Københavns Bombardement 1807 (2) 3 nætters inferno

Bombardementet foregik 3 nætter i træk. Brandfolk og forsvarere blev slidt op

(Fortsat fra 1. del, se her). Aviser og andre kilder forstummede næsten helt, men Dagen nåede dog så sent som den 3. september at bringe Peymanns erklæring om bombardementets første nat:

"Bekiendtgiørelse. Politiet og Brandkorpset have under Bombardementet i Nat viist en Iver og en Anstrængelse, som ikke kunde være større. Denne deres rosværdige Virksomhed kunne vi takke for at Ilden, som paa nogle Steder i Staden opkom af Fjendens Bomber, Ildkugler og Brandraketter, strax blev slukket. Jeg føler mig derfor pligtig herved offentlig at bevidne Politiets og Brandkorpsets heele Personale min erkjendtligste Tak. Hovedkvarteret i Kiøbenhavn den 3. Sept. 1807. Peymann."

Egentlig ganske fortrøstningsfuldt. Så blev der tavst. Det var kun begyndelsen, og man skal forlade sig på senere beskrivelser af bombardementet, fx fra bogen Münter, Friederich Kjøbenhavns Beleiring Sommeren 1807:

2. september. Den gade som løber fra den ene af disse kirker til den anden (nemlig Vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke), samt hvad der var i nærheden, var mere end nogen anden byens del hele natten igennem udsat for den grueligste ild der i egentligste forstand nedregnede over den. Fem tusinde morderkugler udspyedes vist over den i disse tolv rædselfulde timer. Dog kunne ilden endnu kun udrette lidet.

Mange huse, især i nærheden ved de to kirker, blev ved (de nedstyrtende bomber) næsten til stenhobe. Værst holdt de hus i Sjællands Biskops bolig, som står kun få skridt fra Domkirken og blev truffet af de fleste bomber og granater der udsendtes mod det høje tårn. Anende faren havde den ærværdige olding henflyttet sit stiftsarkiv i en hvælvet grav i kirken, men at redde sin ejendom, især sit udvalgte bibliotek, der havde han ikke kunnet tænke på. Og midt ud på natten, blev faren så frygtelig, at han ilende ved skinnet af de springende mordkugler, gennem en allerede blodsprængt gade overgav sine børnebørn til en vens omsorg. Men selv vendte han tilbage til sin bolig og blev der, så længe et værelse endnu var i beboelig stand.

Eiler Munthe, en agtværdig videnskabsmand og flittig lærer ved katedralskolen. Han på gaden sin venstre arm således knust at den straks måtte afsættes. Lykkeligere var et par forlovede som bar deres bedste sager i en kurv. En bombe slog ned ved dem og sprang. De faldt bedøvede til jorden. Da de kom til sig selv igen, lå døde og kvæstede rundt omkring dem. De alene havde ikke fået skade.

Store Kannikestræde, den ene halvdel mod Rundetårn som overlevede bombardementet. Bortset fra det hvide hus til venstre, Borchs Kollegium som blev opført efter. Se fotoet nedenfor med de huse som er opført på bombetombterne.

Muligvis er der i beretningen en forveksling mellem biskoppen og provsten, idet Bispegården slap nådigt mens provsteboligen blev jævnet med jorden. Stiftsprovstens Gård på hjørnet af Store Kannikestræde og Fiolstræde gik til. Den lå hvor Universitet nu ligger. Dagen kunne den 29. september berette om hvordan det gik til:

"Som Tillæg til de Efterretninger, Dagen i denne Tid efterhaanden har givet om de offentlige Bygningers Brand, bør følgende endnu mældes: Stiftsprovstens Gaard, som nylig med betydelig Bekostning af Frue Kirkes Midler var besørget istandsat, blev de første to Bombardements Nætter sammenskudt, og den tredie aldeles lagt i Aske. Hr. Stiftsprovsten maatte flygte derfra med sin talrige Famlie, og sik ikke reddet en Bog, ingen Møbler, meget lidet af Sengeklæder og Linned. Ikke engang Stiftskisten, som fuld af Embedspapirer og Manuskripter brændte i Kjelderen. Blandt sine ikke faa Bøger beklager han især Tabet af de pædagogiske, som ingen ham bekjendt offentlig eller privat Bogsamling i Landet har Mage til."

