Ravnsholt, Sønderskov og Stavnsholtkilen

Mellem Allerød og Farum ligger fredningerne Stavnsholtkilen og Allerød Sø-Kattehale Mose, forbundet med Sønderskov

 

"Der var så dejligt ude på landet", starter H. C. Andersens eventyr, "Den grimme ælling".  Og det kunne jo fx være her, selv om det er tidligt forår og ikke høst som i eventyret. Stavnsholt, med Kærgården på den anden side af gadekæret. Her ligger også Brudegård Museum.

Læsere af Vandringsløse Tidende vil vide at der ikke er "så dejligt ude på landet" som det måske engang var. Hvis der da ellers overhovedet nogensinde har været så dejligt ude på landet (jeg mindes ikke at det var i min barndom i Morten Korch-filmenes tid i 1950'erne), så nu til dags skal man lede efter det i afgrænsede små fredede enklaver. To af sådanne er Vandringsløse Tidende taget ud for at tage et kik på. For der findes 2 af slagsen mellem Allerød og Farum i form af fredninger: Allerød Sø-Kattehale Mose og Stavnsholtkilen, med den idylliske lille landsbyenklave Stavnsholt helt mod syd. Man kan stort set følge Nordsjællandsruten hele vejen.

Fra Karen Sofies Høj mellem Allerød Sø og Kattehale Mose har man denne udsigt mod syd over mosen. Højen ser meget naturlig ud med en "gravhøj" på toppen, men det er en illusion: Det er en bakke lavet af jord man fjernede for at komme til at kunne grave ler op til teglværkerne i området. Og Karin Sofie var teglværksejerens datter.

Området er beskrevet i en folder fra Naturstyrelsen/Miljø- og Fødevareministeriet med kort til. Her er også aftegnet en vandresti. Stien omfatter hele statsskoven, men jeg nøjedes med at gå gennem det fredede område mod øst. Så jeg nåede ikke børnenaturcentret Vestre Hus og skovsøen, kærestetræet Rævebøgen der er over 200 år gammelt, Rævemosen der om foråret skulle være dækket af kærmysse, Mørkebakke en flad lerbakke, som isen efterlod i dødislandskabet, Lerbjerg og Kratbjerg, den nedrevne Cobrahytte opkaldt efter Cobramalerne (bl.a.Asger Jorn og Carl Henning Pedersen). Men der skulle stadig være lidt mursten fra huset, et dørtrin og en brønd.

Man bør absolut tage afstikkeren til Blovstrød Teglværk og Blovstrødbanen. Om sommeren kan man endda få en tur med den gamle smalsporsbane. Teglværket er den gule bygning til venstre, de røde i højre side af fotoet er remiser mm for toget. Der er desuden "opstaldet" en del grej fra jernbanen bag teglværket, skulle jeg hilse og sig til jernbaneentusiaster. Til de sidste har jeg uploadet en del fotoer på Flickr.

Blovstrød Teglværk og -bane

Til gengæld gik jeg en omvej omkring Blovstrød Teglværk hvor der stadig holdes liv i Blovstrødbanen for turister. Det er en smalsporsbane som oprindelig kørte ler til teglværket. Sporet ender brat ved den lille station Oskar Jensens Bro nedenfor Karen Sofies Høj. Men den bruges vist ikke længere. Stationen er på den anden side af s-togsporet hvor også Blovstrød Teglværk befinder sig. Her er bevaret meget fra det gamle teglværksmiljø: Selve teglværket fra 1897 (det står der på gavlen), teglværksstationen med remiser, hvad der formentlig har været boliger for teglværksejeren og arbejderne, pottemageriet med tre teglværksovne og snedkeriet.

Den store bygning der kigger op bag de to små står der 1893 på i gavlen. Nu ser det meget idyllisk ud. Gad vide hvordan det var at bo i da teglværket var i funktion. 

Blovstrød Banen hørte til Blovstrød Teglværk, som blev grundlagt omkring 1860, og var i sin storhedstid i årene omkring 1920-30 et af Nordeuropas største. Sporet gik bl.a. til Allerød Sø, senere forlænget mod syd til Tivoli huse og Vassingerød. I 1966 blev transporterne overtaget af lastbiler. Efter sigende skulle der også findes rester af de gamle tipvognsspor i Ravnsholt Skov og Sønderskov i form af en sti, der skærer sig snorlige gennem landskabet, men nogle steder kan man også se de gamle sveller. Dem skal man nu kigge godt efter. Og jeg er ret sikker på at det ikke er på Nordsjællandsstien. Men et sted i Sønderskov skærer der noget over stien som godt kunne minde om et gammelt jernbanespor.

