Vestvolden - Københavns Befæstning

Kortlægning af Vestvolden: Voldgaden fra Husum til Avedøre

Ikke alle magasiner er sat lige så godt i stand som dette i Hvissinge Batteri i Rødovre. Men det gør egentlig heller ikke noget. De ligner hinanden til forveksling, så har man set et eksemplar, har man groft sagt set alle. Der er dog en halv snes typer som man kan finde.

Jeg er en stor ynder af Vestvolden: Det er et fantastisk område, både som et historisk sted og som et rekreativt område. Derfor har denne blog skrevet om den mange gange. For ikke at trætte læserne (og mig selv) med indlæg, har jeg i stedet udarbejdet et kort som der til stadighed vil blive bygget videre på. Det er der så mange andre der også gør, så mit går derfor også bare ud på at være en slags personlig registrering til eget brug. Og hvis andre så kan have glæde af det, fred være med det. Beskrivelserne vil blive lagt ind sammen med kortene, og over en årrække vil det altså være muligt både at se en dokumentation af befæstningsanlæggene og se hvordan den ændrer sig over tid.

På dagens tur fra Husum til Avedøre (Voldpunkt XXII til Voldpunkt 0 og Avedøre Batteri) lagde jeg specielt mærke til sanitetsområdet i Hvidovre. Her var åbenbart stedet hvor man havde tænkt sig at behandle alle de sårede soldater i stor stil. Turen tog sig dog kun af installationerne langs Voldgaden. For at kortlægge Vestvolden er ikke så nemt. Der er nemlig enkelte installationer på voldkronen og langs voldgrave, på begge sider. Så i princippet skal man gå turen 2-3 gange for at få det hele med. Helst om vinteren, for nu hvor det har været en kanonsommer, har bevoksningen bredt sig så man nemt kan overse noget.

Der er ammunitionsmagasiner, fredskrudtmagasiner, 6 madsenske fredskrudtmagasiner og sanitetsmagasiner. Desuden findes der enkelte dynamomagasiner. Herudover er der på voldkronerne kikkertstationer og lysstationer. I voldgraven findes der batterier, såkaldte enkelt- og dobbeltkaponierer. De sidste er tilgængelige gennem en gang gennem volden, en poterne som kan være smal eller bred. Disse kan være yderligere befæstet med geværstillinger halvt oppe på volden. Og der findes sågar et enkelt rekylgeværbatteri.

Til at regulere vandet har man opdæmmet voldgraven med batardeauer, dæmninger som ofte ligger beskyttet af kaponierer. Enkelte steder har man dog også anlagt dæmninger, i fald fjenden skulle finde på at sprænge batardeauerne i luften og således tørlægge voldgraven. Der er enkelte steder også lave forbindelsesbroer, kommunikationsbroer som hurtigt kunne sættes op og fjernes for at komme over voldgraven.

Soldaterne er for længst hjemsendt. Men der findes to betonfundamentanlæg som er resterne af Ejbylejren og Paradislejren. Ved Ejbylejren er der desuden et fundament for latrinet. Derimod er der intet tilbage af trækonstruktionerne. Man har rekonstrueret et artillerimagasin og batteritogsmagasinet i Rødovre, ligesom man er ved at rekonstruere et gammelt latrin som man fandt ved et tilfælde.

Men gå selv på jagt på kortet. Klik i afmærkningerne og kik på fotoerne. Der kan være flere ... god tur!

Befæstningsdagen

Om forløbet af det vellykkede og sejrrige flanke-overraskelsesangreb på Hvissinge Batteri, Voldpunkt XI-XIV

Målet for dagens operation: Artillerimagasinet i dobbeltbatteriet Hvissinge. Som det ses et svært bevogtet og befæstet sted hvor dannebrog vejer.

Dagens plan var udformet efter Generalstabens rapport. Og ud fra denne udpegedes Hvissinge Batteri som dagens mål. Her ligger de strategiske nøglepositioner, Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinet som efterretninger havde klargjort ville være åbne i dagens anledning. Efter indtagelsen af en nærende davre, og et forfriskende styrtebad, stævnede styrken - reserven af det lokale civilforsvar (aldrig indkaldt) - ud, udstyret med dertil hørende madpakke, termokande og müsslibar.

Afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri. Det er det lille afsnit til venstre i billedet. Efter dagens aktion bliver der med garanti ikke kommanderet ret meget herfra!

Operationen starter

Første skridt i angrebet var at forcere forsvarets linje syd for Frederikssundsvej, forbi "sergentens bolig" (også kaldet "oberstens hus") for ved en lynaktion at uskadeliggøre afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri ved Husum station. Dette skulle i første omgang forsinke fjendens forsyningslinje til København samt forhindre at kommunikation om angrebet blev viderekommunikeret til Hvissinge Batteri. En ikke helt ufarlig mission fordi dette afsnit af fronten er stærkt befæstet på grund af de dæmninger (batardeauer) som kompenserer for at vandet her falder 4,7 meter.

Harrestrup Batteri. I modsætning til Nordvestbane Batteri ikke særlig godt befæstet og også det laveste med sine kun 3 meter.

Der Herefter blev der indlede et flankefremstød bagom Harrestrup Batteri ved Islevhusvej. Dette blev til vores store overraskelse (og glæde) kun bevogtet af nogle få intetanende og måbende hundeluftere. Før i tiden lå her også et artillerimagasin, som senere blev brugt som udflugtssted og for en ti år siden brændt af og aldrig genopført.

I ilmarch fortsætter aktionen ad Voldgaden ved Voldpunkt XVII mod syd til Slotsherrensvej. Forude venter Voldpunkt XVI og Tinderhøj Batteri.

