Rundt om Carlstad

København fik befolkningsmæssigt og arealmæssigt en konkurrent fra oktober 1658 til maj 1660, og det kun 5 km væk: Carlstad, Karlstad(t) eller "Castra Suecorum". København og Carlstad havde begge dengang omkring 30.000 indbyggere. Indbyggerne i Carlstad menes at omfatte 10.000 soldater og det dobbelt antal handelsfolk, kvinder mm. Svenskere, polakker, tyskere og finner i skønsom blanding.

 Et godt sted at begynde Carlstad-marchen er ved modellen som ligger ved Brønshøj Torv bagved Brønshøj Museum. Denne klare, kølige vintermorgen er modellen imidlertid overdækket med visne blade. Så jeg nøjes med at kigge på de tre modeller af telte. Brønshøj Kirke i baggrunden så ud som på Carls tid. Våbenhuset og sakristiet er tilføjet senere.

Byggematerialerne til Carlstad fik svenskerne fra resterne af de små landsbyer eller bebyggelser danskerne ikke allerede selv havde brændt af: Gladsaxe, Herløv, Brønshøj, Rødovre og Glostrup, og Bagsværd, Buddinge, Skovlunde, Egby (Ejby), Vissinge, Husum, Mørkhøj og Uttersløv.

At landskabet er kuperet og at Carlstad lå på et højdedrag, kan man bl.a. få et indtryk af fra Husum Torv. Husum Landsby lå til venstre for Frederikssundsvej, omtrent hvor vejen svinger til højre. Højhusene på toppen af bakken i baggrunden ligger et par hundrede meter foran Carlstad. Da der kun var marker i 1658, kunne bønderne fra Husum formentlig skimte tårnet af Brønshøj kirke og foran kirken den 2 meter høje vold omkring Carlstad 1½ km væk.

Vi ved ikke præcis hvor Carlstad lå, men kan få et indtryk gennem fem gamle kort, så arkæologer har gjort et forsøg. Carlstad blev anlagt på et højdedrag 30-36 m. med god udsigt over de flade marker (nu Nordvestkvarteret og Nørrebro) til København der dengang befandt sin inden for voldgaderne.

Meget tættere kom Carl X Gustav ikke København. Fra toppen af Bellahøj kunne han fra sin stad kigge de 5 km ind over marker til København. Den må ikke have synet af meget dengang.

Den sidste kilometer steg (og stiger) terrænnet mere end 20 meter. Angribere skulle fx forcere hvad der nu er Bellahøj Camping. Ikke noget der trækker søm ud af Post Danmark Rundt-cykelryttere. Men vejene var ikke asfalterede dengang.

Ved højdebeholderne på Bellahøj var der efter kortene at dømme en bastion. Her må svenskerne have haft en pragtfuld udsigt sydpå. Her Torpstien som fortsætter ud i Godthåbsvej mod syd. Svingene Gaunøvej-Primulavej antyder at det går opad her.

Carlstad lå beskyttet af bastioner og en ca 4 km lang og ca. 2 meter høj vold. At stedet ligger højt, fremgår ikke bare af at Bellahøjhusene tårner sig op og gør det endnu højere, men af at der i dag er to vandanlæg: Brønshøj Vandtårn og Bellahøj højdebeholder. Begge opført i starten af forrige århundrede.

 Østvolden forløb nogenlunde tværs gennem de nuværende Bellahøjhuse og langs den nuværende Bellahøjvej. Her 'knækker' volden så for at komme østen om det lave område ved Brønshøjparken. Ved det nordøstlige hjørne skulle der have ligget en bastion. I parken ved Friluftsscenen og Bellahøjgård er der nogle gamle bunkere. Her kan man gå op og forestille sig hvordan det må have været at stå oven på volden.

Skandinaviens dengang måske (næst)største by menes at have ligget inden for en uregelmæssig firkant formet efter landskabet: En side fra omtrent ved Bellahøj Svømmelhal. langs Bellahøjhusene ud til Næsbyholmvej.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men Næsbyholmsvej har formentlig ligget umiddelbart inden for voldene, som må have ligget bag ved rækken af de røde huse op til Vandtårnet, som kan skimtes bagest i billedet. Bagest til højre (ved træerne) daler terrænnet ned til Degnemosen.

