Utterslev Mose Favoritter!

Utterslev Mose bruges til mange forskellige formål: Hundeluftning, motion, træning, familieture, vandreture ... Her er nogle af mine favoritter!

Store Hvededag med et fantastisk vejr som det i dag er perfekt til mosetur. Ruten nedenfor følger fjendesiden af Vestvolden fra Frederikssundsvej og mosens nordside helt op til Højmosen. Dernæst tilbage på sydsiden og vennesiden af volden til Frederikssundsvej. Alt i alt en 12-13 km. Uden afstikkere. Hvert afsnit i dette indslag repræsenterer nogenlunde en km, og der er i parentes efter hvert afsnit anført hvor langt man kan nå i et roligt og adstadigt tempo med flere pauser indlagt. (Afgang kl. 9:45).

Broen over Vestvolden fra Bystævneparken til Tingbjerg. I dette område foregår der en del skovning så man kan begynde at ane voldens konturer. De anonyme trådhegn er på en lille strækning blevet erstattet af nogle grenhegn. Gad vide om man har tænkt sig at gære det hele vejen.

Overfor Kagså Batteri, eller voldpunkt XVII som det hed i det gamle militærsprog, sker der en del for tiden. På fjendesiden er man ved at rydde de træ- og kratklædte skrænter flere steder så man bedre har indtryk af det gamle fæstningsanlæg. Ligeledes er der anlagt en legeplads i batteriet som i dag er meget velbesøgt. Desværre er det stadig tilladt for kirker at ringe, og jeg har valgt et uheldigt tidspunkt, hvor idyllen spoleres af den dumpe lyd. Men fuglelivet er intenst her. Fuglestemmer høres overalt. (1. kilometer, ca 10:05)

Det ene af stemmeværkerne under Åkandevej ud mod mosen. Skråningen er blevet ryddet og man kan rent faktisk nu se det. Det var her jeg i vinter gled ned af trappen og forstuvede håndleddet noget så nederdrægtigt, så jeg holder mig langt væk fra trappen i dag.

Jeg har godt lagt mærke til at der har været en omfattende rydning af området omkring Åkandevej i vinters, men nu opdager jeg at der også er anlagt stier så man kan gå det sidste stykke langs volden, efter stemmeværkerne, ud til broen. Det er her en kæmpekoloni af gæs slår sig ned hvert år, dette år ingen undtagelse. Men modsat de senere flokke er de heldigvis ikke blevet håndtamme. Gåsefar og -mor forsvarer tappert deres unger, der da også straks fjerner sig fra den truende fare. Trods dette område er et af de mest brugte af motionsløbere. Og Tingbjerg Grounds' lysmaster tårner sig op til venstre for vejen. (2. kilometer, ca 10:20).

Hvert år er området sydøst for Ruten-Åkandevej hjemsøgt af store flokke grågæs som yngler her. Heldigvis er de ikke helt håndtamme. Jeg foretrækker at der stadig er en naturlig skepsis blandt dem over for mennesker. De flytter sig lidt væk, og kommer bestemt ikke hen for at undersøge om jeg har brød med. Godkendt!

Hareskovvejen/Hillerødmotorvejen markerer grænsen mellem Vestmosen og Midtmosen. Trods sin infernalske larm kan den ikke ødelægge et af de mere interessante naturområder i mosen. Umiddelbart efter motorvejen er der et fint udsigtspunkt ved supercykelstien til Farum. Og ved træbroen længere nede går der stier ind i et af de få steder hvor man rent faktisk kan nå dybt ind i selve mosen med godt fodtøj på. Der er blevet ryddet så man ikke længere hænger fast i krattet. (3. kilometer, ca. 10:30).

Godt skjult fra mosestien (kun markeret af en frønnet pæl) gemmer sig denne trappe op til Moseskrænten. Halvvejs oppe er en afsats hvor man kan nyde udsigten over Midtmosen. Det højeste punkt umiddelbart nord for hvor trappen ender er på 40 m.