Neutraliser kommunikationen

Allerede nu var planen forud, og operationen fortsatte hurtigt til Tinderhøj Batteri ved Jyllingevej. Det overordnede formål var at neutralisere dynamostationen umiddelbart syd for dette og således skabe panik i forsvaret samt kortslutte kommunikationen til den nærtliggende Ejby-Lejr.

Maskinrummet forsyner lyskasterne og andre elektriske installationer i de nærliggende områder. De andre steder på volden var disse maskinrum anbragt i kaponiererne, men altså ikke her, og dett blotlægger et blødt punkt i forsvaret.

Som med afsnitskommandoen i Nordvestbanebatteri lykkes det også at nå frem til afsnitskommandoen ved voldpunkt XIV. Det viste sig at være en let sag da den kun var bemandet med en enkelt soldat, der formentlig ikke ænsede vores tilstedeværelse før det var for sent.

Afsnitskommandoen ved Voldpunkt XIV. I baggrunden et såkaldt fredskrudtmagasin, et påfund af en hr. Madsen for at narre fjenden. Men hvem lader sig narre af den slags narrestreger?

Uskadeliggør forsvaret

Det lykkedes da også at overraske forsvaret fuldstændig på sengen, Ejby-lejren blev lagt øde på ganske kort tid således at vejen nu var åben mod det overordnede mål for aktionen: Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinen i Hvissinge Batteri. Både nord- og sydlejren.

Ejbylejren efter morgenens raid. Der er ikke sten på sten tilbage af lejren og forsvaret er tilsyneladende flygtet over hals og hoved. Kun fundamenterne står livløse tilbage.

Første delstop var herefter Batteritogsmagasinet ved Rødovre Parkvej som til alt held var blevet forladt af forsvaret, måske fordi magasinet åbenbart bruges til reparation af soldaternes latrin eller populært, lokum. I hver fald var gulvet halvt fyldt med de sørgelige rester af et sådant. Desværre var batteritoget selv åbenbart blevet evakueret, for det lykkedes kun at finde en enkelt dræsine, som ikke blev fundet værdi til at blive uskadeliggjort.

Som det fremgår lykkedes det ikke at beslaglægge de seks kanonvogne som det åbenbart lykkedes for forsvaret at evakuere. Til gengæld ligger til højre i hallen bag indhegningen resterne efter et lokum.

Den næstsidste post

Fra Batteritogsmagasinet var det nemt at overskue forsvaret hovedlejr umiddelbart syd for. Sårede blev forbundet, desperate soldater søgte trøst hos Gud i K.F.U.M.'s interimistiske teltkirke med plads til omkring en snes troende inklusive feltpræsten. Ja, man havde endog måttet ty til at indkalde en veteran fra 1864 som dog kun kunne svinge sig op til at dreje på en lirekasse. De farligste forsvarere synes at være to politibetjente som qva deres impossante korpi (eller korpusser?) spankulerede rundt. Åbenbart havde man forberedt sig på angrebet for en brandsprøjte stod klar.

Dokumentation for hvor svært bevæbnet forsvaret af Artillerimagasinet var på denne solskinsdag. Og at de har den nyeste teknologi til rådighed.

Hovedangrebet

Hovedangrebet blev sat ind mod Artillerimagasinet hvor der blev indtaget en gulerodskage med pulvarkakao (der måtte tages hurtige beslutninger, valget var om det skulle være æblekage, citronmåne, chokoladekage og flere andre som man i skyndingen ikke fik navnene på). At forsvaret var overrasket totalt, fremgår af at to kanoner overhovedet ikke var kørt i stilling. Den ene stod stadig indenfor, mens en anden dog var kørt udenfor, men pegede faretruende mod forsvaret selv.

Sekundet efter dette billede blev taget gik kanonen vist af og herren i den blå frakke blev pulveriseret. Men denne melding er dog ikke verificeret.

Efter denne vellykkede aktion indledtes retræten. Jeg tvivler på at forsvaret nogensinde fik den kanon til at udgøre en afgørende trussel. Men det vil tiden vel vise. Jeg gætter på at de vil opdage at den kun er ladet med løst krudt. For at være helt sikre på ikke at få retræten spoleret, spoledes der hastigt halvtreds år frem til den kolde krig 1954-1971 og Ejby-Bunkeren. Og således kunne alle vende tilbage til basen, uskadt, trætte, men tilfredse med dagens strabadser.

Endnu et bevis for hvor svært armerede soldater med topmoderne udstyr huserer bag voldene. I sandhed ikke noget nemt mål.

Anmærkning

Som bekendt er denne weblog fan af Københavns gamle befæstningsanlæg. Der er skrevet adskillige indslag om dem. Og en gang om året er der mulighed for at kigge indenfor i anlæggene på Befæstningsdagen. Samt se nogle rekonstruktioner af forholdene omkring 1. verdenskrig. Sidste år blev det fx til Gladsaxe og Bagsværd forter. Jeg har endvidere lavet et kort med billeder fra de forskellige steder som jeg agter at ajourføre med tiden. Det skulle dog allerede nu give et indblik i hvordan der ser ud. Befæstningen er ikke alene under konstant forandring hvad angår anlægsarbejder, den ændrer sig også alt efter årstiden, så der er altid noget nyt at opleve.

Ejbybunkeren. Formentlig noget anti-luftskyts. Men jeg er ikke ekspert.

Befæstningsdag eller ej, så er Befæstningen et enestående rekreativt område året rundt, men selvfølgelig også noget specielt netop på denne dag. Man behøver ikke være specielt skydegal eller krigsliderlig. Befæstningen er historiefortælling der ikke fortæller så meget om krig, for der blev som bekendt aldrig udkæmpet nogen krig her - selv om den blev bemandet under 1. Verdenskrig og brugt af tyskerne under 2. Verdenskrig.

