Ryvangen Naturpark

Ryvangens Naturpark er en lille park i en nordøstlig kile af Københavns Kommune der rager ind i Gentofte. Indtil 1893 var det et sumpet og øde område, men så fik militæret øje på området. Staten købte det i 1893 til ingeniørvåbnet. Her kunne de danske krigskarle så lege krig i området, hvor der 1897 også blev bygget en kaserne til ingeniørerne. Området var åbenbart ikke godt nok, så der blev gravet en sø med tre små øer. (Gaflet fra en folder ved busholdepladsen, som Østerbro Avis da vist også har læst).

Forhåbentlig er dette stykke ingeniørkunst - en bro over til en af øerne i søen - ikke resultatet af militærets ansatte, men en senere tilkommende konstruktion. Et billede synes dog at afkræfte dette. I givet fald kunne man stille spørgsmålstegn ved bevillingerne.

Mens danskerne aldrig rigtig fik området brugt i krig, så gjorde tyskerne det. I 1940 besatte de først den sydlige del, fra 1943 det hele. Og her udfoldede sig en af de mest dystre sider af Danmarkshistorien. Tyskerne brugte området som henrettelsesplads, og omkring 100 modstandsfolk måtte lade livet under 2. verdenskrig. Mindelunden i parkens nordende blev indrettet efter krigen for at mindes dette brutale stykke Danmarkshistorie. I starten brugte de pistolskydebanen, senere indrettede de en mere afsides plads med pæle. Denne sidste ligger inden for Mindelundens område mod nord.

Disse volde ligger umiddelbart ved indgangen til Ryvangens Naturpark. Så vidt jeg kunne se på kortet er det pistolskydebanen, hvor de første henrettelser fandt sted. Stenen helt til højre i billedet for enden af volden har inskriptionen: Rejst i mindet om henrettede danske frihedskæmpere 1943-1945. Frihedskampens Veteraner. Øverst er en medallon med teksten: Faldet i Danmarks frihedskamp 1940-1945.

I 1956 flyttede ingeniørerne til Farum Kaserne. Kasernen skiftede navn til Svanemøllens Kaserne. Det militære område øst for jernbanen ligger der stadig, bruges nu af Forsvarsakademiet og er lukket for adgang. Åbenbart til stor frustration for en lokal graffitismører. På en finerplade der spærrer for Københavns måske mest øde og oversete sti, står der i hvert fald flere ukvemsord. Men ellers blev området rømmet i 1972 og bygninger efterfølgende fjernet. I 1980'erne begyndte "Ryvangens Naturparks Venner" at omdanne området til det rekreative område det er nu, godt hjulpet af kommunen i 1990'erne. Nu ligger der stribevis af børneinstitutioner i området. Ifølge Østerbro Avis (11. marts 2013) vil der komme en supercykelsti gennem parken. Formålet er at kunne komme til den kommende bro mod Nordhavnen. Stien kunne jeg nu ikke se ansatser til.

Parken er beplantet med store træer og tæt krat, så selv om den er ret lille, kan man gå igennem den ad de mange stier på kryds og tværs uden at få indtryk af ensformighed. Her er parkens eneste ryddede område omkring kælkebakken cirka midt i parken. Her er også en rasteplads med bænke og bålplads.

Ryvangens naturpark er nogenlunde på størrelse med Lersøparken sydøst for Bispebjerg Hospital. Men så hører ligheden også op. Mens naturparken sitrer af liv, planter, dyr og mennesker, er Lersøparken en kæmpestor græsplæne. I dagens anledning lige klippet som en fodboldbane. Hvad der vist også er meningen. Der er bare ikke nogen. Tomt. Livløst. På denne solrige dag er der langt flere mennesker der bruger Naturparken end Lersøparken. Og det kan Vandringsmanden sådan set godt forstå.

Ja, undskyld mig. Men hvis man lige kommer fra naturparken og går igennem Lersøparken, så forekommer den utrolig ensformig og kedelig. Parkerne er nogenlunde lige store. Men hvor mange gange kan man mon gå frem og tilbage over disse græsplæner uden at få den følelse at det nok er lidt kedeligt og ensformigt? Nu har vi altså set den arkitektoniske perle, Bispebjerg Hospital!