Tipvognssporet? Jeg ved det ikke, bare et gæt. Det krydser Tivolivej i Sønderskovs østlige del, nord-sydgående. Og fortsætter på den anden side af stien.

Blovstrød Teglværk fortæller noget om områdets historie: Det hele er opstået som følge af 1800-tallets intensive råstofudnyttelse, Frederiksholm, Blovstrød og Allerød Teglværkers udgravning af ler og tørv (til brændsel i teglovnene). Allerød Sø blev fx drænet. Teglproduktionen sluttede omkring 2. verdenskrig. Blovstrød Teglværk lukkede dog først i 1982. Tilbage blev gravehuller, vandhuller og søer. Mange er nu groet til. De mange vandhuller og småsøer gjorde det så ubrugeligt til landbrug. Det landbrug der var, ophørte omkring 1970. I 1984 blev der påbegyndt en forsigtig landskabspleje i området

Kattehale Mose - næsten i midten af den. Det er også i dette område at der er et par shelters. Informationsplancher fortæller om den meget sjældne stor kærguldsmed som er fredet i hele Europa, og en stor sjældenhed. Men der er også mere almindelige dyr.

Allerød Sø og Kattehale Mose og Sønderskov

Kattehale Mose blev fredet i 1943, mens Allerød Sø først er kommet til i 2008. Det kan man godt se: Mens området omkring Allerød Sø stadig mere ligner en park, så har Kattehale Mose helt anderledes "vildt" udseende. Fredningen byder på græssende køer, enge, søer, tørvemoser, græsmarker og krat.

Sønderskov set fra Kattehalevej mod syd. Fotoer kan ikke gengive lyd, men i dette tilfælde ville det have været en god ting. Fuglefløjt, fred og ro.

Sønderskov er ikke fredet, og heller ikke særlig stor. Den forbinder de to fredede område på dagens tur. Og hvilken forbindelse! Lidt over en kilometer af ruten går gennem her. Men oplevelser er intense. Moseområdet midt i skoven er genskabt, og de gule iris er på vej op, de blomstrer i juni. Der skulle også være kærmysse og kæruld, men dem så jeg nu ikke noget til. Rådyr holder væksten nede i de åbne vådområder.

Rådyrene laver naturpleje. Og sandelig om jeg ikke overraskede et. Den stod ganske få meter væk, men stak af inden jeg nåede spontant at trykke på aftrækkeren.

Stavnsholtkilen

Syd for Sønderskov kommer man ud i det åbne område som er fredet, kik med på Fredninger.dk og dette kort. Baggrunden for en fredningen var at sikre åbne arealer mellem byerne Farum og Birkerød, "således at den landskabelige sammenhæng fra Furesøen til Sjælsø og de store skovområder mod nord og vest bibeholdes og styrkes". Offentligheden skal også have adgang til Furesøens nordlige bred. Meningen er at kunne opleve det varierede landskab i området og at sikre og udvikle natur- og landskabsværdierne. Landskabet er et bakket morænelandskab og består for størstedelen af åbne landbrugsarealer og det er karakteristisk ved omkring 200 småsøer og vandhuller.

Udsigt fra vest mod øst over det fredede område, omtrent fra Nordtoftdal. Udsigten er ikke typisk for det område jeg gik igennem. Men det er lidt kedeligt at vise fotoer af bare marker eller kæmpeområder med græs

Den nordlige del af fredningen er noget præget af hestehold. Langs Høveltevej er der mod vest udsigt til en enorm rideskole og anlægsgartneriet Lykkens Have. Men mange af gårdene synes også at have slået sig på heste. Området mod nord med gårdene Fuglsang, Bigården og Nordtoftgård ad Høveltevej og Stavnsholt Gydevej er desuden præget af enorme opdyrkede marker, hvilket gør turen lidt ensformig.

Området syd for Duemosegård. Området ser nu mest ud som den bare mark i forgrunden til venstre.

Her nærmer man sig Hillerødmotorvejen og Bistrupvej, og det kan høres. Der er en konstant høj susen fra trafikken hele vejen ned til Stavnsholt. Så måske skulle jeg i stedet have valgt den mere østlige rute tæt på golfbanen. Denne sydlige del af Stavnsholtkilen rummer den østlige del af jorderne til Stavnsholt landsby.