Næste side op mod vandtårnet på Brønshøjvej og langs Brønshøjvej til bag om Brønshøj Kirke. Herefter i et zig-zag-linje tilbage til svømmehallen. KMS' kort fra 1842 viser ingen som helst spor af Staden.

Degnemosen lå inden i Carlstad. Formentlig har det været brugt til vandreservoir. Med 30.000 mennesker med tilhørende kreaturer, er det så for meget at forestille sig at vandet måske ikke lige var til at bade i, og måske heller ikke har lugtet alt for godt? Til højre lå østvolden. I dag ligger Højdebeholderne umiddelbart ovenfor, til højre og uden for billedet.


Hvis Carl havde lykkes med at erobre København, var Danmark formentlig endt som en landsdel i Sverige. Mon hovedparten af landbefolkningen var ligeglade? Om det var en enevældig dansk eller svensk konge har formentlig ikke betydet den store forskel.

Det er svært at gengive på foto at man faktisk går på et højdedrag, når man forsøger at følge voldforløbet. Især på nordsiden langs Højlandsvangen og Klintevej.Højlandsvangen op til Baunevangen markerer forløbet. Måske giver billedet et indtryk af at terrænnet skråner ned til venstre mod Kirkemosen?

Det var heller ikke så meget jyderne og fynboerne som generede de svenske krigskarle. Det var indvandrerhære med østrigere, brandenburgere, polakker, danskere og hollændere.

Hvis man gå ned ad Baunevangen, følger man måske ikke ligefrem voldforløbet (det kan man ikke for bebyggelserne). Men man kan få et gå indtryk af at terrænnet skråner nedad, her mod Brønshøjparken. Så de svenske krigskarle havde en mening med at lade bymurene forløbe som de gjorde. Hvis husene ikke havde været der, ville man formentlig kunne se resterne af Utterslev ca. 500 m. væk. Den skulle det efter sigende være gået særlig slemt ud over.

Svenske historiebøger om krigen 1658-1660 (fx Skandinaviens Krigs-historia, Sveriges Historia eller Illustrerad Svensk Sjökrigshistoria) beskæftiger ikke meget med belejringen af København og Carlstad. De fokuserer på søslagene (som så til gengæld dårlig nok omtales i danske historiebøger). Indrømmet, så fremstår de som vigtigere end belejringen. Især hollændernes rolle i en halv snes afgørende søslag.

 

Godt nok er den nuværende Bellahøjgård yngre end Carlstad, men ifølge restaurantens hjemmeside skulle der have ligget en gård her i 1682, så det kan da være at der har været en forgænger, da Svenskekongen opførte sin stad i 1658. Moralen kunne i så fald være: Krigskarle kommer og går, landbruget består (omend som turistattraktion)?

En af de danske helte blev borgeraristokraten Hans Nansen (1598-1667). Han stævnede samme vej som jeg ud af Flensborg Fjord. Han noget før, 1614. Han blev rådmand i 1639, første borgmester i 1654 (samme år som pesten dræbte over 8.000 indbyggere). Men kongen benyttede situationen til i 1660 at indføre enevælden. Det blev den gode Hans lidt bitter over.

Et sidste kik ud over Carlstads syd-vestlige halvdel. Vi står nogenlunde hvor bastionen var og kigger hen over Degnemosen. Hvis du ikke kan se spor af Carlstad, så er det ikke dig der er noget galt med.

Carlstad forsvandt. Før var der marker. Efter blev der marker igen. Voldene pløjet eller gravet ned. Hundrede år efter var der kun spredte kanonkugler hist og pist. 200 år senere startede befolkningseksplosionen og Brønshøj blev et af Danmarks største parcelhuskvarterer. Kun fire vejnavne i området minder om Carlstad: Skansevej, Svenskelejren, Højenhald (navnet på et dansk skib) og Karlstads Alle.

