søndag den 8. januar 2017

Vestvolden - Den Dækkede Vej

Den Dækkede Vej er den beskyttede vej som løber på "indersiden" af fjendesiden. En god vandresti som fotoer desværre vanskeligt kan yde retfærdighed


Oskarslyst? I dag hedder stedet Marinegården. Men på den oprindelige kort over volden lå præcis samme sted en gård der hed Oskarslyst med præcis samme tre længer, ved siden af Fattiggården. Voldpunkt VIII ved Parkvej. Ifølge ejendomsregistret er den ældste bygning på Sognevej 35 fra 1937.

Den dækkede vej er en vej eller sti som forløber i mandshøjde (2½ m) under toppen (glaciset) af fjendesiden af Vestvolden næsten hele vejen fra Utterslev Mose til Gl. Køge Landevej. ("Bedækket" er et gammelt udtryk om Københavns gamle vold, mens man om Vestvolden mest bruger "dækket"). Formålet var selvfølgelig at blive brugt af soldaterne. Men også at opsamle den jord som måtte blive flyttet når fjendtlige granater ramte volden, så jorden ikke havnede i voldgraven og fyldte den op. Dette kunne i værste fald betyde at vandet hhv skabte oversvømmelse og tørlægning af voldgraven.

Den dækkede vej starter meget brat ved Gammel Køge Landevej. På fotoet ses hvorfor: Til venstre er voldpunkt I med Køgevej til venstre uden for billedet. Midt i billedet gemmer der sig en kaponier og i det fjerne geværkaponieren i voldpunkt 0. Landområdet til højre i billedet eksisterede ikke da volden blev opført. Det var vand. Så fotoet er i virkeligheden snyd: Det er taget midt ude i det dder engang var vand.

Nogen fornøjelse kan det ikke have været at stå der, for man var udsat for ved et uheld at blive plaffet ned af egne styrker fra ryggen. Bortset fra enkelte meget små betonmagasiner er fjendesiden af volden udelukkende bygget af jord. Den byder således ikke som vennesiden på en mangfoldighed af voldanlæg, betonkonstruktioner, magasiner osv. Til gengæld er stien især om sommeren præget af masser af grønt, af fugle- og dyreliv så man næsten kunne fristes til at tro at man var i skoven - var dette ikke for den særdeles påtrængende larm fra Motorring 3. Der er stort set kun tre forskellige slags anlæg:

Et typisk billede af Den Dækkede Vej, her umiddelbart nord for Roskildevej. Til venstre uden for billedet voldgraven. Som det ses er vejen ret ensformig, næsten snorlige for at soldaterne hurtigt kunne rykke fra et sted til et andet. For hvert voldpunkt førte en kommunikationsbro over på vennesiden og til en kaponier.

Den Dækkede Vej

dækker stort set hele den nævnte strækning, når bortses fra en ca. 2 km lang strækning mellem dæmningsbroen ved Voldpunkt XVII syd for Slotsherrenvej og til Husum Station, voldpunkt XX. Her løber stien helt frit oven på dæmningen. sine steder faktisk næsten i niveau med vandet i voldgraven. Men man regnede åbenbart ikke med at fjenden ville angribe ind over Kagsmosen eller området syd for.

Man kan diskutere om dette er en dækket vej: Syd og nord for Slotsherrensvej er volden så lav at vejen forløber på voldkronen næsten helt nede ved vandlinjen, eller til nød som her lidt syd for Slotsherrensvej, forsynet med en meget lav beskyttende vold hvor man da vist skal ligge ned for ikke at blive skudt.

Som nævnt forløber stien i en bestemt højde under toppen af volden, og da volden har varierende højde, betyder det at der er vekslende afstand ned til voldgraven. Strækningen i Rødovre er den højeste, mens den i Hvidovre og Brøndby forløber noget lavere. Det er en udmærket sti, når bortset fra strækningen syd for s-togslinjen til Køge. Her er terrænet noget uigennemtrængeligt.

