække den op. Nu sidder den nærmest som støbt i beton da jorden er tør.

Vestspidsen af Bolund. I den øverste meter af toppen på klinten har en koloni digesvaler bygget huller. De kan føle stig trygge her. Klinten er nærmest lodret. Spidsen er meget svært passabel pga de meget store sten som ligger på den anden side af klinten.

Men det er nu stemningen jeg blev grebet af. Allerede på vej derud ad landtangen så jeg 2-3 forskellige fuglearter som jeg ikke engang er sikker på at have set i fuglebøger før. Og fuglefløjten som jeg heller aldrig har hørt før. Landskabet berørte mig også, selv om det egentlig er svært at sige hvorfor. Det er bare et dejligt sted som ikke engang den fjerne støj fra hovedvejen formår at ødelægge. Man bør unde sig at gå lidt rundt på stedet, op på klinten, rundt om den, selv om stranden er besværlig at runde.

Et sidste kik fra Bolundstenen ud mod Bolund, før turen går til linje 600S ved Risø. Stenen er en vandreblok fra fjeldene nordpå som er bragt hertil af isen

Dette mærkværdige stykke geologi der tilmed har sjælden fauna og flora, har gennem tiderne kastet adskillige myter, sagn og skæve historier af sig. Kært bar har også mange navne. Ko-øen er et af dem, for kun køer vovede de overtroiske bønder at bruge øen til af frygt for repressalier fra hekse, trolde og andet. Hvilket ikke var en dårlig ting for naturen på stedet som blev fredet i 1941. Tangen er oversvømmet ved højvande.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Jyllinge Centeret. Bare følg stranden indtil Risø. Syd for lystbådehavnen i Jyllinge er stien nærmest overgroet et par hundrede meter. Inderst i vigene, ved Vigen og Gerebro, går sivene ud i vandet, så der må man op på Frederiksborgvej (Hovedvej 6) et par hundrede meter