Mørkhøj og Gladsaxe Erhvervskvarterer

Erhvervskvarterer er opholdssted for mange mennesker i mere end halvdelen af deres vågne tilværelse

Langs Ring 3 fra Lyngby til Avedøre Holme ligger Hovedstadsområdets ”ring” af erhvervskvarterer. Fra nord til syd: Bagsværd (dele er nu ved at blive boligkvarter). Gladsaxe og Mørkhøj (målet for torsdagens vandring), Mileparken (Herlev), Ejby, Hersted Industripark, det kæmpestore område nord for Holbækmotorvejen i Brøndby og endelig Avedøre Holme. Foruden mindre klatter rundt omkring.

Udsigt fra Sneglehøj. Det eneste offentlige sted man kan komme i højden og få et fugleperspektivistisk indtryk af en typisk vej i ringvejens erhvervskvarterer: Brede, bilvenlige veje, p-pladser. Smalle ofte tilgroede fortove og erhvervspræget byggeri i utallige variationer.

Langs Ring 4 (der sydpå løber sammen med Motorring 4) ligger desuden et – godt nok et meget stort et – område, nemlig Lautrup. Disse områder markerer Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund i sidste halvdel af 1900-tallet. Arkitektonisk måske ikke noget der trækker de store turistbusser til. Men uden dem, intet Danmark som vi kender det i dag.

En lidt atypisk fabriksbygning, Beck & Jørgensen på Sydmarken. Den rummer aspekter af fabriksbyggeri af ældre dato med et vist historisk skær over sig. Virksomheden stammer da også tilbage fra 1892 og laver lak og maling ”som vi tænker på som de gode gamle dage”.

Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd er blandt de ældste. Her kan man stadig findes små enklaver med små (håndværks)virksomheder. Men udviklingen går mod stadig større byggeri. Flere steder er gravemaskinere i gang med at fjerne forfaldne småvirksomheder: Mon ikke de bliver erstattet af  større. Hver virksomhed, stor eller lille, rummer et stykke koncentreret erhvervshistorie, som jeg slet ikke fyldestgørende kan skrive om her.

Dyna Bubber's Grill er tydeligt præget af sin beliggenhed i et erhvervskvarter. Især åbningstiderne. Da jeg passerede, så det mest ud til at være personer med ærinde i området som brugte grillen.

Vest for Hillerødmotorvejen

I denne del af erhvervsområdet ligger de mindre virksomheder i randen af området. Der er en del bilrelaterede virksomheder som fx Lygtens Karosseri (1987) med speciale i Taxi Mercedes Benz og brugtbilbutikken Drago Auto. Men også butikker som Malmberg Proff Butik (elektronik), Bygma og Kano & Kajak (af alle!). LIC, Lærernes Indkøbs Central, er sat til salg. Den gik konkurs i sommers. Der er også specialvirksomheder som Carometec, ældre- og handicapcentret Sovi og elkomponentfirmaet Thiim. Helt mod vest holder Gladsaxe og Herlev Kommuner til. I modsat ende Center for Døve. De større virksomheder ligger i midten. Bilvirksomheder dominerer: Audi, WV og Skoda mm. Foruden SIF Group (off shore), Ironpump, reklamefirmaet Art Design, Bording og ”we enable science”-VWR.

Lygten Karosseri. Med speciale i taxi. Samt i baggrunden andre lignende småvirksomheder. 

I dette område ligger det nærmeste man kommer til naturområder: Sneglehøj som man nemt kan komme til at overse, og Grønnegård hvor der sågar går heste. Her ligger det ene af to madsteder, Dyna Bubber's Grill som har åbningstider rettet ind efter arbejdstiderne: 7-15. Der er en del aktivitet allerede denne torsdag formiddag. Andre madsteder ligger ved Gladsaxe Trafikplads. Begge steder ikke just steder hvor man serverer mad der lever op til de anbefalede kostråd.

CTR groups imposante strygejernsbygning ved indkørslen til nogle af de virkelig tunge drenge i området, fra Gladsaxe Møllevej.

”Trekanten”

Det kunne man godt kalde området mellem Gladsaxe Møllevej, Hillerødmotorvejen og Ringvejen. Allerede ved indgangen til området tårner strygejernsbygningen CTR Group sig op, mørkegrå og tillukket. Men det er ikke det eneste center for nogle af de virkelig store nationale og internationale kanoner: Fusionen af to næsten 100 gamle virksomheder (2001) MTHøjgaard, Canon, det Novo Nordisk ejede NNIT (1994), NCC (1988), SPX energi og Eniro fylder godt op i området.