Her har jeg forsøgt at indfange et voldanlæg: Til venstre forsvinder stien ned mod kommunikationsbroen, til højre den ydre ringvold, og i midten kernevolden. Jo, det er svært at se. Især om sommeren når det hele er tilgroet. Voldpunkt XII, overfor dobbeltkaponieren.

Voldanlæggene ved voldpunkterne

Ved hver af kaponierernes "åbne" ender er der anlagt halvmåneformede voldanlæg. Her er der stier ned til voldgraven og kommunikationsbroerne, altså de lave, midlertidige broer som hurtigt kunne sættes op og pilles ned igen i krigssituationer. Enkelte af disse kommunikationsbroer er blevet restaureret og forsynet med gitre. Men de fleste er forsvundet fuldstændigt. Et enkelte sted kan man dog stadig se rester af de betonfundamenter som broernes ender skulle fastgøres til. Ellers er der kun stierne som markerer hvor de skulle være. Som et kuriosum er jernbanebroen for København-Ringstedbanen anlagt præcis hvor der engang var en sådan bro.

Her ses den bedst bevarede af bunkerne umiddelbart overfor kommunikationsbroen. De findes ikke alle steder, og de resterende bunkere er begravet i jord, grene og byggeaffald. Voldpunkt VII lidt nord for Holbækmotorvejen..

Ud for hver kommunikationsbro var der enten anlagt et betonmagasin eller anlagt skyttegrave. Oppe i terræn altså så voldene med en kerne af vold. Det er meget svært at danne sig et indtryk af disse anlæg, for alle som en er de groet til med træer og buske. Intet steds har man som på vennesiden af volden ryddet et område så man kan se profilen af volden. De er derfor umulige at afbilde på fotoer. Man må selv tage en runde.

Hvad denne bunker har været brugt til, er uvist. Også om den er en oprindelig konstruktion. Det oprindelige kort over volden giver ingen forklaring. Bunkeren befinder sig sammen med en snes skyttegrave med platforme ved voldpunkt VIII nord for Parkvej. Der er et udluftningsrør øverst på volden. (EDIT 25. april 2017. Af Ole Jensen der har studeret Vestvolden i årtier, har jeg fået at vide at den er beregnet til beregnet til en acetylenprojektør.).

Forstærkninger ved strategiske punkter

Ind i volden er der enkelte steder på strategiske punkter gravet skyttegrave til troppeansamlinger. Det gælder ved de dengang kendte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Jyllingevej, Roskildevej osv. Men et specielt anlæg findes nord for Parkvej. Her ser det ud som om der også er lavet platforme til tungere, måske endda rullende skyts.

Den viste bunker ligger i et område med en halv snes skyttegrave som den viste (hvis man ellers kan skimte den). Skyttegraven har en platform.

Endvidere må man vel retfærdigvis også nævne specielle anlæg som Harrestrup Ås underføring af Vestvolden. Overløbsristen i voldgraven angiver det sted hvor Harrestrup Å løber under Vestvolden.

Harrestrup Ås underføring under Vestvolden. Jeg ved ikke om anlægget er det oprindelige. Man kan tydeligt høre vandet fra voldgraven plaske ned i åen inde i tunnelen gennem overløbet. 


Turen var et led i udfærdigelse af et kort over Vestvolden. Med dagens optagelser skulle de sidste være i hus, og de vil blive sat ind på kortet ved førstgivne lejlighed.

mandag den 2. januar 2017

Gundsømagle: Gravhøje, skov, sø, gårde - og høj blå himmel

En skov uden træer, masser af gravhøje, fredet sø og flotte gårde på årets første solskinsdag


Petersborg syd for Stenløse får stå for dagens typiske landbrugsbillede. Med høj, blå himmel, frost og kun lidt vind. Perfekt travevejr. Mod slutningen hvor trætheden meldte sig, blæste det dog lidt op, og det rev i kinder og ører.