Det er svært at forestille sig dagliglivet i hvad der vel nærmest må have været at sammenligne med en lejr. Størrelsen var 2-3 gange Roskilde Festivalpladsen. Men der er forskel på at samle mange mennesker på et sted i en uge, og så i næsten 2 år ...

(Kilde: Lars Cramer-Petersen: Carlstad. Børnshøj Museum. 1997).

Ejby

På gamle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen hedder Ejby Egby. For bare 150 år siden var Egby en mindre landsby eller bebyggelse som lå mellem de lige så mindre landsbyer Skovlunde, Hvissinge og Husum. Hvis jeg dengang boede i Husum Landsby, ville det have været en lille gåtur på omkring 5 kilometer over marker, mose og overdrev. Skovlunde, Hvissinge og Husum landsbyer er for længst blevet jævnet med jorden. Kun gadekær markerer hvor de lå.

Hvis man kommer fra Ejbymosevej fra nord, markerer denne gangbro en slags byport til Ejby. De gule huse er alle af nyere dato, og med held har man altså formået at genskabe en slags gammel landsby byggestil. Bag de gule huse ligger så området hvor Ejby har ligget de sidste 1.000 år.

Anderledes med Ejby. Og det er nogle af beboerne så stolte (?) over at de har lavet en hjemmeside om gamle og nye dage. Af de sort-hvide billeder synes jeg at det fremgår at det har været hårde tider for de Ejby-bønder. Der ser barsk ud. Selv om børnene bader i gadekæret.

Gadekæret som det fremstår denne kolde novemberformiddag. Der er ingen børn der bader denne råkolde novemberdag. Og faktisk ser det heller ikke ud til at nogen har gjort det i årevis. Jeg er usikker på om den røde bygning i baggrunden er en af de gamle gårde. Det ser umiddelbart ikke sådan ud, og af de gamle billeder ser det heller ikke ud til at den lå der i gamle dage. Men byggestilen ligner da i hvert fald.

Om Ejby hedder det i Wikipedia:

... grundlagt i vikingetiden omkring år 900. Kilder fra 1600-tallet viser, at der i området har været drevet svedjebrug, og at jorden i området generelt var frugtbar landbrugsjord. I begyndelsen af 1600-tallet var Ejby sæde for tinghuset for Smørum Herred... folketælling i 1787 ... 145 indbyggere ... ved udskiftningen i 1794 ... 15 gårde og 12 husmandssteder.

Torvevej søndenom gadekæret (der lige kan anes til venstre i billedet). Til højre Ejby Udlodsvej. Bag den hvide bygning bagest lå den gamle smedje, der har givet navn til vejen, Ejby Smedevej.

I dag ser der hyggeligt ud omkring gadekæret. Byen (hvis jeg må have lov til at kalde den det) er pæn og nydeligt. Måske ikke lige frem et frilandsmuseum. Men man har dog bevaret noget af det gamle landsbypræg med små huse, vejføringen og dele af enkelte af gårdene ser ud til at være af ældre dato.

Denne idylliske stråtækte bygning ligger ved gadekærets østlige ende. Det ligner stuebygningen på en gammel gård. Men den er svær at lokalisere på de gamle billeder.

De dele man har bevaret ser ud til at være stuehusene, så man må tænke sig til eventuelle lader,stalde og lignende. Ifølge KMS' kort fra 1842-1899 skulle der have ligget omkring 10 gårde, en del mindre huse og en smedje.

Jansgård, står der på denne trelængede bygning, som uvægerligt ligner en ældre gård. Men som så meget andet i Ejby er jeg i tvivl om alderen. Er det den rene vare vi ser her? Eller er det efterligninger af forne tiders byggestil?

Mod nordøst slynger en rigtig smøge sig op på en lille bakke, med en rødmalet gård på toppen, Jansgård. Hvis der ikke havde været så koldt, kan man sætte sig ved gadekæret, eventuelt forsynet fra den lokale købmand, og drømme sig tilbage til dengang livet på landet var hårdt, fotoerne i sort-hvid og lugten af komøg gennemtrængende.