Svenske Eniros bygninger er lidt af en befrielse af beskue i forhold til Canon, MTHøjgaard, NNIT, NCC m.fl. i området. Arkitekturen er præget af streng effektivisme uden kringelurer og overflødigt pjank. Et klart signal til de ansatte om at nu er de altså på arbejde? Eller til besøgende?

Sidstnævnte adskiller sig fra de andre rent arkitektonisk og liver op i området med de imposante bygninger. Mellem mastodonterne finder man dog også laguner af små håndværksvirksomheder og sågar en trælast, Søborg Tømmer. Som andre steder hvor man støder på disse, er de tit præget af forfald, med gammelt affald og nødtørftigt tilskoddede vinduer. Det eneste mere kulturelle indslag finder man over for Silvan: Eventyr Teatret, oprettet 1991, dog først fra 2007 bosiddende her.

Tobaksvejen. Til venstre ser man Business Park udleje lokaler. Til venstre er betonbilen i gang. Og uden for billedet til venstre en byggeplads. Længst væk kan man lige ane taget af Gladsaxe Company House.

Tobaksvejen

Dette område er under stærk ombygning. Vejen lægger ellers traditionelt ud med det 150 år gamle Berendsen Textil og det 30 år gamle stålwirefirma Denwire. Men længere nede rives ned, graves og bygges nyt op. Business Park averterer med salg/leje af lokaler. Midt i det hele ligger Gladsaxe Skoles (1921) flotte bygning. Men i skolegården er uret gået i stå på kl. 12, der ligger blade overalt og cykelstativerne er tomme. For skolen blev 2012 slået sammen med Egegård Skole, som nu hedder – Gladsaxe Skole! Til gengæld har Gladsaxe Company House for nyligt holdt rejsegilde på prisbelønnede 15.400 m2 tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter som nabo til det ellers idyllisk udseende parcelhuskvarter Ærtemarken-Græsmarken. Og mere er i vente.

Gladsaxe Company House, et af de nyeste byggerier i kvarteret. Mørkt, højt, tungt og tillukket. Men prisbelønnet for det indvendige. Er det inspirerende at arbejde her? Skal det være inspirerende? Og i hvilken retning? 

Syd for Ringvejen

Området syd for ringvejen er domineret af HOFORs enorme vandhøjdebeholder, Danmarks største. På de idyllisk klingende veje, Rosenkæret og Sydmarken ligger nogle ikke særlig idylliske (bygge)markeder (type Harald Nyborg). Det sydlige kuperede areal af en uens mængde virksomheder: Fra Ferrosan over Living Art (1987) til Søborg-”if it ain't got flames, it aint't shit”-Autoophug. Living Art der laver gardiner, markiser mm., holder til i hvad jeg måske finder som områdets arkitektonisk flotteste bygning. Den er i øvrigt til leje. Der er mange håndværksvirksomheder og små fabrikker som fx det uanseligt udseende Danslib, underleverandør til 1.500 kunder i Norden, Beck & Jørgensen farve og lakfabrik, Ejers Plast, den legendariske fodboldspiller Harald Nielsen & Rudi og Alarmer.nu

Søborg Autoophug ligner ikke just en strømlinet moderne virksomhed. Til gengæld prikker den til min humoristiske sans. Den ligger i et område med andre lignende virksomheder, MC Parts og værksteder.

Men jeg har kun nævnt en brøkdel af de hundredvis af små og store virksomheder i området. Man kan sagtens finde andre. Titusinder tilbringer det meste af deres aktive tid her, formentlig 8 timer på alle hverdage. Vejene er indrettet til at de hurtigt kan parkere deres biler. Mellem fortovene (der sine steder ikke bærer præg af at blive brugt ret meget, de er nærmest groet til) og vejbanen er der parkeringspladser, foruden virksomhedernes egne parkeringspladser. Ud for Weidingerglas på Generatorvej fandt jeg områdets eneste skulptur, en oprejst isbjørn med tilhørende unge. Den var ret groet til med mos. Dette er arbejdspladser! Godt nok er der enkelte steder udendørs plæner og træer med siddepladser. Men kun indrettet til kortere varende ophold. Og det er formentlig heller ikke her man ”hænger ud” efter arbejde til en efter-snak med sine kolleger. Snarere går det hurtigt ud til bilen, eventuelt til busstoppestedet, og så hjem.

