Godsejere og socialdemokrater: Thorsbro Vandværk

København går over sine bredder: Skylletoilettets sejrsgang kræver mere vand!

Man skal ikke langt nord for Hundige før Storkøbenhavn slutter. Her ved Hundigevej/Godsvej. Lille Vejleå løber et sted bag gården Åvang, og det er stort set muligt at vandre langs åen nord for Køge Bugt Motorvejen. Pt strømmer vandet ret kraftigt i åen.

I slutningen af 1800-tallet var man begyndt at blive opmærksom på ikke bare drikkevandet, men også affaldsvandet burde organiseres. I en artikel, "Den seneste tids fremskridt i latrinvæsenets ordning" af stiftsfysikus Jul. Bentsen (Viborg), Ugeskrift for Læger, 26. oktober 1872, fremgår det fx:

"....især er de exkrementielle stoffers tilstedeværelse i større mængde, hvorfra faren truer, samt .... latrinvæsenet i meget væsentlig grad betrygger tilblivelsen af ovennævnte trende grundbetingelser for sundheden.." (De tre er ren jordbund, ren luft og rent drikkevand)

Artiklen plæderer for såvel vandforsyning som en kloakering som tvingende nødvendig i byerne, og at affaldsstofferne skal komme agrene til gode. Artiklen anfører at Danmark er langt bagud hvad det angår i forhold til udlandet, fx Tyskland, dog undtaget København. Løsningen blev vandklosetter fra omkring 1900. Og de krævede vand, masser af vand. Det skaffede man fra 1906 fra Thorsbro ved Ishøj. Milevidt, hele 20 km i luftlinje til Rådhuspladsen. Så effektivt, at Salmonsens Leksikon (1928, bind 24) under under vandforsyning kan berette at: Der foregår for tiden en revolution af vort kloakvæsen, idet man landet over indfører W.C. I 1916 var 19.000 af sådanne, i 1925 40.000.

Københavns tørst var vokset med byen. Langt ud over brokvartererne. Utterslev Mark (nu Nordvest) blev bebygget, Sundbyerne, Valby og Brønshøj blev opslugt 1902. Og over dem alle regerede indtil 1938 Magistraten: Kongen livstidsvalgte overborgmester og 3 borgmestre, og 6 rådmænd blev valgt af Borgerrepræsentationen. 1938-1998 var Magistraten fortsat den udøvende myndighed/forvaltning.

Det startede ved Pile (Vand)mølle

I perioden 1892-98 blev der fundet store grundvandsforekomster ved Thorsbro. Magistraten købte Pile Vandmølle i 1896, Thorslunde Vandmølle 1903 og arealerne omkring. Gik det skidt for mølleriet før, blev det ikke bedre efter salget. Den korte version: Først landbrug, så produktionsskole. Møllebygningen er 225 år gammelt. Men møllens historie kan formentlig spores helt tilbage til 1384. Og i hvert fald til 1604 hvor den bliver nævnt i et brev til Kancelliet. En efterkommer til forpagteren fortæller om hvad der skete:

”Min bedstefar hed Jens Bay. Han havde Benzonsdals avlsjorder og bygninger i forpagtning frem til 1875”. Her blev Valdemar Bay født i 1868. På grund af svagelighed opgav Jens Bay forpagtningen og købte i stedet Vildtbanegård. I 1897 overtog Valdemar forpagtningen af Pile Mølle. Ejeren var Københavns magistrat, som bl.a. havde planer om at indrette et nervehospital (det nuværende Sct. Hans) på stedet."

Lille Vejleå slår et ordentlig slaw uden om det der i dag er Ishøj Produktionsskole. Men her ligger også de sørgelig rester af Pile Mølle. I frit forfald. Og selv møllerenden er helt tørret ud. Skjult bag træer som gemmer det meste forfald, kan man dog stadig ane møllens storhed. Og ådalen er netop her meget smuk med oversvømmede arealer og skovbevoksning. Det var her det hele startede i 1896 da Københavns Magistrat opkøbte møllen med henblik på at udvinde vand i området.

Hjemmesiden beretter at da Thorsbro vandværk blev opført, forsvandt alt vandet fra Pile Mølles undergrund. Vandmøllen blev til vindmølle 1907-1955. Et tidligt vidnesbyrd om konsekvenserne af københavnernes tørst, renlighed og affaldsprodukter. I 1990'erne var møllehuset ganske forfaldent, og en større plan blev iværksat for at redde den med samt vandmøllemiljøet omkring det, bl.a. et regnvandsbassin og mølledam omkring Rørmosegård.

Følger man Lille Vejleå fra Vejleåvej mod Thorbro Vandværk, ligger Ishøj Kildeplads ca. midtvejs. Åen er her ganske dyb og strømmer kraftigt. Så man man sagtens forestille sig hvorfor åen på en planche kaldes "Vestegnens Mølleå". Her lå adskillige vandmøller, bl.a. Store Mølle hvor nu vandværket ligger. Denne del af turen går gennem svampede græsarealer, og vandet siler flere gange ind i støvlerne. Det påstås at man kan fiske ørred, aborre og ål i åen.

Thorsbro Vandværk (1905)

Vandværkets ældste bygninger er så gamle (1905) at værkets maskinhus nu er museum. Det har kun åbent i sommermånederne, og desuden ligger museumsbesøg uden for denne weblogs rammer. Men Elektroteknisk Forening besøgte museet i oktober 2013. Det fungerer altså også stadig som vandværk. Maskinhuset er fredet og havde oprindeligt B&W motorer. Arkitekt Andreas Fussing (1871-1958) tegnede de første bygninger i nationalromantisk stil, mens de senere er nyklassicistiske. Vandværket og de omkringliggende kilder og landskaber er denne turs absolutte højdepunkt.

Jeg er imponeret over denne flotte vandværksbygning, langt ude på landet og in the middle of nowhere. Der er mange andre bygninger, der også minder om Islevbro Vandværk, men denne er helt unik. Desværre er der spærret af. Det er sikkert uden for sæsonen, så man kan ikke komme ind i museet. Foran bygningen til venstre kan man ane et gammelt vandrør.

Værket blev opført 1906-1909, stod klart i 1908, og hentede vand på stedet og fra Solhøj og Torslunde kildepladser. Ishøj Kildeplads kom til i 1914, Tåstrup-Valby 1919. 1948-1949 Vardegård, Karlslunde, Vallensbæk og Store Vejleå. Og til slut Havdrup i 1950. Solhøj er fortsat langt den størst og står for lidt under halvdelen af vandet. Lyksager, Danmarks første kilde, hvor pumpen drives af en vindmølle og solceller. 3 bliver dog lukket ned: Tåstrup-Valby, Vallensbæk (forurenet og lukket 2005) og St. Vejleå (forurenet og muligvis opgivet). Kort over kildepladserne findes i en rapport (2012), s.12. Oprindeligt blev vandet ledt til reservoiret i Søndermarken.

Som det måske anes på det andet foto af Thorsbro Vandværk ligger bygninger på en bakke. Nedenfor ligger denne bygning, hvor historien ikke melder noget om den også hører med, men den ligner grangiveligt en direktørbolig. Nu er der udflytterbørnehave, "Galoppen".

Området ligger mellem tommel- og pegefingeren i Fingerplanen fra 1947. Og derfor er landsbyer som Greve, Torslunde landsby (hvem husker at kirkens altertavle var på et frimærke i 1986?), Ishøj m. fl. blevet forskånet for at blive totalt opslugt af urbaniseringen. Med Greve Kommune er vi vandret ud af etagebyggeriet og ind i parcelhus- eller villaområdet. Oprindeligt var Greve mest en sommerhuskommune og først i 1976 kom der s-tog til Hundige. Greve markerer på mange måder et punktum for den urbane udvikling, kaldet Køgebugt-planen, som krisen i 1970'erne satte en stopper for.

Kildepladser Nord

I umiddelbar nærhed af Thorsbro Vandværk ligger langs Lille Vejleå en stribe kildepladser. Ishøj Kildeplads (400 meter, 1,7 ha, 1914, renoveret 2006) i ådalen langs Lille Vejleå. omgivet af dyrkede marker. Omkring vandværket ligge kildepladserne Thorsbro A, C og D (1,4 km, 9,2 ha, 1908), med løvskov, mose og græs hvoraf noget er beskyttet, omgivet af dyrkede arealer samt bebyggelse. Torslunde Kildeplads (400 m., 2 ha, 1908) enge og moser hvoraf noget er beskyttet, omgivet af dyrkede marker og villaer. Solhøj (330 meter, 2,9 ha, 1908, totalrenoveret 1980) løvskov omgivet af marker, gårde og træer. I dette område planlægger Greve Kommune at lave et stort rekreativt område.