Damhus Å og Islevbro Vandværk

Jeg er ikke helt klar over hvornår Harrestrup Å bliver til Damhusåen. I grunden er det vel også lige meget. På kraks Kort ser det ud som om at skillelinjen går ved Vestvolden ved Islevhusvej. Som bekendt (og nævnt i et tidligere indslag fra 16. september) løber Voldgravens vand flere meter over Harrestrup Å. Man kan se åen forsvinde ind under Vestvolden. Og umiddelbart ovenover kan man se overløbet, hvor vand fra volden kan falde ned i Harrestrup Å (eller Damhusåen).

Her er overløbet set fra Islevhusvejsiden. på den anden side af voldgraven og bag stien dukker Harrestrup Å så frem. I dag er der meget vand i voldgraven. Andre gange er vandstanden langt under gitteret i overløbet.

På den anden side af volden, på Islevhusvejsiden, er der vist nok en nedgang til åen. Men den er lukket. Det kunne ellers være uhyggeligt spændende at prøve at følge åen under volden.

 Dette lille afskærmningsanlæg ved Islevhusvej er ret usædvanligt af et voldanlæg at være. Men bemærk metalpladerne. De kan fjernes, og der er påtrykt teksten "Ned" på den til højre. Kigger man ned gennem hullet i jernpladen, er der totalt sort. Man kan heller ikke høre lyden af vand. Men jeg er ret sikker på, at det må være nedgangen til den undervoldske kanal til åen.

Så dukker åen igen frem bag volden. Her holder Islevbro Vandværk til. Så der er adgang forbudt. Værket er opført 1918-23, altså i de år hvor Vestvolden var ved at blive nedlagt. Dengang tog man åbenbart opførelse af vandværker meget alvorligt. Arkitekten bag var Andreas Fussing, med en glorværdig karriere bag sig, bl.a. som tegner hos Rådhusets arkitekt, Nyrop.

Islevbro Vandværk set fra Islevhusvej. I det kratagtige område i forgrunden løber åen. Kilder er uenige om åen nu hedder Damhusåen, eller stadigvæk Harrestrup Å. Vi kan vist være ligeglade. Bare vi ved hvad der er tale om.

Bygningen er med i en rapport fra Kulturarvstyrelsen. Denne rapport er interessant da den også giver et kort rids over Københavns Vandforsynings historie. Islevbro Vandværk er dog ikke blevet anbefalet som fredningsværdigt. Men vandværket forsyner stadig byen med vand, så vis respekt! Det er snart 100 år gammelt, og still going strong.

 "Velkommen i det fri", fortæller parkskiltene overalt på ruten ned mod Damhusengen. Jo tak, kvitterer vi så.  Damhusengen ligger flad og mægtig. Det må være et af Danmarks største områder med boldbaner.

Åen ned til Damhussøen fortæller om at byen her for alvor har fortrængt vildskaben. Om der kan være tale om noget sådant. Det er mistænkeligt, når kommunerne sætter skilte op med "Velkommen i det fri". Piletræerne nægter at anerkende at det er blevet efterår. Som de eneste fastholder de grønne farver. Selv lærketræerne har givet op og giver nogle fine 'soave' farver.

Flotte ser de ud, som de står der med pragtfulde efterårsfarver. De grønne piletræer virker i den sammenhæng nærmest lidt malplacerede. Har de da slet ikke fundet ud af at det snart er vinter?

Når bladene falder, er det heller ikke så nemt for dyr og fugle at gemme sig. De der er tilbage.

Højt på en gren en krage sad. Men det kan den altså bare ikke på den flade Damhuseng, så derfor har denne taget til takke med ryglænet på en bænk. Dybt fortørnet over at blive afbrudt i dens snagen i den nærliggende papirkurv.

Denne fredag er aktiviteten i Krogebjergparken begrænset. I bysammenhæng betyder 'park' et græsbegroet område med spredte træer eller grupper af træer. Og denne park lever fuldt om til den definition. Naturparker er noget ganske andet.

Det vil ikke fotograferes, dette egern. Det render hele tiden om på den modsatte side af grenen, for at skjule sig. Jeg når dog lige at snuppe dette foto, inden det igen er væk.