I de følgende måneder var aviserne fulde af notitser som fortalte om hvad der skete under bombardementet. Fx i følgende annonce i Adresseavisen 26 september 1807:

Iblandt de mange ulykkelige, som af det ligesaa uventede som uforskyldte Bombardement er bleven ruineret, er ogsaa jeg! jeg tabte alt mit lidet, da jeg som Underofficeer ved det borgerlige Artillerie, var under Bombardementet paa min Vagt i Ahlefeldts Bastion. Min Kone med 2 smaa Børn kunde, da en Bombe den første Aften faldt i mine Værelser og knuste mine Meubler og især Værkstedet blev aldeles adsplittet og forstyrret, i denne rædselsfulde Skræk og Forvirring ikke tænkte paa at redde andet end Livet; saaledes, overladende alt i Skiebnens Haand, søgte kuns at undgaa Døden, og fandt et Fristed paa Christianshavn. Jeg saae min hele Eiendom opgaae i Røg og Flamme, glad ved at have reddet Kone og Børns Liv, tænkte kun paa hævn, nu er jeg blottet for alt, selv det fornødne til Livets første Nødvendighed. Mit sidste Haab er grundet paa en god Helbred, friske og sunde Lemmer, arbeidsvante Hænder og gyldige Kundskaber i min Profession. Medborger! I som behøver mit Arbeide, skienk mig Eders Opmærksomhed! jeg er Maler, noget Konstner, især i Dekorationer, Ornamenter og Figurer, selv i Portraiter har jeg gjort nogle heldige Forsøg, Vognmaling og Lakering, som fornemmelig er mit rette Fag, seer jeg ingen Muelighed at kunde kontinuere i, formedelst den dertil behøvende store Huusleilighed. Jeg er stedse at træffe hiemme store Kongensgade 39 hos Hr. Maler Linderod, som frit har overladt mig et værelse øverst i Sidehuset.
P. Andersen

Muligvis er der tale om samme person som Krak anfører som maler i Aabenraa 102. Når bomber slog ned, ramte det høj som lav, bl.a. en generalmajor i Lille Købmagergade 62 der i Adresseavisen den 8. september efterlyste bortkomne sager:

"Da jeg ved Ildebranden Natten imellem den 5te og 6 September haver mistet betydelig af min Indboe, især Sengeklæder og Kobbertøi, og jeg veed, at det er bevidnet af min Søn ogsaa, anmodes alle og enhver som maatte have imodtaget noget af mit Tøi, at venskabeligst ville underrette mig om, hvad de af anførte mit savnede Tøi maatte have modtaget. Christianshavn i Marine Regimentets Kasserne den 6 September 1807. Lemming. General Major"

Eller samme avis:

"Foruden at alle mine Meubler bleve af Tømmerfolkene udkastede paa Gaden og sønderslagne længe førend Huset No. 77 paa Hiørnet af lille Kiøbmagergade og Skidenstrædet, hvori jeg boede, stod Fare for at fortæres af Luerne, saa savner jeg end videre: en stor Lysekrone med Perler og Ringe af ægte Plet, samt endeel Sengeklæder, som vare nedsatte paa Gaden og bleve af en mig ubekiendt Mand bortførte. Den Redelige, som har havt den Godhed at bringe formeldte Ting i Sikkerhed, vilde behageligen melde sig hos mig i Knabroestræde 108 første Sal. Thøger Rougtved, Fuldmægtig i Rentekammeret."