Oversvømmende Velkommen 2016: Vestvolden

De store regnmængder har sat sit præg på Vestvolden. Vandstanden er højere end nogensinde. Et enkelt sted er den endda ved at flyde over

Stormgitteret er blevet Vestvoldens vartegn, og de fleste steder har de da også modstået vandet. Med undtagelse af her ved Jyllingevej, hvor man ikke længere kan passere. Vandstanden kan nogenlunde bedømmes ved at sammenligne rækværkets to halvdele. Jeg mener at dette foto er broen set fra den anden side under mere normale omstændigheder..

De mange der benytter stierne langs Vestvolden har sikkert bemærket en usædvanlig høj vandstand i voldgraven. I hvert fald beboerne på Ved Voldgraven i Rødovre som ligger under vandspejlet også til daglig, må have bemærket at vandet siler ned på deres vej. Jeg har på mine cykelture til arbejde uden at tænke videre over det undret mig over mængden af vand på vejen. Så det er ikke noget nyt, det har stået på i flere uger.

Ved Voldgraven i Rødovre, syd for Slotsherrensvej. Husene ligger på voldens glacis, altså klart under vandspejlet i voldgraven, også til daglig. Det udgør normalt ikke noget problem. Men her ser man hvordan vandet stille og roligt siler gennem volden og konstant holder køreanen våd. Godt der ikke har været frost endnu. Men det skulle komme i næste uge.

Men ellers er vandstigningen åbenbar for enhver som er vant til at færdes langs volden. Den bedste måde at få et indtryk af ovesvømmelsen er ved at benytte den bedækkede vej, altså den sti som løber langs voldgraven på fjendesiden - altså mod vest. Her er oversvømmelsen særlig tydelig i Rødovre syd for Kagsmosen. Et enkelt sted (se nedenstående foto) er vandet endda ved at løbe over volden. Det er nu også det mest kritiske sted. Volden er trods alt de fleste steder så høj at vandet skal stige adskillige meter før det bliver kritisk.
 

Volden langs Ved Voldgraven er et af de laveste stykker på Vestvolden fordi man ikke regnede med at en fjende ville angribe her. Området er sumpet. Dette betyder at vandet nu på dette sted er ved at flyde over volden, ned på det gamle glacis og mod bebyggelsen. Det eneste sted hvor vandmængden er kritisk for de omliggende huse.

Bevoksningen langs bredderne som normalt er på land, står oversvømmet, og selv store træer må pludselig se sig selv stå flere meter ude i volden under vand. Elletræer er ligeglade, men stort set alle andre træer vil nok i det lange løb bukke under hvis det fortsætter. Tøsneen i november har sat sit præg på mange træer, selv store, som ganske enkelt er flækket midt over og er faldet ud i voldgraven eller spærrer for stien.

Broen ved Knudsbølvej som forbinder Tårnvej med industrrikvarteret ved en gang- og cykelbro over Motorring 3 er ganske enkelt spærret: "Broen er spærret på grund af vand", oplyser de i al hast opsatte skilte. Broen er nu ikke længere oversvømmet, men det er tydeligt at vandstanden har været højere her end fotoet viser.

Længere syd på mod Brøndby bliver voldene meget højere, så oversvømmelsen synes ikke af så meget. Men hvis man krydser volden fra den bedækkede vej og besøger kaponiererne på den anden side vil man hurtigt opdage at mange af dem er helt oversvømmet - godt at de ikke skal bemandes, for de stakkels soldater ville da stå i vand til et pænt stykke over anklerne. Poternerne som leder gennem volden er sine steder omdannet til små vandløb eller drænkanaler. Men også i selve volden kan man se at der er opstået små kildevæld hvorfra vandet kvælder ned i selve graven.

Dobbeltkaponieren ved Voldpunkt XII og Hvissinge Batteri er oversvømmet. Det er måske lidt svært at se pga tågen. Men man aner hvor højt vandet står, og måske også til venstre vandløbet fra poternen. Kigger man ind i kaponieren vil man opdage at der står vand til op over anklerne.

Jeg skal ikke gøre mig klog på vandafledningen i Vestvolden. Kun må man jo konstatere at vandet skal passere utallige flaskehalse på sin vej sydpå, bl.a. Slotsherrrensvej, Jyllingevej, Roskildevej, jernbanen og Park Alle. Rørene under disse kan muligvis være dimensioneret alt for små til at kunne klare måneders regnmængder. Og endvidere være proppet til.

Dette syn er ikke usædvanligt på den bedækkede vej: Et stort træ er væltet hen over stien. Men mængden af væltede træer over stier er dog intet imod det store antal som er væltet på tværs af voldgraven. Desuden flyder der stumper af stammer og grenansamlinger rundt. Man kan levende forestille sig hvordan disse vil blokere flaskehalsene under veje og jernbaner.

Måske er netop den usædvanlige mængde af drivtømmer også med til at proppe disse flaskehalse til. Som nævnt ovenfor bemærker man overalt på stien væltede træer, og visse steder må man endda klatre igennem eller gå en mindre omvej.

Vist nok en ny foreteelse i volden umiddelbart nord for Voldpunkt 12, Hvissinge Batteri: En veritabel kilde er sprunget ud af volden ca. halvvejs oppe og risler lystigt ned i voldgraven.

Men ellers er der batardeauerne, altså betondæmningerne som afbøder terrænets fald og sikrer at vandet ikke bare fosser ud af voldgraven. Den første man støder på efter dem ved Husum Station ligger lidt syd for Park Alle i Rødovre, og her er der godt nok gang i den. Vandet fosser. Uheldigvis bliver vandet bremset af en veritable blokade af store grene. Men om det hjælper at fjerne disse, skal jeg ikke gøre mig klog på. Blot konstatere at begge glughuller er godt proppet til med dem.