Thorsbro Kildepladserne er blandt de ældste som hører til vandværket, og det afspejler sig også i landskaberne. Langs åen får man klart en fornemmelse af at gå i en ådal med store, oversvømmede mose- og engarealer - og åen, naturligvis.

Thorslunde/Torslunde er en gammel landsby hvis historie sandsynligvis stikker helt tilbage til vikingetiden. Den ligger på en skrænt ned til Lille Vejleådalen. Kirken er fra 1100-tallet med de obligatoriske tilbygninger (tårn og kor) i 1400-tallet. Der ligger 3 gamle gårde: Pilegård (nr. 44), Lindegård (105), Toftegård (nr. 117) brændte 1996, nu nyopført. Området rummede i ældre tid en del vandmøller.

Torslunde er en nogen anonym landsby, der dog er speciel derved at den ligger op ad ådalens nordlige skrænt, der her er temmelig stejl (i forhold til så mange andre steder). Åen er desværre her beklædt med de berygtede fliser - "spildevandsteknisk anlæg"! Der ligger dog et par gårde samt husmandshuse for de landsbyhuse-interesserede vandrere. Og udsigten ned i ådalen fejler ikke noget.

Vi er kommet ud til godsejere og herremænd. På nogen er glansen måske falmet lidt, fx. Lindegård, eller "Håber det Gård", firlænget gård fra 1850. De bliver nu mest brugt til bondegårdsferie. Se herregården Barslunde og Vandretursfolder.

Fra Torslunde og op ad åen flader landskabet gevaldigt ud. Stien er her klart bedre end længere nede langs åen. Hvis man er til åbne vidder, så er dette stedet. Der er næsten fladt. Til venstre anes i horisonten alleen til proprietærgården Barfredshøj. En tur der på denne dag byder på strabadserende, strid frisk vind direkte ind fra kompasretning klokken 2.

Gjeddesdal Gods

Gjeddesdal Gods kender vi især fra fremstillinger af godsejerne selv (fx Danske Slotte og Herregaarde, ny samling, bd. 1, 1944). De omtaler sig selv som blandt de mere fremdriftige og humane af slagsen. "lyst til at fremme bondestanden og i det hele taget landbrugets tarv ved at udføre udskiftning og selveje" allerede ved slutningen af 1700-tallet. Det var dog blevet lovbefalet ved landboreformerne fra 1780'erne. En af godsejerne skal have udtalt "Husk på husmændene" på sit dødsleje. Det må det sættes op mod at husmændene på Gjeddesdal lå under for hoveriet til langt op i 1800-tallet, mens det slet ikke eksisterede i landsbyerne i området, og var helt afskaffet for bønderne.

Den gamle hovedbygning Gjeddesdal. Bag denne ligger dog nogle temmelig meget større moderne bygninger. Men dette foto er vel nærmest taget ud af en turistbrochure.

Henri A. Petersen følger mereafdæmpet godsejernes fremstilling op i Gjeddesdal. Danmarkshistorie midt i Greve. (72 sider, 2005). Han nævner bl.a. den første lerrørsdræning i Danmark (1848-1853) kendt gennem offentlige regnskaber, mælkecentrifuge 1876, Greve hospital 1710 (finansieret af  bøndernes egne indbetalte kirketiender). Flere var engageret i politik, fx som sognerådsformand, eller i nyere tid som godsejer Steen Nymann som 1979-81? sad i folketinget for Fremskridtspartiet. I Wochenschrift für Landwischenschaft  (s- 206) og talrige andre tyske og franske tidsskrifter fra 1871 berettes om at man på Gjeddesdal som et af de første steder anvendte dynamit til vandboringer. Læs også nekrologen over Valentiner i Tidsskrift for Landøkonomi, 1868. S. 345 ff.

Denne nedgravede bygning ligger midt i de mere moderne kæmpehaller ved Gjeddesdal. Jeg ved ikke hvad den engang har været brugt til. Mejerï, måske?

Herremændene var feudalsystemets herskere. De ejede landsbyer med tilhørende kirker, bønder og ret til tiender og skatter. Og hvad angår mejeridrift, så var der i 1870'erne krise i kornsalget, så man i stedet satsede på mejeridrift. Mindre kendt er det måske at bonden på Lundhøjgård et par kilometer vest for Gjeddesdal byggede et lille mejeri (det lille granithus eksisterer stadig), og var med i andelsmejeriet Hedelykke fra 1880'erne.

