Vejrudsigten gav ikke mange muligheder hvis den sidste tur i 2012 skulle afslutte året med maner. Søndag formiddag mellem 9 og 12 profeterede DMIs satellitprognose. Og det kom også til at holde stik. Vandringsmanden stævnede ud i halvtrist vejr som så bare blev bedre og bedre mens fødderne nærmede sig Utterslev Mose.
Næsten en kliche: Spejlbilledet. Men det gør jo ikke motivet mindre smukt. Solen får så afgjort det hele til at se mere idyllisk ud
Målet var at gå hele mosen rundt hvis vejret ellers holdt. Det gjorde det, det blev bare bedre og bedre, indtil Tingbjerg igen kunne anes. Så startede den første byge og så var det slut med det solskinsvejr. Men det gjorde nu heller ikke så meget. Det meste af turen havde Vandringsmanden som så mange andre på denne formiddag fået en helt enestående oplevelse af mosen fra sin bedste side.
På landjorden har en flok grågæs blandet sig med ænderne. De er absolut ikke glade for Vandringsmandens nære tilstedeværelse og skræpper alarmerede op.
Hvis man vil se dyreliv (aka fugleliv) så må man holde sig til den nordøstlige del af mosen. Der har alle fuglene samlet sig. Og jeg ved ikke om det bare var mig, men jeg synes nu at der også var lunere i denne del af mosen. Her er der så til gengæld rigeligt af dem: Ænder af mange slags, svaner, grågæs, hejrer og alskens småfugle.
I vandet dominerer svanerne. Men de kommer ikke drønende længere som i gamle dage når de ser mennesker. For at få franskbrød. Det synes jeg egentlig er en ganske god udvikling!
De fleste af dem er ikke håndtamme, og forne tiders franskbrødsfodring af fuglene er heller ikke længere på mode. Hvilket vist nok er til fuglenes eget bedste. Og mosens. Alting ser bedre ud i solskin, og motiverne hober sig op.
Endnu en klassiker. En lille ø ude i mosen. I det stille vejr, med spejlbilledet, det blå vand og den blå himmel - det er noget der liver op i denne ellers så mørke tid.
Fra toppen af Brønshøjholmbakken er der en flot udsigt over mosen. Men så er det også ved at være slut med det gode vejr.
Et sidste kik over mosen. Som Saurons mørke tårn i Mordor forsøger den indesluttede og dystre Bispebjerg Kirke i horisonten forgæves at kaste en mørk skygge, eller en løftet pegefinger om man vil, hen over mosen. Men denne flotte dag er det let at ignorere det.
Vandringsmanden får for første gang brug for regnslaget til rygsækken da en byge vælter ned. Så det er bare med at komme hjem i tørvejr. Der skulle være udsigt til endnu mere sol mellem regnbygerne i eftermiddag, så det er bare med at benytte lejligheden. Nytårsaften og -dag lover vejrudsigten regn og byger med blæst.
Målet var at gå hele mosen rundt hvis vejret ellers holdt. Det gjorde det, det blev bare bedre og bedre, indtil Tingbjerg igen kunne anes. Så startede den første byge og så var det slut med det solskinsvejr. Men det gjorde nu heller ikke så meget. Det meste af turen havde Vandringsmanden som så mange andre på denne formiddag fået en helt enestående oplevelse af mosen fra sin bedste side.
Hvis man vil se dyreliv (aka fugleliv) så må man holde sig til den nordøstlige del af mosen. Der har alle fuglene samlet sig. Og jeg ved ikke om det bare var mig, men jeg synes nu at der også var lunere i denne del af mosen. Her er der så til gengæld rigeligt af dem: Ænder af mange slags, svaner, grågæs, hejrer og alskens småfugle.
De fleste af dem er ikke håndtamme, og forne tiders franskbrødsfodring af fuglene er heller ikke længere på mode. Hvilket vist nok er til fuglenes eget bedste. Og mosens. Alting ser bedre ud i solskin, og motiverne hober sig op.
Fra toppen af Brønshøjholmbakken er der en flot udsigt over mosen. Men så er det også ved at være slut med det gode vejr.
Vandringsmanden får for første gang brug for regnslaget til rygsækken da en byge vælter ned. Så det er bare med at komme hjem i tørvejr. Der skulle være udsigt til endnu mere sol mellem regnbygerne i eftermiddag, så det er bare med at benytte lejligheden. Nytårsaften og -dag lover vejrudsigten regn og byger med blæst.