Turen ud til Naturparken gik gennem Gyngemosen, Utterslev Mose og langs Emdrup Rende. I vinter var der et større byggeprojekt i gang langs renden, og det viser sig at det gik ud på at rydde bevoksningen på nordsiden af den. Det giver bedre muligheden for at se selve renden. Men hvis man mere er til skyggefulde steder og grønt, kan man altså vælge sydsiden. Emdrup Rende forbinder Utterslev Mose med Emdrup Sø. Søen er ikke en oprindelig sø. Den er kun 450 år gammel og resultat af en opdæmning.

Emdrup Sø er totalt velfriseret. Man har indtryk af at hvert et blad, hver en and og hver en fugleklat ikke er tilfældig. Alt er timet og tilrettelagt. Langs nordsiden er der bebygget.

Emdrup Sø er sikkert et meget dejligt sted at bo. Men som sø skal man da vist være særlig sø-entusiast for at gå langt efter den. Den ligner til forveksling enhver anden sø i Københavnsområdet. Engang fik København vand herfra. Det kan man endnu se i søens sydøstlige ende. Herfra var der forbindelse til Lygteåen. Alle disse vandløb er ikke synlige i dag.

Overløbsbassinnet ved Kagsmosen

Siden 16. september 2012 har Vandringsmanden regelmæssigt passeret anlægget af overløbsbassinet i Kagsmosen. Ifølge anlægsplanen er formålet et første skridt i retning af at Kagsåen skal belastes mindre af opspædet spildevand når der er kraftige regnskyl. Overløbsbassinet er 4.000 m3. Der har været aktivitet når jeg har været der på hverdage, uanset vejret.

16. september 2012. Gravearbejdet har været i gang i nogen tid. Det øverste jordlag er skrabet af. Der er også installeret en larmende pumpe. En informationstavle oplyste at dette var NCCs byggeplads, og at de var ved at opføre et "Nyt underjordisk bassin". Senere kom der dog meget bedre information med mange flere detaljer, formål osv.

Byggearbejdet har ikke haft megen mediebevågenhed. Selv blev jeg først opmærksom på det den 16. september 2012, da jeg tilfældigt passerede området. Omkring slutningen af september var hullet færdigudgravet, og i begyndelsen af oktober blev bunden belagt med småsten til at forberede støbningen af bunden.

24. september 2012. Bunden er nået i en del af området. Jorden ligger som en stor, ny bakke. At det ikke har været helt uproblematisk, fremgår af en samling kampesten langs Kagsåen. Den største i mandshøjde. Gravemaskinen til venstre skal have gravet endnu et anelse ned. Maskinen i forgrunden er en pumpe.

Bunden blev belagt med småsten, på nær den fjerneste kortside, hvor der blev støbt en rende. På samme tid ankom de to kæmpekraner som først blev pillet ned kort før sommerferien 2013. Til at holde hullet tørt, var der på modsat side af udgravningen lavet en kunstig dam. Da vinteren var på sit strengeste, var det et ganske kønt syn at se den isfri dam med masser af kæmpeistapper. Næsten som stalagmitter. Den er nu igen fyldt op med jord.

20. oktober 2012. Jerndragere stikker op fra bunden af det kommende bassin. En række tætsiddende jernarmeringer angiver hvor de fremtidige sider kommer til at være. Stigerne giver et indtryk af at det er et ganske betydeligt hul, man her har fået lavet.

Omkring 11. november var jernarmeringen i bunden klar til at bunden kunne støbes. Herefter begyndte man at støbe siderne af bassinet. Den første side var kortsiden ud mod Kagsmosen. Den var færdigstøbt omkring nytår. Og i slutningen af januar blev endnu en side færdig. I februar kunne man så se selve kassen samt nedgangen.

1. januar 2013. Den ene kortside tættest på Kagsmosen var den første som blev støbt og den var færdig omkring nytår 2012/13 op til jordniveau. Man kan også skimte den færdigstøbte bassinbund.

20. januar 2013. Mens pumperne stadig kørte på højtryk. Ænderne nød godt af det lidt varmere vand. Dammen var stort set isfri hele vinteren: Springvand i aflastningsbassinet.

På trods af vinterkulden blev der støbt videre. Hele kassen blev færdigstøbt på ca en måned, fra slutningen af januar til slutningen af februar. Herefter manglede kun 'taget' af bassinkassen.

8. februar 2013. I starten af februar blev den anden langside færdigstøbt. Her ses den ene af kranerne. Der var ialt to.

