mandag den 29. februar 2016

København i Renæssancen

De ældste bygninger i København stammer fra renæssancen. De er få - men vel nok en vandring værd

Københavns bedstbevarede renæssancehusrække ligger i Strandgade på Christianshavn: Nr. 32 (1624, hjørnehuset), nr. 30 (Sigvert Grubbes Gård, ca. 1622)  og nr. 28 (1630).

København har eksisteret i næsten 1.000 år. Og man omtaler ofte centrum som "Middelalderbyen". Men udover vejføringen er der intet synligt tilbage fra middelalderen. Det ligger enten på museerne eller gemt under byens asfalt, mursten og beton. Og dukker kun op til nogen fortrydelse for de mange byggeprojekter som fx metroen. Noget billede af byen som den så ud i middelalderen kan vi altså ikke få ved at gå rundt i Københavns centrum i dag.

Bagsiden af Strandgade 28 (med høj gavl) og Strandgade 30. I porten hænger en tavle med følgende indskrift: "Omkring 1636 blev denne bygning opført af Jens POulsen som et renæssancehus kronet med en svunget galvkvist. Porten indrettedes i 1710 af bryggeren Niels Sørensen. Den gamle bruggergaard, der er fredet i klasse A, restaureredes i Aarene 1943-43 af Henry L. W. Nielsen.".

Vi kan derimod i glimt få et indtryk af af hvordan de velhavendes huse så ud i renæssancen. Når vi taler arkitektur i Danmark drejer det sig om perioden 1536-1660, altså fra reformationen til enevælden. De overlevende huse giver dog ikke et særligt godt billede. København var fortrinsvis opført af bindingsværkshuse, som for længst er forsvundet. Der findes enkelte ydmyge huse som jeg mener må være gode eksempler på hvordan de mere jævne københavnere boede dengang, fx  Sankt Annæ Gade 14. (Se foto herunder).

Sankt Annæ Gade 14 - det lave røde hus. Huset er fra 1600. Og jeg forestiller mig at langt hovedparten af Københavns befolkning i 1600-tallet har beboet sådanne små lavtloftede ejendomme. Byggestilen minder umiskendeligt om fx Nyboder.

I København har kun undtagelserne, stenhusene overlevet. Og selv om vi måske godt ville have at København så sådan ud før 1660, så var det altså ikke hvermandseje. Husene var forbeholdt de rige købmænd og andre fornemme borgere. Her kan man opleve hvordan den nye, kommende regerende borgerklasse der kom i stedet for adelen, indrettede sig i byen. De tapre overlevere har overlevet brand, krig, bombardement og nedrivning. Men ikke ombygninger. Også det må man holde sig i erindring når man kigger på dem i dag.

Det er sådan mange helst vil huske renæssancen i København: Amagertorv 6. I dag huser bygningen Royal Copenhagen. Men da huset blev opført var det nok snarere undtagelsen fra reglen, mens huset i Sankt Annæ Gade nok mere var reglen.

Renæssancen daterer sig tilbage som 1400-tallet. Men det tog nogen tid før dens ideer kom til Danmark og opførte bygninger som udtrykker ideerne fra den. Renæssancens bygmestre kunne godt lide det rumlige og dekorationer (søjler, guirlander og medaljoner). Desværre faldt det sidste ikke i senere tiders smag, de fjernede det ganske enkelt. Man skal også forestille sig byen ret meget anderledes. I perioden var der mellem 10.000 og 29.000 indbyggere. Så der var masser af plads til gårde med husdyr, haver, udenomsarealer mm. Og slet ikke den stank og klaustrofobiske stemning som vi kender fra den efterfølgende periode.

Indre By

Det vel nok mest kendte står på Amagertorv 6 hvor nu Royal Copenhagen har til huse. Det blev oprindeligt bygget i 1616 til bagermester Mathias Hansen (1555-1628) som også var rådmand (fra 1613) og borgmester (1622-1628). Huset falder i øjnene fordi det helt stikker ud fra sammenhængen: Gavlene er typisk renæssancestil. Et stenkast derfra, i Amagertorv 27 og 27a står et forhus opført 1797-1798, men dele af kælderen er formentlig fra før 1536. Og jeg har ikke spurgt husets ejere om lov til at komme ned og fotografere!

Amagertorv 6, i gården. Der emmer af renæssance her, synes jeg. Facaden til Amagertorv og Storkespringvandet må være fotograferet til hudløshed. Men hvor mange har været inde og se denne interimistiske gård, med skumle kældre, snævre passager og lavtsiddende vinduer. Samt tårnet?

Ellers byder den Indre By kun på få spredte bygninger. De to nederste 2 etager på Kongens Nytorv 2 er en købmandsgård fra 1600-tallet. I 1782 fik det en etage mere. Det kaldes også Det Kanneworske Hus efter en lærredshandler som købte ejendommen i 1836. I Heibergsgade 9 ligger Den Gule Længe som er resterne af den gamle reberbane fra årene 1592-1594. I 1858 blev den ombygget til professorbolig under ledelse af arkitekten Christian Hansen (1803-1883). Længen blev fredet i 1992. Sammenbygget med Den Gule Længe se det tidligere sejl- og garnmagasin fra 1580, der senere både er forkortet og forhøjet.

