Gladsaxe Fort indtaget uden kamp

Angrebet blev sat ind via smugruten, den Navnløse Sti. Den farefulde vej gik ad den sneglatte sti. Her sneg Vandringsmanden sig nærmest uset op til Fortet. Grønnegården kort før fortet forsøgte godt nok at aflede offensiven. Gården lå blottet, idet træerne nu ikke skygger for den, og Vandringsmanden blev et kort øjeblik afledt, distraheret.

Jeg synes at denne staldbygning på Grønnegården er flottere end stuebygningen. Her holder Gladsaxe Pigegarde i øvrigt til. Jeg husker Helsingør Pigegarde. Jeg forbinder garder med noget militært, så jeg har aldrig rigtig forstået hvad meningen var med disse pigegarder, ud over at de måske kunne give husarerne noget at kigge på? Nuvel, er bygningen ikke bare flot?

Det skulle lige undersøges hvor gammel gården egentlig er. 1884 står der på stuehuset. Men det ser nu ud som stuehuse normalt gør. I stedet er det faktisk staldbygningerne som imponerer, og et kort øjeblik så det ud som om at offensiven mod fortet ville gå i stå. Staldbygningen rummer en af Danmarks skrappeste bygarder, Gladsaxe Pigegarde, der har vundet adskillige Danmarksmesterskaber i bygarder, og også sølv.

Gladsaxe Fort strækker våben. Her har forsvarerne forskanset sig bag tilskoddede vinduer. Om det er fordi det er for koldt, eller de simpelt hen skammer sig over at blive overrumplede, er ikke til at afgøre.

Opholdet er dog ikke nok til at miste overraskelsesmomentet. Fortet bliver overrumplet som ventet. Indtaget uden kamp som det vist hedder i militærsproget. Successen opmuntrede til at fortsætte offensiven ud mod Smør- og Fedtmosen. Det kan dog ikke udelukkes at det gode vejr her havde en finger med i spillet. Velkendt bevægede Vandringsmanden sig langs Hilerødmotorvejen ud mod Værebrovej for at omringe Fedt-  og Smørmoserne nordenom.

Jo, den er god nok. Midt ude i ødemarken, på grusstien langs Hillerødmotervejen dukker en kæmpemæssig sneplov op, og rydder stien for Vandringsmanden. Den efterlader dog et 3-5 cm lag af knagende frostsne. Men der er ikke glat, blot lidt tungt at gå i.

Sneen gjorde sit til, men det viste sig at  Gladsaxe Kommune faktisk har en sneplov kørende til at rydde grusstierne. Og selv om den efterlader ca 3 cm sne på stierne, så er det immervæk bedre end at vade gennem driverne. Utroligt at vi i Danmark har overskud til at snerydde stier i et så forholdsvis øde område.

Disse store dyr går såmænd og .... ja, hvad kalder man det når de spiser af .. sneen? Man kan vel dårligt kalde det at græsse? Der må jo være et eller andet de kan spise. For der er ikke noget foderbræt eller neg at se nogen steder.

Øde og øde. Helt øde er det trods alt ikke. Midt i Fedtmosen holder en flok heste til. De stikker mulerne ned i sneen og spider tilsyneladende et eller andet. Det må være en særlig hårdfør type. De har heller ikke hestedækkener på, sådan som jeg har set det på hestene ved Harrestrup.

Jamen dog. Her i Fedtmosens nordvestlige hjørne ligger der nogle gammelt udseende huse. De står ikke omtalt nogen steder, men idyllisk ser det ud.

Snelandskabet tager sig - nåja - fantastisk ud i solskinsvejret, selv om det faktisk blæser temmelig kraftigt. Hvis man bevæger sig uden for de sneplovene stier, må man være indstillet på at gå efter pælene der markerer hvor stien er.

 Et typisk parti fra Fedtmosen en klingende frostdag i marts 2013. Alt er dækket af temmelig meget sne. Fin og ren ser det ud, og fint og rent er det. Det er langs Værebrovej, og der er masser af steder at gøre ophold og drikke varm chokolade. Og nyde til flotte solskin. Hvis der ellers er læ.

Og det bliver nødvendigt. Vandringsskoene synker dybt ned i sneen og gør det vanskeligt at komme frem. Tibberup Å og shelteret i Træbanken midt i moserne er de eneste pejlemærker. Stierne fyger ganske enkelt til, så de lokalkendtes trådte stier forsvinder i snedriverne.

Tipperup Å danner grænsen mellem bl.a. kommunerne Gladsaxe, Herlev og Furesø. Her er et parti  ud foor Rødpilevænget.

Godt 5 kilometers gang i sne kan godt mærkes, så Vandringsmanden beslutter at tage den ryddede asfaltsti langs Kagsåen hjem. Med solglimt i øjnene.

Her en arkitektonisk klassiker: I forgrunden nogle af Danmarks første elementbyggede huse, Herlevhuse, og i baggrunden tårner Danmarks højeste bygning, Herlev Hospital på 120 meter sig op.