Københavns 1800-tals skoler

Københavns Kommunes skolers første årtier på vej mod oplysning, og ud af den hundredårige kirkelige indoktrinering

1800-tallet var opbrud i Danmarks skoler. Kirke, adel og konge havde på skift og i den rækkefølge regeret landet med vold og trusler om vold siden middelalderen. Men der var opbrud i Europa, militærdiktaturer, enevælde mv stod for fald. Så meget at der kun er få fysiske levn fra den tid i den nuværende Københavns Kommune: Rytterskolerne som Frederik 4 fra 1721 befalede opført, i Valby og Brønshøj. De blev opført på den del af krongodset, der leverede mandskab, heste og underhold til det kongelige rytteri.

Valby Rytterskole. Her blev der terpet kristen børnelærdom og læsning gratis. Men hvis man ville have sine børn til at læse og regne, så måtte man ryste op med penge. Så selv om kongen stod for byggeriet, var det kirken som stod for hvad der foregik inde i bygningerne.

I distrikter med rytterskoler blev der indført skolepligt for alle børn fra 5-årsalderen og undervist gratis i kristen børnelærdom og læsning, mens forældrene måtte betale for undervisning i skrivning og regning. Holdningen blandt magteliten, embedsapparatet, kirken og godsejerne var at folket, almuen ikke blev anset for modtagelige for fornuft og oplysning. Kongen styrede enevældigt, og kirken stillede sig beredvilligt til rådighed til at forklare folk at de skulle kende deres underordnede plads i samfundet.

Før-kommunale skoler

Tag fx Nyboder. Inde i Staden fandtes der i Nyboder en skolemester siden 1592, dog først fra 1642 på selve stedet. Men før 1816 var der på skolerne kun ca. 100 pladser til Nyboders 2-3.000 børn. I 1786 oprettede man seks skoler med hver 100 drenge. 1816-20 blev alle skolerne samlet i Vildandegades to længer. Der var plads til 240 drenge. Og i 1820 en skole til 160 elever i næste gade, Svanegade. Nyboders piger måtte udenfor bebyggelsen fra 1786. Først i 1805 og igen i 1810 åbnede to pigeskoler i selve Nyboder. I 1918-1920 blev der opført en skole lige overfor, på Øster Voldgade 15.

Vildandegade i Nyboder. Skolebyggeri er der ikke tale om. Blot nogle i forvejen eksisterende lokaler og bygninger som blev anvendt som skole. Sammen med længen i Svanegade (bagest) blev det til to skoler til omkring 400 elever.

De offentlige skoler var dengang ensbetydende med kirke- og fattigskoler og et betydeligt antal små private skoler. Dvs ideologisk påvirkede af den mellemøstligt importerede kristendom, mens eleverne kom fra den danske tradition, dvs nisser, spøgelser, varulve og andet gækkeri som nok har betydet mere for dem end Bibelens myter. Det kan fx ses ved at reformationen i kirkeordinansen (1537/39) havde pålagt sognepræsterne at holde opsyn med og undervise jordemødre fordi de blev mistænkt for at bruge tryllemidler, trolddom og andet djævelskab. Da disse formentlig var mere virkningsfulde end kirkens, gik påvirkningen dog også den anden vej.

Oplysningstidens humane tanker viste sig i medicinalforordningen 1672 som fx bestemte at jordemødre skulle overhøres af en læge, ikke sognepræsten. Men pga. antallet af læger foregik det kun i København. Provinsen kom først med i 1714. Til gengæld lykkedes det 1683 kirken at få indført kirkevielsen der før var en verdslig kontrakt. Fra omkring år 1800 var enevælden mere og mere utilfreds med kirkens manglende evne til at holde befolkningen i ideologisk tømme. Under pietismen blev det en privatsag som ikke kom staten ved, man begyndte at definere staten som en ikke-religiøs størrelse. Og med vækkelsesbevægelserne var kirken for alvor udfordret. Det hele resulterede i tre store spørgsmål: Sognebåndsløsningen som bandt enhver borger til sin sognepræst hvad angår dåb (der var tvangsdåb indtil 1847), bryllup, konfirmation osv., religionsfrihed inden for den kristne kirke og kirkeforfatning. Men alt i alt lykkedes det kirken at fortsætte den kristne indoktrinering i skolerne til langt op til 1800-tallet gennem sogneskolernes præster, degne og skolemestre der ofte var rekrutteret blandt teologiske (læs: kristne) kandidater.

