Ladegårdsåen/Lygteåen

Skjult under storbyens asfalt løber Københavns gamle render, eller åer. Nu snakkes der om at fritlægge dem

Der snakkes en del om at frilægge Københavns rørlagte å-system: Ladegårdsåen, Grøndals Å og Lygteåen. Og der skorter fx ikke på ideer. Det gjorde Århus og Odense, så hvorfor ikke også København? Et projekt fra 2012 fra RUC nævner oven i købet at det kan have en praktisk nytte pga. oversvømmelser i forbindelse med ekstremregn. "Liv under Buen" er lejerforeningers forslag om at frilægge åen under Bispebuen. Ligeledes med Grøndals Å. Der er også planer for Lygte Å. Man kan se hvor rørene findes i en rapport fra Københavns Kommune fra 2006.

Gravede render

Åerne er menneskeskabte render. Gravet i 1600-tallet under Christian d. 4. for at forsyne København med rent drikkevand. Groft sagt former de et Y: De to ben kommer fra hhv. Emdrup Sø (Lygteåen) og Damhussøen (Grøndalsåen) og mødes ved Bispeengbuen. Herfra løber de sammen videre mod Peblinge Sø. Fra Søerne blev det overskydende vand ledt ud i Kastelsgraven og videre ud i Øresund. Man kan stadig se dette i Østre Anlægs sydligste sø. Derudover var det et lille vandløb, Rosenåen, omkring Lykkesholms Alle, Forhåbningsholms Alle til Kalvebod Strand.

Man skal vist være ansat i teknisk afdeling i kommunen for at vide hvor Grøndals Å og Lygte Å støder sammen for at fortsætte som Ladegårds Å, her under Bispeengbuen ved Borups Alle. Og det er nok heller ikke her man i nærmeste fremtid får retableret åen.

Efterhånden som byen eksploderede op igennem 1800-tallet forvandlede renderne sig til kloakker. Bl.a. tømte natmændene latrinaffaldet i Lersøen. Fra 1850'erne også lossepladser. Området er stadig stærkt forurenet. Strækningen Søerne-Bülowsvej forsvandt under jorden 1896-97. Den eneste rest er en spids sten på Åboulevarden som blev brugt til at måle vandstanden. Bülowsvej-Jagtvej forsvandt i 1914. Og resten mellem Jagtvej og Kronprinsesse Sofies Vej blev dækket til i 1962. I dag løber renderne i rør under veje, parker og endog bygninger og få nulevende mennesker har set dem. Kun enkelte synlige rester pipper frem hist og pist.

Ladegårdsåen rørlagt

Ladegårdsåen ligger under midterrabatten på Ågade-Åboulevarden. På gamle billeder kan man se vanddybden: De badende børn står i vand til midt på lårene. Dybe nok til at 4 ud af 6 mennesker natten mellem 26. og 27. november 1812 druknede da deres hestevogn faldt i åen. De havde været til bryllup, så måske de havde fået en over tørsten.

Før Ågade løber ud i Bispeengbuen er der på sydsiden en smal strimmel grønt som i dag er hundetoilet. Om grøften til venstre i billedet er resterne af Ladegårdsåen ... det ved jeg ikke. Men man kan måske ane at terrænnet skråner ned fra vejen: Billygterne kan lige skimtes mellem træerne til højre på Ågade. [Tilføjet 18. august 2015: Renderne er snarere rester efter Kildevandsløbet som blev gravet langs Ladegårdsgården for at transportere grundvand fra kilderne langs Harrestrup Å ind til Skt. Jørgens Sø som dengang var stadens vandreservoir. Dette er beskrevet i Vandringsløse Tidende 23. marts 2015].

