mandag den 23. marts 2015

Kildevandsløbet langs Harrestrup Å

Siden 1859 får København vand fra kildepladser langs Harrestrup Å. I starten løb det ind til byen i en åben kanal: Kildevandsløbet.


I dag ser vandet fra grundvandsboringer ikke dagens lys før det løber ud af din hane derhjemme. Vandet løber skjult for solens lys til bl.a. Islevbro Vandværk. Sådan var det ikke i 1859 da man begyndte at få vand fra grundvandsboringer langs Harrestrup Å. Vandet tog den 20 kilometer lange tur til Sankt Jørgens Sø i en åben kanal (Kildevandsløbet) langs Harrestrup Å. Og det gjorde det formentlig indtil i midten af 1890'erne. I dag løber de samme vej, men nu godt beskyttet for sollyset i store vandrør, gravet ned i jorden. Og nu kun indtil Islevbro Vandværk.

Her starter Kildevandsløbet: Pumpehuset på Kildeplads III ved Harrestrup og Bymose Å. I dag er Kildevandsløbet rørlagt og trygt dækket til. Og sådan er det hele vejen ind til omkring vandværket ved Islevbro i Rødovre.

Det forsvundne Kildevandsløb

Starten af renden er Kildeplads III ved Harrestrup. En af de allerældste kildepladser fra 1859. Og den fungerer stadig væk. Den ligger ved det ca. 1 kilometer lange vandløb Bymose  Rende. Kildevandsløbet startede med at løbe syd for Bymoserenden, men forløber dernæst nord for. Det gør den hele vejen forbi Kildeplads VI (1859) ved Smedebæk Bro, hvorefter den igen smutter om på sydsiden af åen. Det gør den så hele vejen ind til Kildeplads VII (1870) ved Ballerup Boulevard. Her løb indtil 1987 vandet fra Kildeplads VIII langs Sømose Å også ind. Men den er nu lukket pga forurening. Herefter løb renden igen nord for åen.

Det er meget sparsomt med fotoer og dokumentation om dette vandløb, uden hvis eksistens der ikke ville have været noget der hed det moderne København. Så hvis du har information eller fotoer er de meget velkomne. Man kan på gamle kort se at Kildevandsløbet er aftegnet som tykke streger langs Harrestrup Å. Jeg mener at man stadig kan se nogle rester kan stadig anes i landskabet. I hvert fald forløber de rester nøjagtig samme sted som aftegningerne på kortet. Måske har du allerede set det uden at tænke over hvad det var for noget. Da den blev gravet var der hele den lange vej et åbent landskab med marker. I dag er der stort set bygget hele vejen.

Krogebjerg Parken er klart det sted man kan ane konturerne af Kildevandsløbet mest. Harrestrup Å løber til venstre i billedet langs træerne. De to vandrender ses tydeligt, adskilt af dæmningen. Og flere steder kan man se vanddæksler i bunden af renden til venstre.

Islevbro Vandværk

Indtil Islevbro Vandværk er der ikke synlige rester. Der findes et gammelt foto som viser hvordan renden løb tæt forbi iltningshuset på Kildeplads X (1885) og Kildeplads XIX ved nuværende Islevbro Vandværk. Kun et vejnavn minder om den tid: Kildeløbet. Fotoet må være fra Kildevandsløbets sidste dage. Ifølge en rapport fra 1897 var løbet allerede på det tidspunkt ved at blive lagt i rør (se citatet nederst). Der ser nu ud til at have været vådt næsten helt op til kanten. I Tidsskrift for Elektro- og Maskintekniks artikelserie om Københavns Vandforsyning (1.3.1921, s. 7) tales der om problemer med alger i filtrene pga. brugen af overfladevand siden 1882. Grundvandet var og er meget rent og fint og skal kun iltes for at fjerne den ubehagelige smag af jern, fx i Iltningshuset på Kildeplads X. Overfladevandet var og er derimod fyldt med  smådyr, småplanter og sundhedsfarlige bakterier. Og det rene grundvand må efterhånden være blevet mere og mere forurenet på sin 20 km lange vej mod Skt. Jørgens Sø.