Hvis man kigger godt efter en pæl til venstre for vejen, vil man opdage en lille sti som går op mod højdedraget og Moseskrænten. Den syner ikke af meget, men den skjuler en stejl trappe op med flere afsatser og gode udsigtspunkter over Midtmosen. Denne dag er der en kraftig duft af tjørn som blomstrer langs stien. (4. kilometer, ca. 10:41).

Højmosen adskiller sig fra den øvrige mose ved ikke at være fyldt med vand, selvom terrænet mildest talt er sumpet. Stien går langs kanalen hele vejen uden om, og det er her jeg støder på denne and, som jeg ikke ved hvad er for en. Det overlader jeg til de fuglekyndige. (EDIT 18. maj: Det er en grønbenet rørhøne, har en læser gjort mig opmærksom på. Da Utterslev Mose er en af dens tre favoritsteder i Danmark, er det jo helt efter bogen).

Nord for Grønnemose Alle ligger Højmosen. Hvis ikke der var et kort, ville mange nok bare tro at det var en fodboldbane. Men det kan godt betale sig at følge kanalen nordpå. Stien er en af de mere skovagtige, og et enkelt sted er den stadig spærret af et træ efter orkanen Bodil i december 2013. Her kan man også være heldig at se nogle af de mere sjældne fugle. Hvis man er til det. (5. kilometer, ca 10:50).

Jeg når først for sent at feje den spontant opståede tanke væk at nu er kommunen åbenbart begyndt at ansætte lokale hejrer til at passe på pumperne ved Søborghusrenden. Denne latterlige tanke kan man naturligvis kun trække på skulderen af.

Højmosen (18 m) rummer også en lille specialitet, nemlig renden der fører til Emdrup Sø og Gentofte Sø. Det er det eneste sted langs mosen hvor man kan se vandløb der ikke ser regulerede ud. Og hvis man ikke vidste bedre måske endog kunne tro man var på landet. (Lad i givet fald være med at kigge på husene, vi er trods alt i en storby). (6. kilometer, ca. 11:10).

Dette her er en toppet lappedykker. Besynderligt sted den ruger, måske. Og dog. Den har været så snedig at anbringe rugepladsen langt uden for menneskets rækkevidde. Men til gengæld kan den også være sikker på at de mange forbipasserende mennesker skræmmer alle andre trusler langt væk. Og så er der masser af underholdning med alle de mennesker der passerer. Østmosens sydside synes som skræddersyet til det formål!

Tilbage til Østmosen er vi tilbage i det mere parkagtige. Faktisk kunne man næsten tro det var i Fælledparken. Det er her børnefamilierne holder til i massivt omfang. Og der er også masser af muligheder for dem her. Gæssene er håndtamme. Og det er tilladt at fodre med måde og i små portioner, men ikke at smide store portioner ud i mosen eller efterlade mængder af brød. Ved Grønnemose Alle er der et udmærket offentligt toilet med adgang til vand. Jeg benytter mig af det til en 10 minutters pause. På Østmosens sydside må det også være gået op for de fleste at årtiers forsøg på at rense mosen ikke er lykkes. Mosens vand er håbløst forurenet og mig bekendt er der ingen som har en plan for at få det renset op. I hvert fald ikke en der virker. Til gengæld er det lykkedes at fastholde en mågekoloni, hvad et sandt skrigeri ikke lader en i tvivl om.  (7. kilometer, ca 11:45).

Horsebakken markerer skellet mellem Øst- og Midtmosen, og igen er der et godt udsigtspunkt ved Brønshøjholm (23 m). Bakken bliver om vinteren flittigt brugt som kælkebakke. Et mylder af fjer afslører at gæssene er ved at afgræsse området. Men de er nu rykket højere op da jeg passerer. Nedenfor bakken er der en bro ud i mosen. (8. kilometer, ca. 11:55)

Den væltede pil sætter helt spontant og ufrivilligt en masse tanker igang. Et væltet træ. Der er næsten ingen rødder tilbage, men det nægter at give op, og skyder nye grene. Det samme gælder en lille lund af tilsvarede træer. Synet sender spontant lyntanker gennem mit hovede: Burde det ikke give op og give plads for nye vækster? Er det ikke patetisk? Jeg har ikke noget endegyldigt svar, og skynder mig med en gysen videre.