Den 24. februar 2013. Alle fire sider er færdige. Hullet i langsiden fører vist nok ud til stikledningen ned mod Kagsåen. Denne var allerede færdiglagt på strækningen fra Kagsåen til Kagsmosen. 

Der blev også arbejdet på Kagsåen mellem Frederikssundsvej og jernbanen. Her blev åbreddens gamle træafstivning fjernet, skråningerne gjort mere skrå og sten lagt i bunden af åløbet. Det blev gjort på en lidt særpræget måde: Først blev åen lagt i et midlertidigt rør. Så blev hele åen på strækningen fyldt op med grus. Og til slut blev det hele gravet ud helt ned til åløbet. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men der er vel en mening med det? Siderne blev belagt med stof, som vegetationen groede op igennem og nu ser frodig og "naturlig" ud.

12. april 2013. Kagsåen set fra Frederikssundsvej. Det blå rør ligger på venstre bred. Kun stykket tættest på Frderikssundsvej er endnu som det så ud. Resten er fyldt op. Senere blev åen så gravet ud igen. 

16. maj 2013. Her er åen så gravet ud igen. Der er så småt ved at komme gang i bevoksningen igen. Og i dag kan man slet ikke se hvordan det hele er gået til. Åen flyder igen som før, nu blot med en helt ny bund.

8. juni 2013. Efter at bassinnet er færdigstøbt, blev kranerne fjernet og jorden kastet ned langs siderne. Bemærk hvordan kranen er helt 'klappet sammen' til venstre i billedet. I dag kan man slet ikke se basinnet. Kun den halve snes 'kasser' som stikker op af bassinnets tag samt det lille hus.

Meningen med dette er at lede mere spildevand uden om Kagsåen. I den forbindelse blev Frederikssundsvej halvvejs spærret den 13. maj 2013 og Novembervej helt lukket af mellem Kagsbro og Frederikssundsvej. Der var nogen forvirring. Først onsdag den 15. maj var der kommet styr på afblænding af lyskrydsene, så fodgængere ikke risikerede at blive kørt over

8. juni 2013. Frederikssundsvej. Man kan lige ane Kagsåen lidt til venstre for midten ned mod jernbanen. Mandshøje betonrør er lagt ind under vejen.


Spærringen foregik uden varsling, og kun Trafikradioen oplyste at

"Frederikssundsvej:Herlev Hovedgade,  kun 1 spor i hver retning ml Novembervej og Klokkedybet - i perioden ikke muligt at komme fra Novembervej ud på Herlev Hovedgade. Fra 14.maj til og med 1.juni.".

Herlev Kommunes hjemmeside oplyste at

"På Herlev Hovedgade ved Novembervej skal der graves nye kloakrør på tværs af vejen. Fra den 13. maj bliver vejen gjort smallere, således at det kun er muligt for bilerne at passere arbejdsstedet i én kørebane i hver retning. Cyklister og fodgængere kan passere forbi arbejdsstedet. Samme dag lukkes Novembervej for al trafik. Bilister til og fra afkørsel 21 på Motorring 3 nordgående henvises til at bruge Mørkhøjvej/Novembervej. Arbejdet forventes at være færdigt i juli."

Der er vi så nu. Asfalten er ved at blive lagt på igen. Og det ser ud til at byggearbejderne er ved at forlade Frederikssundsvej.

TILFØJELSE, 12. juli 2013. Herlev Bladet fra 10. juli havde en artikel (se side 18) med to billeder af et besøg i det færdige bassin under jorden.  Billederne er lidt unikke, idet de viser bassinet for sidste gang. Når først det begynder at virke, vil det være sundhedsfarligt at gå derned.

Aphrodites Øje

Aphrodites Øje er et mere poetisk navn for Lille Sejdam. Jeg besøgte den første gang den 21. februar da der stadig var hamrende koldt og isfarligt koldt i Jonstrup Vang. Allerede dengang var jeg lidt betaget af den. Men i dag hvor skoven dog er så frisk og stor er der en ganske særlig stemning her.

Dammen set fra hovedstien. Og fra Jonstrupstenen på den anden side af stien. Vandet ligger der og lokker, hvis man er i en speciel stemning til at indtage det lille vandhuls magi.