Nord for Damhusengen kan man se at der vitterligt engang var en københavnsk kildeplads her. Røret forrest i billedet har indgraveret Københavns Vand. I baggrunden står så en nyere konstruktion fra Rødovre. Om det har noget med vand at gøre, ved jeg ikke. Man kan lige ane dobbeltløbet af Kildevandsløbet til højre og venstre for det store træ.

Krogebjerg Parken, Damhussøen

Kildevandsløbet holder sig på samme side af Harrestrup Å helt ind til Damhussøen. København havde også Kildeplads XV 1905-1930 nord for Damhussøen, og der er stadig synlige rester af kote-rørene hist og her i Krogebjergparken og andre steder hvis man kigger godt efter. I 1936 afhændede København kildepladsen til Rødovre Kommune. Så man vil også se at der er reminiscenser fra anlæg fra denne kommune. Hvorfor der er to render har jeg ikke nogen forklaring på. Men renderne er aftegnet på gamle kort.

Hvis man skulle være i tvivl om at Damhussøen ikke var et vandreservoir, så kig på dæmningens sider. Den er overalt beklædt med store kampsten. I Damhussøen blandede grundvandet sig med overfladevandet. Vandspejlet er hævet 9 meter over "naturlig" vandstand.

Damhussøen er en kunstig sø, dannet ved opstemning af dæmningen hvor Roskildevejen løber. At det foruden at være en sø også er et vandreservoir fremgår af at siderne er foret med store kampesten. Ligesom iøvrigt også Sankt Jørgens Sø er. Vandet i Damhussøen stammede altså dels fra Kildevandsløbet, dels fra regnvandet. Harrestrup å løber øst for Damhusengen. Lige før dæmningen til søen tager den en tur stik vest og løber langs vestsiden af Damhussøen.

Ved Ålekistevej på modsat side af Damhussøen er der stadig vand i det der vist nok engang var Grøndalsåen. Hvor Kildevandsløbet går under vejen kan jeg ikke rigtig se. Fotoet er taget fra slusen som formentlig skulle forhindre åen i at udtørre Damhussøen. Dette var ikke teoretisk. I begyndelsen af 1900-tallet var dette en realitet, og Frederiksberg Kommune anklagede Københavns Kommune for at være skyld i det.

Grøndalsåen

Fra Damhussøen blev vandet ledt langs Grøndalsåen ind til Sankt Jørgens Sø. Grøndalsåen er i dag rørlagt i hele sin udstrækning. Den løb/løber hvor Grøndalsparken er. Men der er planer om at frilægge åen igen. Ligesom med Ladegårdsåen. Klimaændringer og behov for afvanding af oversvømmede kældre har med et gjort åerne attraktive igen. Åerne er samtidig kommunegrænser, og så går der normalt politik (læs: kuk) i det. Hvem skal nu betale? Og det sker formentlig også i dette tilfælde. Og den lille park syd for Bispeengbuen afspejler også åens forløb.

Formentlig åen under Jernbane Alle. Den er helt tørlagt. Selv om der ligger en lille pyt for enden af tunnelen ser det ikke ud til nødvendigvis at stamme fra åen. Der findes tilsvarende passager ved broen ved Godthåbsvej.

Enkelte steder er åen og kildevandsløbet ført under veje, som Ålekistevej, Jernbane Alle, C. F. Richsvej, Godthåbsvej og Borups Alle. Vest for Flintholm Station kan man tydeligt se afmærkninger i form af bløde buer fra åen og løbet. Jeg er nu ikke helt sikker på hvad der er hvad. Også under broen ved Godthåbsvej er der spor efter gamle vandinstallationer, bl.a. et hvor der står "opført 1888", hvilket kunne være det år åen og/eller Kildevandsløbet blev rørlagt.

Vest for Flintholm Station kan man tydeligt se de to paralelle render. Eller resterne af dem

Mellem Flintholm og Grøndal Stationer smutter løbet under jernbanen. Nord for (Grøndal Station) kan man prøve at følge resterne af løbet i vildnisset langs haveforeningerne, men man bliver uværgerligt nødt til at vende om og fortsætte på den anden side af jernbanen. Løbet smutter heldigvis tilbage til denne side, og der spor af renderne og enkelte installationer helt frem til Fuglebakken Station. Dernæst fader sporet ud. Der kan hist og her findes rester af såvel å som kildevandsløb, bl.a. langs Åboulevarden ved Jagtvej. Men så er det slut. Vel ankommet til Sankt Jørgens Sø havde Kildevandsløbet opfyldt sin mission. Herefter var det op til vandværkets enorme dampmaskine at sørge for at vandet blev pumpet ud til Københavns dengang 150.000 indbyggere.

Her er mit bedste bud på hvor Kildevandsløbet slutter sin 20 km lange rejse. I Sankt Jørgens Sø ved Åboulevarden. Fra det lille beskedent udseende grønne pumpehus til et endnu mere beskedent udseende udløb. Jeg kan i hvert fald ikke finde andre synlige steder. Men hvilken forskel det har gjort! På beskidt sundhedsfarligt vand til frisk og godt vand.

Kildevandsløbet ifølge kilder

I Polyteknisk Tidsskrift 1902/03 kan man læse om anlægget af broen ved Godthåbsvej i forbindelse med en vej mellem Godthåbsvej og Frederikssundbanen. I denne beskrivelse nævnes også Kildevandsløbet:
For at tilvejebringe en bedre Forbindelse mellem Vandløse og Kjøbenhavn og for samtidig at aabne de mellemliggende Arealer for Bebyggelse skal der anlægges en Vej fra Godthaabsvej ved Grøndal til den paa Generalstabskortet med a mærkede Overkørsel over Frederikssundsbanen mellem Bygaard og Bogholdergaard. ... Grøndal Bro bestaar af en 6 Fod hvælvet Bro for Kildevandsløbet samt to 3 Fods Gennemløb for de paa hver Side af Kildevandsløbet liggende Markvandsgrøfter. 
Kort der viser nogle af de daværende ovennævnte steder: Næsten vandret gennem billedet Frederikssundbanen. Den store nord-sydgående vej er Jernbane Alle. Mellem Bygård og Bogholdergård ses Vanløse Station. Nederst Bogholderbro, som er identisk med broen ved Jernbane Alle (se foto ovenfor) og nuværende Flintholm Station. Grøndal Bro er den ved Godthåbsvej og Grøndal Station. Og ligger hvis man følger åen mod nordøst. Den planlagte vej må være Grøndals Parkvej.

Løbet blev gravet med de bare hænder og skovl. Og det begynder først nu at gå op for mig hvorfor min barndoms matematikundervisning i 1960'erne gik ud på at når 1 mand kan grave 2 meter grøft på 1 time, hvor lang tid tager det så at grave en rende på 20 km. Og så blev det hele endda kastet til igen 40 år efter, fordi man efterhånden fik vandet i lukkede rør. Så det er egentlig imponerende at der stadig kan ses rester af det. I en rapport fra Københavns Kommune 1897 hedder det
Det aabne Løb, Kildevandsløbet, hvori Vandet oprindelig førtes ind til Staden, er i Aarenes Løb blevet erstattet af lukkede Jærn- og Betonledninger. Disse have en samlet Længde af c. 4 Mil og variere i Diameter fra IVs til 4^/2 Fod. Kun paa en Længde al c. 3,000 J'od er der bibeholdt en aaben Strækning af Hensyn til Vandets Udluftning. Vandet fra de underjordiske, dybtliggende Vandlag er nemlig saa jærnholdigt, at Jærnet først maa fjernes derfra, inden det sendes ind i Ledningerne i Byen. Dette sker ved at udsætte det rindende Vand for Luftens Paavirkning i en ganske kort Tid. Jærnet udskilles derefter som røde Fnug af Jærnilte, der senere i Filtrene maa filtreres fra Vandet.


Flere fotoer Flickr.


Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Harrestrup Å. Damhussøen. Grøndalsåen. Ialt 20 km hvis man tager turen hele vejen fra Kildeplads III til Sankt Jørgens Sø.