Under Hareskovvejen er der en fodgængertunnel, og den er at foretrække frem for at stå i billarmen ved lyskrydset længere mod syd. Denne del af Vestmosen har i de senere år fået et bilaug med egne bistader, en terneø og et fugletårn. Toilettet i den vestligste spids er ikke så pænt som  det andet. Området er et godt sted til endnu en pause. (9. kilometer, ca. 12:15) .

Jeg har aldrig set sjagger om sommeren. Så her har jeg gået og troet at det var en trækfugl. Men det er den ikke bare. Der er også nogen som yngler i Danmark. Sekundet efter fiskede den en orm op af jorden, en stor fed en. Jeg ærgrer mig over ikke at have tøvet blot lidt længere med at trykke af. Så lidt adskiller dette almindeligt foto fra et spændende.

Herefter er det sådan set bare med at finde Vestvolden igen og følge den tilbage til Frederikssundsvej. Denne gang på vennesiden. Hvis man er til belønninger, så sælger benzintanken Magnum is. Velbekomme! Og jeg har ikke fået en krone for at reklamere for det. (10.-13. kilometer, ca. 13:15).

Ejby Industri mellem vision og virkelighed

Industrikvarterer 1960-90 står bag den danske velfærdsstat. De lever en anonym tilværelse - selvom de er rammen om manges liv.

I cirka halvdelen af vores vågne tilværelse befinder de fleste med et arbejde sig på en eller anden arbejdsplads. Ofte er sådanne placeret i industrikvarterer. Et af de store er i Glostrup og Rødovre omkring Ejby Industrivej. En stor del af disse menneskers tilværelse består i at bevæge sig rundt der. Så sådanne kvarterer er i søgelyset for arkitekter og byplanlæggere hvad angår udseende. Mens fx erhvervsfolk, økonomer og DJØF'ere fokuserer på effektivitet og produktion, tænker fx arkitekter måske trivsel. Det er en almen opfattelse at der sjældent er økonomi i trivsel. Så arkitekter mv. bliver anvendt til effektivitet.

"Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden", står der i projekt Ejby Fælled. Læserne må selv afgøre om dette parti ved Metro passer til den beskrivelse. Her ser vi dog ikke noget gennem en bilrude, men fra et fortov, og vi er til fods.

Men af og til støder man på anderledes koncepter om industrikvarterer. For forhåbentligt er der da stadig arkitekter og byplanlæggere som forsøger at tænke anderledes, ja måske oven i købet i konkurrence med andre forskellige forslag med andre koncepter.

Den firesporede Ejby Industrivej med bred midterrabat og cykelsti (i bagggrunden Vestforbrændings skorsten). "De interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken - man gør kun stop hvis man har et ærinde", som det hedder i en af projektrapporterne.

Et af koncepterne hedder Ejby Fælled, et naturligt vækstcenter. Det indleder med at give området følgende karakteristik, som vist de fleste uanset hvad man ellers mener kan blive nogenlunde enige om:

Området nås i dag altovervejende med bil, og de interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken – man gør kun stop, hvis og hvor man har et ærinde. Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden. Mellem bygningerne er der store åbne arealer og grunde, der ligger øde hen. Området er egentligt meget grønt, men det ser ikke grønt ud og opleves ikke som sådan. Bygningerne er typiske erhvervs-, detail- og industribygninger opført i 60érne frem til 90érne – bygget ud fra en begejstring over rationalisering og masseproduktion med deraf følgende anonyme bygningsudtryk og lav detaljeringsgrad. Resultatet er en bydel tilpasset transport og produktionsformer – en bydel, der i meget lille grad afspejler kroppens skala og som fremstår som et udsagn om det modsatte af det gode og sunde liv

Eller som en der kender området udtrykker det:

naturskønt og deprimerende på samme tid og så lugter det af brændt asfalt til tider. Jeg savner miljøet og livet på Vesterbrogade på Henning Larsens Tegnestue. Ingen steder at hænge ud efter arbejdstid.

