mandag den 25. juli 2016

Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads - og FLD 531

I fodsporene på det danske miltær fra 1. verdenskrig, over den kolde krig til moderne raketkrigsførelse


Øvelsespladsens flotteste udsigt er efter min mening Søbakke ca. ½ km øst for Sandholm. Herfra kan man mod øst skue ud over Sjælsø og mod nord (som fotoet viser) over det kuperede landskab af slette og overdrev. Vejene er også bedre for vandrere her (se fotoer senere i indslaget).

Vest for Sjælsø ligger et 533 ha stort militært område. Heraf er 67,9 ha skov. Og man er velkommen til at færdes i det overalt på visse dage som man kan få oplyst hos Forsvaret. Der er også en udmærket folder med et detaljeret kort. Området bruges primært af Den Kongelige Livgarde, sekundært bl.a. Hjemmeværnet og Politiet. I hele juli måned er der åbent for publikum i dagtimerne.

Historisk kort over området fra før militæret rykkede ind. Heraf fremgår vejsystemet, højdeforskelle, hvilke naturområder, marker mv. der var i området.

Visse områder er der dog ikke adgang til, det er Garderkasernen, Sandholmlejren, samt skydebaner, løbebane, motorgårde. Men naturområderne er frit tilgængelige. Området består mest af slette, eng og overdrev, men der er klatter med krat, skov, små søer og mose. Af dyr er der bl.a. råvildt og ræv, samt enkelte egern og grævling. Dertil kommer 75-80 forskellige ynglende fuglearter, padder og krybdyr (grøn frø, snoge mm), Ligesom mange interessante insekter og biller. De 3 mindre skove er Høvelte Fredskov, Ellebæklund og Frimærkeskoven. Man har beplantet hist og pist. Og store arealer er tilgroet med krat, på de tørre overdrev tjørn, slåen og eg, på de fugtige lokaliteter pil og birk. Hertil kommer vandløb med tilløb til Sjælsø (Degnebækken, Ellebækken, Drabækken, Marens Rende og Kajerød Å) samt mindre søer og vandhuller.

Udsigt mod øst fra Søbakke. Her toner Sjælsøs nordlige bred frem, og man ser ud over engarealet nedenfor bakken.

Militærets indrykning for over 100 år siden betød på sæt og vis at området på den ene side blev "fastfrosset" som landskaber nu så ud dengang, på den anden side fik lov til at udvikle sig hvis ikke landbrug, byer mv. havde forandret landskabet. Området har siden fungeret som spredningsområde for dyr og planter til den omkringliggende, mere intensivt benyttede natur. Efter militærets overtagelse fik  arealerne lov til at udvikle sig mere "naturligt" og fungerede altså som et eksperimentarium for hvordan landskaber i Danmark kan have udviklet sig uden landbrugets indflydelse. Det ældste endnu eksisterende landskab er Høvelte Fredskov som ses på det gamle kort. Her har været skov siden 1500-tallet, måske længere tilbage.


Isen smelter

I istiden under "Vendsyssel-Gribskov fasen," for ca. 16.-15.000 år stod isranden umiddelbart nord for øvelsespladsen. I takt med isfrontens tilbagerykning og afsmeltning over Sjælland, efterlod den næsten nordsydgående isfront et jævnt kuperet morænelandskab. Efter isen rykkede så fortidsmennesker ind. Men fortidsminderne er for længst jævnet med jorden da man anlagde kaserner og veje.

Et tredje vy fra Søbakke, denne gang mod sydvest fra toppen af bakken. Og ud over overdrevsområdet.


