mandag den 15. oktober 2012

Regnvåd Mose

Ingen kan efter et kraftigt regnvejr være i tvivl om at Utterslev Mose vitterligt er en mose. Vandrestøvlerne nærmest klæber fast i mudderet hvis man bevæger sig uden for stierne. Selv på stierne sjapper det. Så regnvejr er et rigtig godt tidspunkt at opleve mosen som "mose". For den opmærksomme er det ikke overraskende et gul-brunt efterår (og det har intet med Krifa eller Dansk Folkeparti at gøre).

Det er ikke kameraet der er skyld i at farverne er lidt tågede. Det skyldes dels regnen, dels de lune og solfattige dage siden sommerferien.

Naturens regel er groft sagt at solfattige og lune dage giver disse farver, mens der skal frost og sol til at fremkalde de røde farver. Det har noget med biokemi at gøre. Og det passer ganske godt med hvordan bladene "falmer trindt om land". Hvis du skulle være så heldig at se nogle røde blade, så er der sikkert også en forklaring på den undtagelse.

Billedet viser sådan lidt i en nøddeskal Brønshøj: I forgrunden fodboldbaner ved mosen, bag dem trykker villakvarterne sig ind bag ved havernes træer, og helt bagest rejser Bellahøjhusene sig på Bellahøj og Annabjerg. Stemningen? Jo, den er jo rigtig grå. Grå himmel, smådrypperi, og noget diset. Det hele flyder nærmest i et.

Fra Utterslev mose har man også mulighed for på afstand at se Brønshøj og Husum. Forstadsbebyggelserne som vist nok var for Københavns befolkning i 1950'erne hvad Brøndby blev i 1970'erne. Med motionsbølgen er der imidlertid også sket noget i mosen. Stierne er blevet strømlinet til de utallige motionsløbere, hundeluftere mv. Og det seneste skud på stammen er værn om naturen!

Fugleobservationstårnet har to etager. Den øverste er ikke overdækket, og der er siddepladser til omkring 20 personer. Graffitimalere er også nået herud.

Jeg bemærker to nye tiltage: Der er blevet bygget fugleobservationstårne og oprettet et bilaug som har nogle bistader ret tæt på stierne: Utterslev Mose Bilaug. Fra tårnet er der udsigt over mosen, bl.a. til en lille kunstig ø (en yngleø?), som kommunen formentlig har anbragt der til glæde for beskuerne. Og til mosen i øvrigt.

Der er ingen bier at se, men det er sikkert også for koldt. Det er ikke så sært hvis du ikke har opdaget det før. Det blev stiftet i marts 2012. Et billede taget for 3½ måned siden viser hvordan der så ud.

Lauget har en side på Facebook, hvor der er mange nyere billeder som vidner om at der er gang i aktiviteterne i sommerperioden. Og om at de små kræ formerer sig.

Det er ironisk at dette et af Københavns mest idylliske steder er anlagt tæt på noget af det mest krigeriske man kan forestille sig: Det enorme voldanlæg med tilhørende forter og batterier. Og at det netop er disse militære anlæg som har sikret rekreative områder. Kanonerne er dog skiftet ud med overbegroede volde, hvor fugle på træk eller til overvintring kan finde masser af føde.

De saftige bær skal nok finde aftagere senere på året, når frosten og kulden sætter ind. Her skinner de stadig med regnen dryppende.

Man skal nok lade være med at spekulere på hvordan krigsfolket havde forestillet sig at kunne holde krudtet tørt i det ekstremt fugtige klima. Og så dybt nede under jordoverfladen. Men det havde de sikkert også råd for, de gamle krigskarle.

Bort set fra en Låsby Svendsen-type, der sikkert kunne udleje dem som luksuslejligheder, er der ikke meget attraktivt ved at krybe ned under jorden i de gamle krudtkamre, eller hvad de nu ellers blev brugt til.  Døren står pivåben. Måske er der en hjemløs eller andre som holder til dernede.

Det er i hvert fald nemt at forestille sig en stakkels fjende bevæge sig op ad volden. Selv uden frost og is er de smattede og glatte, og uden kraftige støvler kan man nemt havne i voldgraven.