Gulddysse Skov

Det tager ingen tid at fælde en skov. Men det tager årtier for en skov at gro op, og århundreder før dyre- og plantelivet har etableret sig igen. Her 16 år efter at de første træer blev plantet i det der engang skal blive den 220 ha. store statsskov Gulddysse Skov nord for Gundsømagle, er der ikke meget skov over det. Ikke kun pga. at staten kun har købt omkring halvdelen af arealet, men også fordi træer nu engang tager tid. Da det desuden er op til lodsejerne hvornår de vil sælge, ligger de arealer der allerede er sået, i små klatter. En pænt stor strimmel mod syd, en mindre strimmel mod nord og en diminuitiv klat mod sydøst.

Gulddysse Skov. Man kan godt se skoven for bare træer - for der er ikke ret mange lige her, og de der er, er ikke ret høje. Set mod nord fra bakken nord for Gundsømagle gennem det område som stadig er privat ejet. Morgendisen hænger lidt endnu, det er koldt og frostklart, men vindstille og en vidunderlig stemning på toppen af bakken.

Skove er med til at sikre at grundvandet ikke bliver forurenet med de sprøjtegifte som landmænd hvert år pøser ud over markerne og som allerede har ødelagt stribevis af vandboringer overalt i Danmark. Udover naturligvis også at de er væresteder for et utal af dyr, insekter og planter. Men disse kommer ikke bare sådan lige tilbage. Der vil gå mange år, mange generationer før man kan se resultaterne af skovrejsningen.

Gravhøjene ligger som perler på en snor langs Hejnstrupvej, og på begge sider. Ofte på et højt punkt hvorfra der er en god udsigt over Roskilde Fjord.

Gravhøje og gårde

Syd for Gundsømagle langs Hejnstrupvej ligger der en halv snes gravhøje. Udsigten er også fin, som de ligger der mestendels øverst på en bakke med udsigt bl.a. til Roskilde Fjord. Hvordan omgivelser var da de blev opført for tusinder af år siden kan man kun gisne om. I dag har markerne indtaget området sammen med landbruget. Og de pløjer helt op til foden af højene og har gjort det i århundreder.

Jo, der er skam dyr på markerne langs Hejnstrupvej. Overraskende mange endda. Her er det køer, men andre steder er der heste og får.

Gårdene - store gårde - ligger tæt. I Tågerup og Østrup oven i købet så tæt at der er tale om små landsbyer. Desuden er de fleste godt holdt i stand. Men om de stadig bruges til landbrug, er måske ikke sikkert. I hvert fald har mange heste, rideskoler. Andre er indrettet til private firmaer. Og atter andre til almindelige beboelsesejendomme. På denne tid af året (og måske også på andre, hvem ved), er der ret dødt. Man ser få mennesker og sågar meget få biler. Landeveje som Hejnstrupvej, Hesteholm, Ellevej og Kirkerupvej er i virkeligheden fortrinlige til vandrere, man har dem næsten helt for sig selv.

Søgård nordvest for Kirkerup Kirke ligner nærmest en hel lille herregård. Ellers er det tydeligt at landsbyen ikke har ændret størrelse væsentligt i flere hundrede år. Men de har altså en kirke, en meget stor en endda med nogle seværdige kalkmalerier, siges det! (Der var låst i dag).

At der har været mere liv engang, vidner Østrup Gl. Skole (1900) om. Den minder os om en tid hvor befolkningseksplosionen var stor og der var lokale skoler i Tågerup, Østrup, Gundsølille. Kun Roskilde Lilleskole i Tågerup er tilbage. Og i det hele taget ser man ikke mennesker mange steder sådan en ganske almindelig januar-mandag. Huse og gårde har fået en anden funktion end den de blev bygget til engang.

Gundsømagle Sø. Man kan også opfatte den som en voldsom bred strækning på Hove Å der løber gennem søen.

Gundsømagle Sø

Næsten 4 kilometer langt og i gennemsnit vel 500 bredt ligger naturreservatet vest for Gundsømagle Sø. Her får dyrene lov til at være i fred, bort set fra i søens østlige ende hvor der er to fugletårne og en plankebro langs bredden. Informationstavlerne lokker ellers med at der skulle kunne observeres mange sjældne fugle i området. Men jeg nøjes med at lytte til dem.