I starten af 1800-tallet begyndte velhavende borgere i byerne at blive betænkelige ved det stigende antal børn som huserede i gaderne. Og også at tvivle på om kirken var sin opgave værdig. En holdning som man bl.a. finder i tidsskriftet Politivennen. Læser man hvad børn foretog sig i begyndelsen af 1800-tallet i Politivennen, så viser det alt andet end lydig skolegang: De fordrev tiden med spil, fx Paradislegen (hinkeruder), boldspil, lavede ballade, forsøgte at få husly i Vartov, falbyde varer, smårapse, tigge med eller uden forældre, de røg, svømmede nøgne, farlige lege, forhånede, skamferede kirkegårde, bygninger, beplantninger, statuer osv. Især drenge gjorde sig bemærket på gaderne - "drengestreger", "gadedrenge". Og hvad værre var, i flok kunne virke ligefrem truende på spidsborgerne. Små piger berettes om at tigge, og ellers som letlevende teenagepiger på vej ned ad skråplanet. Som de fleste andre i enevældens magtelite havde politivennerne kun disciplin og afstraffelse som et bud på hvordan man fik børnene til at makke ret. Det var først da enevælden krakelerede at et andet syn på børn og skolepolitik vandt frem.

Fri- og betalingsskoler 1846-53: P. C. Hagemann

Allerede under enevældens sidste krampetrækninger var kristendommens rolle i skolerne truet. Sogneskolerne blev nedlagt i 1845. De blev afløst af kommunale skoler i form af gratis friskoler eller indtil 1915 betalingsskoler. Her kostede skolegangene 1 krone om måneden. De kaldtes derfor også kroneskoler. I 1846 blev der oprettet en friskole og to betalingsskoler. Til jobbet med at designe nye skoler hyrede man arkitekt Peter Henrich Christoph Hagemann som i senklassicistisk stil i årene 1846-51 tegnede de første fire kommuneskoler i København. Hagemann døde 43 år gammel under koleraepidemien.

Man kan nemt gå forbi Sølvgade Skole uden at lægge mærke til den. Kun skolegården foran får måske en til at dreje hovedet. Og selv da dækker to bygninger for skolens fløje. Det var Hagemanns første skole og blev forbillede for eftertidens skolebyggeri.

Skolen i Sølvgade 16 (1847) blev forbillede for mange af de kommuneskoler, der senere blev bygget i København. For mig ser det ud som om Hagemann har taget udgangspunkt i tidens institutions- og  fabriksbygninger. Måske endog kaserne- eller fængselsbyggerier. Og det afspejlede måske, måske ikke synet på hvad skolegang var. Udover Sølvgade tegnede han Suhmsgade Skole (nr. 4). I dag bor bl.a. forskellige kommunale institutioner samt Anemoneteatret i huset. Skole er pt ved at blive istandsat og pakket ind i stillader.

Sank Hans Gades Skole, Sankt Hans Gade nr. 27. Nr. 25 anes bag lyskurven til venstre i billedet. Denne bygning minder om Hagemann, men årstallet 1862 på bygningen forvirrer - skyldes det Theodor Sørensens ombygning det år? I 1882 blev der opført en større bygning i Sankt Hans Gade, se Hans Jørgen Holm nedenfor.

Sankt Hans Gades Skole (1851) på hjørnet af Sankt Hans Torv og Sankt Hans Gade skulle være et andet eksempel på Hagemanns arkitektur. Men på bygningen står der at den er opført i 1862, hvilket kan skyldes den senere ombygning ved Theodor Sørensen. Skolen blev nedlagt 1984. En af Hagemanns skoler er nedrevet, Nørrevold Skole (1850-1982) på Nørrevoldgade 28. Skolen flyttede i 1880 til Gasværksvej 22 og blev til Gasværksvejs skole. Bygningen stod på gårdspladsen med indgang fra Nørrevold 28

En lærer taler ud

Før slutningen af 1800-tallet har vi næsten kun andenhåndsbeskrivelser om den almene dansker fra lærere, præster, embedsmænd og andet. En af disse lærere var Anton Nielsen som i "Gamle Nielsen", (kulturhistorisk selvbiografi fra 1799 til 1888. Odense. 1888) fortæller om livet i Sneslev. Hans syn er nedladende og foragtende syn på bønderne. Og et vidnesbyrd om lærere og præster som en kulturel elite med privilegier i landsbyerne. Man kan få et indblik via salmebøger anvendt i skolen (1814). At læreren anså sig for et ophøjet væsen fremgår fx af s. 83ff:

De store digteres værker var ikke nået så vidt. Vi kendte vel Oehlenschlägers navn og nogle af dans dårligste sange, men heller ikke mere. Grundtvigs navn hørte jeg først i (18)fyrrerne. Vi kendte lidt til Baggesen og P. A. Heiberg, men ellers sang vi Rahbeks, Todes og Zetlitz' drikkeviser. Vi havde ikke andre sange at lære skolebørnene.
Politiken i vort eget land var der aldrig tale om. Vi kendte ikke en gang navnene på ministrene, så vi havde det anderledes roligt end nu.  Kongen nød en ubegrænset tillid. Al ting gik sin rolige gang og vi prisede os lykkelig ved vor "faderlige regering"
Af aviser kom kun et eksemplar til byen. Det var Slagelse-Avisen, eller hvad den hed, der blev udgivet af pastor Bastholm. Det som interesserede os mest af den, var beretningen om den græske frihedskrig. Når vi af vort ganske hjerte holdt med grækerne, da var det ikke af politisk frisind, men fordi de blev behandlet umenneskeligt af tyrkerne.
Af kristeligt liv var der så godt som intet. Der var ikke spor af opvækkelse på vor egn. Folkelige møder eller fester var der jo slet ikke tale om. De eneste folkelige forlystelser man kendte var dansegilder og markeder.

Han bekræfter indirekte kristendommens fravær hos den almindelige dansker og beklager at bønderne på egnen ikke kunne påduttes finkultur, kristendom og vækkelse. Og selv hvis det var sådan, så var bønderne for svigagtige, se fx s. 88f

Bønderne var ellers dygtige til at finde på alle slags kneb for at snyde tiendeejeren, derfor måtte denne såvidt muligt, oplyse tælleren om de snyderier som var mest brugelige.

Han praler med hvordan han afslører en fattig bonde og truer med at melde ham til myndighederne. Kirken var en del af enevældens vold og trusler om vold. Grunden var den urimelige tiende og de talrige påtvungne gebyrer befolkningen skulle betale til kirkens ansatte. Kirken var ildeset og frygtet på landet. Anders Uhrskov beskriver fx i Dagligt liv (Aschehoug, 1924), hvordan bønderne siden Knud den Helliges tid i over 800 år rettede deres vrede mod præstetiende af naturalier. Den fortsatte reelt forsatte den til 1. januar 1863. Og tiende som sådan blev først erstattet af kirkeskatten i 1920. Betaling af tiende var bestemt en ydmygende affære for bønderne. De havde pligt til at sende bud efter præsten som kom og tog ydelsen, gerne det bedste, inden sæden kunne køres hjem. Præsten kunne give sig god tid med at indkræve fra de forskellige bønder, og det betød ofte irriterende ventetider. Intet under at de blev vrede og søgte afløb i "drillerier" af præsten.

Eksemplet Hindegade 

Før gennemgang af de kommunale skole, lidt om hvor vanskeligt det kan være at spore skolerne, med Hindegade som eksempel. Generelt skiftede de enkelte skoler ofte fra friskole til betalingsskole - og tilbage igen. Deres navne skiftede tilsvarende ofte, de blev sammenlagt, delt og sammenlagt igen. For Hindegade Skoles vedkommende betød det at da sogneskolerne blev nedlagt 1845, begyndte en vandring rundt i indre by for Byens Forenede Friskoles østre afdeling og dertil hørende navneskift. Oprindeligt lejede man sig ind i Stormgade og skiftede i 1848 navn til Den Forenede Friskole. Her blev man imidlertid opsagt og en ny bygning blev opført 1850 på Nørrevold. En afdeling blev oprettet 1857 til hjørnet af Sct. Annæplads 13/Amaliegade og skiftede i 1858 navn til Den Forenede Friskoles østre afdeling, dog kun 1864-1891 hvor den kom til at hedde Østre Friskole.

Hindegade 4, bagsiden af bygningen har indgang fra Fredericia 39. en blev tegnet af J. B. Stillmann (1822-1875). I 12017 bebor Københavns Kommunes Ungdomsskole bygningen.