Batardeauen umiddelbart syd for Rødovre Park Alle. Stormgitteret står flot. Men bemærk de store træstammer som har lagt sig på tværs af glughullerne. Mon de ikke er med til at bremse afvandingen? Dette foto viser batardeauen under mere normale omstændigheder. Som det ses, ingen fos, og vandet står oven i købet langt under overløbet.

Syd for disse batardeauer ser det ud til at alt er som det plejer at være. Broerne er pæne, kaponiererne tørre og stierne langs voldgraven ikke på noget sted oversvømmet. Det ser oven i købet ud til at vandstanden ligner noget nær det normale. Jeg kommer dog ikke så tit så langt ned til at kunne bedømme det.

Broerne og voldgraven syd forr batardeauen ser mere normale ud som fx denne. Stormgitteret kan med rette hævde sin status som vartegn for Vestvolden.

Vestvolden: Voldgaden

Hvis der stadig skulle befinde sig et par stykker "derude" som ikke har prøvet Vestvolden, så her et par tip. Og måske også et bidrag for kendere af denne vandringsklassiker

Dobbeltkaponieren (voldpunkt XXI) mellem Nordvestbanebatteri og Kagsåbatteri (XXII) kan man se fra Frederikssundsvej og Mørkhøjvej. Det er nu som adskillige andre af de gamle anlæg blevet barberet fri af de høje træer og det tætte krat som man reelt kan se det. Og betonen har fået en overhaling. En underjordisk, smal gang, en poterne fører gennem volden op til Voldgaden (ude af billedet til venstre).

Vestvolden er den del af København Befæstning som blev opført i slutningen af 1800-tallet. Vestvolden er speciel på den måde at den består af 23 (24 hvis man regner 0 med) artilleribatterier med ca 500 meters afstand, fuldt udstyret med kanonstillinger, lyskastere, kikkertstationer, ammunitionsdepoter, rum til sårede, kommandostationer og alskens andet krigsgejl - og alle er de forbundet med voldgrav, voldgade osv (en enceinte). Da volden blev bygget, skar den sig hensynsløst gennem marker, dale og bakker. I dag ligger den som et grønt, rekreativt område med bl.a. fritløbsområde for hunde, cykeludfordringsbaner, sut-træ og en række restaurerede seværdigheder. Derudover er der seværdigheder som Ejbybunkeren, HOFORs vandtårn og naturligvis batterierne selv.

Dæmninger - batardeauer - forhindrer at vandet i voldgraven bare løber ud i Øresundt. Mellem Husum Station og Frederikssundsvej er der tre af slagsen, og de er for nyligt blevet restaureret, bl.a. med gitrene som er blevet voldens varemærke. Man kan her tydeligt se niveauforskellen der falder i hvert basin. Bagest kan man ane jernbanestiens bro..

Kærlig hånd til Vestvolden

Netop i disse år er der mulighed for både at se charmen i forfaldet som fx Tinderhøj Batteri (XVI) som fremstår tilgroet og nærmest fredfyldt, mens Hvissinge Batteri (XI-XII) er blevet nyrestaureret og hvor man på trods af det parklignende anlæg stadig kan forestille sig det truende, dystre og krigsagtige. Det er også her oplevelsescentret ligger i nærheden af.

Får er blevet en fast bestanddel af Vestvolden. Der er fårefolde syd for Jyllingevej og næsten helt ned til Roskildevej. Det er tilladt at gå ind til den gennem smæklågerne. De lugter lidt, men ellers ser det ud til at de helt har tilpasset sig.

Selve voldområdet var for nogle år siden så tilgroet at det på det nærmeste var ufremkommeligt krat. Men der er bestemt sket en masse de seneste år. Man har flere steder ryddet underskoven, som nu bliver afgræsset af får for at forhindre at de gror til igen, anlæggene er blevet restaureret og endog åbent for publikum så man kan komme ind i de små forter, eller kaponierer, ammunitionsdepoterne mm. Også adgangsvejene tværs gennem volden, poternerne, er blevet åbnet. Stierne er blevet belagt med behageligt træflis som forhåbentligt kan holde krattet på afstand et årti endnu.

København-Ringstedbanen er den seneste udefrakommende indgriben i Vestvolden syd for Holbækmotorrvejen. Så vidt jeg kan se vil banen blive ført gennem volden tæt på vandlinjen og stien hvor fra fotoet er taget blive ført over banen. De to løbere - den går ikke om et par år når højhastighedstog drøner igennem her.

Voldgaden

Voldgaden er den brede asfalterede statelige alle som løber hele vejen på vennesiden af volden. Næsten på hele strækningen er der flotte alletræer og hvor der ikke var, er der plantet nye som allerede er pænt store. Jeg vil anbefale at man går turen (som jeg gjorde i dag) meget tidligt og i weekenden, måske bedst søndag. Så får man bedst udbytte af solen i øst og fuglelivet. På Voldgaden kan man opleve en koncert af bytilpassede fugle - og hvis man er ekspert vist nok også et par sjældne.

Et typisk billede af Voldgaden: En alle med volden mod vest, åbne områder mod øst. Vejtræer, og militære anlæg som her fredskrudtmagasinet mellem voldpunktt VIII og IX lidt nord for Park Alle i Brøndby. Solen står pragtfuldt ind fra øst og oplyser voldanlæggene. Om eftermiddagen er solen på den anden side, så det hele ligger skygge.
 
