Et par grader over frysepunktet. Ingen vind. Høj himmel. En rute som ikke byder på de store seværdigheder, men er perfekt til at gå rask til på gode vandreveje. Sådan lidt som Danmark er mest: Uendelige svinefoderarealer med kik til spredte bevoksninger.
Næstved er med over 44.000 indbyggere Danmarks 15. største by. Det afspejles på dagens rute som går gennem et enormt industriområde mod nordøst som ikke lader Ballerup og Københavns omegn noget efter. For andre indtryk fra byen har jeg før publiceret et par indslag. På udturen gik turen øst for jernbanen. Et noget anonymt beboelsesområde. Vel ude af byen så ad Kalbyrisvej mod Holme Olstrup.
Turens typiske udsigt. Som Danmark er mest. 8 måneder med bare marker, så afløst af byg, hvede og raps i 4 måneder. Kalbyrisvej kunne sagtens være et bud på stedet hvor man viste rundt for turister der ville se hvordan Danmark typisk ser ud. Ikke flere af den slags fotoer, nu har man det i baghovedet og kan gå rask til.
Kalbyrisvej er en fredelig landevej uden særlig megen trafik. Bortset fra den lille skov Kalbyris som man passerer, er det mest svinefoder-Danmark til begge sider. Lidt som på fotoet ovenfor. Trafikken er minimal og det giver ingen problemer at gå på kørebanen.
Den lille skov Kalbyris mellem Næstved og Holme Olstrup. Det ligner en lade som er til brug for folk der arbejder i skoven. Ved siden af ligger en gammel gård som nu er brugt af en psykoterapeut.
Som nævnt kommer man igennem en lille skov, Kalbyris. På denne tid af året venter livet på at det skal blive lidt varmere. Men at skoven åbenbart giver husrum til rovfugle, viser sig ved at øst for skoven er der et par musejægere der svæver rundt over markerne, på udkik efter uforsigtige gnavere. Jeg så dem dog ikke dykke, så de havde tilsyneladende ikke helt heldet med sig.
Brushøj på Kalbyhusvej. Ingen spor af gravpladser eller festplads fra landevejen. Men til gengæld gården.
Vel kommet ud af Kalbyris skulle der i den østlige udkant af Kalby Ris skoven være fundet en gravplads fra romersk jernalder ved Brushøj. Med kostbare smykker og genstande fra Romerriget. Der skulle også ligge et marksystem fra oldtiden. Dem skal man vist være ekspert for at kunne spotte. Heller ikke en festplads som blev omtalt da man den 11. juli 1920 afslørede en genforeningssten i Holme Olstrup er til at øjne. Efter afsløringen berettes at forsamlingen drog til fest på Brushøj festplads ved Kalby Ris Skov. Og det med musikkorps, skolebørn, blomstersmykket landauer, hædergæster, en enkelt veteran og andre beboere fra sognet.
Holme Olstrup
Holme Olstrup Kirke. En typisk landsbykirke. På våbenhusets ydre væg ses to gamle sten hvoraf den ene sikkert har ligget på gulvet - det tyder sliddet af den i hvert fald på. Den har bevaret de runde romanske vinduer.
Holme Olstrup er en landsby på 1.259 indbyggere. Den er kendt fra hele tre julekalendere. Dem er der selvfølgelig ikke længere spor af, Fiffig-Jørgensen og Co. er og bliver film. Og dog. Ved gadekæret er der en granitstatue af Lunte fra Nissebanden. Som de fleste landsbyer af den størrelse har beboerne måttet kæmpe for at bevare en købmand "Min købmand". Men det lykkedes ikke. Han drejede nøglen i 2016, så nu må beboerne tage til Toksværd i stedet for. Og så er der naturligvis Bonbon-land som jeg dog ikke kom omkring.
Et gammelt SEAS transformatortårn fra 1920. Tårnet ser velbevaret ud, selv om de på modsat side bruges til at ophænge postkasser.
I byen kan man også se noget så sjældent som et transformatortårn, oven i købet af de ældste fra 1920 hvor elektriciteten for alvor kom ud på landet. Det er ikke mere end 100 år siden at man altså klarede belysningen på andre måder. Tårnene transformerede spændingen ned inden strømmen blev distribueret ud til de mindre lokaliteter og slutbrugere. Deres funktion forsvandt da luftledningerne blev erstattet af jordkabler der kun behøver små stationer i containerstørrelse. Ældre mennesker vil måske huske dem fra deres barndom, den pirkede da i hvert fald i noget i mig. Jeg håber at den får lov til at blive stående som det stykke Danmarkshistorie de er. Det er første gang jeg har set et så velbevaret eksemplar.