Landbrug

Efter fortidsmenneskene blev der indtil 1910 drevet landbrug på arealet. I den ekstensive driftsform som var den måde man drev landbrug indtil 1950'erne. Rester fra det ses i form af sten- og jorddiger i det sydøstlige hjørne. Sandholm var 1663-1749 en noget tarvelig gård, indtil Thurah i 1763 bragte det op på et betydeligt niveau. På gamle kort kan man endvidere se at Høvelte hed Luserød formentlig opkaldt efter Lucius eller Lucia. Navneskiftet skete i 1923 efter adskillige håne-angreb Digteren P. Sørensen-Fugholms vise Oh Luserød. Og i forbindelse med et kvindemøde i 1895 nævnes i en mandschauvinistisk sang:
Danmarks Kvinde - o, hvor er Du sød.
Fra Nymindegab til Luserød!
Navnet blev nu kun spøgefuldt holdt i hævd af Danske Livregiments Løjtnantforening gennem deres blad Luserød Tidende, som udkom  fra ca. 1959 og i hvert fald til 1988. Som Luserup var der kun ganske små landsbysamfund, fx Slutterup. Nord for øvelsesområdet ligger ejendommen ”Lille Slutterup”. Den har været fredet siden 1973. Ejeren ejeren, urmagermester Ole Mathisen ville frede uden nogen form for erstatning. Jeg kunne nu ikke se ret meget fra landevejssiden.

Der var landbrug i århundreder før der var militært øvelsesområdet. Længst mod nord ligger Bakkegården. Helt tydeligt forladt. Jeg får denne fornemmelse af "endelig fred", en sær frygt blandet med vemod over de familier som gennem tiderne har boet og arbejdet der. Med alt hvad det indebærer af håb, skuffelser, lykke, desperation og andre af livets fundamentale følelser.


Miltæret rykker ind ...

I 1910 købte staten købte 320 tdl. af Høveltegårds jorder og anlagde 1910-1912 Høveltelejren (Høvelte Kaserne) med øvelsesterræn og skydebane. Resten blev udlejet til græsning. Kasernen var sommerlejr for en rekrutbataljon. Omkring 1946 blev øvelsesarealet udvidet mod nord til Sjælsmarkvej. Ligeledes opkøbte staten 1910-1912 jord fra Sandholmgård og opførte Sandholmlejren. Den var 1919-1985 for Den Kgl. Livgarde (bortset fra da tyskerne overtog lejren under 2. Verdenskrig).

Garderkasernen er den eneste kaserne som stadig fungerer som sådan. Sandholmlejren og Sjælsmark Kaserne er begge solgt og anvendes nu til andre formål.

Høveltegård (Center for Forvaltning) har siden 1946 haft militær anvendelse. Det bebyggede areal blev dengang forøget væsentligt i form at et stort antal barakbygninger. I 1948 blev Sandholmgård opkøbt af Forsvarsministeriet, som indrettede den til brug for Den Kgl. Livgarde i forbindelse med en sanering af Sandholmlejren i 1952-55.

Bæltekøretøjerne har sat deres tydelige spor, og flere steder er det ikke sådan lige til at passere vejen. Heldigvis har der været tørt i flere uger. Ellers havde det nok været endnu værre. Vejen øst for Frederiks Sund der fører ned til Ulerne.

Sidste udvidelse af øvelsesarealet skete i 1950 med arealerne nord for Sjælsmarksvej hvor man også opførte Sjælsmark Kaserne, hjemsted 1952-2005 for Kronens Artilleriregiment, fra 1982 Kongens Artilleriregiment.

Enkelte af lokaliteterne har fået militære navne. Eller, jeg går da ud fra at PMW-søen må være noget som militæret har fundet på. Her skulle også Visneegen være. Den havde jeg så lidt vanskeligere ved at finde.

... og ud igen

I 1985 flyttede Livgarden til Høvelte Kaserne, og Sandholmlejren blev solgt til Indenrigsministeriet, der oprettede det nu velkendte asylcenter. I dag er det modtagecenter for alle nye asylansøgere. De bliver registreret af politiet. Bortset fra børn og unge under 18 år, der er flygtet alene. De ender i Center Gribskov. Røde Kors tager sig af en række basale, humanitære opgaver. Efter måneder på flugt er det typisk et måltid mad, et bad, en dyne og en seng at sove i, asylansøgerne har brug for.