I 1864 flyttede den til Hindegade 4, og senere Fredericiagade 39 under navn af Hindegades Kommuneskole, for så til sidst i 1923 at blive nedlagt. Børnene blev overført til Nyboder skole. Men bygningen blev overtaget af kommunes drengeskole i  Ravnsborggade under navnet Sct.Annæ Vester skole (som i øvrigt før hed Kjær & Lyngbyes Skole). I 1938 overtaget af de forenede Kirkeskoler. Som i 1953 blev til Sct. Annæ gymnasium, arnested for Københavns Drengekor og en sangskole med støtte fra kommunen. I 1952 blev der oprettet en gymnasieklasse, året efter tager institutionen navneforandring til Sankt Annæ Gymnasium og pladsen blev efterhånden så trang, at man i 1972 kunne flytte både skole og gymnasium til de nuværende lokaliteter på Sjælør Boulevard. Er du forvirret? Det er jeg også!

N. S. Nebelong 1870

N. S. Nebelong (1806-1871) var stadsbygmester i København 1863- og satte et markant præg på København, dog ikke på skoleområdet hvor han kun tegnede skolen i Nansensgade 44-46 (1870). Den er pt ved at blive istandsat og er pakket ind i stilladser, men den adskiller sig ikke særlig meget for andet skolebyggeri. Også denne skole flyttede rundt i København, bl.a. Stokhusgade 3, Vester Farimagsvej 32. Skolen blev 1915 kommuneskole, og nedlagt i 1991.

Hans Jørgen Holm 1874-1886

Hans Jørgen Holm (1835-1916) overtog arbejdet med at tegne kommuneskoler i Københavns Kommune. Det blev til 10. 1872-73 var han konstitueret som bygningsinspektør i Københavns Kommune. Ifølge Dansk Biografisk Leksikon tilførte han italiensk renæssancestil til byggeriet.

Prinsesse Charlottes Gades Skole. 1874 står der på facaden. 

Prinsesse Charlottes Gades Skole (1874, færdigbygget 1875) var Holms første skole og minder lidt om et palads. Skolen blev nedlagt 1980 og skolebygningen blev fra 1981 brugt til Skolen i Charlottegården. Skolerne på Christianshavn er et stort virvar. De har ligget i ret mange forskellige bygninger og flyttet ind i hinandens bygninger med forskellige formål. Nogle af bygningerne er nedrevet, fx Prinsessegade 28. Holms andel var Bådsmandsstrædes Skole (1877) er nu Christianshavns Gymnasium, men det blev den først i 1924, dog under navnet Sundby Gymnasium. Andre adresser er Prinsessegade 54 (1864). Bådsmandsstræde 14-16 (1877), et tidligere marinehospital i Prinsessegade 45.

Sankt Hans Gades Skole, nr. 25. Man kan ane nr. 27 til højre i billedet. Bygningen adskiller sig markant i stil fra den i nr. 27. Skolen må tilskrives Hans Jørgen Holm, 1882

Holm står også anført som arkitekt for en del af Sankt Hans Gades Skole (1882), som ligger ved siden af Hagemanns på Sankt Hans Torv. Den ophørte med at være kommuneskole i 1984 og er i dag en arabisk, muslimsk privatskole. Udover vægt på arabisk har man her genindført 1800-tallets religiøse præg, dog her med vægt på en anden mellemøstlig religion, nemlig islam.

Gasværksvejens Skole set fra Gasværksvej. Rundbuerne er blevet noget fladere end i Prinsesse Charlottes Gade, men ellers synes grundplanen at være den samme.

Gasværkvejens Skole (1880) minder lidt om Tietgensgade Skole (1886). Også den har haft adskillige navne. Sidstnævnte ophørte i 1932 og bygningen blev overtaget af Rysensteen gymnasium.

En af Matthæusgades Skoles bygninger. Her er vi nærmest i noget tempel- eller kirkelignende arkitektur. 

På Mattæusgades Skole (1883) synes det som om at Holm begyndte at eksperimentere med flere virkemidler. Nu ligner skolen mere en kirke eller et tempel. Siden 2008 blev den slået sammen med Enghave Plads Skole under navnet Tove Ditlevsens skole.

Østerfarimagsgade 40 stammer fra Holms sidste år i København. Og her ser det ud til at han for alvor har udviklet sin stil.

Øster Farimagsgades Skole (1885) på Østerfarimagsgade 40 blev som alle andre skoler en kommuneskole i 1915 hvor al skolegang blev gjort gratis.