Åen er opkaldt efter Ladegården, og om Ladegården  er der skrevet både et og andet: Kongelig gård (Christian d. 4.), Skt. Hans Hospital, arbejdsanstalt, afstraffelsesanstalt, fattiggård indtil 1908. Alt dette skete hvor nu Radiohuset ligger. Få skridt fra Ladegården voksede Christian Christensens (1882-1960) op og fortalte om det i sine erindringsbøger fra Rabarberlandet. I et af bindet står Rabarberlandets sang:

Vi Rabarberlandets raske drenge
vi kan skrå og drikke brændevin.
Vi kan tæve alle andre drenge
når de kommer ind i vort kvarter.
I Rabarberlandet
i Rabarberlandet
er der godt at bo
på Nørrebro.

Rabarberkvarter

Når gårdene blev nedlagt, blev der ofte anlagt gartnerier indtil boligbyggerierne tog fat. Også i Rabarberland. Det lå tæt op ad Ladegårdsåen: Rantzausgade, Brohusgade, Skyttegade, Jægergade og Fiskergade. Sidstnævnte eksisterer ikke mere. Da jeg så kvarteret i 1970'erne, var der intet af  Rabarberland tilbage. Til gengæld er de huse jeg så dengang, og som blev opført i 1910'erne, blevet revet ned og nyt bygget op. Begrebet Rabarberkvarter har siden 1890 eksisteret som en del af det danske sprog. Her gengivet fra Ordbog over det danske sprog:

nedsæt. betegnelse for den del af kvarteret Nørrebro, der begrænses af Peblingesøen, Ladegaardsaaen og Nørrebrogade, og som efter 1852 hurtigt og slet opførtes paa arealer, der benyttedes af gartnere (til rabarberdyrkning).

Fra gang- og cykelstien over Åboulevarden øst for Den Kongelige Veterinær og Landbrugsskole har man et udmærket udsyn over hvordan vejen følger den gamle ås slyngninger. Til venstre ligger skolens have, og her er terrænnet klart lavere beliggende end vejen.

I stedet for at følge det gamle åløb, kunne man måske forestille sig at omlægge løbet en anelse, og her har Rantzausgade været inde i billedet. 55.000 biler i døgnet gennem Åboulevarden er måske ikke sådan lige til at bide skeer med, på trods af  deres andel i den CO2-forurening der er skyld i skybrud og oversvømmelser. Rantzausgade er opkaldt efter en fornem dansk adelsslægt, men ellers er der ikke meget adeligt over gaden, hvor der gennem tiderne er foregået dramatiske episoder. 1945 blev ejeren af Cafe 44 skudt fordi han var stikker. Blekingegadebanden holdt til her (nr. 31). BZ'erne bezatte huse. I den mere fredelige ende blev symbolet på en kaffekande, Madam Blå, produceret her. Dertil kommer et par skudepisoder.

Stenen med datoen for ulykken 1812 er oprindelig en vandstandsmåler og en af de få synlige rester fra den gamle Å. Blågårdsgade kommer ind fra højre lidt længere fremme. Ellers drejer åen mod venstre og mod nordvest. I midten fortsætter vejen i Rantzausgade. Ved det røde hus i midten af billedet starter Christian Christensens rabarberland. Jeg måtte vente lidt til der var et hul i de 55.000 daglige biler der passerer dette sted.

Lygteåen

Lygteåen er opkaldt efter en kro, Lygtekroen, som fra 1700-tallet til 1904 lå hvor Lygten Station nu ligger. Navnet har vist ikke så meget med en lygte at gøre som med et gammelt dansk ord, løgh der betyder sump. Åen er rørlagt hele vejen langs gaden Lygten. Fra Tagensvej løber den i Lersøparken. Den del af å-systemet kan forholdsvis nemt graves ud igen. Til gengæld ligger det langt væk fra Nørrebro hvor mange beboere sukker efter grønne områder uden biler. Forbindelsen videre nordpå har jeg beskrevet den 6. juli i år.

Ruten

Åboulevarden. Ågade. Bispeengbuen. Nordre Fasanvej/Lundtoftegade. Lygten. Ialt ca. 4 km. 

Wikipedia om Ladegårdsåen.
Ladegårdsåen.
Der er mange billeder af Ladegårdsåen da den stadig var åben.