Området omkring det østligste og højeste fugletårn illustrerer meget godt hvordan det ser ud med plankebroen gennem ellesumpen. En helt enestående oplevelse, og overraskende især på denne tid af året hvor udsigten ikke hæmmes af beplantning.

Helt mod øst i ellesumpene er den dog efterhånden blevet så pilrådden at det nu er forbudt at gå på den. Det var den allerede i august 2013, da jeg gennemtravede området, men dengang var det altså stadig tilladt at bruge den. Der ligger adskillige store fugleflokke i vandet, men så langt ude at man ikke kan identificere hvad det er for fugle uden en kraftig kikkert. Til gengæld kan man høre en liflig symfoni af fuglekvidder, rappen, hvæsen og skræppen.

Et kik ud over Gundsømagle Sø østligste del. Man kan se at søen fortsætter i et engområde helt op til Engtoften og Østrup (udenfor billedet).


Østrup Gl. Skole ligger idyllisk og fint istandsat i vejkrydset i Østrup. Den er vist privatbolig nu. Børn har der ikke været i årtier.

Tilbage i den varme stue igen er det nu blevet mørkt, men hvor dejligt er det ikke at have fået gennemluftet lungerne og højt til himlen i denne grå og triste vintertid.

Ruten

Gundsømagle. Gulddysseskoven til Gulddyssegård. Hejntrupvej. Tågerup. Kirkerup. Østrup. Ellevej. Stenløse. I alt ca. 20 km

onsdag den 21. december 2016

Herlev

Årets korteste dag. Året er blevet gammelt, men Herlev er historisk set ung. Mod øst afgrænset af Kagsåen, mod nord af Tibberup Å og mod syd af Sømose Å

 

Centrum af Herlev Landsby lå her ved gadekæret. Kirkens ældste dele er fra 1400-tallet, det gule er Hjulmandens Hus (1814) og et hvidt hus (1924). Men ellers er gårdene der lå rundt om kirken, forsvundet og markerne bebygget.

Herlev af i dag er historisk set ung. Mod øst afgrænset af Kagsåen, mod nord af Tibberup Å og mod syd af Sømose Å. Herlev af i dag er uigenkendelig fra Herlev for 50 år siden. Og for 100 år siden var den endda så lille at den indtil 1909 hørte under Gladsaxe Kommune. Der er produceret en film på YouTube som (hvis man ellers kan holde speaken ud) viser hvordan kommunen så ud i midten af forrige århundrede: Livet på gårdene - enkelte ser noget forfaldne ud, menneskene, Herløv Kro og dens have, hestevogne. Og begyndelsen til nutidens Herlev. Arealmæssigt Danmarks tredjemindste kommune (ca. 12 km2), men den 20. mindste hvad angår indbyggertal (o 28.000 indbyggere). For med 2.300 indbyggere pr km2 er Herlev befolket betydeligt over landsgennemsnittet..

Herlev Station er en af de oprindelige stationer på Frederikssundbanen fra 1879 og det første vidnesbyrd om urbaniseringen. Den blev placeret ca. 500 meter syd for Herlev Landsby og fortrinsvis beregnet på godstransport. Men stationsby blev Herlev aldrig. Der skulle gå yderligere 70 år som landbrugsområde.

Det er rimelig enkelt at se hvor gammelt byggeriet er i Herlev. Fra de "helt gamle dage" er der stort set intet andet tilbage end kirken, Hjulmandens hus og Herlev Kro (omkring 1863) i bymidten. Gårdene lever videre i navnene, fx i byggeriet Herlevgård som er opkaldt efter gården af samme navn som lå der før. Fra de knap så gamle dage er der stadig et par gårde: Bakkegård, Klausdalsbro, Kildegården m.fl., og de ligger alle nord for Herlev bymidte. Gammel Klausdalsbrovej har enkelte og spredte ældre bygninger som dog helt drukner i alt parcelhus- og rækkehusbyggeriet. Stationen (1879) medførte ikke rigtig nogen udvikling som stationsby.

Bakkegården er som gårdene er flest i Herlev. Den halve snes som stadig er tilbage. Der er garanteret ingen vagabonder på Bakkegården. Og oplysninger om gården er heller ikke lige til at finde.

I 1906 var Herlev dog vokset så meget at der kom en skole, Herløv Kommuneskole. Udvidet 1931 og 1950 (gymnastiksalen). Så gik det også stærkt: Engskolen måtte opføres som en midlertidig skole, og den eksisterer stadig!

Højbjerggård blev opført ca. 1 km vest for Herlev midt ude på landet, med marker så vidt man kunne se. Sådan er det ikke længere. Nu ligger bygningen omkranset af Herlev Gymnasium og parcelhuse.

Vildfarne Børn

I 1916 fik Herlev landsby og gårdene selskab af en statelig bygning, Højbjerggård som på en stilfærdig måde fortæller en 100 årig historie om sociale problemer i Danmark. Bygningen opført for Kirkelig Forening for Vildfarne Børns Redning. "Vildfarne" betød kriminelle, for den kriminelle lavalder var dengang 10 år, og det var måske lige i overkanten at anbringe sådanne i Vestre Fængsel hvor behandlingen var rå. Fra 1948 skiftede stedet funktion til at resocialisere unge piger. Og foreningen skiftede navn til Kristelig Forening for Børneforsorg. Ældre husker mest stedet som "pigehjemmet". Unge piger fik det bedre. Så i stedet blev det specialhjem for narkomaner 1969-1977. Herlev Kommune var i mellemtiden vokset rundt om hjemmet og overtog det i 1977 hvorefter man oprettede et voksenuddannelsescenter. Herlev Ungdomsskole flyttede ind i 2002.

Hvis huse kunne tale, ville Herlev Bygade 41 fra 1920 have adskilligt at fortælle. Her har været købmand, tøjforretninger, restaurant mm. Huset lå oprindeligt mellem to små stråtækte bindingsværkshuse.

Så gik det stærkt!

Indtil 2. verdenskrig kunne man stadig opleve blomsterflor i vejgrøfterne i Herlev der mest bestod af gårde. Men i 1935 indvarsledes bilismens komme ved at Frederikssundsvej blev udlignet og nu ikke længere gik gennem byen, dvs. nuværende Herlev Bygade. Blomsterfloret skulle der snart sættes en stopper for. I starten af 1950'erne var Herlev bebygget på begge sider af Herlev Bygade i ca. 500 meter. I Herlev Bygade 41 huserede Købmand Balle. Men der er også blevet handlet fisk, herretøj, sportstøj og restauration i huset. Og sådan er der så meget: Hvor Nykredit bank ligger, lå engang Herlev Bank. Taxa Harald, Chr. Godtfredsens Lillebil, Herlev Taxa, de er forsvundet. til gengæld holder der en park af biler med Chicago Roasthouses logo ved Frederikssundsvej.

Toggangen (Herløv Stationspark) mellem stationen og Herlev Bygade er et tidligt eksempel på urbanisering. Bebyggelsen er fra 1943, oprindelig lejeboliger, siden 1974 andelsboliger

Det startede først da der kom s-tog og med Herlevhuse og højhusbyggeriet Toftegård ved stationen i 1950 under Socialdemokratiet. Dengang forudså man ikke bilismens indtog, og husene på Toggangen (dengang Stationsvej) var ikke gearet til den tunge trafik. I dag er vejen lukket af samme grund da husene ikke kunne tåle det. På Stationsvej kom endnu en købmand. Da telefonselskabet KTAS rykkede ind på Herlev Hovedgade i 1955, var HE optaget (af Hellerup), og Herlev fik i stedet Yrsa.

I 1954 flyttede Herlev rådhus på grund af ekstrem pladsmangel ud af kammerrådens ejendom til det nye rådhus, sammen med posthuset. Det blev for trangt så der måtte opføres et nyt rådhus. Til gengæld forfaldt postfunktionen, og huset står nu til nedrivning.