En formentlig lidt ældre erhvervsbygning. Som nu huser Living Art. 

Ruten

Turen kan næppe gøres kortere end 12 km. Min rute: Generatorvej. Turbinevej. Transformervej. Knud Højgaardsvej. Sydmarken. Tobaksvejen (med afstikkere). Græsmarken. Rosenkæret. Sydmarken (med afstikkere). I alt ca. 15 km.

Islevbro Vandværk

Hvad egner sig bedre til at besøge Islevbro Vandværk end et plaskende regnvejr? Stedet hvor man denne dag ser mere regn- end postevand!

I modsætning til de andre 11 indslag om Københavns vandforsyning gik jeg indendørs. Jeg havde inviteret mig selv på besøg på Islevbro Vandværk, og blev - til min store overraskelse - tilbudt en rundvisning fredag den 17. oktober. Har der nogensinde eksisteret en arrogant virksomhedskultur, så er den i hvert fald ikke til at mærke på den gæstfrihed som jeg blev budt på. Det blev oven i købet til en efter-snak med en af de længst ansatte.

Islevbros kilder

Islevbro Vandværk skulle aflaste det nu nedlagte filteranlæg ved Skt. Jørgens Sø. Værket behandler vandmængden fra Nybølle Vandværk, som jeg tidligere har beskrevet. Udover Nybølles kilder ligger Islevbros kilder som perler på en snor langs Harrestrup Å og dens forgreninger Kagsåen og Bymoserenden. Værket blev anlagt ved Kildeplads X fra 1885, hvor der stadig ligger en gammel filterstation. Den har oplevet opførelsen af Vestvolden, af vandværket og urbaniseringen. Dengang lå den langt ude på landet. Nu ligner den en park midt i et villakvarter. Vandværket ligger på den anden side af åen, så det gav mening at "gå over åen efter vand": Man ledte nemlig vandet langs åen i renden Kildeløbet, som er rørlagt og kastet til. Der skulle være enkelte rester af den på Kildeplads III ved Ballerup. Mon renderne i Krogebjergparken stammer fra Kildeløbet? Lidt længere sydpå lå Kilde XV (1905-1930), Nordre Damhussø. Den tilhører nu Rødovre. Syd for Krogebjergparken, nord for Damhussøen (jeg tror det må være ved Syvstenvej) kan man stadig finde to rør mærket KV (Københavns Vand).

Harrestrup Å. Hvis ikke forudsætningen for, så en væsentlig grund til placeringen af Islevbro Vandværk. Fredag den 17. er den pga flere dages regn svulmet op. Til højre ligger kildeplads X med filterhuset, som ikke længere er i brug, men heller ikke må rives ned. Til venstre vandværket. Fotoet er taget mod Tårnvej.

Skinnet bedrager

På Kildepladserne kan man ikke se vandet. Det kan man heller på Islevbro Vandværk - næsten. På kildepladserne røber kun de lukkede "kasser"at her borer man langt ned, gennem det tynde lag muld, de mellemliggende lag af sand, grus og moræneler ned til Danmarks undergrund, kalklaget 10-50 meter under vores fødder. Millioner af liter vand pumpes hvert år op fra kalklaget. Til tider med dramatiske konsekvenser: Vandløb, søer, mølledamme og brønde udtørrer. Et aktuelt eksempel er HOFORs advarsel om oversvømmede kældre fordi Slangerup Vandværk lukker ned ugerne 43-47. Omvendt strømmer forurening fra erhvervsområder og landbrug den modsatte vej, selvom leret gør sit bedste for at beskytte vandet. Lerlaget er forholdsvis tyndt på Islevbros kildepladser. .

Her kommer vandet op fra rørene i jorden. De to firkantede kasser er filter- og iltningsanlæg, hvor uønskede gasarter filtreres fra (fx metan) og ilt tilsættes så vi kan drikke det. Hallen ser overdimensioneret ud. Den blev bygget til at kunne huse 8 u-rør, hvorigennem vandet løb gennem filtreringen under loftet. Filtrene renses i dag uden at urenhederne som tidligere skyller ud i Harrestrup Å. 90% af rensevandet genanvendes.

