Viggo Sø - hvad? Jo, der ligger en lille sø, godt gemt i det nordøstlige hjørne af Utterslev Mose ved Grønnemose Alle. De der har læst Parkguiden vil vide, at det er nogle små rækkehuse som er opført omkring en lille sø (dam, burde det vist snarere hedde) i 1943. Så de fejrer altså i år 70 års jubilæum. I folderen står der endvidere, at det var billedhuggeren Povl Søndergaard, arkitekten Viggo Møller Jensen og Johan Galster som i begyndelsen af 1940'erne havde en drøm om at oprette nogle boliger for kunstnere.
Kunstnerhusene spejler sig i Viggo Sø, og på en af altanerne sidder nogle og snakker intenst. På den side hvorfra fotoet er taget, er der dog ingen bebyggelse, men et smalt krat.
På bebyggelsen egen hjemmeside kan man også læse lidt om kunstnerne og se nogle af deres værker. Søen hedder nu officielt Viggo Sø, og boligerne er fredet. De kaldes også Atelierhusene. formentlig pga at det helt tydeligt er nogle meget store ateliervinduer i de fleste af husene. Da jeg drejer ind mod søen, er det som freden sænker sig denne lune forårsformiddag. Jeg kan ikke lade være med at udtale min begejstring over for de to i bilen der ankommer sammen med mig, og beskedent svares der tilbage med smil og tak. Men ellers tror jeg nu nok at man skal være lidt respektfuld overfor at man jo nærmest sidder i beboernes baghaver når man går ned til søen.
Her er Atelierhusene så. Ifølge beskrivelserne skulle ateliet på 4 meters højde fylde det meste af huset. Området er meget stille og roligt. Og idyllen er da ikke til at tage fejl af. Bag husene er endnu en række, som altså ikke har direkte udsigt til Viggo Sø.
Jeg finder et fredfyldt sted modsat husene og får pludselig lyst til at blive siddende her. Var det ikke fordi kulden langsomt sniger sig ind. Så meget forår er der trods alt heller ikke. Folderen oplyser at der hvert år i september er åbent i kunstneratelierne (jeg kunne nu kun finde noget for 2011). Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at jeg måske slår et smut forbi. Men jeg ønsker for alt i verden ikke, at denne fredfyldte oase skulle blive invaderet til daglig af nysgerrige. Berlingske Tidende bragt i 2009 en artikel om nogle af kunstnerne.
Terneøen står klar efter vinterens byggearbejde. Sidst jeg var her i december, var der stadig store gravemaskiner. Der er blevet sejlet halmballer og egeflis ud for at fuglene kan få fred til at yngle. Jeg noterer også at bistaderne er flytte ca 10 meter. Den gamle indhegning står endnu, men nu er der altså lavet en ny.
Dagens vandring skulle være en afslapning. Ikke noget med store forberedelser, men bare nyde vejret, foråret og hvad der ellers byder sig til. Hele turen er omkring 12 kilometer fra mit udgangspunkt, og jeg var heldig at komme af sted mens solen stadig skinnede. Billederne får tale for sig selv. På vej ud bemærker jeg også at Vestvolden omkring Kagså Batteri er blevet skovet og nu ligger nærmest bare. Det bliver spændende at se hvad man har tænkt sig med dem.
På bebyggelsen egen hjemmeside kan man også læse lidt om kunstnerne og se nogle af deres værker. Søen hedder nu officielt Viggo Sø, og boligerne er fredet. De kaldes også Atelierhusene. formentlig pga at det helt tydeligt er nogle meget store ateliervinduer i de fleste af husene. Da jeg drejer ind mod søen, er det som freden sænker sig denne lune forårsformiddag. Jeg kan ikke lade være med at udtale min begejstring over for de to i bilen der ankommer sammen med mig, og beskedent svares der tilbage med smil og tak. Men ellers tror jeg nu nok at man skal være lidt respektfuld overfor at man jo nærmest sidder i beboernes baghaver når man går ned til søen.
Jeg finder et fredfyldt sted modsat husene og får pludselig lyst til at blive siddende her. Var det ikke fordi kulden langsomt sniger sig ind. Så meget forår er der trods alt heller ikke. Folderen oplyser at der hvert år i september er åbent i kunstneratelierne (jeg kunne nu kun finde noget for 2011). Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at jeg måske slår et smut forbi. Men jeg ønsker for alt i verden ikke, at denne fredfyldte oase skulle blive invaderet til daglig af nysgerrige. Berlingske Tidende bragt i 2009 en artikel om nogle af kunstnerne.
Dagens vandring skulle være en afslapning. Ikke noget med store forberedelser, men bare nyde vejret, foråret og hvad der ellers byder sig til. Hele turen er omkring 12 kilometer fra mit udgangspunkt, og jeg var heldig at komme af sted mens solen stadig skinnede. Billederne får tale for sig selv. På vej ud bemærker jeg også at Vestvolden omkring Kagså Batteri er blevet skovet og nu ligger nærmest bare. Det bliver spændende at se hvad man har tænkt sig med dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar