lørdag den 6. juli 2013

Ryvangen Naturpark

Ryvangens Naturpark er en lille park i en nordøstlig kile af Københavns Kommune der rager ind i Gentofte. Indtil 1893 var det et sumpet og øde område, men så fik militæret øje på området. Staten købte det i 1893 til ingeniørvåbnet. Her kunne de danske krigskarle så lege krig i området, hvor der 1897 også blev bygget en kaserne til ingeniørerne. Området var åbenbart ikke godt nok, så der blev gravet en sø med tre små øer. (Gaflet fra en folder ved busholdepladsen, som Østerbro Avis da vist også har læst).

Forhåbentlig er dette stykke ingeniørkunst - en bro over til en af øerne i søen - ikke resultatet af militærets ansatte, men en senere tilkommende konstruktion. Et billede synes dog at afkræfte dette. I givet fald kunne man stille spørgsmålstegn ved bevillingerne.

Mens danskerne aldrig rigtig fik området brugt i krig, så gjorde tyskerne det. I 1940 besatte de først den sydlige del, fra 1943 det hele. Og her udfoldede sig en af de mest dystre sider af Danmarkshistorien. Tyskerne brugte området som henrettelsesplads, og omkring 100 modstandsfolk måtte lade livet under 2. verdenskrig. Mindelunden i parkens nordende blev indrettet efter krigen for at mindes dette brutale stykke Danmarkshistorie. I starten brugte de pistolskydebanen, senere indrettede de en mere afsides plads med pæle. Denne sidste ligger inden for Mindelundens område mod nord.

Disse volde ligger umiddelbart ved indgangen til Ryvangens Naturpark. Så vidt jeg kunne se på kortet er det pistolskydebanen, hvor de første henrettelser fandt sted. Stenen helt til højre i billedet for enden af volden har inskriptionen: Rejst i mindet om henrettede danske frihedskæmpere 1943-1945. Frihedskampens Veteraner. Øverst er en medallon med teksten: Faldet i Danmarks frihedskamp 1940-1945.

I 1956 flyttede ingeniørerne til Farum Kaserne. Kasernen skiftede navn til Svanemøllens Kaserne. Det militære område øst for jernbanen ligger der stadig, bruges nu af Forsvarsakademiet og er lukket for adgang. Åbenbart til stor frustration for en lokal graffitismører. På en finerplade der spærrer for Københavns måske mest øde og oversete sti, står der i hvert fald flere ukvemsord. Men ellers blev området rømmet i 1972 og bygninger efterfølgende fjernet. I 1980'erne begyndte "Ryvangens Naturparks Venner" at omdanne området til det rekreative område det er nu, godt hjulpet af kommunen i 1990'erne. Nu ligger der stribevis af børneinstitutioner i området. Ifølge Østerbro Avis (11. marts 2013) vil der komme en supercykelsti gennem parken. Formålet er at kunne komme til den kommende bro mod Nordhavnen. Stien kunne jeg nu ikke se ansatser til.

Parken er beplantet med store træer og tæt krat, så selv om den er ret lille, kan man gå igennem den ad de mange stier på kryds og tværs uden at få indtryk af ensformighed. Her er parkens eneste ryddede område omkring kælkebakken cirka midt i parken. Her er også en rasteplads med bænke og bålplads.

Ryvangens naturpark er nogenlunde på størrelse med Lersøparken sydøst for Bispebjerg Hospital. Men så hører ligheden også op. Mens naturparken sitrer af liv, planter, dyr og mennesker, er Lersøparken en kæmpestor græsplæne. I dagens anledning lige klippet som en fodboldbane. Hvad der vist også er meningen. Der er bare ikke nogen. Tomt. Livløst. På denne solrige dag er der langt flere mennesker der bruger Naturparken end Lersøparken. Og det kan Vandringsmanden sådan set godt forstå.

Ja, undskyld mig. Men hvis man lige kommer fra naturparken og går igennem Lersøparken, så forekommer den utrolig ensformig og kedelig. Parkerne er nogenlunde lige store. Men hvor mange gange kan man mon gå frem og tilbage over disse græsplæner uden at få den følelse at det nok er lidt kedeligt og ensformigt? Nu har vi altså set den arkitektoniske perle, Bispebjerg Hospital!

Turen ud til Naturparken gik gennem Gyngemosen, Utterslev Mose og langs Emdrup Rende. I vinter var der et større byggeprojekt i gang langs renden, og det viser sig at det gik ud på at rydde bevoksningen på nordsiden af den. Det giver bedre muligheden for at se selve renden. Men hvis man mere er til skyggefulde steder og grønt, kan man altså vælge sydsiden. Emdrup Rende forbinder Utterslev Mose med Emdrup Sø. Søen er ikke en oprindelig sø. Den er kun 450 år gammel og resultat af en opdæmning.

Emdrup Sø er totalt velfriseret. Man har indtryk af at hvert et blad, hver en and og hver en fugleklat ikke er tilfældig. Alt er timet og tilrettelagt. Langs nordsiden er der bebygget.

Emdrup Sø er sikkert et meget dejligt sted at bo. Men som sø skal man da vist være særlig sø-entusiast for at gå langt efter den. Den ligner til forveksling enhver anden sø i Københavnsområdet. Engang fik København vand herfra. Det kan man endnu se i søens sydøstlige ende. Herfra var der forbindelse til Lygteåen. Alle disse vandløb er ikke synlige i dag.