Moderne svinebrug ved Solhøjgård i Stavnsholt. Svinene ser ud til at trives. En anden til højre uden for billedet ligger magelig henslængt på siden.

Stavnholt landsby er et kapitel for sig. På denne solskinsforårsdag er der gang i skolelandbruget nord for landsbyen. En gruppe børn er ved at så et eller andet. Museet er ikke åbent. Men der er en bænk udenfor hvor man kan slå sig ned og nyde udsigten til Kærgården, se det første foto i dette indslag. Så går det vestpå gennem det moderne Farum med skoler, Arenaen, bycenter og talrige institutioner. Men det er en helt anden historie.

Øxenholm lidt nord for Sønderskov er et passende afskedsfoto i dette indslag. Her boede (eller de bor der måske stadig) Aqua-parret Søren Rasted og Lene Nystrøm. I 2006 kostede det dem 28 mio kroner. Så det er jo en slat.

Alt igen tørt på Vestfronten

Efter vinteren store oversvømmelser er det blevet mere normalt, i hvert fald fra Voldpunkt 13 til Voldpunkt 19

Gitterbroen syd for Jyllingevej (voldpunkt 15). Nogle grønne aflejringer på jerngitteret antyder hvor højt vandet stod i januar, og sammenlign med dette foto for at se hvordan det da så ud. Bemærk også hvordan man har lavet "dunkelskov" på den anden side. Kratten er blevet fjernet, og får afgræsser nu området for at forhindre at det vokser op igen.

Før-og-efter-fotoer

Oversat til normaldansk er Voldpunkt 13 ud for Rødovre Parkvej hvor Batteritogsmagasinet ligger og Voldpunkt 19 ved Islevhusvej. Omkring årsskiftet var store dele af denne strækning af Vestvolden oversvømmet, se Vandringsløse Tidende fra fredag den 1. januar 2016 og søndag den 3. januar 2016. Jeg var derfor spændt på at se om der var sket varige ødelæggelser.

Vandstanden er nu så lav at vandet løber mod nord, dvs. mod Utterslev Mose. Men i januar stod vandet helt oppe ved kanten af kørebanen og broen var spærret, som det fremgår af dette foto fra januar 2016. Dengang kunne man ikke engang se vandstandsmåleren i voldgraven.

Men så vidt jeg kan skønne ser det ikke ud til at være sket det store. Der er også blevet fjernet nogle af de mange træer som var væltet ned i voldgraven. Men der ligger stadig en del og venter på at blive fjernet. Vandet ser dog ud til at have fået frit løb igen og vandstanden er faldet betydeligt. Til "normale" tilstande - i det omfang man kan snakke om noget sådant. Der er stadig afmærkninger af hvor højt vandet stod. Men det gror formentlig hurtig til igen. Det er værre med gulvene i bunkerne.

Skovning åbenbarer

Beroliget over at vandet er sunket og der formentlig er nogen som allerede har kigget på om der skulle være sket skader på broer og bunkere, kan man så i stedet studere de mange andre anlæg ved Vestvolden, og tidspunktet er det rette, for træer og buske er endnu ikke sprunget ud.

Voldsiderne ligger lidt bare hen efter at krattet er blevet skåret ned til benet og der nu kun er spredt træbeplantning. Men lur mig om det ikke meget snart vokser til igen. Her er det voldpunkt 19 ved Islevbrovej, set mod nord. Bemærk træerne der er styrtet i graven.

Afskovningen betyder at man fx har et godt indtryk af Ejbylejren og Batteritogsmagasinet. Hensigten er at gøre voldene mere synlige i stedet for som de i mange år har været skjult af et helt uigennemtrængeligt krat. Mange steder var der fx ikke engang udsigt til voldgraven når man gik lidt oppe ad volden. Det er der for så vidt stadig ikke. Men det er lysnet en del.

Ejbylejren var delt op i to. Her er det den sydlige del, den anden ligger til venstre for. Lejren er fra 1891 og bestod af seks barakker med sovepladser og samlings-og spisestuer til soldaterne of en køkkenbarak. Det var en teltlejr, hvor fundamenterne blev brugt som teltgulve. Under 1. verdenskrig blev den udvidet, bl.a. med cykelskure til soldaternes cykler.