Det er også om morgenen at fuglene stadig er lidt "søvndrukne" og ikke rigtig så kvikke til at forsvinde som senere på dagen. Faktisk mere end jeg har oplevet ude på landet hvor der er intensivt landbrug. Udover fårene kan man også opleve egern. Og for yndere at t vandre alene er man også dejligt alene på gaden indtil omkring kl. 9. Så begynder motionister, hundeluftere, cyklister mm. at vise sig. Man kan ikke se selve voldgraven fra Voldgaden. Men der er flere muligheder for at gå på tværs ved de mange broer som fører tværs gennem volden.

En gåsefamilie lusker kun dovent ud i vandet da Vandringsmanden nænsomt passerer. De ser ikke ud til at have voldsomt travlt, men de passer godt på de små gæslinger. Morgenen er perfekt til at studere fuglenes færden. Hejrer, blishøns, ænder.

Det sidste efterår før motorvejen

Storbyborgernes iver efter frisk luft og natur drøner igennem kvarterer hvor borgere med samme ønske slog sig ned for en generation siden

 

Hvor længe endnu kan man se rovfugle svæve over Hedegårdens Bypark syd for Ballerup? Det tørre svar er nok: Indtil en gang i 2015, altså næste år. For da indvies Frederikssundmotorvejen ganske få hundrede meter syd for, og så er det nok slut med freden.

Det har været en flot, lun efterårsdag. Solen skinner. Der er kun let vind og temperaturen noget der lige så godt kunne være sensommer. November siger kalenderen. Der er dømt frisk tempo gennem en så varieret rute som Vestvolden, Vestskoven, Harrestrup Mose og Ballerup. Og måske også sidste efterår med en lydkulisse inden den får en ekstra tand opad når Frederikssundmotorvejen åbner næste år.

Vestskoven er en menneskelig agilitybane for alskens motionister, her en flok cyklister. Men man finder stort set alle friluftssportsgrene repræsenteret en dag som denne. Også rollespillere er i gang. Man ser børn og fuldvoksne med sværd, skjold og middelalderlige kostymer i den østlige del af skoven.

Vestvolden

Vestvolden blev opført langt borte fra den overbefolkede storby, ude i det rene ingenting hvor bittesmå landsbyer som Husum, Hvissinge og Ejby indtil langt op i 1900-tallet var de eneste bebyggelser. Og så enkelte mærkværdige småbygninger som filtreringshuset hvor Harrestrup Å krydser Vestvolden ved Tårnvej: Filtreringshuset? Nåja, nu ligger det inde midt i en forstadsbebyggelse, og ingen tænker sikkert på hvad det kunne have set gennem dets lidt over hundrede års eksistens. Hvis det ellers kunne tale.

Der er ikke meget "naturlig" natur i Vestskoven. Bakker er affaldsbjerge. Søer og damme oftest udgravede ved menneskets hjælp. Men det gør jo ikke efterårsfarverne mindre betagende. Som her ved et (kunstigt) vandhul ved Bymosevej, tæt på Ministeregene.

Vestskoven

Vestskoven startede i 1967 og det foregår stadigvæk anlægsarbejder. Den var oprindelig tænkt som et rekreativt område for den voksende bybefolkning. Men her havde man ikke taget storbyens vækst i ed. I dag gennemskæres Vestskoven på tværs og på langs af stærkt trafikerede veje: Hele nordsiden af Frederikssundmotorvejen som forventes færdig næste år, 2015. Derudover af Motorring 3 langs Vestvolden, som blev planlagt under 2. verdenskrig, og anlagt 1966-1980. I perioden 2005-2008 blev den udvidet fra 4 til 6 spor. Mindre trafikeret er Oxbjergvej, men det er Ring 2 ikke, ligesom Motorring 4, som blev anlagt 1974-1977. Selv en søndag som denne er billarmen et markant indslag hvor end man er i Vestskoven. Man er sjældent mere end 1000 meter fra en af de stærkt trafikerede veje, som høres overalt. Stærkest mod øst, svagest mod vest.

Langs Risby Å findes stadig rester af en gammel kildeplads for Københavns Vandforsyning. Men der udvindes ikke længere vand her. Ikke pga landbrugets forurening, men pga gamle lossepladser som præger den vestlige del af Vestskoven og den stærkt forurenede Risby Å.

Harrestrup Mose

Man kan stadig nå at få et indtryk af noget der tilnærmelsesvis ligner natur i den nordvestlige del af  Vestskoven ved Harrestrup Mose. Men det er kun et spørgsmål om tid. Inden for et år åbner Frederikssundmotorvejen, og så er det slut med freden. Den bogstavelig talt skærer sig gennem mosens nordlige del. Og så vidt jeg kan se er der ikke bygget støjvolde. Så snart vil der være et inferno af støj fra trafik som haster imod steder længere ude mod Frederikssund.

Ved den forhenværende kildeplads ved Hedeengvej ligger denne sø. På vej mod Harrestrup Mose. Præcis på dette sted er larmen fra trafikken den laveste i Vestskoven. Men det bliver der formentlig snart lavet om på.

I Harrestrup Mose kan man også finde reminiscenser fra Københavns Vandforsynings nu nedlagt kildeplads langs Risby Å (mellem slaggebjergene, Hedeengvej). Kildepladsen er ikke længere med i listen over fungerende pladser.

Her er den tikkende støjbombe under Harrestrup Moses fred og idyl: Frederikssundmotorvejen lidt øst for Harrestrup Å. Der er endnu ingen støjvolde til at beskytte mosen, som ligger i baggrunden. Men måske kommer det? Haveforeningerne er i hvert fald blevet pakket ind i en. Det beskytter for den kommende larm, men fjerner til gengæld udsigten.

Frederikssundmotorvejen

Motorvejen mangler ikke ret meget i at blive færdig. Bunden, fundamentet er lagt. Der er gjort klar til at asfalten kan blive hældt ud over det. Skiltene er allerede på plads. I forhold til sidst jeg var på disse kanter er der sket en del, og vejen skal nok blive færdig inden for den fastlagte tidsfrist.

