Lige ud ad landevejen - til Bagsværd Fort

I "gamle dage" (dvs. for knap 100 år siden, i 1920'erne) var Mørkhøjvej og Gladsaxemøllevej en landevej, som førte gennem landsbyerne Mørkhøj og Gladsaxe. Begge med under en snes gårde. Mellem dem lå der så nogle spredte gårde. Lidt væk fra Mørkhøj lå Lillegård (nedslidt for over hundrede år siden, og kun et vejnavn minder om den) og Torvegården (1771-1950'erne, som lå ved Mørkhøj Kirke).

Det er ikke lige til at se det, men dette var engang en landevej mellem Husum, Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd landsbyer. (Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Ringvej, med trafikpladsen til venstre). "Skoven" ca midt i  billedet markerer Mørkhøj, og fotoet er taget omtrent hvor Gladsaxe sluttede, ved den nuværende kirkegårdsmur.

Vejføringen er lavet om ved Mørkhøj. I dag går vejen udenom det gamle landsbyområde, så man nemt kan overse den. Landevejen gik gennem Mørkhøj landsby (nu Mørkhøj Hovedgade). På hovedgaden ligger en af de gamle gårde, Mørkhøjgård. Den skulle have aner helt tilbage til 1100-tallet. Den nuværende er fra o. 1836, eller rekonstrueret ud fra den.

 Mørkhøjgård, eller den rekonstruerede gård, rummer i dag Fødevareinstituttet. Det er en trelænget gård med en stor have bagved. Udover vejføringen er den vist også stort set hvad der er tilbage af landsbyen Mørkhøj.

Ikke meget ved Gladsaxe Trafikplads peger på at her levede mennesker for 5000 år siden i stenalderen. Men ikke desto mindre var her 7 stendysser, hvoraf den den ved Trafikpladsen er den eneste tilbageværende. Den højtbesungne danske bondekultur var angst, nødlidende, eller ligeglad med fortidsminderne og pløjede jorden op så der nu intet er tilbage. Først fredningsloven i 1937 satte en stopper for det. Det er heller ikke til at se at Trafikpladsen er anlagt oven på et gammelt vandhul.

Skulle denne blomsterkumme virkelig være den gamle stenalderdysse? Jeg kan ikke tro det. Men der er ingen andre at se efter angivelserne: Indgangen til Haveforeningen ved Trafikpladsen. Og den passer også beskrivelsen med at der ingen overligger er. Der er heller ingen skilte, kun nogle bænke.

Store dele af Gladsaxe Landsby er i dag kirkegård. Ikke engang gadekæret er der mere. Der er godt nok en branddam, men den er lavet senere. Kirken menes at stamme tilbage fra 1100-tallet og bygget oven på et gammelt hedensk offersted. Her tordnede præsterne i de første 400 år på latin mod landsbyens bønder og andre styrvolter og lovede død og helvede hvis de ikke underkastede sig kongen, kirken, adelen og herremændene.

Dette sørøverlignende mærke er indmuret i den gamle del af Gladsaxe Kirke. Bemærk timeglasset nedenunder. Interesserede kan sikkert få oversat den noget beskadigede tekst.

Der er flere gårdlignende bygninger tæt på kirkegården og præstegården. Men de er ikke særlig gamle.

Den gamle Gladsaxe landsby er godt og grundigt blevet udslettet af nybyggeri eller gravet op til udvidelse af kirkegården. De gamle hvile vel under bautastene? Pilegården står der på denne bygning, som oplyser at den er fra 1919. Ved siden af ligger Toftegård, der dog ikke oplyser hvor gammel den er. Mon ikke som Pilegården?

Et stykke ned af Klausdalsbrovej Egegården - som ligger en anelse øst for den oprindelige gård. Vandhullet er der endnu. Der er et loppemarked, og ellers er det næsten umuligt at se gården for parkerede biler, så der er måske livlig aktivitet.

Der bliver ikke dyrket meget landbrug på Egegården. Nu er der fritidshjem, hvor de unge kan boltre sig med basketball foran det gamle vandhul.

Terrænnet stiger over 30 meter fra vores hus til Gladsaxe og dernæst falder det ca. 5 meter mod Bagsværd Fort. Fortet er opført ganske få meter syd for Christianslyst. Det sted er der nu ingen spor tilbage af. Ikke engang stednavne. Det er der kun af Espegården, som har fået en vej opkaldt efter sig.

 Jo, måske med en nænsom hånd kommer fortet tilbage til sine stormagtstider. Men som det ser ud i dag, er der noget old school Christiania over det.

Målet for dagens march er Bagsværd Fort. (Opført 1892-93, og nedlagt 1920. Ifølge hjemmesiden er fortet "unikt, idet glacis, det ene observationstårn og stormgitteret er intakt."Det viser sig nu hurtigt at være lidt af en mudret omgang. Et godt håndværkertilbud ville det vel hedde hvis ikke det var fordi det var et mindesmærke.

Betonen er faldet af. Terrænnet er helt opblødt efter at vegetationen er fjernet. Og gitteret er rustent. Måske skulle man vente et par år med at besøge fortet igen?