Med Stjernegrillen (se nedenfor) som eneste sted jeg fandt at hænge ud, forstår jeg så udmærket det. Projekt Ejby Fælled forsøger at tage hensyn til hvad de ser som fremtidens arbejdskraft, nemlig mennesker hvis arbejdsliv i høj grad bygger på netværk. Og den ser potentialer i at indrette grønne områder til dette formål.

Erhvervsvej er den anden store hovedfærdselsåre gennem industrikvarteret. Her tilbringer tusindvis af mennesker halvdelen af deres vågentilværelse. På ydersiden en strømlinet tilværelse af asfalt, biler og industribygninger, hvor effektivitet klart er sat over æstetik. Jo, der er også træer, men "det opleves ikke som sådan".

Det andet projekt kaldet Ejby Campus bygger inddeling i området: Byporten langs Nordre ringvej, Parken på begge sider af Ejby Industrivej og Ejbyen - den østlige strimmel. Planens afsluttende planer bærer næsten udelukkende engelske udtryk på de forskellige områder: Relax, Event, Meet, Walk, Lunch, Park, Play, osv. og vil (hvis planen bliver realiseret) gradvist blive gennemført indtil år 2025.

Agilent Technology - Dakos imposante bygning i stål, glas og beton ligger umiddelbart på den anden side af Nordre Ringvej over for Ejby Mose. I forgrunden Ejbyholm Haveforening

Industriparken har mange store virksomheder, såsom fx Agilent Technologies og Dako. En stor international virksomhed som laver elektroniske og bioanalytiske måleinstrumenter og udstyr. På verdensplan er der op i nærheden af 50.000 mennesker ansat. Andre er Santax, NCC, UNICON. Og Metro. Grillbaren Stjernegrillen på hjørnet af Krondalsvej og Islevdalvej fortæller diskret om livet i området. Den har åbent 6:30-14 på hverdage og lukket lørdag-søndag. Selvom den havde været åben, ville jeg nok ikke være gået ind. Men det har de på Black Bens Burgerguide, hvor grillen får en middelmådig karakter på 3 ud af 6 points.

På denne dejlige solskinsdag er der aktivitet i de små forhaver til rækkehusene på Rådmand Billes Vej. Byggeriet er fra samme tid som industrikvarteret og bygget umiddelbart op ad dette. Formentligt for at skulle huse arbejderne der.

Rådmand Billes Vej er opført samtidig med industrikvarteret, i slutningen af 1950'erne. I den østlige ende af vejen finder man Den Røde Villa som er et stuehus til det gartneri, som lå her før vejen blev bebygget. Nu bruges det i stedet til beboeraktiviteter. Det blev sat i stand og ombygget i 2001.

Lidt kunst og kultur er der også plads til midt i effektiviteten. Jeg forsøgte at finde kunster og motiv, men det lykkedes ikke. Hvad manden laver med sin fod på hvad der vist er en løve, fandt jeg altså ikke ud af.

Ruten

Harrestrup Å. Produktionsvej. Ejby Industrivej. Erhvervsvej. Islevdalvej. Rådmand Billes Vej. Langs Vestvolden hjem. Ialt ca. 10 km.

Reerslev - Hedeland - Vindinge

Hedeland ligger mellem landsbyerne Vindinge (Roskilde Kommune) og Reerslev (Høje-Tåstrup Kommune)

Hedehusene

Stik syd for Hedehusene Station går den ca. 1 km lange Reerslevvej mod Reerslev. Vejen er en af de mest helstøbte med etplanshuse fra starten af forrige århundrede (formentligt, blot mit gæt). Små huse som (igen formentligt) oprindeligt har været beboet af arbejdere, og som i givet fald vidner om Hedehus-området som et driftigt industriområde. Hvad det stadig er og bærer præg af. Der er liv, uhøjtidelighed og afslappet stemning denne fredag formiddag.