Her er den udsigt som mange bilister længes efter, men som beboerne i området formentlig frygter: Frederikssundmotorvejen set fra Ballerupvej mod Motorring 4 i baggrunden. Til højre afkørslen. En kæmpe motorvejsfletning står allerede klar. Skiltet er på plads. Der skal bare planes og asfalteres.

Storbyens paradokser

Engang var det område som dagens vandretur foregik i, et attraktivt område for storbymennesker som ønskede fred, ro og tæt på naturen. Men nu er der så andre storbymennesker som ser frem til at flytte endnu længere ud mod Frederikssund, og de skal naturligvis have motorveje til at køre på når de skal på arbejde. Og det har afgørende virkning på tidligere generationers samme ønske.Man kunne måske endog fristes til at konkludere at drømmen er knust.

Et kik ud over den såkaldte Harrestrup Ådal med Harrestrup i baggrunden. Jeg kan forestille mig at beboerne her i sin tid købte det for at få et åndehul, et fristed. Den tid er snart forbi. Men det sker til glæde for de som er flyttet 10-20 kilometer længere mod vest. Lad os håbe at de nyder det!

Ruten

Vestvolden Husum-Ejbybunkeren. Vestskoven. Harrestrup Mose. Svanesøen. Ballerup Boulevard (linje 350S). I alt 18 km.

Måløv - og Jonstrup Vang

På mange områder deler Måløv historie med andre nordsjællandske landsbyer: Ejby, Skovlunde, Hvissinge, Harrestrup og andre: Op til for ganske få hundrede år siden var der en (halv) snes gårde, alle sammen underlagt den generelle udvikling i Danmark og underlagt de forskellige magthavere. Kirken indtil 1536. Så Kongen 1536-1766, med den dertil hørende rytterskole 1721. Arvefæsteskøde og 1777 udskiftning. Rytterskole 1721. Op til 1787 var der kun omkring 175 indbyggere, svarende til 12 bondegårde (1801). Meget landsby er der ikke tilbage.

Måløv går op og ned. Som det her ses fra Hovedgaden. Sine steder (til venstre, men ikke med på billedet) ser det nærmest helt tyrolsk ud med granitstensforstærkede skrænter.

Måløv ligger ned ad en skråning der stiger op mod landevejen og jernbanen. På denne søndag holder forretninger og byggemarkeder åbent. Og overalt hvor jeg færdes, er der masser af mennesker. De sover bestemt ikke lige nu. Hvis man kommer fra stationen, er en af de første bygninger man lægger mærke til, biblioteket som ligger i et gammelt mejeri. Bag ved krummer den beskedne kirke ryg og stikker sin formanende pegefinger op. Det ældste fra 1100-tallet. Gadekæret ved kirken blev til gengæld nedlagt i 1923 og er markeret med et kastanjetræ.

Bag de velfriserede bøgehække midt i Måløv ligger biblioteket i et gammelt mejeri. Vist fra 1912. Hvor der nu afholdes kulturelle arrangementer, stod der engang mælkeflasker og kapsler. Bibliotekarerne arbejder i mejeribestyrerens soveværelse, mens nutidens børn hygger sig i den forhenværende dagligstue. Men sådan er der jo så meget. Selv arbejder jeg i en funktionærbygning fra det forhenværende Dahls Bolighus.

Af landsbyens gårde findes kun de nyere udgaver uden deres oprindelige funktion: Brydegård (1867, stuehuset fra 1871 er forenings- og udlejningslokaler. Nørregård (1923) er Børnekulturcenter Hestestalden. En af de mere seværdige gårde er Fredegård (stuehus fra 1864). Den er nu institution. Derudover kender vi en del gårde af navn. Men de er nu for længst nedlagt, fx Gershøj (1773), Lærkenborg (1794) og Korsvejgård. Den blev nedrevet så sent som 2008.

Den statelige Brydegård ligger i hvad der engang var Måløv landsby. Der løber stedvis et ellers overdækket vandløb nedenfor. Som igen kommer til syne ud for stien syd for Måløv Skole. Herefter forsvinder det ind under idrætsanlægget.

Der er dog stadig nogle rester, hvis man ved hvor man skal kigge. Udflyttergården Måløvgård (1770'erne). Den ældre er revet ned og erstattet ca. 100 efter af nuværende bygning, hvoraf stuehuset fra 1860'erne nu er en kommunal institution. Kun hvis man er entusiast, er det værd at lægge vejen om ad denne. Kratvej fungerer i vid udstrækning som hundetoilet, og stanken fra vejsiden er ganske påfaldende i det spirende forårsvarme, der har fået det til at gære rigtig godt i gødningen.

Som skrevet står på facaden: Fredegård. En ganske imponerede firelænget gård. Der dog ikke er umiddelbart indtagelig på denne søndag. Til daglig fungerer den som institution.

Måløv-området har af forskellige grunde været et driftigt industriområde. Fx blev en del gårde opkøbt af Schous Fabrikker. Schous Fabrikker er en realisering af Den Amerikanske Drøm: I slutningen af 1800-tallet og frem til før 2. verdenskrig opbyggede Schou en virksomhed med over 4.000 ansatte. Sæbe, trikotage, mm. Ældre læsere husker Schou-Epa, bl.a. bygningen ved Nørrebro Station. Schou gik konkurs 1971. Men inden købte de Korsvejgård 1922, hvis stuebygning er fra 1854, og Eskebjergård, 1926 (boliger siden 1968).