Sandholmsøerne umiddelbart syd for Sandholm.

Sjælsmark Kaserne blev nedlagt 2005. Og Kongens Artilleriregiment, nu sammenlagt med Dronningens Artilleriregiment flyttede til Varde. I stedet blev der indrettet et udrejsecenter for asylansøgere. I folderen står der at naturtyperne er de naturligt forekommende i et nordsjællandsk landskab. Nu har jeg ikke været i hele Nordsjælland, men det typiske danske landskab er hvede-, raps-og bygstepperne. Dem er der også rigeligt af på dagens tur uden for øvelsesterrænet. Heldigvis er øvelsesområdet helt atypisk for dette ensformige landskab.

Udsigten ved Slutterup er med sine 63 meter et af de højeste punkter. Der er nu ikke så meget at se, men det bliver måske bedre. En kratrydningsmaskine var i gang med at fjerne bevoksningen. I det fjerne kan man gætte sig til, men ikke se Sjælsø.


Gunderød Raketbatteri (FLD531)

Til militærhistorien hører også landsbyen Gunderød 3 km nord for øvelsesområdet. Gunderød er egentlig en lidt anonym landsby som sådanne så ud før udskiftningen, det blev den nemlig ikke. Også et traditionel råstofudvindingsområde. I 2012 blev der ansøgt om tilladelse til lergravning vest for Gunderød. I området har der før været gravet ler, og de to småsøer vest for Gunderød er et resultat af det. Arkæologer fandt nogle få kogestensgruber og spredte stolpehuller, men de gav ikke anledning til videre udgravninger.

Raketbatteriet er stadig militært område, og kan ses på land afstand når man komme syd fra Gunderød ad Gunderødvej. Raketterne er vist for længst væk. Men der ser ud til stadig at være militær aktivitet i området og der er adgang forbudt.

I dette landområde var der under den kolde krig og frem til 1981/83 der installeret 4 dødbringende raketbatterier rundt om København. Hver udstyret med 12 skudklare NIKE Hercules luftværnsmissiler. De kunne udrustes med nukleare sprænghoveder på 12 Kt. Foruden i Gunderød var de opstillet i Sigerslev på Stevns, i Tune ved Roskilde og i Kongelunden på Amager. Det i Gunderød fungerede fra 1960 med det kryptiske navn FLD531 (FLD=Flyver Detachment). Mandskabet var indkvarteret i Sjælsmark. Batteriet bestod af et kontrolområde og nedgravede affyringssektiooner med Nike Hercules raketter og Ajax-raketter. Resterne af raketbatteriet ligger der stadig, se et billede af det.

Donse og Fredtoften

På vej til bussen gik jeg ad den ca. 2½ km lange Donsevej forbi Donse Avlsgård. Det er et meget smukt område, ligesom gården også er ret særpræget. Ganske imponerende størrelse. Der avles heste der. Se nedenstående link til Fredensborg Kommune for flere fotoer fra det sted. Desuden kan man også hvis man har lyst og kræfter gå en lille omvej gennem området Fredtoften, syd for Fredtoftevej lidt vest for Helsingørmotorvejen. Det er et stærkt kuperet område med en enkelt udsigt.

Fredtoften med amfiteatret. En lille park med en sti langs Donse Å. I Fredtoften kan man desuden finde en udsigt over Stasevang..

Flere billeder på Flickr, Allerød, Hørsholm og Fredensborg.


Ruten

Jeg fulgte nogenlunde en rute midt gennem øvelsesområdet fra syd til nord. Med mange afstikkere ud i terrænet. Dernæst til Slutterup, Gunderød og Fredtofte. Vejene her er perfekte til vandring med minimal trafik. Alt i alt vel 16 km.