onsdag den 21. december 2016

Herlev

Årets korteste dag. Året er blevet gammelt, men Herlev er historisk set ung. Mod øst afgrænset af Kagsåen, mod nord af Tibberup Å og mod syd af Sømose Å

 

Centrum af Herlev Landsby lå her ved gadekæret. Kirkens ældste dele er fra 1400-tallet, det gule er Hjulmandens Hus (1814) og et hvidt hus (1924). Men ellers er gårdene der lå rundt om kirken, forsvundet og markerne bebygget.

Herlev af i dag er historisk set ung. Mod øst afgrænset af Kagsåen, mod nord af Tibberup Å og mod syd af Sømose Å. Herlev af i dag er uigenkendelig fra Herlev for 50 år siden. Og for 100 år siden var den endda så lille at den indtil 1909 hørte under Gladsaxe Kommune. Der er produceret en film på YouTube som (hvis man ellers kan holde speaken ud) viser hvordan kommunen så ud i midten af forrige århundrede: Livet på gårdene - enkelte ser noget forfaldne ud, menneskene, Herløv Kro og dens have, hestevogne. Og begyndelsen til nutidens Herlev. Arealmæssigt Danmarks tredjemindste kommune (ca. 12 km2), men den 20. mindste hvad angår indbyggertal (o 28.000 indbyggere). For med 2.300 indbyggere pr km2 er Herlev befolket betydeligt over landsgennemsnittet..

Herlev Station er en af de oprindelige stationer på Frederikssundbanen fra 1879 og det første vidnesbyrd om urbaniseringen. Den blev placeret ca. 500 meter syd for Herlev Landsby og fortrinsvis beregnet på godstransport. Men stationsby blev Herlev aldrig. Der skulle gå yderligere 70 år som landbrugsområde.

Det er rimelig enkelt at se hvor gammelt byggeriet er i Herlev. Fra de "helt gamle dage" er der stort set intet andet tilbage end kirken, Hjulmandens hus og Herlev Kro (omkring 1863) i bymidten. Gårdene lever videre i navnene, fx i byggeriet Herlevgård som er opkaldt efter gården af samme navn som lå der før. Fra de knap så gamle dage er der stadig et par gårde: Bakkegård, Klausdalsbro, Kildegården m.fl., og de ligger alle nord for Herlev bymidte. Gammel Klausdalsbrovej har enkelte og spredte ældre bygninger som dog helt drukner i alt parcelhus- og rækkehusbyggeriet. Stationen (1879) medførte ikke rigtig nogen udvikling som stationsby.

Bakkegården er som gårdene er flest i Herlev. Den halve snes som stadig er tilbage. Der er garanteret ingen vagabonder på Bakkegården. Og oplysninger om gården er heller ikke lige til at finde.

I 1906 var Herlev dog vokset så meget at der kom en skole, Herløv Kommuneskole. Udvidet 1931 og 1950 (gymnastiksalen). Så gik det også stærkt: Engskolen måtte opføres som en midlertidig skole, og den eksisterer stadig!

Højbjerggård blev opført ca. 1 km vest for Herlev midt ude på landet, med marker så vidt man kunne se. Sådan er det ikke længere. Nu ligger bygningen omkranset af Herlev Gymnasium og parcelhuse.

Vildfarne Børn

I 1916 fik Herlev landsby og gårdene selskab af en statelig bygning, Højbjerggård som på en stilfærdig måde fortæller en 100 årig historie om sociale problemer i Danmark. Bygningen opført for Kirkelig Forening for Vildfarne Børns Redning. "Vildfarne" betød kriminelle, for den kriminelle lavalder var dengang 10 år, og det var måske lige i overkanten at anbringe sådanne i Vestre Fængsel hvor behandlingen var rå. Fra 1948 skiftede stedet funktion til at resocialisere unge piger. Og foreningen skiftede navn til Kristelig Forening for Børneforsorg. Ældre husker mest stedet som "pigehjemmet". Unge piger fik det bedre. Så i stedet blev det specialhjem for narkomaner 1969-1977. Herlev Kommune var i mellemtiden vokset rundt om hjemmet og overtog det i 1977 hvorefter man oprettede et voksenuddannelsescenter. Herlev Ungdomsskole flyttede ind i 2002.

Hvis huse kunne tale, ville Herlev Bygade 41 fra 1920 have adskilligt at fortælle. Her har været købmand, tøjforretninger, restaurant mm. Huset lå oprindeligt mellem to små stråtækte bindingsværkshuse.

Så gik det stærkt!

Indtil 2. verdenskrig kunne man stadig opleve blomsterflor i vejgrøfterne i Herlev der mest bestod af gårde. Men i 1935 indvarsledes bilismens komme ved at Frederikssundsvej blev udlignet og nu ikke længere gik gennem byen, dvs. nuværende Herlev Bygade. Blomsterfloret skulle der snart sættes en stopper for. I starten af 1950'erne var Herlev bebygget på begge sider af Herlev Bygade i ca. 500 meter. I Herlev Bygade 41 huserede Købmand Balle. Men der er også blevet handlet fisk, herretøj, sportstøj og restauration i huset. Og sådan er der så meget: Hvor Nykredit bank ligger, lå engang Herlev Bank. Taxa Harald, Chr. Godtfredsens Lillebil, Herlev Taxa, de er forsvundet. til gengæld holder der en park af biler med Chicago Roasthouses logo ved Frederikssundsvej.