Krathuset i krydset Jonstrupvej-Måløvgårdsvej ser jo fredelig ud i dag og ikke til at købe for penge. Men ifølge kilder skulle der engang have været fattighus her.

Mere interessant end Måløvgård er området øst for. Her har de udstødte og fattige åbenbart holdt til gennem tiderne. Krathuset på hjørnet af Måløvgårdsvej og Jonstrupvej menes at have været et husmandssted, som senere blev brugt til fattighus. Syd for, på Måløvhøjvej ligger nogle små huse fra 1930'erne. De blev tilsyneladende bygget af arbejdsløse gifte byarbejdere, som fik tilbudt en parcel, hvor det så var meningen at man kollektivt byggede huse og anlagde veje. Et samtidigt pendant til Mørkhøjs selvbyggerhuse.

Ifølge min kilde skulle arbejdsløsehusene ligge på Måløvhøjvej. Men jeg kan nu ikke få øje på ensartetheden på den vej. Til gengæld ligner disse huse på sidevejen Nørrevej hinanden til forveksling, og hverken huse eller parceller er vildt prangende. Hyggeligt ser det ud - i dag.

I kontrast til disse beskedne boliger ligger fem minutters gang derfra Villa Blide på Tvendagervej. Man kommer til det oppefra, og kigger ned. Både beliggenheden og huset er betagende. Tidligere var det Dronning Louises Børnehospital.

For enden af Tvendagervej ligger neden for en bakke Villa Blide. En lille perle der er vanskelig at få øje på hvis man ikke lige ved den er der. Bag bygningen er der en indgang til Jonstrup Vang. Og en lille sø. Så kan det ikke være mere idyllisk. Men engang var det altså børnehospital.

En anden omsorgsinstitutioner, et toetagers drankerhjem, er nu integreret i Ballerup Ny Skole. Men jeg kan ikke få øje på det. Til gengæld er der forældreaktivitet. Det kan være der er forældredag, eller også er det lockouten.

Ok, hvad er så det? En naturpark? Jeg skal overlade det læseren. Ikke et ondt ord om stedet. Og jo, der er en gravhøj lige der i midten (Gershøj). Jo der er græs. Jo der er noget bevoksning. Og jo, det ser da idyllisk ud. Men når det er sagt, så adskiller denne naturpark sig altså ikke ret meget fra en "naturmark". Og hvis dette skulle fortjene betegnelsen naturpark, så kan læserne af denne weblog finde talrige andre eksempler på naturparker, der bare ikke kalder sig det.

Måløv er for så vidt en by. Den slutter meget klart med at man bevæger sig uden for byen, ud på landet. Der er også parker. På disse kanter har jeg lagt mærke til at det er blevet gængs at kalde noget for en naturpark. Her Måløv Naturpark. Men som flere andre "naturparker" drejer det sig nu mest om indhegnede marker hvor der om sommeren græsser kvæg, får osv. Slet ikke noget i stil med fx Yellowstone Naturpark. Friluftsrådet gør opmærksom på at ulig andre steder i verden kan man åbenbart kalde næsten hvad som helst en naturpark i Danmark. Lad os ikke håbe at intetanende turister tager betegnelsen bogstavelig.

Da jeg sidst var i Jonstrup Vang i februar, var det helt ufremkommeligt på grund af spejlblanke veje. Men naturen var ikke til at tage fejl af så jeg måtte lige se noget af det igen. Her mountainbike-ruten. I det hele taget kan området stærkt anbefales for de der er trætte af Vestskoven. Tag s-toget til Ballerup eller Måløv. Herfra er der kun få kilometer ad cykelrute 69 og Skt. Jakobsruten til herlighederne.

Måløv har også sin egen erindringsblog: Der var engang i Måløv. På webloggen er en snes fortællinger af gamle og nye Måløvboere samt en del fotoer som visualiserer hvordan byen har set ud de seneste ca. 100 år. Indslagene giver indtryk af en stille og rolig forstad uden de helt store begivenheder. Om end en overgang præget af en noget giftig industri.

Og så slutter jeg lige af i Ballerup, ved Skolehaven, med dette hus som man jo bestemt ikke forbindet med sovebyen. Beboerne har anbragt Postmand Per (eller hvem det nu er) uden foran, og så sandelig om der ikke sidder en ugle (af træ) på taget. Af Ballerup landsby er der dog som sådan ikke så meget at skrive om. Centrum er bare hyggelig.

Oldtidsveje i Måløv.
Maaløvs historie.
Møllemosens Historie.

Vestenceinten Nord (Vestvolden syd for Harrestrup Å)

Vestenceinten blev Vestvoldens sydlige del kaldt. Den består af 19 af de ialt 23 batterier. (Se også Husumenceinten). Jeg har tidligere bevæget med ned i Vestenceinten, 20. oktober 2012 og 21. oktober 2012. Så jeg tager bussen ned til Hvissinge Batteri og fortsætter sydpå derfra. Der er sket en hel del siden jeg var her i oktober. De såkaldte poterner (ikke at forveksle med dem på menneskets bedste venner, men derimod underjordiske gange) er blevet restaureret, så man nu kan gå tværs gennem volden til de fæstningsanlæg der er anlagt ude i voldgraven til at skyde på tværs mod fjenden. Fæstningsanlæggene er dog stadig under restaurering. I den nordlige del er der lidt af det oprindelige, omgivende landskab ved Brøndbyskoven og Espelunden. Om batteriernes betonanlæg kan man læse og se på Vestvolden.info. 

Espehus ligger i Espelunden i Rødovre, ca. 500 meter fra Vestvolden. Huset er et gammelt husmandssted som nu fungerer som restaurant og selskabslokaler. Espelunden Park er Rødovre kommunes bypark, anlagt i 1954 på et tidligere planteskoleareal.

