fredag den 25. januar 2013

Hvissinge - Vissinge - HB9

Ribe anses for at være Danmarks ældste by, men Hvissinge som landsby(sted) er ældre. Hvis Hans-Henrik Rasmussens hæfte om Hvissinge står til troende. Hvissinge, Hvessinge eller Vissinge har været landsby i mere end 1.700 år. Der er fundet rester af gårde, udhuse, brønde, stiger mm. tilbage til jernalderen (375-775) i området mellem Sortevej, Birkeskoven og Fraligsvej. Her dyrkede beboerne bl.a. rug, byg, hør og hamp. Den erstattede formentlig en nedbrændt, nærliggende bebyggelse, som eksisterede i omkring 300 år. Tæller den med, er vi tilbage til da tre vise mænd besøgte Brian og hans mor i en lade i Betlehem.

Hvissingegård ligger tæt på gadekæret. Bag stuehuset er der 3 store længer, og den fremstår i det hele taget som en meget stor gård. Nu er der børneinstitution her. Se legehuset i haven.

Landsbyen flyttede rundt i området. På skrift hører vi først om den under Christian 5 i 1680'erne. Her blev optalt 8 gårde og 12 holdshuse. Ikke meget, men mere end Glostrup Landsby, hvorfor rytterskolen holdt til her 1722-1912, hvor den brændte. I 1787 var der 156 indbyggere. Indtil et stykke op i det 19. århundrede gik gårdene i arv mellem gårdmandsslægterne.

Også Leragergårds stuehus ser imponerende og velbevaret ud. Længerne er til gengæld ikke så store. Nu huser den amatørteateret og yoga.

Det ældste vi kan se i dag, er gårde der er lidt over 100 år gamle: Leragergård, Hvissingegård (midten af 1800-tallet), Enceintegård (kan ikke være ældre end 1886, da den formentlig er opkaldt efter Vestenceinten, som Vestvolden hed dengang - og Husumenceinten) og Vældegård (stuehuset opført 1926 efter brand).

Af Enceintegård er kun dette stuehus bevaret, og det er privatbolig. Uden at vide det går jeg ud fra at det lidt underlige navn stammer fra Vestenceinten, som Vestvolden dengang hed på denne strækning. Navnet kan anes midt på facaden.

 Lidt afsides fra gadekæret ligger Engbrydegård, Parcelgården (omtalt ved en tidligere tur til Vestskoven) og Kroghslyst (opført slutningen af 1700-tallet, Roskildevej 526. Købt af Københavns Kommune kort efter 1919, forpagtet). Desuden er der nogle få ældre huse omkring gadekæret, der ikke er så stort som det var engang.

Af de gamle gårde forekommer det mig at Engbrydegård stikker mest ud fra sine nuværende omgivelser. Den ligger i "Pipkvarteret", det folkelige ord for det parcelhusområde hvis veje har fuglenavne. Der står en gammel pumpe på gårdspladsen, nogle mælkejunger langs huset formentlig for at markere husenes forne funktioner.

Fra 1900 udviklede Glostrup sig lidt lige som Brønshøj. Men så var det slut med de hvasse hvissinger. Ifølge "Større danske landbrug" (1933) overvejede Hvissingegårds bestyrer (ejeren handelsgartner) at overgå fra 10 marks drift til frugttræer og gartneriprodukter. Som en langvarig flodbølge skyllede parcelhuse mod nord over markerne og efterlod de oven nævnte gårde som små øer midt i småhuskvarterne. Hvissinge landsby holdt stand til 1980'erne. I dag fremstår området Hvissinge som et parcelhuskvarter med enkelte etagebyggerier.

Nogen egentlig landsbystemning er der ikke omkring gadekæret. Det kunne nærmest være en hvilken som helst park med en lille dam. Der er dog enkelte undtagelser som dette lille hus.

Historien fra Mørkhøj gentager sig: Gårdene nedlægges, gartnerier kører et par årtier før udstykningen til parcelhuse former området til det vi kan se i dag. Ingen af gartnerierne er bevaret andet end i fotoer. Hvor tidligere tiders gårdmænd, gårdkarle og kvinder arbejdede, kan nutidens mennesker dyrke yoga, amatørteater, spise, få passet børn eller bare bo.

Her er et andet af de mindre huse omkring gadekæret.

I snart 50 år (siden 1963) har De Danske Pelsauktioner holdt til i Hvissinge trods protester fra dyreværnsforeninger. Den ligger ca. halvvejs ad Degnestien, der kun er for cykler og fodgængere. En egentlig plan kom i 1976: Hvissingeplanen.

Dette område er Hvissingetorv. Jo, der er en Spar, den obligatoriske kebab-take-away og vist nok også andre torvefunktioner. Men ellers er det præget af institutioner og boliger. På denne fredag er der ikke just torvestemning.

I 1990'erne blev området genstand for den nye trend: Byøkologi. 200 boliger blev opført i Hvissinge Vest syd for Vestskoven. Mellem Nordre Ringvej og Oxbjergvej. Så sent som i dette årti har de sidste større ubebyggede lommer måttet overgive sig.

Tæt på Vestskoven har nogle arkitekter fået lov til at slå fantasien løs. Hvad ligner det? Det vilde vesten? Det lille hus på prærien? Området er ikke helt uden charme, i den forstand at det rent arkitektonisk skiller sig ud fra resten af Hvissinge. Foto taget i retning mod det såkaldte Aktivitetsfelt mod område 1A. Husene kaldes Skovhuse.

I Glostrups kommuneplan 2003-2015 er Hvissinge Landsby omtalt som Område HB9. Leragergård er smidt ud af HB9 og tilhører HO9. Dog bedre end tre andre gamle Hvissinge-gårde som slet ikke er med i plantillægget. Sådan kan det gå. Hvad der vidner om Hvissinge landsby er hegn, træer og enkelte bygninger. Og det er kun tilladt at bygge i en etage. 

For alsidighedens skyld også lidt for bilisterne: Motorring 3 og dets møde med Jyllingevej. I horisonten til venstre Vestforbrænding og lidt til højre for midten Herlev Hospital. Til lykke med de fine faciliteter. Det tager 2 minutter at nå den afkørsel, som 4 kilomenter længere mod nord fører ned til Frederikssundvej. Tænk, jeg foretrækker at bruge de 40 minutter det tager til fods langs volden!

Bog: Hans-Henrik Rasmussen: Hvissinge – fra jernalder til nutid (2002).
Bog: J. J. Hansen: Større danske landbrug. Bd. 1. 1933.
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv: Nyt fra arkivet. Søg på Google.
Nyt fra Arkivet, 42/2006 om Hvissinge Øst, s. 5-12.
Nyt fra Arkivet, 38/2005 om Hvissingestien, s. 12-18.
Eksempel på slægtsside fra området.
Kommuneplan for Hvissinge Landsby. 2003-2015.
Passivhus familiebolig.