Et sidste eksempel fra 9. septembers Adresseavisen:

"Landsdommer Hoftved, som har boet i det nu afbrændte huus paa Hjørnet af Skidenstræde og lille Kiøbmagergade, udbeder sig sine medborgeres velvillige Bistand, om nogen kunde give Oplysning om hvor noget af hans Meubler, Linned, Gangklæder m.v. som inden luerne afbrændte Huset blev udkastet eller bjerget, kan være henflyttet, hvilket han med Taknemmelighed ville paaskiønne. Han opholder sig for nærværende Tid i Hr. Oberst Lieutenant von Meyers Værelser i Marine-Regimentets Casserne paa Christianshavn."

Spor af bombardementet i husrækken på Krystalgade: Forrest Krystalgade 5-11, som alle overlevede bombardementet. Dernæst skifter arkitekturen til byggeri efter (fx Hovedbiblioteket i nr. 15, engang 13-17).

Endelig var der de som efterlyste ejermændene til forskellige fundne sager der var blevet efterladt:

"Nogle sammenbundne Qvitteringer til Hr. Secretair Hoftved er funden i Skidenstrædet. ... Nogle hollandske og danske Ducater er funden paa første Sal i Hjørnegaarden af Kannike og Fiolstrædet....En Kobber Kasserolle, en Kobber Kaffekande og Nederdelen af en Kobber Tærtepande, er bierget i et Huus i Skidenstrædet. ... En Kobber Theekiedel er funden paa Nørregade ... 3 Munderingskioler af danske Livregiment er funden paa Nørregade. ... En Kuffert og en kiste er opleveret fra det afbrændte Huus paa Hiørnet af Skidenstrædet og lille Kiøbmagergade. …"

"Fra Huset paa Hiørnet af Nørregade og Skidenstrædet er af en Landværn bierget nogle Meubler og ()tøi som er udsat ved Volden, hvoraf endeel er bortstiaalen, Resten er hensat i Lavendelstræde 93, hvor den rette Eier kan modtage samme mod Biergeløn og dette Avertissments Bekostning."

En anden type notitser i Adresseavisen omhandlede håndværkere, handlende mm. hvis ejendomme var ødelagt og som nu fortsatte på andre, midlertidige adresser:

Formedelst Bombardement og mine Værelser Rambonering af Bomber, at jeg ikke kan beboe dem, skal jeg ikke undlade at melde for mine Velyndere, at jeg nu som sædvanlig forfærdiger alle Sorter Tapetsearbeide og er for en Tid at finde i Amaliegaden 145 i Kielderen, lige over for Almindelig Hospital. Møller. Tapetseermester.

"Skoemagermester N. Friis som boede i Skidenstræde, boer nu paa Amagertorv No. 6 i Bagbygningen."

Og blev lejlighederne plyndret, eller deponerede folk bare ejendele under betryggende forhold indtil ejerne indfandt sig? Vi ved det ikke, men dette eksempel blandt mange andre beskriver at det fandt sted:

Ved det ulykkelige Bombardement hvorved jeg mistede alt hvad jeg eiede, var jeg dog i det faste Haab, at finde mit Værktøi, for igien at begynde min Næringsveie, men ved Oprydning i Baghuset, hvor mit Værksted var, fandt jeg Blæsebælgen i Aske, og mine 3 Skruestikker og et Sperborn aldeles borte. Skulde nogen veltænkende Mennesker have disse Ting i deres Værge, saa bedes (entiask) at lade mig vide. Ligeledes bedes om nogen af mine Medborgere ei selv haver Leilighed at forrette Deres Vagter, saa er jeg villig til at gaae i deres Sted, imod en billig Betalning. J. Meyer. Borger og Kleinsmedemester, Logerer i Store Kongensgade 235 i Bagstuen (Adresseavisen, 22. sept 1807)

Gennem dødsannoncer får man et indblik, fx Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. september 1807:

Dødsfald. Onsdagen den 2 september Aftenen Kl. imellem 11 og 12 blev mig min inderlig elskede og dyrebare Hustrue Johanne Lund født Svanekiær, efter 23 Aars kierligt Ægteskab, mig paa en voldsom Maade frareven ved Faldet af en fiendtlig Bombe prang i Stykker udi vores Boepæl, hvorved hun efter en halv Times haarde Lidelser, forlod dette Jordiske, i hendes Alders 51 Aar, indgik til et bedre Liv, hun var Moder til 8 Børn, hvoraf 3 ere døde, en forsørget og 4 endnu uforsørgede, som med mig begræde Tabet af en god og retskaffen Moder, Gud du tog min bedste Ven, du vil samle os igien.
Kiøbenhavn den 2 September 1807. R. C. Lund. Første Graver ved Trinitatis Kirke

Ifølge Kraks Vejviser boede graver Lund på hjørnet af vore dages Lille Kannikestræde 5/Store Kannikestræde 17.

Store Kannikestræde. Husene i forgrunden undgik ruin. Indtil de to hvide huse undgik gaden ødelæggelse. Det til venstre er hjørnehuset til Lille Kannikestræde (nu Det Lille Apotek), mens det til højre er Borcks Kollegium som blev genopført efter bombardementet. Man ser også den nye Frue Kirke. Sammenlign med fotoet set fra den anden side ovenfor.

Overlevende bygninger

Trods alt overlevede enkelte nær "orkanens øje" bombardement og efterfølgende ildebrande. Den mest markante er Sankt Petri Kirke. Helten var klokkeren, Jacob Jørgensen, som klatrede rundt på kirkens loft og i spiret med våde klude, undgik kirken at bryde i brand, men den blev ramt af adskillige kugler under Københavns bombardement. Det gik især ud over kapellerne, hvor mange af kisterne, der var stablet ovenpå hinanden i krypterne, blev splintret. Også gravmonumenter, bl.a. af Johannes Wiedewelt, blev ødelagt. I kapellets lygtekroge hænger i dag kanonkugler fra dengang som pynt!

Hjørnehuset, Krystalgade 23 og Fiolstræde 16-18 må trods sit vankelvorne udseende siges at være en overlever. Det blev bygget efter branden 1728, nemlig 1734 og overlevede bybranden 1795. Det var oprindelige en lejekaserne og erstatning for et ældre hus, der blev ødelagt under branden 1728.

Af universitet overlevede Kommunitetsbygningen, Universitetet v. Nørregade fra Frue Plads til Krystalgade, Konsistoriehuset i Universitets gård (et af de ældste huse overhovedet i København, måske fra 1420) og Professorvillaen (den sorte inde i Universitets gård) (1729-1732)., som oprindelige embedsbolig for universitetets økonomus. Desuden Bispegården på hjørnet af Studiestræde og Nørregade:

Som en sielden Merkværdighed fortjener det at anføres at ved den store Ildebrand, som det skrækkelige Bombardement foraarsagede i Kjøbenhavn, er atter Hs. H. Biskop Balles Boepæl, skjønt den ligger paa Nørregade i Nærheden af Fruekirke, bleven skaanet. Baade i den store Brand 1728 saavel som i den ulykkelige Ildsvaade, der 1795 ogsaa lagde især denne Deel af Byen i Aske, undgik denne Gaard ligeledes Luerne, som fortærede de omliggende Gader og Huse. (Viborger Samler 28. september 1807)

Bispegården på hjørnet af Fiolstræde og Studiestræde. Bygningen genopbygget fra 1731 til 1732 på samme sted men i mindre form og efter tegninger af Lars Erichsen, der også arbejdede for universitetet.