Vandet kommer op af jorden i rør til det første filteranlæg hvor det bliver renset for uønskede stoffer og mineraler og iltet så vi kan drikke det. Dernæst løber det igennem endnu to filtre som er lukket inde i mørke haller så det ikke får sollys. Dette for at stoppe "biologisk aktivitet" i vandet. Sådan har det ikke altid været. En af de ansatte fortæller om hvordan det før i tiden åbent rislede ned fra loftet. Når man åbner for hanen derhjemme, er det højst sandsynligt første gang vandet ser dagens lys siden det for op til 100 år siden startede sin rejse mod kalklagene. .

Dette enorme filteranlæg er det nærmeste man kommer til at se vandet. Der er to af slagsen. Det andet ligger bag fotografen, vinkelret. Vandet ledes hen over filteret og renses af specielle sten. Det dæmpede lys er tændt til ære for den besøgende (mig). Normalt er der mørkt, for at undgå biologisk aktivitet i vandet.

På det ydre ser Islevbro Vandværk  ud som da det blev bygget. Men indeni er der en verden til forskel. Vandet er beskyttende lukket inde. I maskinhallen stod før nogle store dieselmaskiner. Dem kan man nu kun se på fotoer i frokoststuen. Nu bruges det til autoværksted og kontorer. Dieselmotorerne var langtidsholdbare, men brugte en masse olie som forurenede en stor del af grunden. Den går ikke i dag.

Den ene fløj af filterhallen. Den anden går vinkelret bagud fra højre side i fotoet. Maskinhallen ligger bag træet til venstre i billedet. Funktionærboligen bag fotografen og længst ude af billedet til venstre er udkørslen. Harrestrup Å til højre.

Stigende vandforbrug

Ingeniøren, 1. april 1936 fortæller om Københavns stigende vandforbrug som årsagen til Islevbro Vandværk. En af grundene var at København i 1911 overtog en del af vandleveringen til Frederiksberg. Det blev i første omgang løst ved at udbygge Thorsbro (1913) og højdebeholderen på Brønshøj Bakke. Damhussøen var i perioden 1904-1913 udtørret, og Københavns Kommune mente at det skyldtes Frederiksberg Kommunes vandboringer. En anden grund var at man opførte boligbyggeri med varmt vand. Forbruget her var 2-3 gange så stort som i det ældre og fik gennemsnitsforbruget pr. indbygger til at stige fra ca. 120 liter (1910) til 180 liter (1935).

Arealet til værket blev erhvervet i 1914. Arbejdet med opførelsen af værket foregik 1918-23. Arkitekten Andreas Fussing (1871 – 1958) var tegner hos Martin Nyrop, dog fra 1898 selvstændig. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (den borgerlige Fællesgruppe) 1912-1916, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Erfaring havde han fra bl.a. Valby Gasværk (1903-07, nedrevet), Thorsbro Vandværk (nu fredet), Taastrup Vandtårn og H.C. Ørstedsværkets første del (1917-21). Man kan ikke bare lave om på bygningerne. Fx er der givet særtilladelse til porten i filterhallens gavl, med restriktioner på målene, så lastbilerne må dreje sidespejlet ind for at kunne køre igennem.

Den anden fløj af filterhallen som løber parallelt med Harrestrup Å (til højre uden for billedet). Så vidt jeg kan forstå er der givet dispensation til porten i denne gavl.

I Ingeniøren kan man finde mange billeder og oplysninger om vandforsyningen i København herunder også Islevbro Vandværk. Den 9. oktober 1918 (side 531-536) beskriver "Anlæg af et nyt vandværk ved Islevbro". Mens en artikel fra 24. maj 1930 bringer tegninger og fotoer. Tidsskriftet vrimler med artikler om besøg på vandværket. Fx denne annonce fra 30. september 1922 - som også fortæller lidt om rejser før s-togenes tid:

Den hydro-tekniske Station: Fredag den 6. oktober 1922 aflægges besøg på Københavns Vandværks nye Anlæg ved Islevbro. Tog afgaar fra Hovedbanegaarden kl. 3.17 til Husum, og Tog kommer til Hovedbanegaarden fra Husum kl. 6.42. Alle Foreningens Medlemmer indbydes til Besøget 

Maskinhallen med "volden" som markerer hvor vandbeholderen er gemt. Bagest kan man lige ane den ene af de gamle funktionærboliger (med rødt tag) og til venstre filterhallen.