De konservative stod for parcelhusbyggeri op gennem 1960'erne. Og for 50 år siden spillede the Who i byen! Sideløbende med boligerne blev erhvervskvarteret Mileparken anlagt. Da kommunen igen blev socialdemokratisk, blev byggeriet sådan et kompromis mellem parcelhuse og etagebyggeri, nemlig hvad man vist kalder tæt-lav-bebyggelse. Altså små rækkehuse, dobbelthuse og parcelhuse. Indtil alt i 1980'erne var bebygget med Hedelyngen som prop. Den nordligste del af Herlev rummer dog stadig fredede, grønne områder som Fedtmosen og Smørmosen som er behandlet adskillige gange på denne weblog. I dette område finder man også det tætteste man kan komme på store villaer, nemlig helt mod nordvest, tæt på Furesø Kommune.

Herlev Eagles? Snarere DFDS. For uden penge, ingen ishockey. Og det er pengene der bestemmer hvad der skal stå på bygningen.

Natur og sport

Herlev har masser af sportsanlæg og -haller. Det er som om man instinktivt fornemmede at det frie rum, naturen, markerne osv. skulle erstattes af et eller andet. Og det blev så sportshaller. Der er næppe noget sted i Herlev hvor der er mere end 1 km til nærmeste hal eller anlæg. De fleste er lokalkendte, men et enkelt er dog måske landskendt, nemlig Herlev Skøjtehal, hjemmebane for Herlev Eagles siden 1968. Og godt nok vejer Eagles-flaget, men på bygningen står der DFDS Seaways Areana.

Så kan det ikke blive mere Herlev! Indkøbscentret med diverse byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej med Herlev Hospital som en grå eminence i baggrunden. Og biler, masser af biler og parkeringspladser. Godt nok blev Herlev engang kaldt barnevognenes by, men i dag er barnevognene blevet forkortet til bare -vognene.

Skoler er der en del af, men udover Sygeplejerskeuddannelsen ikke så meget videregående uddannelse. Herlev Gymnasium og HF blev etableret som forsøgsgymnasium under navnet Herlev Statsskole i 1974. I 1986 ændredes navnet til Herlev Gymnasium. Herlev Hospital kom til 1965-1977 (2005 hvis man kræver ibrugtagning).

Herlev Hospital rager 120 meter i luften og kan dermed illustrere højden af de fleste store danske bakker på en meget konkret måde. Hospitalet må vel siges at være en slags vartegn for Herlev med mange rekorder med delte meninger om hvor ærefuldt det er.

Det er svært at udpege et vartegn for Herlev. Vandtårnet var det vel engang, indtil Herlev Hospital, kom til i 1976, og det kan prale med at være Danmarks højeste bygning på 120 m. Men det typiske Herlev er de diskrete parcelhusveje, rækkehusene. Ordnede og regulerede små enheder hvor indkøb står i centrum. Hvor går man ud for at more sig en fredag eller lørdag aften? Formentlig bliver det som oftest en aften foran flimmerkassen.

Der er så meget andet i Herlev, men det er tidligere grundigt behandlet: erhvervskvarteret Mileparken, kolonihaverne, Herlevhuse, halvtredserbyggerier, Smørmosen og Fedtmosen.

Mens Herlev Bymidtes mindre butikker kører mindre godt, går det strygende for BIG efter amerikansk, enkelt koncept: Et trefløjet butikskvarter i beton med en kæmpeparkeringsplads i midten.

Der bygges nu ikke så meget mere i Herlev. Af større byggerier kunne jeg kun spotte et område nord for Gammel Klausdalsbrovej. Men til gengæld rives der så ned og bygges nyt. Seneste større projekt er fra 2016: BIG. Efter amerikansk koncept. Færre, men større bygninger. Og Herlev Bymidte står over for en gennemgribende renovering i 2018.

Bare Herlev! Et typisk scenarie fra Herlev. Små parcelhuse, eventuelt rækkehuse, i et eller to plan. Grus, asfalt, mursten, parkering.

Man kan selvfølgelig gå på biblioteket for mere litteratur om Herlev. Jeg har nu holdt mig til lokalarkivets Facebookside.