Toggangen (Herløv Stationspark) mellem stationen og Herlev Bygade er et tidligt eksempel på urbanisering. Bebyggelsen er fra 1943, oprindelig lejeboliger, siden 1974 andelsboliger

Det startede først da der kom s-tog og med Herlevhuse og højhusbyggeriet Toftegård ved stationen i 1950 under Socialdemokratiet. Dengang forudså man ikke bilismens indtog, og husene på Toggangen (dengang Stationsvej) var ikke gearet til den tunge trafik. I dag er vejen lukket af samme grund da husene ikke kunne tåle det. På Stationsvej kom endnu en købmand. Da telefonselskabet KTAS rykkede ind på Herlev Hovedgade i 1955, var HE optaget (af Hellerup), og Herlev fik i stedet Yrsa.

I 1954 flyttede Herlev rådhus på grund af ekstrem pladsmangel ud af kammerrådens ejendom til det nye rådhus, sammen med posthuset. Det blev for trangt så der måtte opføres et nyt rådhus. Til gengæld forfaldt postfunktionen, og huset står nu til nedrivning.

De konservative stod for parcelhusbyggeri op gennem 1960'erne. Og for 50 år siden spillede the Who i byen! Sideløbende med boligerne blev erhvervskvarteret Mileparken anlagt. Da kommunen igen blev socialdemokratisk, blev byggeriet sådan et kompromis mellem parcelhuse og etagebyggeri, nemlig hvad man vist kalder tæt-lav-bebyggelse. Altså små rækkehuse, dobbelthuse og parcelhuse. Indtil alt i 1980'erne var bebygget med Hedelyngen som prop. Den nordligste del af Herlev rummer dog stadig fredede, grønne områder som Fedtmosen og Smørmosen som er behandlet adskillige gange på denne weblog. I dette område finder man også det tætteste man kan komme på store villaer, nemlig helt mod nordvest, tæt på Furesø Kommune.

Herlev Eagles? Snarere DFDS. For uden penge, ingen ishockey. Og det er pengene der bestemmer hvad der skal stå på bygningen.

Natur og sport

Herlev har masser af sportsanlæg og -haller. Det er som om man instinktivt fornemmede at det frie rum, naturen, markerne osv. skulle erstattes af et eller andet. Og det blev så sportshaller. Der er næppe noget sted i Herlev hvor der er mere end 1 km til nærmeste hal eller anlæg. De fleste er lokalkendte, men et enkelt er dog måske landskendt, nemlig Herlev Skøjtehal, hjemmebane for Herlev Eagles siden 1968. Og godt nok vejer Eagles-flaget, men på bygningen står der DFDS Seaways Areana.

Så kan det ikke blive mere Herlev! Indkøbscentret med diverse byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej med Herlev Hospital som en grå eminence i baggrunden. Og biler, masser af biler og parkeringspladser. Godt nok blev Herlev engang kaldt barnevognenes by, men i dag er barnevognene blevet forkortet til bare -vognene.

Skoler er der en del af, men udover Sygeplejerskeuddannelsen ikke så meget videregående uddannelse. Herlev Gymnasium og HF blev etableret som forsøgsgymnasium under navnet Herlev Statsskole i 1974. I 1986 ændredes navnet til Herlev Gymnasium. Herlev Hospital kom til 1965-1977 (2005 hvis man kræver ibrugtagning).

Herlev Hospital rager 120 meter i luften og kan dermed illustrere højden af de fleste store danske bakker på en meget konkret måde. Hospitalet må vel siges at være en slags vartegn for Herlev med mange rekorder med delte meninger om hvor ærefuldt det er.

Det er svært at udpege et vartegn for Herlev. Vandtårnet var det vel engang, indtil Herlev Hospital, kom til i 1976, og det kan prale med at være Danmarks højeste bygning på 120 m. Men det typiske Herlev er de diskrete parcelhusveje, rækkehusene. Ordnede og regulerede små enheder hvor indkøb står i centrum. Hvor går man ud for at more sig en fredag eller lørdag aften? Formentlig bliver det som oftest en aften foran flimmerkassen.

Der er så meget andet i Herlev, men det er tidligere grundigt behandlet: erhvervskvarteret Mileparken, kolonihaverne, Herlevhuse, halvtredserbyggerier, Smørmosen og Fedtmosen.

Mens Herlev Bymidtes mindre butikker kører mindre godt, går det strygende for BIG efter amerikansk, enkelt koncept: Et trefløjet butikskvarter i beton med en kæmpeparkeringsplads i midten.

Der bygges nu ikke så meget mere i Herlev. Af større byggerier kunne jeg kun spotte et område nord for Gammel Klausdalsbrovej. Men til gengæld rives der så ned og bygges nyt. Seneste større projekt er fra 2016: BIG. Efter amerikansk koncept. Færre, men større bygninger. Og Herlev Bymidte står over for en gennemgribende renovering i 2018.

Bare Herlev! Et typisk scenarie fra Herlev. Små parcelhuse, eventuelt rækkehuse, i et eller to plan. Grus, asfalt, mursten, parkering.

Man kan selvfølgelig gå på biblioteket for mere litteratur om Herlev. Jeg har nu holdt mig til lokalarkivets Facebookside.

Og så kan man slå sig løs hvad angår fotoer på Flickr.