Betonen er skaldet af overalt, og det kan man altså ikke klandre Tysken for. I bedste fald er der lagt jernplader ud for vandrere. Men ellers er der sorten muld. Man kan godt ane hvad det hele skal føre til. Bevoksningen er ved at blive fjernet. Formentlig for at gøre det lettere at reparere murværk, jerngitre mm.

Ved indgangen til fortet ligger den ene brændestabel efter den andet. Og jernplader bereder vejen for store maskiner.

Det kunne de nu godt have skrevet på deres hjemmeside!

Tinghøj Batteri ikke indtaget!

I fredags hed det Battery Exhausted. I dag kunne vel kaldes Battery Not Taken. Da vandringsmanden stævner ud denne årle morgen er der -5 grader. Så rimfrosten har smukkeseret de ellers visne blomsterstande og givet dem nye, smukke dimensioner.

Rimfrosten ser smuk ud på blomsterne i Gyngemosen.

Målet er Tinghøj Batteri i Gladsaxe. Og så hvad der ellers falder af undervejs igennem Gyngemosen. Mose er nu så meget sagt. Den ligner mest af alt en velfriseret park. Med nydelige stier uden de store overraskelser. Og Hillerødmotorvejen drønende igennem uden at støjniveauet dog er særlig højt. På vej mod batteriet er der i Tingbjerg en udmærket udsigt til de store kontraster i områdets arkitektur historie: I forgrunden er Tingbjerg Langhus tegnet af den vidtberømte Steen Ejler Rasmussen, og langt ude i horisonten tårner det knapt så arkitektonisk berømmede Høje Gladsaxe sig op.

Løbere og vandrere bør tage stien bag Langhuset i Tingbjerg. Den er betydeligt hyggeligere end fortorvet langs Langhus til venstre i billedet. I baggrunden tårner det ene af Høje Gladsaxes 7 højhuse sig op.

Imellem disse to meget iøjnefaldende arkitektoniske steder ligger Gyngemosen. Mest kendt for at Danmark Radios TV-Byen lå her 1963-2009. Med store bogstaver præsenteres de moderne tider med EY-Tower. Udsigten overalt i Gyngemosen er domineret af højhusene i baggrunden.

På den nydelige asfalterede vej gennem Gyngemosen mod Høje Gladsaxe kommer man igennem nogle temmelig intetsigende områder med krat og græs. Det er også dette som beboerne må have udsigt til.

At der er højt til Høje Gladsaxe erfarer man ved at tage stien vest om. En asfalteret og meget nydelig, veltrimmet sti. Senere må jeg nok konstatere nok også en af de få vandrevenlige stier i området.

 Stien vest om højhusene fører ikke for stejlt op på toppen af bakken og i pæn afstand fra de beboede områder. Indhegningen til venstre i billedet vogter over nogle industribygninger.

I det hele taget domineres området af tv. På nordsiden af Høje Gladsaxe ligger en 266 meter høje Fjernsynsmast i Gladsaxe.Den er solidt forankret med talrige stålwirer.

Den 266 meter høje mast er solidt forankret med betonforanstaltninger og stålwirer. På billedet ser man ikke helt op til toppen af masten.

Det ser ud til at man kan leve og dø i Høje Gladsaxe uden at have behov for at komme udenfor. Der er alt her: Skoler, butikker, boliger, skøjtehal, svømmehal, boldbaner .... Alt er timet og tilrettelagt som i en Olsen-bandefilm. Der er formentlig ikke et træ, ikke et blad, der ikke er kontrolleret og uden bagvedliggende formål. Langs den snorlige kastanjealle på sydsiden af de 7 højhuse ligger hvad der mest af alt ligner en golfbane mod syd, mens højhusene ser faretruende ud på nordsiden.

Kastanjealleen syd for højhusene. Til venstre græsplæner, til højre det lille krat mellem alleen og højhusene. Der er bl.a. legepladser.

Beboerne i højhusene må have en fantastisk udsigt. Men til hvad? Jeg prøver at få et indtryk fra kastanjealleen på sydsiden. Alleen er mere spændende end udsigten. Men det kan jo være anderledes helt oppe i toppen af byggeriet. Facaderne er helt plane. Så beboerne må læne sig ud for at verificere at de ikke befinder sig helt isolerede oppe i luften.

Tinghøj Batteri kan så vidt jeg kan se ikke indtages. Jeg finder det aldrig, men formoder, at det ligger på en indhegnet grund hvor der ikke er adgang. Jeg kunne i hvert fald ikke finde det. Jeg vandrede lidt forvildet rundt om Københavns Energis vandforsyning, i den tro at der måske kunne ligge noget der. Men nej. Jeg droppede derfor også den lille afstikker til Bagsværd Batteri.

Battery Exhausted!

Nej, det var ikke Vandringsmanden som faldt omkuld, men kameraet. Vejret var ellers aldeles pragtfuldt og perfekt fotovejr: Omkring 0 grader med høj blå himmel og i starten kun let vind. Højdepunkter var udsigten var Rørløkken bag ved Herlev Gymnasium. Her er et ca. 45 graders udsyn mod nord. Et andet højdepunkt og -drag ligger umiddelbart nordvest for Sømosen, ca. 25 meters højde over mosen selv. Industrikvarteret er diskret gemt bag en vold.