Øst for Hedeland mellem Hedehusene og Reerslev kan man stadig fornemme de flade landskab som det så ud før man begyndte at grave grus og sten. Når man bagefter kigger på de kæmpemæssige huller hvor man gravede og stadig graver, får man en fornemmelse af de kolossale mængder der er blevet kørt væk. Her fra Brandhøjgårdsvej ned mod Tingstedvej og Reerslev ude i horisonten.

Vindinge, Reerslev og stærkende

Den 23. februar i år udforskede jeg en del af Hedeland. Jeg har nu sat kurs sydpå ad Reerslevvej for at vandre til de små landsbyer Vindinge og Reerslev/Stærkende som ligger på hver sin side af Hedeland. I dag opfatter man vel nærmest dem begge som "opland" til bl.a. Roskilde. Men sådan har det ikke altid været. Begge var gennem århundreder temmelig store landsbyer med deres eget opland, "mange nye husmandshjem", som det fremgår af en beretning om en tur i 1924:

Vindinge er en smuk gammel sjællandsk landsby med gamle huse og gårde tæt sammenliggende og en stor smuk kirke midt i byen. Men ude omkring på markerne lå mange nye husmandshjem, og det var til disse vi tog ud. ... Der var gode kornafgrøder, store smukke besætninger ude i staldene. ... En af deltagerne hilste vor ankomst med ordene: ”Vi har nu fået sådan en dejlig Minister, der vil afskaffe Manøvrerne, så tager vi dette i stedet for”

Reerslev skal ikke fotograferes, men opleves. Huse og gårde ligger mestendels (ikke som på fotoet) diskret væk fra vejen på en ca. 1 km lang strækning. Og det hele ser stadig væk ud til at blive brugt uden at være et museum! Der er glade børnestemmer fra skole og institution i den sydlige ende af landsbyen.

Den sidste bemærkning hentyder formentlig til Tune-stillingen og det besvær man havde med at opvarte og indkvartere de udstationerede soldater 1914-18. Men folk på landet har sikkert været vant til lidt af hvert gennem tiderne. Selv om vi dårligt ved det, for som med alt andet når man går bare et par århundreder tilbage i tiden, kender vi kun almuens historie fra de finere klassers beskrivelser, og de har altid forsøgt at miskreditere almuen. Fra Holbergs latterliggørelse til Oehlenschlägers romantisering.

Jeg har før passeret Maglehøj Mølle. På vejen opdagede jeg ikke en mølle, som ligger knap 1 km nordligere, Tjørnehøj Mølle. Begge møller har deres oprindelse i 1885 hvor to mølleinteresserede gårdmænd ikke kunne blive enige om hvem der skulle bygge, og derfor byggede en hver! I hvert fald hvis man skal tro på Møllearkivet. Tjørnehøj Mølle (på billedet) er nu motoriseret, mens Maglehøj Mølle er restaureret i sin oprindelige form.

Bortset fra sagsakter der er mere "neutrale". Som fx en retssag hvor Reerslevs bønder klagede over at Roskilde stadsmusikant forsøgte at spise bønderne af med en dårlige musikant (citeret fra "For borgere og bønder : stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800", s. 472-473) i 1759. Den viser at almuen forstod sig på musik og kultur. Flere hundrede år tilbage i tiden kender vi mest området fra retskendelser. Og de afslører omend indirekte både intelligente, selvstændige og iderige landsbyboere, som magthaverne, kirken osv. har haft svært ved at kontrollere. Degnen i Vindinge og Reeerslev blev fx 4. januar 1788 idømt en bøde (s. 238) for at have handlet i modstrid med præsten om hvem der skulle afholde aftenlæsningen.