Også Batteritogsmagasinet tager sig fint ud nu uden udsprungne træer. Batteritoget var et slags flytbart batteri med seks vogne, hver med sin kanon. Det var så meningen at det kunne køre hen på de steder på fronten hvor det gik særlig hedt til. Det originale magasin stod fra 1. verdenskrig til 1999 i Avedørelejren. Det nuværende er en kopi opført efter originale konstruktionstegninger. Det ligger flot og rødt langs voldgaden, og man kan kigge ind i remisen hvor der er udstillet en brandsprøjte. 

Batteritogsmagasinet skal næsten ses nu inden træerne springer ud. Hvis man går tæt på vinduet til venstre, kan man se brandsprøjten der er fra ca. 1890. Den stod i Ejbylejrens sprøjtehus. Den blev fundet i laden på en gammel gård og er nu istandsat. De efterlyser slanger, strålerør mm så de kan lave en brandøvelse!

Det levende liv

Vestvolden er ikke et stykke natur. Det er et menneskeskabt område med vegetation i et larmende og forurenet byområde. Motorring 3 drøner langs volden, som forøvrigt krydses af store veje som Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskildevej. Men visse dyr og fugle er tilsyneladende ligeglade og trives godt med det. Så meget at de endda yngler og har det fint: Ænder, svaner, hejrer. Svanerne har ikke megen blufærdighed. De er allerede færdige med redebyggeriet og ruger på æg i Kagsmosen. Ved Slotsherrensvej klods op ad den larmende og støjende vej er der et par som er ved at indrette sig. Sjaggerne er i gang med deres parringsspil.

Svaneparret her er tilsyneladende helt ugeneret af larmen og at fotografen nærmer sig. De kigger knap nok. Om lidt lægger mutter sig nok, og fatter holder vagt imens.

Mennesket sætter ikke bare sit præg på området rent lydmæssigt, men der bliver også kastet enorme mængder skrald ud. Men i weekenden har Danmarks Naturfredningsforening afholdt den årlige skraldindsamling, og tak for det! Volden ser ganske pæn ud på dette stykke, hvilket også ses af det bjerg af skraldeposer som ligger ved Ejbybunkeren.

Stor tak til de frivillige som fulgte Danmarks Naturfredsningsforenings opfordring til at indsamle skrald. Jeg går ud fra at dette mindre bjerg af sække er resultatet af indsamlingen. Og volden er nu altså pænest uden.

Ved voldpunkt 13 passerer Motorring 3 meget tæt på volden. Og hvis man synes at man har hovedet stukket ind i en emhætte der kører for fuld udblæsning, så er det det man kan høre. Hvis man vil have et godt indtryk af hvor meget larm en sådan motorvej producerer, er der rige muligheder for det her. Man kan gå under motorvejen og bestige støjvolden langs Sortevej nordpå mod Parcelgården. Herfra har man også udsigt mod Herlev.

Herlev Sygehus tårner sig op i horisonten. Til højre er Motorring 3 med udfletningen til Jyllingevej. Parcelgården i forgrunden til venstre ser ud til at gå strygende som rideskole. Det forekommer mig at der er kommet nye stalde.

På vej over broen møder jeg en slukøret pensionist som spontant fortæller at nu har de besluttet at flytte fordi de ikke længere kan holde larmen ud. Og jeg må indrømme at jeg forstår ham godt. Vi står nærmest og råber til hinanden for at få ørenlyd selv om vi står en meter fra hinanden. Sådan lidt som at ville snakke med nogen til en rockfestival.

Sjælsø Rundt langs søbredden

Kommunerne omkring Sjælsø har planer om at gøre det muligt at gå Sjælsø rundt langs søbredden

Et cykelløb har taget navnet Sjælsø Rundt, men ruterne strejfer kun lejlighedsvis, og da på de mere ensformige landevejsstrækninger. Forståeligt nok, for at gå rundt om Sjælsø langs bredden er ikke helt uproblematisk. Stisystemet langs bredden har naturlige forhindringer i form af utilgængelige mose mod vest, men i endnu højere grad i form af menneskeskabte forhindringer: Dels militært område, dels privat ejendom. Sjælsø blev fredet i 1961. Men i 2015 vedtog Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner at overvinde alle forhindringer og etablere et sammenhængende stisystem rundt om søen.

Et kik ud over vestenden af Sjælsø fra Tvillinggård. Stien går yderst i billedet, til højre for det flade sumpede område, som er militært. Bagest ved træbevoksningen er man ved at etablere en gangbro sydpå til Birkerød. 