Udover de to store haller er der et nedgangskammer, en boosterpumpestation, en Folkerumsbygning og 5 funktionærboliger som rummer 10 lejligheder med udhuse og garager. Alle er nu solgt til private.

Indkørslen til vandværket mod Tårnvej. Midt i billedet endnu en af de forhenværende funktionærboliger, nu privatbolig. En tilsvarende findes uden for billedet på den anden side af vejen (den er pt til salg).

HOFOR ejer kildepladserne, ikke bare vandindvindingsretten. Det samlede areal af kildepladserne svarer nogenlunde til City og bro-kvartererne, mindst. Det gør HOFOR til en af de største, hvis ikke den største, jordbesidder i hele Danmark. Men her stopper det ikke, HOFOR vil gerne levere vand til hele Sjælland.

Vandværker er natur og kultur

I dag er man langt mere opmærksom på vandindvindingens påvirkninger af miljøet. Naturstyrelsen udarbejder VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet, regionale vandplaner såsom Vandplan for Isefjord og Roskildefjord, detaljerede rapporter om forholdene ved Islevbro Vandværk. Derudover er Kulturstyrelsen opmærksom på vandværkernes bevaringsværdige bygninger.

Landbrugets mekanisering i 1950'erne er en af de store tikkende bomber under vandforsyningen. Med den stigende brug af pesticider som man allerede nu er ved at mærke virkningerne af. De bynære industrier er den anden store kilde til forurening af pladserne. På Amager er fundet rester af et middel landmændene brugte for årtier siden på kartoffelskimmel. Kartoflerne blev måske reddet, men truede drikkevandsforsyningen

Der er mange interesser på spil: Vandværkerne skal levere livsvigtigt vand. Kulturstyrelsen sætter grænser for hvor meget de kan moderniseres og ændres. Landmændene er mod en 300 meters zoner omkring kildepladserne, så de måske om nogle årtier må lukke pga nedsivende pesticider. Og så er der os andre, forbrugerne.

Langtidsholdbar planlægning

7 vandværker og 39 kildepladser senere må jeg konstatere at københavnernes vand gennem mere end 150 år er blevet sikret gennem langtidsplanlægning. At vi i dag tænker (eller rettere: ikke tænker) på vand som en selvfølge er resultatet af et skiftende tiders forskelligartede bystyrer som har været adskillige skridt foran udviklingen. Planlægningen uden projektgrupper med modningsprocesser og visionspapirer:

• Man tager noget vand, dvs. man opkøber jord uden for Københavns Kommune på størrelse med City og brokvartererne med retten til at udvinde grundvandet. 
• Man bruger den kendte teknologi til at forædle dette vand (filtrering og iltning) i arkitekttegnede vandværker som på trods af at mange af dem er 100 år gamle stadig fungerer, indholdet dog moderniseret. Mange står dog over for at skulle ombygges, således som fx Marbjerg Vandvark er ved at blive det. 
• Og så lægger man et ledningsnet til forbrugerne af vandet. 

Voila: Keine Hexerei! Ret godt gået at man siden 1856 hele tiden har været på forkant med vandforsyningen, med minimale justeringer: Søndersø Vandværk er bygget nyt, Valby Vandværk nedlagt (1901-1981) og Marbjerg Vandværk er under renovation. Mon HOFOR vil være lige så godt fremsynet? Selskabet har i hvert fald ambitioner om at forsyne hele Sjælland med vand.

Man skal lade være med at tænke for meget over hvordan andre forvaltninger og institutioner med serviceopgaver har løst denne opgave (fx postvæsnet, madudbringning eller biblioteksvæsnet). Sammenligningerne kunne hurtigt blive forsimplede.

Ruten

For en gangs skyld vil jeg undlade at komme nærmere ind på denne. Læserne kan selv gætte sig til hvorfor.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Æbelholt Kildeplads og Kloster

Æbelholt Kildeplads er lidt af en udfordring efter flere dage med kraftig regn, og rig på oplevelser af natur og kultur

Måske et lidt dystert billede at indlede denne kildepladsvandring med. Men jeg var så heldig at Æbelholt Klostermuseum var åbent. De har en kolossal samling af skeletter som har bidraget til arkæologernes viden om hvordan lægevidenskaben havde det i middelalderen. Læs mere i indslaget.

Støvlerne kom på overarbejde på Æbelholt Kildeplads: Der er stort set ingen farbar arbejdsvej. For første gang oplevede jeg at løbe vild og at komme uden for en kildeplads. Mod syd op til Herredsvej er pladsen nærmest ufarbar, mens den resten af vejen er sumpet og våd.