Nord for Stærkendevej, vest for Brandhøjgårdsvej er en efter mine begreber enorm grusgrav. Nede i dybet æder gravemaskiner sig ind i den gamle havbund og sorterer det ud i fine bunker. I det fjerne kan man lige ane tårnet fra Reerslev Kirke. Uden for billedet er en ældre gård som til flere sider nu nærmest står på en søjle med stejle "klinter" dybt ned umiddelbart på den anden side af havehækken. Det må være skræmmende.

Biskop Balle

Vi kender også lidt til ungdommen i Reerslev og Vindinge fra biskop Balles notesbøger fra sine besøg i 1787 og 1800 i hhv. kirker og skoler. Sognepræsten i begge årstal herr Høyer. Han var ifølge Balle allerede gammel i 1787, og prædikede uden sammenhæng og grundighed og katekiserer mådelig med en underlig vidtløftighed. Han synes dog at have fået ny ungdom i 1800, hvor Balle skriver at han er rørig og munter og bringer mange gode tanker frem. Men han ordene savnes nu og da, fordi hukommelsen slår ham fejl. Degnen, hr. Hansen får også pæne ord af biskoppen for sin sang og katekiseren. Værre så det ud med ungdommen:

Iblandt ungdommen fandtes nogle få, som svarede skikkelig og med forstand. Den største hob var mådelig, og iblandt de sidst konfirmerede havde tre udvist så stor vankundighed, at jeg måtte pålægge præsten at undervise dem påny, før de kom til Guds bord. 

Og det bliver ikke bedre ved næste besøg, hvor

En del af ungdommen var borte. ... måske træthed fra den foregående uges arbejde kunne være årsag deri, og hvile nu behøvedes til styrke ved det forestående høstarbejde. ... Deres kundskab befandtes efter lærebog og katekismus både klar og fuldstændig. De læste meget godt i bog og havde lært mange salmer. Også ældre gjorde god rede efter forklaringen.

Til sammenligning med den endnu fungerende grusgrav ovenfor, her en forladt, ca. midtvejs, Østre Vindingevej. Vejen er meget lidt trafikeret, o bebyggelserne langs vejen ser flere steder ud til at være enten forladt eller tæt på at blive det. I hvert fald set på forfaldet af bygningerne. Men udsigten er der bestemt ikke noget i vejen med. Og det ser ud til at der er ved at blive lavet en ny sti med ridesti ind i dette område.

Skolerne hørte også under biskoppen. Skolerne i Vindinge og Reerslev fik besøg af biskoppen i år 1800, men han var langt fra tilfreds. På Vindinge skole var

... en mængde børn var tilstede. Ikkun få havde begyndt på lærebogen. De fleste indskrænkede sig til katekismus, men havde skikkelig begreb. Boglæsning var god, og skolegang havde været tålelig ….

Dette ligner noget fra Mols Bjerge, eller måske endog alperne. Men det er en gammel grusgrav der nu er vokset til med skov. Man må op på volden øst for Østre Vindingevej for at opdage dette betagende syn. Her hvor vejen knækker stik nordpå.

Mens Balle fra Reerslev skole beretter at

Nogle børn havde gjort skikkelig fremgang i lærebogen og svarede vel. Flere gjorde skikkelig rede for katekismus. Boglæsning var god. Man vidste lidet af den bibelske historie. Nogle skrev. Salmer havde man lært. 18 bøger uddeltes. Skoleholder Lars Christensen er en tro og flittig mand, som katekiserer ganske godt.

Mon ikke landsbyboerne mildt overbærende har sagt fra over for kirkens indskrænkede verden: De bibelske remser, katekismus, bibelhistorie og smuk salmesang. I dag er horisonten heldigvis længere end biskoppens.

Modsat Reerslev er Vindinge ved at miste sit præg af gammel landsby. Jeg har fået fortalt, at nogen skal have sagt, at en by der ikke konstant er i forandring, er ved at uddø. Hvis det har noget på sig, så tegner Vindinges fremtid lys. Her er et nyt boligområde øst på ved at opstå.

