søndag den 19. januar 2014

Københavns tidlige kildepladser

Historien om Københavns vand efter vandværket i 1859 indtil århundredskiftet er historien om grundvandsboringerne, kilderne. 

 

Man kan næsten ikke forestille sig et større antiklimaks hvad angår drama efter indlægget om vandets historie end kildepladserne. Men Københavns 1800-talskilder fortjener en hædersplads i byens historie. I mere end 100-150 år har de leveret og leverer delvis stadig vand til stadens beboere. De spillede og spiller stadig hovedrollen. Uden dem, ingen vand. De er bogstavelig talt kilderne til det vand vi dagligt lukker ud af hanerne. Uagtet at kun et fåtal af byens beboere kender til dem, endsige skænker dem en tanke. De fortjener en rundtur!

Københavns (grund)vand

Grundvandsboringerne erstattede som nævnt i indlægget fra 16. januar 2014 i sidste halvdel af 1800-tallet vandet fra brønde og overfladevand fra søer og åer. De repræsenterer således et radikalt skifte i vandforsyningens historie. I starten blev de nummereret med romertal. Formentlig i kronologisk takt med at de blev boret. Kan man forestille sig noget mere anonymt?

Jeg skylder dog også at nævne Cisternerne i Søndermarken. De blev bygget som højdebeholder 1856-1859,  overdækket 1889 og lukket 1981. Men man kan ikke se noget på nuværende tidspunkt, da der er lukket indtil 2. marts. Det eneste man kan se indtil da er pyramiderne på plænen over dem, og de er opført langt senere.

Kilderne til københavnernes vand blev fra 1859 fundet langt ude på landet, faktisk helt op til 10 km i luftlinje fra vandværket. Man kan stadig pletvis genfinde en smal stribe af det landlige miljø langs Harrestrup Å, som her tæt på Vestforbrænding, hvor får afgrænser området. Dengang var der formentlig marker.

Generelt ser kilderne meget anonyme ud. Det hele foregår jo også under jorden! Faktisk ligner de mest græsarealer langs en å, Harrestrup Å, Sømose Å, Bymose Rende og Kagsåen. De har et lille pumpehus, jeg formoder at de er opført langt senere end kilderne blev anlagt. Ellers er der kun nogle lave, overdækslede små anordninger og sine steder rør der stikker op. Da de startede, lå de langt ude på landet. Men er senere blevet indhentet af urbaniseringen og ligger nu midt i byområder. De fleste af dem i de sidste 10-20 år er blevet lukket pga forurening enten fra landbrug, fx pesticider, eller af industri, fx chlorider, BAM.

I over 150 år har Kilde III forsynet København med vand. Og det gør den stadig, selv om nogle af boringerne er blevet lukket pga forurening. Pumpehus "grøn alpeost". Området er stort, og som det eneste også stadig beliggende "ude på landet" tæt på den lille landsby Harrestrup. Og omgivet af sommerbyer: Kildegården mod nord og Sommerbyen Ejby mod syd.


Over 100 års vandleverance

Flere af romertalskilderne er i mellemtiden blevet lukket og bebygget. Men mange af den eksisterer faktisk stadig, selv om de fleste nu er blevet lukket pga forurening. Den følgende liste over de kilder vi stadig kan besøge, baserer sig på en liste fra HOFOR fra 2013:
  • Kilde III (1859). Tæt på Harrestrup landsby. Kildepladsen er nyrenoveret. Forurenet med BAM i 2006, og en afværgepumpning er igang. 
  • Kilde VI (1859) ved Harrestrup Å, Smedebæk Bro blev lukket pga forurening fra pesticider (se også billede i Vandringsløse Tidende 17. november 2013). 
  • Kilde VII (1870) ved Harrestrup Å på højde med Ballerup Boulevard fungerer, men var lukket 1986-2009 pga forurening fra Kilde VIII. 
  • Kilde VIII ved Kildevandsløbet ved Sømose Å i Herlev blev lukket i 1987 pga en kraftig forurening (se billede i Vandringsløse Tidende 30. september 2012). 
  • Kilde X (1885) ved Islevbro Vandværk. Delvist lukket 1997-2009 pga forurening). 
  • Kilde XI (1885). Delvist lukket pga forurening af pesticider. Ågerup/Ballerup. Fungerer stadig.
  • Kilde XIII (1897). Delvis lukket pga forurening 2005 i den sydlige ende. 
  • Kilde XIV (1905) Præstebro, Gladsaxe/Herlev ved Kagsåen. 
  • Kilde XV (1905). Nordre Damhussø. Den blev nedlagt 1930 over overdraget til Rødovre vandværksanlæg). 
Pumpehuset helt-gult på Kilde VI ved Smedebækbro. Kilden åbnede samme år som kilde III, nemlig 1856. Pumpehuset er helt tydeligt i samme stil som på Kilde III. Men værket er lukket og der er omfattende byggearbejder i gang (se containeren der anes til venstre i billedet). Lokummet er ikke brændt, men står langs muren.

Kilderne leverer i dag vand til det langt senere Islevbro vandværk. (1918-1923). Men værket får også vand fra boringer meget længere væk fra København: Tyskemose (under afvikling), Nybølle Øst og Vest (under afvikling), Katrinebjerg, Hove og Værebro. Interesserede kan læse mere om vandets fascinerende udvinding i Naturstyrelsens "Værket ved Islevbro" (2011).

Kilde VII langs Harrestrup Å på begge sider af Ballerup Boulevard. Pumpehus gult-med-rødt-tårn. Uden for billedet til højre kommer Sømose Å, hvis kilde VIII fik VII lukket i en periode pga forurening. Vandløbene hænger nemlig ofte sammen, og vandvæsnet må regne med at en ulykke et sted hurtigt breder sig til det næste.

Kilde III: Harrestrup

Kilden er den ældste, stadig fungerende. Formentlig fordi man dengang placerede den hele 10 km fra vandværket. Urbaniseringen har endnu ikke omkapslet kilden, dog trænger sommerbyerne sig på. Men kilden er den eneste som i et vist omfang formentlig har bevaret noget af sine originale omgivelser.

Kildepladserne byder generelt ikke på de store antikvariske seværdigheder. Men hvis man har sans for detaljer, kan man finde gamle boringer med påtrykt tekst, her Københavns Vandforsyning. På andre står der K. V. 6.

Kilde X: Islevbro

Kilde X åbnede i 1885 ved Islevbro. Den ligger umiddelbart inden for Vestvolden og meget tættere på København end de lavere nummerede kildepladser. Det kunne måske være fordi Krigen 1864 havde vist at Dybbøl-stillingen ikke var nok til at forsvare København, og med Vestvolden i udsigt, havde man da i hvert fald forebygget at fjenden kunne kontrollere hovedstadens vandforsyning. Men det er kun et gæt. Man skal nok i arkiverne for at få af- eller bekræftet den teori.

Kilde X med de gule vandværksbygninger i baggrunden, imellem dem løber Harrestrup Å. Huset adskiller sig fra de andre kildepladsers, og det ser faktisk ud som om det er af ældre dato end disse. Kildepladsen er som den eneste ikke tilgængelig for publikum.


Kilde XIII (og XIV)

I 1897 åbnede København en boring 9 km ude på landet på en øde mark ca. midtvejs langs Kagsåen. I et område hvor senere Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner mødtes. Området lå dengang mellem de to små landsbyer Husum og Herlev. Da Islevbro Vandværk stod færdigt i 1923 - ligeledes langt ude på landet hvor Vestvolden stødte til Harrestrup Å, leverede denne kilde vand til værket. Som så igen blev sendt ind til København mange kilometer væk. Kilde XIV (1905 ved Præstebro, Gladsaxe/Herlev).

Da Kilde XIII blev åbnet i 1897, lå den under beskyttende dække af Vestvoldens kanoner. Pumpehus gul-med-alpegrøn gavl ligner de andre, men det har ikke noget tårn, og det ser heller ikke ud til at der nogensinde har været et. Fotoet er fra den nordlige del af kildeområdet, der stadig leverer vand. Området i baggrund (syd) er forurenet og boringerne har ikke været brugt siden 2005.

I 1950'erne skyllede urbaniseringen hen over Kilde XIII. Småværksteder afløstes af huse. Nu lå den ikke længere ude på landet, men midt i et boligområde. I dag fungerer den som hundetoilet for områdets beboere. Kilden omklamres af Motorring 3, nedkørsel 22 og Frederikssundsvej. Det var nu ikke så meget den kraftige luftforurening fra vejene, men forudsætningerne for trafikken, nemlig forureningen fra bilværkstederne der for længst var forsvundet, som stoppede udvindingen af vand  i 2005.

Som forventet steg grundvandet ganske betydeligt. Husejerne der i god tro havde købt huse, måtte pludselig se deres kældre stå under vand, og andre, højereliggende huse, se det samme ske når de stadig hyppigere udbrud af ekstremregn fandt sted. Den ubemærkede kilde er et et eksempel på trængslerne for den bynære vandforsyning.

Vestvolden krydser Harrestrup Å ved Islevbro Vandværk, og ligger flere meter over åen. Umiddelbart over åen har voldgraven en overløbsventil, så ved høj vandstand fosser vand som her fra voldgraven ned i åen. Det var muligvis godt for voldgraven, men i dag er det ikke så godt. Voldgravsvandet kommer nemlig fra den stærkt forurenede Utterslev Mose.

Som afslutning på denne epokes vandanlæg skylder man vel også at nævne det nu nedlagte anlæg ved BorupsAlle/Hillerødgade fra 1901. Dette filter- og oppumpningsanlæg, der dengang lå "ude på landet", betjente Søndersø og de ovennævnte kilder. Så vidt jeg kan se er der intet tilbage af det i dag.

I dag skal man endnu længere ud på landet for at finde kilderne til Københavnernes vand. Faktisk ligger langt, langt hovedparten af kilderne endnu længere ude og benævnes nu ved den lokalitet de ligger i. Ikke med romertal. Og hertil kommer en række fra København fjerntliggende vandværker. Herom i et senere afsnit.

Ruten - en rigtig (g)å-tur!

Nord-syd (går eventuelt modsat retning): Kagsåen nord for Gladsaxe Ringvej (kildeXIV). Sydpå langs Kagsåen (Kilde XIII). Følg åen og Vestvolden til Kilde X ved Islevbro Vandværk. Fortsat ad Harrestrup Å til kilde VII ved Ballerup Boulevard. Lav eventuelt en afstikker ad Sømose Å til Kilde VIII nord for Mileparken. Smedebæk Bro (Kilde VI). Bymose Å til Sommerby Ejby og Kilde III. Distance ca. 10 km uden svinkeærinder.


Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.