Andre bygninger undgik bomberne fx Regensen (1623-1628 / 1731 / 1749 / 1907-1909) og Rundetårn. Under bombardementet søgte folk beskyttelse i tårnets sneglegang, som de anså for bombesikker. Universitetsbiblioteket, som havde til huse på Trinitatis kirkes loft, blev ramt af flere engelske bomber. Et sprængstykke ødelagde dog én af bøgerne – ironisk nok en bog, Marsiglio af Paduas ”Defensor pacis” - ”Fredens Forsvarer”! Bogen er i dag udstillet i det nuværende Universitetsbibliotek, Fiolstræde 1. Bibliotekar E. C. Werlauff fortalte:

”Jeg gik op på biblioteket, hvor jeg tilbragte det meste af de tre skrækkelige dage og nætter. Vi pakkede sække fulde af nogle af de kostbareste manuskripter. Der kom brandfolk på loftet og nedenunder et kommando af Studenterkorpset. Mange os ubekendte folk opholdt sig på trappen og i forstuen, hvor de troede sig i sikkerhed, skønt der kom gloende kugler ind i muren, og enkelte bombestykker gik igennem vinduerne og slog en reol og nogle bøger i stykker.”

Rundetårn og Trinitatis Kirke. Universitetsbiblioteket under taget på kirken kom nogenlunde helskindet gennem bombardementet, ligesom Regensen. Men bygninger i forgrunden er bygget over ruinerne fra bombardementet.

Reformerte Kirke undgik det værste, men i Dagen 22. september 1807 kunne man berette om en lignende helt som Sankt Petri Kirke: 

"Under bombardementet Natten imellem d. 4de og 5te Septbr. nedfaldt en Bombe i den reformerte Kirke her i Staden. Afskediget Garde til Fods Niels Madsen født i Eisberg i Viborg Amt, og i Tjeneste hos Etatsraad Jensen, som beboer en af de ovenmældte Kirke tilhørende Præstegaarde, var den første, som ilede ind i Kirken og ved sin uforsagthed og Virksomhed bidrog til at denne Bygning ikke blev tilføjet nogen betydelig Skade, ligesom han ogsaa var behjælpelig med at slukke en Bombe, som sloge ned i tvende af Præstegaardene. Til Belønning for denne hans udviste Iver have Forstanderne for Kirken af sammes Kasse tilstaaet ham en aarlig Pension af 12 Rd, som, hvor han endog maatte opholde sig, blive ham forud udbetalte hver 4de Septembr, saalænge han lever, saaledes at han strax erholder 12 Rd."

Etatsråd Jensen boede i Reformert Kirkes præstegård bagest. Man kan lige ane spiret på kirken over taget. Han hjælp til med at redde såvel kirken som præstegården. Det gule hus i forgrunden, Åbenrå 26 overlevede også. Det er fra 1743. Området foran blev ellers udraderet, og senere kendt som Hauser Plads, hovedsagelig bebygget af Hauser, hvem gade og plads tog navn efter.

Kultorvets nyklassisistiske huse stammer alle fra tiden efter bombardementet 1807. Østsiden blev revet ned senere. Hvide Lam, Kultorvet 5, er et af Københavns ældste værtshuse. Det åbnede allerede om efteråret 1807 i den bevarede kælder til et hus, der ellers var blevet jævnet med jorden under bombardementet. Senere blev huset genopbygget. Hauser Plads opgav man at bebygge igen og opstod dermed som den plads vi kender i dag.

Kapitulation

Blev underskrevet på hjørnet af Østerbrogade og Classensgade. Her lå ”Det hvide hus”, og det var ud for det, at de danske udsendinge mødte englænderne til kapitulationsforhandlinger søndag 6. september. I øvrigt tæt på Classens Have hvor et af de mere succesrige, men også forgæves udfald foregik.

Der ligger også et hvidt hus på hjørnet af Østerbrogade og Classensgade i dag. Men udover placeringen har det intet til fælles med "det hvide hus" hvor kapitulationsforhandlingerne blev indledt søndag den 6. september 1807.

Ruten

Classens Have (Udfaldet). Kastellet (Hovedkvarter for militæret). Nyboder. Langs Voldgaderne til Rådhuspladsen. Tilbage gennem byen ad fx Sankt Peders Stræde. Vor Frue og Sankt Petri (centrum for bombardementet). Krystalgade eller Store Kannikestræde. Landemærket. Kongens Have. Kongens Nytorv. Hjemmesider med steder.