Den Gule Længe ligger pakket godt af vejen. Man kan gå gennem Charlottenborg, eller gennem en lille dør i et plankeværk fra Heibergsgade. Pt er der et omfattende restaurationsarbejde i gang.

Et sidste eksempel er husene Magstræde 17-19 stammer fra 1640. På trods af husets alder viste beboerne måske ikke den største respekt, i hvert fald klagede en skribent i Politivennen 14. maj 1825 over beboerne:

Væmmeligt Syn i Magstræde

Da anmelderen næsten hver dag må gå gennem Magstræde, har han haft lejlighed til at bemærke at der næsten altid uden for huset nr. 27 er ophængt forskellige klædningsstykker til tørre, hvoraf de fleste er af den beskaffenhed at de frembyder et højst væmmeligt syn. Da man desuden ikke på det smalle fortov kan passere forbi dem uden at komme i temmelig nær berøring med dem, ønskede anmelderen at denne uskik om muligt kunne blive fjernet.
Den omtalte adresse, Magstræde 27 har siden 1859 heddet Magstræde 17/Nybrogade 30.

Magstræde 17-19, opført omkring 1650. Der er trangt i Magstræde. Og det er svært at danne sig et indtryk af bygningen fra renæssancen. Strædets bredde antyder de besværligheder der var med at passere gaden når vasketøj var hængt ud der.

Nyboder


Nyboder. Selvom der kun er en enkelt længe tilbage af de oprindelige renæssancebygninger fra 1635 hører Nyboder vel også med i denne vandring. til gengæld har man her i Mindestuerne (åbent hver søndag 11-14) nogle genstande som viser noget om hvad der var inden i husene.

Strandgade, Christianshavn

Strandgade er det sted i København som bedst har bevaret en sammenhængende række hus fra renæssancen (se indledende foto). Dog er flere af dem forhøjet med 1-2 etager i 1700-tallet. Det er ikke tilfældigt, for bydelen blev anlagt i renæssancen dengang Christian 4. var konge. Christianshavn er en dansk variation over en gitterformet vejstruktur med en central plads a la Italien, mens kanalerne er designet efter hollandsk mønster. Husene blev overvejende bygget efter hollandsk stil.

Strandgade 28-32 fortjener et second look fra den anden side. Sigvert Grubbe gords gavlhus til højre i fotoet.

Strandgade 28 (1630), Sigvert Grubbes Gård, huser i dag Solomoda. Gavlhuset har også en mellembygning og baghus ud mod Wildersgade. Gavlhuset blev brugt til beboelse, mens de to andre til pakhuse. Strandgade 32 var borgmester Mikkel Vibes Gård 32 opført i  1620erne. .


Wildersgade 41. Ifølge BPR opført år 1600. Bygningen hænger sammen med Strandgade 28. Men da det hele er lukket af og bag lås og slå kan det være vanskelligt at danne sig et overblik over ejendommens størrelse.


Egentlig burde Strandgade 24 og 22 ikke  være med i dette indslag om renæssancen. Men der er så få eksempler i København, at man fristes til at tage dem med alligevel. Undertagen i bygningen til venstre og portalen i bygningen til højre - det er renæssance.

Strandgade 26 er oprindeligt gavlhus fra omkring 1626. I begyndelsen af 1760erne overtog storkøbmanden og sukkerraffinadøren Gysbert Behagen (1725-1783) dem og i 1769 blev de både sammenbygget og forhøjet til sin nuværende form. Op til renæssancehusrækken hører også Strandgade 24, hvis underetage er opført 1630, men forhøjet med en etage i 1748 så det i dag er svært at se at det skulle være en renæssancebygning. Det samme gælder Strandgade 22. Her minder kun kvaderportalen om forne tider,og er formentlig fra omkring 1630 (Cort Adelers ejendom).

Strandgade 14, hjørnet af Torvegade. Også kaldet Den Rhodeske Gård eller "Spegepølsen". De to nederste etager er fra 1640. Resten er tilføjet i 1794. 

 Torvegade 14. Formentlig er underetagen fra renæssancen, men der er tilføjet 2 etager formentlig i 1800-tallet. I BBR-registret står der at den er opført 1780. Som hjørnehuset fremstår i dag er der ikke meget renæssance tilbage af det. Selv om det er et af de første huse folk ser når de kommer over Knippelbro til Christianshavn.

Vandringsløse Tidende vil i kommende indslag på lignende vis vandre i de arkitektoniske stilperioder barok, rokoko og nyklassicisme.

Andre artikler i denne serie

Barokken.
Rokokoen.
Klassicismen.