For enden af Rødovreparkvej er man ved at opføre en bygning. Jeg går ud fra at det er en rekonstruktion af det gamle batteritogsmagasin der lå præcis der. Batteritoget udløste tilsyneladende en krig mellem de forskellige værn. Oprindeligt blev det brugt udelukkende til at opføre volden. Men så mente artilleriet at sporene kunne bruges til at køre med det dengang moderne jernbaneskyts. Det blev vedtaget, men allerede dengang havde man tilsyneladende IC4-skandaler, og i øvrigt blev skytset forældet.

Mon ikke det er batteritogsmagasinet man her er ved at rekonstruere for enden af Rødovre Parkvej? Der er meget træværk, gulvet af mursten. Til højre i billedet kan man lige skimte et slags forrum og hallen bagved kunne udmærket være til toget.

Af de 9 artillerimagasiner er intet tilbage, men der er en rekonstruktion ved Hvissingebatteri, som jeg tidligere har afbildet her på bloggen.

I fredag viste jeg kikkertstationen ved Frederikssundsvej. Denne station i Hvissinge Batteri har en model af kikkerten, så man kan få et indtryk af hvordan det må have set ud. Den er dog meget ramponeret. Jeg har kun set den runde søjle i midten overleveret i disse to stationer. I alle andre er de gået til.

Kikkertstationer skulle næsten alle være bevaret. De er let henkendelige: Små halvcirkler, støttemur og betongulv. I nogle af dem kan man endnu se en meterhøj betonsøjle, der har båret en kikkert. Og en støbt betontrappe. Kikkertstationen ved Hvissingebatteri har en noget ramponeret rekonstruktion af en kikkert stående. Men ellers havde jeg nu noget svært ved at finde dem alle i terrænnet.

Dette meget smukt istandsatte magasin ligger ved Roskildevejen, som lige skimtes i baggrunden til højre. Fra gang- og cykelstien over Roskildevej har man en fin udsigt over området.

Ved Roskildevejen er der et nyistandsat magasin. Formentlig fordi volden her var åben og derfor havde behov for lidt ekstra forstærkning. Området fra Hvissinge Batteri til Park Alle er ved at blive skovet, og det gør det noget nemmere at se selve voldanlægget. Jeg synes at det ser godt ud de steder hvor man har fjernet krattet, men ladet store træer stå på skråningerne. Andre steder er krattet så tæt at man dårligt kan se igennem dem. Selv nu hvor der ingen blade er på dem. Det ville være fint, hvis man ryddede et par områder. Men så forskellige er batterierne så heller ikke, så man kunne udmærket lade det grønne være til gavn for dyre-og plantelivet. Og motionisterne.

Sådan ser stationsbygningen ud fra haven. Der er forskellige frugttæer og en flagstang. Så Dannebrog gik formentligt til tops ved festlige lejligheder. Men at det for længst er forladt, fremgår af at ruderne er slået ind de steder hvor der ikke er sat skodder for.

Af seværdigheder er militærstationen syd for Vestbanen og øst for voldgaden. Oprindeligt var der her et vigespor og forskellige servicebygninger. To af bygningerne står endnu. Og der skulle også være nogle fundamenter. Vigesporet er fjernet. Banketten anes mod banen. Der hørte tilsyneladende også en have til bygningen med frugttræer og det hele. Der er ikke adgang til selve stationen, men en tilbygning (formentlig til materiel) ligger frit tilgængelig. Et godt håndværkertilbud, ville der vist stå i en boligannonce.

Dette fredskrudtmagasin i Vibe Batteri (ud for Horsedammen) er istandsat og i sin egen bizarre krigskarlearkitektur faktisk lidt imponerende.

Umiddelbart syd for jernbanen ligger Vibe Batteri. Det meste af batteriet er restaureret, men beplantningen fylder endnu en hel del. Det ser ikke ud til at skovvæsnet har været ret meget i gang her. Det næste batteri sydpå, Brøndbyøster Batteri ved Vestskoven er ved at blive istandsat. Man har gravet betonen fri, formentlig for at kunne komme til at støbe.

 Lidt syd for Park Alle ligger dette batardeau, altså en betondæmning som stemmer vandet i volden op, så det ikke løber for hurtigt væk. Billedet er taget fra vestsiden af volden, og som det ses er der et gitter som ikke tillader en eventuel fjende at løbe over dæmningen.

Her det sydligste batardeau ca. 500 meter nord for Holdbækmotorvejen. Vandstanden er betydeligt højere til venstre. Begge batardeauer er bygget i tilknygning til to fæstningsanlæg.

Umiddelbart nord for Holdbækmotorvejen er der dels ved Brøndbyøster Batteri og ved Park Alle nogle betondæmninger (batardeauer) som opstemmer vandet. Højdeforskellen ses tydeligt. I modsætning til ved Husum Station ligger de to batardeauer med omkring 500 meters afstand. Det ser ud til at man er ved at rydde skoven ned til dem så de bliver mere synlige.

En lille fin detalje som findes i hvert fald to steder på denne del af strækningen: Der er nogle små broanlæg som formentlig skulle anvendes til midlertidige broer der hurtigt kunne fjernes igen. På hver side af graven er der to betonstøbte mure, og området i mellem er med brosten. Træbroen er dog nok af nyere dato. En anden af broerne var mere eller mindre styrtet sammen.

Jeg kiggede forgæves efter de kommandostationer som blev opført 1910. På facaden har de en række jerndragere, der har båret et halvtag over en dør og to vinduer. Men de kommer måske når jeg tager det sidste stykke ned til Avedøre Batteri. En anden gang.

Gammelt kort over Vestvolden. Rummer mange samtidige henvisninger.
Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2011-2015. Skov- og Naturstyrelsen 2010.