Sjællandsgade Skole. I en af murene er indmuret "Denne sten indsatte skolens elever af glæde over Sønderjyllands genforening med Danmark aar 1920."

Sjællandsgades skole (1887) er et af Holms sidste skolebyggerier. Rundbuerne er som på Østerfarimagsgade Skole sat over dobbelte vinduer, og der er kommet flere knopskydninger på byggeriet. Skolen blev i 2006  sammenlagt med Stevnsgades skole til Guldberg Skole.

Andreas Clemmensen 1885-1886

Andreas Clemmensen (1852-1928) angives til at have været en "stilskabende arkitekt omkring år 1900, hvor han både skabte palæstilen og satte sit personlige præg på nationalromantikken og nybarokken". Men det var efter han havde været i gang på skoleområdet hvor hans to skoler stammer fra hans tidlige karriere.

Oehlenschlägersgade Skole set fra skolegården. Bag fotografen ligger gymnastiksalen som mindede mig lidt om Vestre Fængsel og Vridsløse Statsfængsel .

Oehlenschlägergades Friskole i nr. 57 (1885) har 2 bygninger adskilt af en skolegård. fra 1885. Her synes han mere at have lagt sig i slipstrømmen af Gasværksvejens Skole, tilsat et par tårne og lignende. Ikke helt ulig Randersgades Skole på Østerbro i København (1886)

Randersgade Skole er modsat de fleste andre skoler bygget sammen med husrækken. Og den står altså ikke som en selvstændig bygning.

Andre skoler

Det vil føre for vidt at afbilde alle 1800-tallets skoler og midlertidige opholdssteder. Her blot til læserens egen videre vandretur Kapelvejens Skole (1879) som i perioden 1933-1964 blev den brugt til seminarium og blev nedlagt i 1984.

Blegdamsvej 106. Ryesgade Friskole angives at have ligget her 1881-1887.

Ryesgades Friskole angives til at have ligget 1881-1887 på Blegdamsvej 106, og fra 1883 i Ryesgade 101. Fra 1894 desuden med filial på Blegdamsvej 62 (Ludvig Fenger, se nedenfor). Her lå tidligere Magistratens Blegdamsskole, som blev nedrevet i 1892. Altså endnu et eksempel på udfordringen i at finde skolebygninger.

Ryesgade 101. 1883-1989

Nybygningen åbnede i 1894 som filialskole, men blev solgt i 1916/17 på grund af fabriksstøj. Fra 1. februar 1917 lå filialen i barakker på Nørrefælled ved Blegdamsvej. Denne barakskole blev nedlagt i 1923, og eleverne blev overført til den nyoprettede Ravnsborggades kommuneskole. Ryesgades skole blev nedlagt i 1989.

Ludvig Fenger 1887-1904

En anden produktive skolearkitekt i København var Ludvig Fenger (1833-1905) som var stadsarkitekt 1886-1904. Mange af hans italiensk inspirerede (rundbuestil) skoler ligger i brokvartererne.

Jagtvejens Skole set fra skolegården. Mod Jagtvej er facaden mere ensartet med store vinduer.

Jagtvejens Friskole (1888) har gennemgået en del revoveringer og ombygninger. I 2008 blev Jagtvejens skole sammenlagt med Havremarkens Skole under navnet Nørrebro Park Skole. Bemærk der er to indgange, en til piger, den anden til drenge. Og lejligheder til skolens leder. Også skolegården var dengang opdelt med en streg i en for drenge og en for piger.

Indgangen til Husumgade Skole. Til højre kan lige anes det særprægede kukkeursagtige skoleklokkehus.

Husumgades eller fra 1929 Havremarkens Skole i nr. 44 (1890) blev i 2008 sammenlagt med Jagtvejens Skole under navnet Nørrebro Park Skole. Facaden mod Husumgade består af 2 etager med meget store vinduer, med etager nedad og opadtil af mindre. Skolegården har endnu bevaret en decideret klokke, oven i købet med et lille hus. Ovenover sidder dog en moderne elektrisk.

Rådmandsgade Skole. Her er der ikke meget tilbage af rundbuestilen. Men nu er der til gengæld kommet trekanter på. 

Rådmandsgades Friskole (1889) i  nr. 22 blev som så mange andre af de nævnte skoler i 1915 kommuneskole, da Borgerrepræsentationen besluttede at ophæve betalt skolegang og skellet mellem betalings- og friskoler bortfaldt.

