onsdag den 6. august 2014

Havdrup Kildeplads - Solrød - Jersie

Vejen til Havdrup Kildeplads under Thorbro Vandværk fører gennem Solrød, Kirke Skensved og Jersie landsbyer

 

Denne udsigt illustrerer hvilke interesser der er i spil: Midt i billedet vand til københavnerne, umiddelbart bag den er en maskine i gang med at høste (bemærk den nærmest knivskarpe overgang fra kildeplads til mark) og til højre skimtes et træ langs Solrød Bæk. På Havdrup Kildeplads er man ikke i tvivl om at naturen absolut kommer i anden, hvis ikke tredje række.

Havdrup kildeplads hørte 1950-2005 under Vandværket ved Lejre. Derefter blev råvandet transporteret til Vandværket ved Thorsbro. Med sine 6 ha stor er det den næststørste af kildepladserne under Værket ved Thorsbro. Renoveret i 2001 med nye boringer og ny samleledning. Den er ca. 2 km lang og følger Skelbækken og Solrød Bæk med højtvoksende eller slået eng. (Thorsbro eksisterende forhold).

 Kildepladsen har sin egen pumpestation fra 1951. En af de større af slagsen.

Kildepladsen ligger skarpt afgrænset til områder med intensivt landbrug. Markerne grænser tæt op ad Solrød Bæk, som efter en lang tørkeperiode nærmest er helt tørlagt. Jeg når på denne tur ikke afstikkere til Snoldelev Mose og Gl. Havdrup Mose. Sidstnævnte skulle være en god fuglelokalitet med ynglende rørhøg, engfugle og svømmeænder. Vandstanden i mosen er lav om sommeren og bør ikke falde yderligere, hvis mosen skal beholde sin værdi for fuglelivet. 

Solrød Bæk. Et af de få steder hvor den er synlig, og hvor der stadig rinder vand. Man kan måske ane at markerne nærmest er ved at gro ned i bækken. Her er ikke noget med zoner og meterafstande til vandløb.

Man kan med lidt stædighed godt kæmpe sig vej de ca. 500 meter fra kildepladsens østende til Flaskeengen. En naturbeskyttet eng. Jeg får øje på en mark med heste, omgivet af elektrisk hegn. Men det er nu ikke noget jeg umiddelbart ligefrem varmt vil anbefale andre vandrere.

Dette er en meget typisk udsigt. Her ved Toftegårdsvej. 3 km udmærket vandrevej, stille og meget lidt trafikeret. Man hører ikke lyde fra civilisationen. I det hele taget hører man ingenting. Ingen fugle, ingen dyr. Ingen dufte. Kun stubmarker og en enkelt flues summen hist og pist i et af de levende hegn mellem markerne. Til nød en forvildet due.

Turen giver i det hele taget et godt indtryk af hvad intensivt dansk landbrug går ud på. Måske burde jeg have ventet til den 7. september og gået med på den 9 km guidede vandretur til Solrød og Jersie landsbyer. Men da mit mål mere var Havdrup Kildeplads, nøjedes jeg med at  læse om Landsbyernes historie. Solrød Lokalhistoriske Forening. Og den tankevækkende gennemgang af sognerådene og Fattigkommisionen siden år 1800.

 Så vidt jeg kan skønne er dette de gamle landarbejderboliger på Bygaden i Solrød.

Solrød

Solrød landsby (med ca. 480 indbyggere) er en anelse mere spændende for vandrere end Jersie og Kirke Skensved. Dermed ikke være sagt, som antydet nedenfor, at det gælder det samme hvis man er beboer de to steder. Solrød Bæk løber gennem byen og der er nogle ret enestående landarbejderboliger på Bygaden. Men modsat i Jersie synes forsamlingshuset ikke at været noget samlingspunkt. Måske rejser man til Jersie for at se Sussie og Leo i stedet for?

Solrød, Jersie og Kirke Skensved (og sikkert flere) ligner hinanden derved at da urbaniseringen for alvor satte i gang i midten af forrige århundrede, blev de bogstavelig talt kørt ind på et sidespor, dels af s-banen (nu linjerne A og E til Køge) som løber langs kysten, dels af Køge Bugt Motorvejen. Kun Havdrup (med 4.000 indbyggere) synes at have overlevet som en decideret by med forretninger og egen infrastruktur.

Af et byrådsreferat fra 10. april 2014 er der en orientering om den socioøkonomisk virksomhed, "Byens kager og søde sager". Med egen Facebook-side. Det er en brobygning for "psykisk sårbare personer (f.eks. borgere med angst, depression eller ADHD), borgere med manglende basale sociale og praktiske kompetencer, med kriminel historik, med lettere misbrug og borgere med fysiske skånebehov." For mig ser det nu mere ud som om den er lukket.

Jersie

Jersie Landsby kan man læse om forskellige steder. Københavns Magistrat og et par københavnske borgmestre ejede allerede for flere hundrede år siden et par af gårdene. Dette at ejerne var langt væk, stimulerede bøndernes selvværd. I Jersie gik udviklingen efter landboreformerne meget langsomt. Folk var ikke meget for at ændre på tingene og de havde ry for at være gammeldags og stivsindede. Engang var her præstegård, skole, mølle, brugsforening og forsamlingshus.

Et par ældre huse i Jersie. Byen er ellers lidt som enhver anden landsby med ca 500 indbyggere. Intet forretningsliv. Og nydelige, men også for vandrere lidt anonyme bebyggelser.

Skolen blev nybygget og flyttet ud af byen i 1916. Men der er stadig gang i forsamlingshuset efter mere end 100 år. Her afholdes bl.a. koncerter, Sussie og Leo (19. september), Tørfisk, Sir John & the Hits (på trods af navnet fra Stevns), og så er der banko hver onsdag aften. Landsbylauget er aktivt og afholder den 23. august den årlige sommerfest med børneaktiviteter som hoppeborg, kagekonkurrence, kaffe og kagebord, og stor buffet.

Ifølge Dagbladet Køge, 24. juli 2014 har Jersie en "konge", nemlig fhv. snedker og tømrermester Poul Mathiesen, med (bygge)kongetitlen Poul d. 7. Siden 1995 bygmester i Kjøge Mini-By af bindingsværket til husene. Der var allerede seks andre Poul'er blandt de frivillige. Cirka. 400 mini-huse er det blevet til.

Der findes en ganske interessant hjemmeside om Niels Jørgensen. Han var en af bønderne i Jersie hvis karriere tilsyneladende dels er en hel odyssé i datidens politiske partier, Venstre og Højre, dels historien om landbrugets modernisering i 1800-tallet. Jeg synes hans cv taler lidt for sig selv om dette område. I hvert fald hvis man lader tankerne flyde frit:
  • 1827 Født. Som yngste søn.
  • 1855 Overtager forældrenes gård ved at købe den til selveje af Giesegård Gods.
  • Afvandingsprojekt for Jersie Mose. Hjemmesiden kalder den "unyttig", hvilket vel hentyder til i landbrugsmæssig sammenhæng. 
  • Engagerer sig politisk i "Bondevennerne". En alliance i 1840'erne og 1850'erne mellem medlemmer af de liberale og bonde- og husmandsbevægelsen for bedre forhold for landboernes forhold. Efter Grundlovens vedtagelse gik det hurtigt ned ad bakke. Nogle tilsluttede sig i 1870'erne Venstre.
  • Bestyrelsesmedlem i Bondestandens Sparekasse og kontorbestyrer i Roskilde.
  • 1859-1864 Jersie-Kirke Skensved sogneforstanderskab.
  • 1868-1880 Roskilde Amtsråd  for Venstre. Herefter svinger han åbenbart til Højre.
  • Landvæsenskommissær, taksator ved jernbanebyggeri, medlem af skattekommisionen mv. 
  • Indfører nye regnskabsmetoder. I det hele taget er han ikke bange for at modernisere.
  • 1886 Dannebrogsmand. Et tegn på at han nu begunstiges af sine nye venner i Højre. Det absolutte regeringsparti 1865-1901 baseret på et flertal i Landstinget. Bl.a. den berygtede J.B.S. Estrup 1875-1894 kæmpede en indædt strid mod parlamentarismen via fx provisoriske love.
  • 1889 Gården brænder. Genopføres som moderne indrettet gård. Indkøber damptærskeværk, "Niels Jørgensen + Co" (-1929).
  • Drejer politisk til Højre. Nærmer sig Estrup, og bekæmper bl.a. Venstres Viggo Hørup. Det behøvede man nu ikke være i Højre for at gøre. Hørup var i den periode ret isoleret i sit eget parti, Venstre. Mister mange tillidshverv, men belønnes medaljer og stillinger af Højre.
  • 1889 Naurbjerg Mejeri er en af de få topposter han har tilbge.
  • 1896 Gården overdrages til svigersøn. Herefter lever han i aftægt på gården.
  • 1913 Død.
Nuomstunder er politik naturligvis helt anderledes. Og interesserede i Jersie kommunalpolitik kan eventuelt læse lokalplanforslag fra 2006, Solrød Kommune.

Ruten

Jersie Station. Åsvej. Jersie landsby. Toftegårdsvej. Kirke Skensved. Naurbjergvej. Tykmosevej. Havdrup Kildeplads. Solrød landsby. Solrød Station.


Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.