Der er fx skolebestyrelser. Men Vindinge er stadig en landsby med ca. 2.000 indbyggere, med de karakteristika der kendetegner dem. Roskilde Kommune vedtog 2011 en lokalplan for at sikre købmanden i byen. Det var planlagt at nedrive to af længerne i købmandsgården fra 1877 for at skaffe plads til udvidelsen. Men i dag ser det ud til at købmanden er lukket. Og har været det i et stykke tid. Den lille plads uden for er i stedet et udsalg af udplantningsplanter. Det gør lidt ondt at se at endnu en lokal købmand bider i græsset.

Endnu noget nyere boligbyggeri som jeg synes er originalt. I hvert fald ikke noget man ser hver dag. Det er gaden Naturparken, på vej ud af Vindinge ad Østre Vindingevej.

Reerslev/Stærkende

Man fornemmer dog oogså andet. Reerslev Stærkende har et landsbylaug, hvis hjemmeside er dejlig fri for medie-forsidebaskere. Til gengæld fortæller den om et landsbysamfund med en mangfoldighed af aktiviteter. I en tid hvor befolkningsstrømmen går fra land mod by. Som Vindinge har Byhornet og den lokalhistoriske årbog, har Reerslev-Stærkende bladet Tingstedet. En sætning i april-nummeret for i år fortæller måske lidt om landsbyernes situation anno 2014:

... mange her fra landsbyen haster i de tidlige morgentimer af sted til deres arbejdspladser og vender først tilbage, når solen hænger lavt på himlen og en rimet frostnat venter, så kun få landsbyboere kan med taknemmelighed glæde sig over de dejlige tidlige forårsdage ...

Men bort set fra det er bladet fyldt med information om lokalområdet. Udover det aktuelle materiale, kan man bl.a. læse en interessant føljeton om en af gårdene, Stendyssegård og livet på denne gennem 1900-tallet. Den starter i nr. 114 (2011) og har også været bragt i Årsskrift. Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje Tåstrup (2001 og 2002). For interesserede i den almindelige danskers liv er det et fantastisk materiale. Og Biskop Balle må vende sig i sin grav over sine spildte ord på Balle-Lars. Beretningen fra juletræsfesten i forsamlingshuset i begyndelsen af 1900-tallet:

Vi sang en eller to julesalmer, så talte pastor Wasmann om juleevangeliet, så sang vi igen en julesalme, så talte skolelæreren vel om julebudskabet, jeg kan ikke huske hvad det var.

Men det gør heller ikke noget at han ikke kan huske noget. I stedet udtrykker beskrivelsen en  bundsolid, nøgtern og fornuftig indstilling til skole, til den verdensfjerne religion og kirke, som ganske sættes i perspektiv af hele den dagligdag som ellers beskrives i de mange afsnit.

Københavnsvej - den gamle hovedvej mellem Roskilde og København - er snorlige. Stadig trafikeret, selv om Holbækmotorvejen nok tager det store trek nu omstunder. Man aner Roskilde Domkirkes to tårne til højre og Energitårnet til venstre.

Industrialiseringen har også haft sine omkostninger. I Reerslev eksisterede 1956-1976 et pelsrenseri, som i sin levetid nåede at poste omkring 10 tons klorerede opløsningsmidler ud i området, og bl.a. forurenede Solhøj Kildeplads 2,5 km væk. Siden 2007 har der været været en rensning af undergrunden, som konstant er i gang. Man regner med at det hele er renset i 2022.

Ruten

Hedehusene St. Reerslevvej. Brandhøjgårdsvej. Tingstedvej. Reerslev. Stærkendevej (Hedeland). Vindinge. Østre Vindingevej. Hovedgaden. Hedehusene St. Ialt ca. 13 km. Min krop er pt ikke til længere ture end ca. 12 km. Håber snart det bliver bedre.