Vestbredden

Vestbredden af Sjælsø er domineret af store militære arealer. Der er adgang på udvalgte dage når der ikke er øvelser, og man kan orientere sig via Livgardens månedsoversigt (kik under menuen "Øvelsesterræn") over hvornår der er åbent. I denne måned er der kun åbent 2 weekender, og i dag er der lukket. Forsvaret har udgivet en folder med et detaljeret kort over området (Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads). Området er så stort at det må være en hel dagsmarch værd. Området mellem de militære områder og vestbredden af Sjælsø er et af de områder hvor der snart er etableret en sti. Nordfra Sjælsmarksvej langs Marens Rende går man på en udmærket arbejdsvej på en kildeplads ned til Ellebæk. Herfra er der ved at blive bygget en bro ned mod Birkerød. Broen er ikke færdig, men jeg kan se arbejdsbiler og høre håndværkerne save og regere. Så det er nok et spørgsmål om tid.

Et sjældent udsyn fra nordkysten af Sjælsø ved Sjælsmark. Den næsten 2 kilometer lange tur på Sjælsmarkvej bør hurtigt overstås. Der er en del trafik, man er overladt til at gå i græsrabatten og man har praktisk talt ingen udsigt mod søen, med undtagelse af denne.

Man går mellem militærområderne nordpå, dernæst formentlig gennem mosen syd- og østpå mod Birkerød. Men som sagt, der arbejdes på sagen. Stien vil støde til den strækning som jeg har gået i andet ærinde langs søens sydbred. I dag må jeg imidlertid vende om, og lade håndværkerne arbejde i fred.

Landsbyen. Om det hentyder til gaden eller byen eller begge dele ved jeg ikke. Men en landsby ligner det. Som taget ud af Frilandsmuseet.

Nordkysten

Et afbræk på den vandringsmæssigt ikke særlig spændende Sjælsmarkvej kan man gøre gennem den lille stikvej ned mod søen som hedder Landsbyen. Og navnet er ikke helt galt. Faktisk ligner den noget der ellers kun kan opleves på Frilandsmuseet. Men der er liv i gaden, og det er meningen at stien skal fortsætte langs søbredden mod øst til Sjælsø Lund. Sådan er det ikke i nu. Stien stopper brat efter få meter. Og det ser ikke ud til at der er gjort foranstaltninger til en forbindelse til skovstien ca 500 meter væk. Så man må bide i det sure æble og gå tilbage ad Sjælsmarkvej.

Sjælsø Lund ligger på det højdedrag som omgiver Sjælsøs østlige ende. Om end ikke så højt som sydsiden. Men der er udmærkede trampestier både langs bredden, midt på bakken og helt op på den mere banede vej, Søvej. Jeg valgte at veksle lidt mellem bredden og lidt oppe i terrænet.

Nogle steder hvor jeg har gået, er lodsejerne meget tolerante overfor enlige vandrere der krydser et naturområde. Men det er ikke tilfældet i denne del af Hørsholm. Sjældent har jeg set så mange adgang forbudt-skilte og privat område uvedkommende forbydes adgang. Så jeg håber i mit stille sind at stien fra landsbyen mod Sjælsø Lund da snart må blive til noget. Sjælsmark kaserne breder sig nord for landevejen. Umiddelbart før vandrere bliver udfriet af Holmevej ligger der et lille hus som inspirerer mig til et lille digt: "Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus og overalt er der adgang forbudt".

Det gælder om at holde tungen lige i munden. Broen er smal, udsigten forrygende god. Løsningen er at skrue tempoet helt ned og bare nyde dette særsyn, at kunne få lov til at gå igennem en oversvømmet elleskov.

Sjælsø Lund er en hyggelig, bakket skov med mange etablerede stier. Overalt kan man se Gentofte Vandforsynings pæle. Det skyldes at Gentofte 1932-2000 udvandt overfladevand her. Før den tid ejede kongen søen 1391-1898 og en kort overgang 1898-1932 tre fiskere. Som noget helt specielt ligger der i Sjælsøs nordøstlige hjørne en elleskov med en gangbro på et par hundrede meter igennem. Ikke for ingenting præsenterer en informationstavle området som en slags dansk version af en mangroveskov. Gangbroen slynger sig gennem området som selv her i det tidlige forår hvor intet endnu for alvor er sprunget ud, er et betagende syn. Absolut et højdepunkt på turen, og noget som jeg godt kunne tænke mig at gense når det hele står grønt. Isfugle skulle holde til  i området. Men dem så jeg nu intet til.

Et kik i nordøstlig retning fra Nebbegårdsvej. Usserød Å sætter sit præg. Store oversvømmelser fik i 2010 lodsejerne op af sofaen, og der er nu etableret en sluse (bag fotografen) som skal regulere vandtilførslen fra Sjælsø til Usserød Å så det ikke sker igen. Det var dette projekt som uforvarende kom til at sætte skub i en konflikt om vandets fiskebestand (se nederst i dette indslag).

Østkysten

Østkysten af søen er præget af de mange bakker som kulminerer gennem Næbbegård Plantage. På kortet ser det ud som om ruten kun er lidt over en kilometer. Men stien bugter sig op og ned, og slynger sig så den må være mindst 2 eller 3 gange så lang. Plantagen er et andet af turens absolutte højdepunkter. I dag hvor intet endnu er sprunget ud, har man tilmed udsigt over søen.

Udsigt over Sjælsø fra det nordøstlige hjørne. Et af de få steder hvor man få et godt indtryk af Sjælsø. Usserød Å udspringer til højre.

Det er svært at vandre i bjerge i Danmark. Men Næbbegård Plantage er et godt bud hvis man vil træne. Stierne går sine steder langs stejle bakker opad til den ene side og næsten lodret ned til den anden side. Og opstigningen fra søen mod Skovdiget ved Ravnsnæsvej gav sved på panden - var faktisk lidt glad for at jeg ikke skulle gå ned her, jeg var nok gledet.

Det viser sig at være ret svært at gengive stemningen fra stien gennem Næbbegård Plantage, men jeg forsøger alligevel med dette.

Slaget om vandet

Hvad der foregår under søens vandoverflade hvad angår fisk, er der delte meninger om. Nogle mener at Sjælsø har et næringsstofniveau, som biomanipulation måske få rettet op på så der kan komme klart vand. Søen har i perioder meget dårlig tilstand og dårlig vandkvalitet. Rudersdal Kommune i 2013 lavede Rudersdal Kommune en rapport om biomanipulation i søen (et resume af sagsforløbet indtil 3. juli 2015 kan ses her). I juni 2011fik Allerød, Rudersdal og Hørsholm kommuner tilsagn om økonomisk støtte fra EU til undersøgelser og restaurering af Sjælsø i perioden 2011-2014. Under navnet "Algae Be Gone" sammen med den sydsvenske sø Ringsjön. Begge har de seneste årtier har været præget af kraftige algeopblomstringer i størstedelen af året.

Udsigt fra Ravnsnæs-bebyggelsen i søens sydøstlige hjørne. Sjælsø Lund ligger på den anden side til højre i fotoet, med Sjælsmark midt i fotoet.

Det gør man bl.a. ved at opfiske store brasen og karper i søen og reducere spildevandsoverløb. Disse fisk spiser den dyreplankton, som hjælper med at holde algevæksten nede. Jo færre alger, jo renere vand fra søen løber til Usserød Å. Da Sjælsø afvandes af Usserød Å (som jeg tidligere har bevandret), vil denne også nyde godt af det. som søen afvender til. I august og september 2013 fandt man aborre, brasen, gedde, hork, karpe, regnløje, rudskalle, skalle og suder i søen. Dog således at aborrer og brasen mere end 80 % af søens samlede fiskebestand (i vægt). Hvilket anses for et problem, fordi  brasen og karper menes at have en negativ betydning for vandkvaliteten. En anden undersøgelse blev gennemført i april - juni 2014.

Et sidste kik fra starten af Slugten ved Ravnsnæsvej. Slugten er også en del af RudersdalRuten.

Det var lystfiskerne svært utilfreds med, se fx Fisk & Fritid (12. august 2013). LF og Danske Karpefiskere mente at grundlaget for biologernes undersøgelse var forkert. Og anklagede Rudersdal Kommune for rovfiskeri på brasen under dække af undersøgelse. Som de selv anser for at have stor "rekreativ værdi" (for sportsfiskeri, forstås) og opfylder en vigtig plads i søens økosystem. Det er tvivlsomt om de blev hørt. I hvert fald beretter Rudersdal Avis 28. oktober 2015 at rovfisk som gedde og aborre i Sjælsø skal have et bedre liv, så den naturlige balance i fødekæden forbedres, og der kan strømme renere vand til Usserød Å. Reguleringen af vandstanden har haft den uforudsete sidegevinst at fiskeæg kunne overleve, så der kommer flere rovfisk til at æde skidtfiskene. Så måske er både fritidsfiskere og beboere ved Sjælsø blevet tilgodeset.