Vibenhus Skole. Vinduerne er nu blevet et helt dominerende element i facaden. Den ligner meget Rådmandsgade Skole. 

Vibenshus Skole, Kertemindegade 10 (1892) er opkaldt efter det lille traktørsted ”Lille Vibenshus”, der lå på hjørnet af Jagtvej og Østerbrogade (dengang Strandvejen). Traktørstedet selv var opkaldt efter en for længst afdød værtshusholder, Jens Jensen Vibe, som ejede stedet i 1708. Skolen er tegnet i historicistiske stil med italiensk inspireret rundbuestil.

Enghave Plads Skole set fra skolegården. Siden mod Enghave Plads har to løver som holder Københavns byvåben med de tre tårne og årstallet 1891.

Enghave Plads Skole (1891-92) i nr. 21 hed i starten Istedgade Skole. I 2008 blev skolen lagt sammen med Matthæusgades Skole skulle under navnet Tove Ditlevsens Skole.

Larslejstræde 9 står der i porten til Pelts stiftelse i nr. 11 midt i billedet. I det fjerne anes Nørre Voldgade.

Larslejstrædes Skole (1891, 1901, tilbygning) havde udspring i Helliggeistes sogns skole. Den flyttede rundt i Stormgade 1846-1850, Nørrevold 225-226, Larslejstræde med indgang fra Pelts stiftelses grund.  filiallokale i Pilestræde 117. Fenger stod også for en ekstra skole til Ryesgades Skole, senere Nielsen & Winther, Blegdamsvej 62 (1893-94)

Enghavevej Skole. Paradoksalt nok er der ingen indgang fra Enghavevej.

Enghavevej Skole (1895) nr. 49 har samme omtumlede tilværelse som andre skoler. Den blev nedlagt i 1979 og i 1983 blev bygningerne overtaget af Engskolen.

Skolen på Haderslevgade er nu en del af Tove Ditlevsens Skole.

Haderslevgades Skole, nr. 1 (1899) blev oprindelig opført som friskole for børn fra Øhlenschlægersgades, Enghavevejs, Ny Vestergades og Istedgades skoler. Skolen blev nedlagt 1938, og eleverne overført til andre skoler på Vesterbro. Fenger tegnede også Vester Voldgade 98 (1890), Den blev i 1938 overtaget af Den Classenske Legatskole. Den blev oprettet i 1793 og skulle ifølge Johan Frederik Classen give opdragelse og undervisning til fattige soldaters børn. Skolen var placeret i Artillerikasernen i Strandgade på Christianshavn, 1895 Wildersgade 5 (nedrevet). I 1901 overgik skolen fra krigsministeriet til kulturministeriet og i 1918 modtog Københavns kommune skolen som gave. Skolen er pt ved at blive istandsat og pakket ind i stilladser. Ludvig Fenger fortsatte med at opføre skoler også efter århundredskiftet, Efter 1900: Alsgades skoler, Gasværksvejs skoler. Hans Tavsens Gades Skole (1901-02) og Frederikssundsvejens Skole (1903-04).

Status anno 1890 var at der var  8 betalingsskolen og 15 friskoler i København

Privatskoler

Ud over de kommunale arkitekter bød og byder København på en hel del privatskoler.

Pilestræde 48 blev bygget til Carolineskolen i 1860. Arkitekten tegnede mest til forlystelseslivet, og sandelig om ikke bygningen nu anvendes til det. Med lidt god vilje kan man dog godt forestillet sig at der kan have været skole i 58 år.

Som eksempel på at skolebyggeri ikke adskilte sig meget, kan nævnes Carolineskolen i Pilestræde 48. Den blev tegnet af murer og arkitekt Harald Conrad Stilling (1815-1891). Han tegnede ellers mest til det boblende forlystelsesliv i København på det tidspunkt, men blev dog også stadsbygmester 1871-1881. Og ikke mindst påvirket af Synagogens arkitekt, G. F. Hetsch. Skolen holdt til der 1860-1918.

Det Kongelige Vaisenhuus proklamerer striben lige under taget.

Vajsenhuset flyttede i 1875 til sin nuværende beliggenhed i Nørre Farimagsgade i en bygning opført 1874–75 af Carl Ferdinand Rasmussen (1831-1903). Bygningen er inspireret af florentisk renæssance.

Krebs' Skole, Stockholmsgade 5. 

Krebs' Skole privatskole Stockholmsgade 5, grundlagt 15. august 1872 af Conrad P.J. Krebs som forberedelsesskole til Metropolitanskolen. Siden 1878 har den haft adresse på Stockholmsgade i en bygning tegnet af Charles Abrahams (1838-1893).

Sankt Petri Skole i Larslejstræde. 

Sankt Petri Skole er en tysk-dansk privatskole og en af landets ældste med traditioner tilbage til 1575. Den holder til i Larslejsstræde 5-7 og i Nørregade 31-33. En bog af Ole Brandenborg Jensen påpegede indflydelse fra nazisterne i perioden 1930 til 1945. Men indgår ellers i det københavnske bybillede som andre skoler.

Hvad der skete siden

Fra 1900-tallet begyndte de der gik i skole endelig selv at fortælle om hvordan de oplevede det. En af dem er Kai Rosenberg (1898-1977) som i bogen "Et dejligt forår" (1970) giver et vidnesbyrd om skolegang på Gammelholm Latin- og Realskole omkring 1900. Man aner stadig den kristne indoktrinering, men nu var det blevet legitimt at forholde sig kritisk til den:

"Bibelhistorie var som sagt det morsomste. I den alder er man meget modtagelig, og man har tillid til, hvad de voksne siger. I undervisningen var iblandet så megen religiøs propaganda, at jeg senere havde stort besvær med at anbringe alt på rette plads, at gøre mig klart, hvad der var tro og hvad der var viden - om man burde ta stilling til det lærte med følelsen eller forstanden.
Den religiøse hjernevask i de første klasser påtager sig et stort ansvar. Det er meget få, som ikke blir mærkede for livet og derved blir mindre skikkede til at tænke klart, når det drejer sig om det overnaturlige. Ofrene blir ude af stand til at tænke stringent og logisk, når det rejser sig om emner, man intet ved om og derfor erstatter viden med tro.
Jeg tror nok, at jeg efterhånden er sluppet ud af dette emotionelle hængedynd og nu befinder mig på nogenlunde fast grund. Men der skulle megen spekulation til, som måske kunne ha været sparet til vigtigere problemer, hvis jeg ikke havde været hjernevasket som lille og derfor forsvarsløs."

Rosenbergs beretning fortæller om en befolkning der langt fra er blevet underkuet af århundreders kirkelig indoktrinering af kristendommen. Og om en befolkning som er i stand til at tænke selv. Kirkens ideologiske indoktrinering leverede samtidig ammunition til de praktiske udøvere, fx lærere og forældre, helt op til vore dage. Fx fortæller forfatteren Gretelise Holm (f. 1946) om sin opvækst at der altid lå en trussel om tæv i luften, men at hun ikke bebrejder forældrene (Søndag, 24.11.2014):

Jeg bebrejder sådan set ikke mine forældre, for det var udbredt at tæve sine børn dengang. Præsterne anbefalede det endda i deres prædikener. Jo mere hellig man var, jo mere skulle man slå

"Den man elsker tugter man" var ikke bare en metafor, og ikke bare noget for fattigfolk som Gretelise Holm stammer fra. Høj som lav, selv kronprins Frederik (f. 1968) mærkede en snert af det, og udtalte det endog i sin sølvbryllupstale til sin far. Der er langt fra kristne sogneskolers mål med at opdrage børn til lovlydige samfundsborgere, herunder til børnearbejde, til kommuneskolerne ved indgangen til 1900-tallet. Men det holdt hårdt. Man havde godt nok lovgivet imod børnearbejde i 1873 efter engelsk mønster, men der var vilde protester mod denne ukristelige lov. I 12. Indberetning fra Larslejstrædes Skole fik formanden for Københavns Mejeriforening (ved formanden Hans Christensen) inspektørerne på de københavnske kommuneskoler til at give deres bud på, i hvor høj grad erhvervsarbejde påvirkede børnenes udvikling. Skoleinspektørernes svar havnede i Magistratens 1. afdeling, hvorunder det kommunale skolevæsen hørte. Tabellen viste at børnearbejde til påvirkede undervisningen negativt. Men at de arbejdende børn ikke væsentligt stod tilbage for de som ikke arbejdede. Først i 1913 blev der endeligt gjort op med børnearbejde også i praksis.