Markvejen mellem Freerslev og Freerslev Hegn, længst væk i billedet. Man aner måske at vejen er ret fedtet. Men vejret er fint. Ideelt til frisk tempo. Alt tegner til en fin efterårsdag. Selv solen titter blegt frem en gang imellem, og fuglene synger.

Jeg havde ellers forberedt mig med fedtindsmurte støvler og ekstra sokker. Og fik brug for det hele! Det hele startede meget godt med en tur fra Freerslev gennem Hegnet til kildepladsen. Jeg syntes godt nok allerede her at vejene var lidt fedtede, men solen tittede igennem, fin temperatur og humøret var højt.

Andelsvandværket taget fra fodboldbanen i Harløse Park. Så lidt skulle der altså til for at erstatte de daværende brønde i området. Helt til i dag.

Jeg har i det første indslag om Slangerup Vandværk nævnt Harløse Vandværk, som det daværende Københavns Vand i 1959 måtte punge ud med penge til, da de startede med at indvinde vand i området. For det betød at brøndene blev tørlagte. Værket fungerer stadig og ligger nu ved siden af  Harløse Park med fodboldbaner og grønne områder. Ved siden af forsamlingshuset.

Dette foto er taget nord for Æbelholt Klosterruin, men giver et godt indtryk af kildepladsen. Masser af natur. Æbelholt Å løber til venstre. Længere fremme var der agerhøns. Men arbejdsvejen - den må man kikke langt efter. Tilmed står græsset mange steder helt under vand.

Nord for Ny Harløse ligger så "indgangen" til kildepladsen. Men hvor er arbejdsvejen? Jeg fik mine bange anelser da jeg flere steder ikke så de sædvanlige plancher fra HOFOR, men nogle temmelig ramponerede gamle fra Københavns Energi KE. De måtte altså være omkring 10 år gamle.

Kildepladsen har åbenbart været groet helt til med træer, for langs Herredsvejen har en skovningsmaskine været i færd med at forvandle træerne til flis. Dette foto viser den mere fremkommelige del af "arbejdsvejen". Bag skovningsmaskinen er affugtningsanlægget.

Og de arbejdsveje som jeg formodede måtte være på kildepladsen - som der er på alle andre - så heller ikke ud til at være vedligeholdt siden de tilhørte KE. Gummistøvler ville absolut have været at foretrække. For turen var absolut strabadserne værd. Området er naturmæssigt en oplevelse.

Kildepladsen byder på kildepladsernes mest ejendommelige bygning: Et affugtningsanlæg! Jeg har prøvet at google mig frem til hvad det går ud på, men uden held. Normalt er der pumpestationer på kildepladserne. Bemærk størrelsen. Jeg har ikke set noget lignende på andre kildepladser.

Æbelholt Kloster

Hvor kildepladsen krydser Isterødvej ligger Æbelholt Klosterruin (1175-1536). Helt ude i det rene ingenting. I middelalderen var det Nordens største Augustinerkloster. Her har man fundet en af de største nordiske middelaldergravpladser. Det lille, men velindrettede museum rummer nogle af disse grave, fund fra disse og en klosterhave med godt 100 forskellige lægeurter. Skeletterne beretter om krigerisk og usundt levned (fra Den Store Danske):

Mange af skeletdelene viser følger efter helede læsioner fremkaldt af fx sværd, økser, spyd, stridskøller og armbrøster. Flere skeletdele bærer følger efter knoglebrud, som er helet i korrekt stilling, hvilket tyder på, at munkene har været øvede behandlere. Mange skeletter viser tegn på sygdomme, fx tuberkulose, syfilis og tandsygdomme. Gennemsnitsalderen var for mændenes vedkommende 34 år og for kvindernes 28 år.

Den lille urtehave ligger bag museet. Og man kan købe noget til såvel maven (mjød og lakrids) som til hovedet (bøger). Selve klostret ligger nogle hundrede meter nord for museet, og der er kun dele af fundamentet tilbage samt en håndfuld søjler. Man har lavet volde for resten for at antyde grundplanen. Så man skal have gang i fantasien for at forestille sig dette fordums prangende bygningsværk. I 1930'erne fandt man en gammel vandmølle vest for klosterruinen. og i 1960'erne også det gamle mølleanlæg med damme osv. Disse er der dog ikke længere spor af. Det hele kan ses for spotprisen 20 kr.

4-5 steder er der broer som disse over Æbelholt Å. De ser meget mørnede ud, men bort set fra at de er glatte har de nu holdt sig godt!

Søsterbromølle

Besøgsgården Søsterbro Mølle ligger ved kildepladsen nordende. Der er ca. 35 tønder land med folde, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret. Deres hjemmeside fortæller om et dansk landbrug i forandring gennem de sidste 20-30 år: De små gårde kan ikke længere ernære en familie, og er blevet til deltidslandbrug/hobbybrug og de større gårde er ofte meget specialiserede, og har derfor "kun" (mange) køer eller grise. Det mener man ikke altid er så sjovt for børn, så derfor har ejerne gennem 25 år altid haft et antal forskellige dyr på gården. Gården dyrkes økologisk, markerne bliver ikke sprøjtede, og får ikke kunstgødning.

Den lille halve kilometer kildeplads nordvest for Møllerisvej er den mest fremkommelige. Her ser det ud til at Æbelholt Å er tæmmet. I baggrunden Søsterbromølle, som er besøgsgård. Høns, geder og gæs (eller er det ænder?) græsser rundt mellem hinanden på den anden side af kildepladsen.

Skævinge Skov

I 1999 blev det besluttet, at der i området nord for Skævinge skal plantes en ny skov på ca. 400 ha. Udover skoven er planen, at der skal være ca. 320 ha ubevoksede arealer. Formålet er dels at sikre rent drikkevand og dels at blive et område, der kan udvikle sig til et attraktivt rekreativt areal med stort naturindhold. Skoven forventes plantet til over de næste 20-30 år. Projektet startede som et samarbejde mellem Københavns Energi, Hillerød- og Skævinge kommune samt Skov- og Naturstyrelsen.

I dette område vil der måske om føje år være skovrejsning: Skævinge Skov. Overalt i området ned mod Gørløse vil man opleve dette "overgangslandskab" som skal sikre rent vand til hovedstadsregionens beboere også i fremtiden.

Et af de vigtigste formål med plantningen af Skævinge Skov er beskyttelse af grundvandet mod forurening. Det betyder at man kun behøver at ilte og filtrere vandet, før det er klar til at drikke. Men det kræver altså lige at grundvandet også i fremtiden har en god kvalitet. Skævinge Skov vil give god beskyttelse af grundvandet, fordi der i statsskoven ikke anvendes gødning, sprøjtemidler eller andre stoffer, som kan skade grundvandet.

Birkehøjvej

Midt i det kommende Skævinge Skov ligger et idyllisk sted, Kovad. Det påstås at Danmark er "vores" land, men når 75% af arealet ejes af 2% af befolkningen, fører det undertiden til interessemodsætninger omkring fortolkning af Grundlovens ord om at den private ejendomsret er ukrænkelig. Og Kovad er sådan et sted:

Frederiksborg Amts Avis (9. oktober 2014) skriver at byretten i Hillerød for anden gang måtte pålægge grundejer Lars Gliese ikke at spærre sin vej, Birkehøjvej, med træstammer, køleskabslåger, traktor, elektrisk hegn og lignende for sine to naboer, posten og for rednings- og slukningskøretøjer. De har ved domstolene fået hævd på retten til at benytte vejen, og deres gæster er blevet truet af ham. Enkelte havde fået elektriske stød af en vejspærring. Han har også tilsidesat to påbud fra Hillerød Kommune om at deltage i dagrenovation og at fjerne et skydetårn på sin grund.

Afregningen er betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 70.000 kroner, med trusler om flere hvis ikke han tillader at der hentes dagrenovation hos ham og fjerner skydetårnet. Desuden konfiskeres en jernstang, to kegler, en møgspreder, en traktor, et påhængskøretøj og et afspærringshegn. Der er dog ingen afspærringer på Birkehøjvej i dag. Faktisk ser der utrolig fredeligt ud. Og Vandringsmanden passerer i al fredsommelighed området.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Freerslev (linje 600S). Freerslev Hegn. Ny Harløse. Tjærebyvej. Kildepladsen syd-nord. Møllerisvej. Meløse. Skovbakkevej. Lindebjergvej. Borupvej. Gørløse (linje 600S). Bortset fra ½ km på Amtsvejen udmærkede vandreveje. Ruten ca. 22 km.