Jeg kommer spontant til at tænke på det allersidste kapitel, side 445 i Aksel Sandemoses Jantelovs-roman, "En flygtning krydser sit spor". Den læste jeg for over 40 år siden pga janteloven. Men det var dog ikke denne lov, men dette sidste kapitel som jeg husker bedst. Og som også italesatte noget meget vigtigt for Vandringsmanden i teenagealderen. Kapitlet kan sagtens stå for sig selv, her er det:

I det indre af Newfoundland ligger der et bjerg. Det hedder Halfway Mountain. Det rager op i en temmelig plan skovegn og ser måske derfor højere ud, end det er. På en jagttur kon jeg engang hele vejen rundt om Halfway Mountain og lagde mærke til hvordan et sådant bjerg ser helt anderledes ud for hver gang man flytter sig blot et lille stykke. Du kan få tusinde beskrivelser af Halfway Mountain, og de er alle lige rigtige. Jeg føler en stærk trang til at sige dig nu, og måske er det de vigtigste ord i denne bog, at bjerget er stort og har mange sider, men den, som lå lænket på jorden, så kun Halfway Mountain fra det sted, hvor han lå.

Træer får lov til at gå i forfald. Og rummer sikkert et enormt liv af småbitte dyr for hvem det er et eldorado. Andre træer er på vej til at styrte i dammen, mens atter andre stadig står ret op. Det er som stadier i en løbende proces: Fra et træ vokser op, langsomt svajer mod dammen, for til sidst, når det bliver gammelt, at styrte i dammen, og blive omsat til ny næring for kommende træer.

Det tager kun 5 minutter at gå rundt om Aphrodites Øje. Men som med Halfway Mountain ser oplevelsen af dammen helt anderledes ud for hver gang man flytter sig blot et lille stykke. I nordenden af dammen er der fx en bevoksning med nordamerikanske kæmpethuja. Det kan blive op til 90 meter, og selv om træerne her ikke er nær den højde, skaber de en helt særlig ydmyghed at stå under dem. De skyggeer så meget at der stort set kun er nogle meget spredte og forhutlede bregner hist og pist.

De kæmpestore nordamerikanske kæmpethuja kan ikke andet end at indgyde betragteren med ærefrygt. Man kan mageligt gå under deres kroner. Her rører der sig ikke en vind, og der bliver nærmest helt stille. Jorden er blød, kun lidt spredt bevoksning af bregner der ikke får mange chancer for at vokse store.

Det skråner let ned til vandet i dammen. Her er iris lige afblomstret, men deres gule blomster sidder stadig på. Faldne træer har fået lov til at blive liggende og gå veddets gang. I et område er der en lav bregneskov. Så mosejord. På dette lille areal sker der utroligt meget hvis man kigger godt efter. Jo, en enkelt myg svirrer da også omkring ørerne. Jeg får den tanke at man formentlig kunne slå sig ned her en hel sommer for at studere plante- og dyreliv her. Også de variationer der dels forekommer over tid, gennem et år fx. Men også hvordan sæsonbevoksningen veksler fra nat til dag. Fra solskin til regnvejr og måske hård frost.

Visse steder er der nærmest noget tropisk regnskov over planterne langs dammen. Under disse højre træer har bregnerne helt ideelle forhold og danner et nærmest uigennemtrængeligt krat.

Der er noget mystisk og dragende ved vandet i dammen. Man kan ikke se noget. Det er dækket af andemad. Der er masser af andre idylliske og seværdige steder i skoven. Skallemose Sø, Gisselfeld Mose, skovløberhusene osv. Men Aphrodites Øje, det er altså noget særligt.

Få sekunder ude af thujaområdet kommer man til dette lyse stykke langs ridestien. Vandet er mere klart her. Det er nærmest indbegrebet af den lyse danske skov. Eller hvad?

Det er åbenbart skolernes sidste skoledag, og det ser ud til at mange har valgt at tilbringe den ude i skoven. I hvert fald er der en øresønderrivende larm ved indgangen til skoven ved Fruehavevej. Det myldrer med børn i skoven der larmer. Da jeg når Hareskov Station er det atter fyldt med børn 1a, 1b og 1c fra en eller anden skole skal med s-toget, og det går heller ikke stille af. Heldigvis ligger Aphrodites Øje langt væk fra larm og ballade. Det ved skolebørnene ikke. Men, pssst, nu ved I det altså!