Der er egentlig ikke så meget opsigtsvækkende i landsbyen Greve. Men til min store overraskelse er der en butik tilbage. En Brugs. Og jeg må straks ind for at fouragere i denne en af de sidste landsbybutikker. Det ligner da også mest en forvokset kiosk. Og alle kunderne ser ud til at kende hinanden. De venter tålmodigt til jeg er færdig, så de kan snakke med brugsuddeleren. Greve Landsby ligger langs Hederenden, som lige anes nederst i fotoet til højre.

Kildepladser Syd

Vest for Greve/Karlslunde Landevej ligger tre kildepladser. Man kan godt skippe dem hvis man mest er til flotte landskaber. For der er ikke meget at se. Og slet ikke i strid, frisk og isnende kold vind. Dog er nogle af dem måske værd at holde lidt øje med. Vardegård fra 1948 (1 km, 3 ha) er i dag omgivet af marker, men sådan bliver det ikke i fremtiden. Naturstyrelsen er ved at opkøbe ejendomme i området, så hele området ned til Karlslunde Centervej kan blive beplantet med skov. Man er allerede begyndt omkring kildepladsen. De første træer blev plantet 2006. Siden er det blevet til 390.000 nyplantede træer, hovedsagelig bøg og eg.

Vardegård Kildeplads' pumpehus stritter i dag op fra marken, men kik på arealet foran: Her spirer nye træer frem som engang skal være en del af Greve Skov. På denne måde forsøger man at sikre at mange kommende generationer også kan få rent vand.

Udvindingen af vand stoppede i 2010 pga forhøjet nikkelindhold. Og det er netop dette som skovrejsningen skal tage højde for i fremtiden. Skoven skal være en beskyttelse af grundvandet fordi der ikke anvendes gødning, pesticider eller andre stoffer som skader grundvandet.

Bemærk den lille vindmølle til højre mellem alletræerne til Lyksager Kildeplads. Ikke bare er kildepladsen HOFORs nyeste. Man har her også forsøgt sig med nyeste miljøvenlige teknologi. Solceller og så vindmøllen klarer hvad pumpestationer og stinkende B&W-motorer gjorde i "gamle dage".

Lyksager og Karlslunde er de sydligste af kildepladserne. Lyksager er den nyeste (fra 2010) og også den mest moderne med med solcelleanlæg og vindmølle. Kildepladsen ligger i et meget åbent landbrugsland, ikke rigtig noget som på denne isnende kolde og blæsende dag opfordrer til at tage den nyplantede alle op til den.

Helle Thorning-Schmidt

Thorsbro Vandværk kan ses som en forløber for andre industrianlæg i området, og dermed også som et symbol for fremmarchen af arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet. Et halvt århundrede senere voksede vores nuværende statsminister sammen med Ishøj Landsby til det vi i dag kender som en socialdemokratisk højborg, Ishøj og Vestegnen. Det fortæller hun om i interview-bogen "Den første". Som på sæt og vis fortæller om området 1960-1990. Helle Thorning-Schmidt (1966-) voksede op og blev student i 1985. I et økonomisk trygt hjem hos sine forældre, en borgerlig far lektor, cand. oecon og mor kontorchef, medlem af de Radikale, i hvert fald indtil Muhammedkrisen 2006. Skilt fra hun var 10 år. Interviewet fremstiller Ishøj i de årtier som et pioneragtigt område, hvor alt er nyt og skal opbygges fra bunden: Skoler, institutioner, boligkvarterer med især mange tyrkere, osv.

Dem missede jeg

Turen er over 20 km lang. Derfor skippede jeg Tåstrup-Valby Kildeplads (1919), græsareal i villakvarter. Delvis forurenet, og stopper muligvis. Sammen med St. Vejleå (ikke anvendt siden 1987) og Vallensbæk Kildepladser ligger de midt inde i boligbyggerier. Havdrup Kildeplads (1950) er den næststørste, men ligger langt væk fra de andre, ca 2 km mellem Skelbækken og Solrød Bæk.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Hundige Station. Over Køge Bugt Motorvej. Langs Lille Vejleå. Ishøj Kildeplads. Thorsbro Vandværk og kildepladser. Torslunde Kildeplads. Solhøj Kildeplads. Gjeddesdal Gods. Gjeddesdalvej. Greve Landsby. Greve Landevej. Vardegård Kildeplads (Lyksager). Lyksager Kildeplads. Karlslunde Kildeplads v. Karlslunde Centervej. Bus 224 til Karlslunde Station. Ialt ca. 21 km.