Godset Holmegård - i hvert fald hvad man får lov til at se fra den offentligt tilgængelige vej, se adgang forbudt-skiltet til højre.
Holmegaard Gods' hovedbygning er fra 1635, men der er ingen adgang fra broen over voldgraven. Den har rødder tilbage til 1305 og som gård i 1387. Unikke bindingsværkskonstruktion. Den er trefløjet og med to-etages hovedfløj samt oprindeligt med et tårn – og opført på et voldsted med kampestenssokkel omkranset af en dyb og vandfyldt voldgrav. 1801 solgt til excellence lensgreve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe på Gisselfeld, der ønskede at udnytte mosens tørv som råstofressource. Det var hans kone, grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe, der i 1825 grundlagde det senere så kendte Holmegaard Glasværk. Udenfor hovedgården mod landevejen findes nu hus til forsamlinger og konferencer.
Fensmark: Holmegård Mose - Holmegård Værk
Holmegård Mose.
Holmegård Mose er Sjællands største højmose, med flere tusind års vækst af sphagnum. Der skulle være store botaniske seværdigheder og et meget rigt og enestående dyreliv, arkæologiske rester fra den tidlige stenalder og maglemosetiden. Det er dog nu udenfor sæsonen for at se store mængder trækfugle. Området er dog delvis præget af mange års tørvegravning, kvælstofforurening fra især svinebestande, systematisk dræning, ande- og fasanopdræt til jagt og skovbrug og landbrug. Nogle af skaderne er uoprettelige. Og det er ikke slut endnu: kvælstofforureningen truer fortsat mosens eksistens. Områderne er privatejet af Holmegårds Gods, Gisselfeld Kloster, Broksø Gods og af en række store og små lodsejere.
Holmegård Værk
Før i tiden kunne man også finde Holmegaard Glasværk fra 1825 og 150 år frem. Værket skabte udvikling i hele egnen i form af arbejdspladser og for nytænkning indenfor håndværk, kunstnerisk udvikling, erhverv og teknologi. Det blev udvidet af flere omgange, og omkring glasindustrien opstod en by med sit eget liv. Fensmark by har i dag 5.110 indbyggere, altså en ganske pænt stor mindre by.
Holmegård Værk. I bygningen til højre er der restaurant.
Som nævnt startede Holmegaard Glasværk A/S 1825, og er et af Danmarks ældste glasværker. Produkterne blev solgt i Nyhavn 12 i København. Det gik helt efter bogen indtil slutningen af 1900-tallet: Den ene redningsplan efter den anden gik i vasken. Først blev det fusioneret med Royal Copenhagen. Emballagedelen blev solgt til Ardagh (Ardagh Glass Holmegaard) som er det første man ser når man kommer ind i området. Så blev Holmegaard-mærket 2008-2010 brugt af Rosendahl A/S. Fabriksanlægget fra 1972 var tegnet af Svenn Eske Kristensen. Siden 2020 hedder stedet Holmegaard Værk. Nu som museum med 40.000 Holmegaard-produkter.
Næstvedvej syd for Fensmark
Hvis ikke man vil gå en lang omvej, er der ingen stille veje fra Fensmark til Næstved. Til gengæld gode cykelstier i pæn afstand fra vejen. Men altså med en buldrende trafik hele vejen, næsten helt ind til Næstved Station.
Stavgang - Nordic Walking ...
hvis man gerne vil være international - har jeg dyrket gennem 3½ år nu. Det skulle være godt for stofskiftet, konditionen, knogler, aflaste belastende stød og regulere appetitten. Man "skubber" sig frem, og det er godt for ryg og mavemuskler. Siger eksperterne. Jeg kan bare tilføje at skridtene bliver længere og jeg går markant hurtigere. Denne rute er perfekt til stave!
Ruten.
Næstved Station. Kalbyrisvej. Skovvej. Holme Olstrup. Holmegårdsvej. Fensmark/Holmegård Værk. Næstvejvej. Fensmarksvej. Øverud vej. Næstved Station. I alt et pænt stykke over 20 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar