Hvalsø: fredninger

Nørre Hvalsø-Kisserup-fredningen og Sonnerupgård Gods nordvest for Hvalsø i byger der gik og kom

Dette landskab syd for Bæsted Skov summerer godt helhedsindtrykket af fredningerne: Marker, enkelte levende hegn og lidt skov. Jeg har så tilsat lidt kreaturer for at bryde billedet lidt. Dermed ikke være sagt at der ser sådan ud alle steder. Som det vil ses af det følgende, er der masser af stop undervejs.

Området nord for Hvalsø består af en håndfuld fredninger. Målet for dagens tour de force var Sonnerupgård Gods og Nørre Hvalsø-Kisserup.  Hvis man står af i Hvalsø, er det lige ud af landevejen Tølløsevej. Så får man også i udkanten af Hvalsø set nogle af de ældre huse i byen.

Sonnerupgård bliver brugt til bl.a. kurser, og det ser ud til at der er ankommet et hold da Vandringsmanden passerer om formiddagen.

Sonnerupgård

Sonnerupgård Gods er omgivet af bløde bakker og vidtstrakte marker. Gårdens forgængere er fra middelalderen omkring til 1341 sammen med to nu for længst nedlagte landsbyer. Den blev bestyret af mere og mindre kendte adelsslægter og i 1800-tallet også del af et baroni. Den nuværende hovedbygning stammer fra den periode (1879). Det var dog ikke her herskaberne boede, de foretrak Tølløse Slot. I 1959 købte Den almindelige brandforsikring for Landbygninger Sonnerupgård og så blev der i stedet for landbrug afholdt kurser og konferencer. I dag er gården privat. Kursus- og konferencevirksomheden er udvidet til også udlejning af selskaber og overnatning.

Lidt af et særsyn på Tølløsevej. Den er mestendels en vandring med havremarker på begge sider. Men Elverdamsåen danner en temmelig stejl dal (efter danske forhold), og her ser det ikke ud til at landbruget har kunnet etablere sig.

Jeg glippede at finde stien langs Elverdamsåen. Den burde ellers have været let at finde i bunden af ådalen på grænsen mellem Holbæk og Lejre kommuner, men der var to huse på hver sin side, og privat grund.

Her er en af de bedre udsigter på Dumpedalsvej. Elverdamsåen nåede jeg imidlertid aldrig at gå langs. Hvis der er en sti, er den ikke sådan lige til at finde.

Jeg måtte derfor fortsætte ad Dumpedalsvej. Ingen af disse to veje er særlig befærdede. Så sådan set er det udmærkede vandreveje. Man kan bare træde ind i rabatten hvis der kommer en bil.

Når man kommer fra øst, er det første hus man møder dette som grangiveligt ser ud til at være forladt. Der gror buske ud af gavlvinduet. Forladte gårde er ikke et særlig i området.

Soderup

Landsbyen har en kirke, og det betyder gode toiletforhold. I disse tider hvor der påstås at der er økonomisk krise, synes det som om at kirkerne stadig har ypperlige toiletforhold. De er altid åbne og i god stand. Nogle endda opvarmede om vinteren. Det gælder også Soderup. Langs sydmuren er der en lille kirkegård med en håndfuld ældre gravsten. Men ellers er der ikke meget at finde i landsbyen. Den er blevet til en soveby som langt hovedparten af Danmarks landsbyer. Men  man er jo så kommet ud af fredningen. Soderup er ikke med i Sonnerupgård Gods-fredningen

Tadre Mølle set på afstand over åen. Bag møllen ligger Taderød Skov. Møllen omfatter adskillige bygninger. Stuehuset i midten. Derudover er der kornlageret. Bah stuehuset ligger selve mølle.

Tadre Mølle

Hvis man vil tilbage til fredningen, kan man tage tage nordpå ad Tadrevej. Her ligger en af rutens bedste udflugtspunkter, Tadre Mølle. Det kan anbefales at komme i møllens åbningstid. Der er en udmærket lille cafe, billig og med hjemmelavet kage, i dag bl.a. rabarbertrifli med flødeskum. Som bliver pisket mens man venter. Ikke noget med på dåse! Og det hele er rørende billigt. Desuden virker møllen. Jeg ved ikke om den også er i gang uden for åbningstiderne, men man kan både ud og inde se de ældgamle mekanikker dreje og knage mens vandet bruser udenfor ned over møllehjulet fra den lille mølledam.

Møllen. Overløbet kommer fra en lille mølledam bag fotografen. Møllehuset har to etager. Fra møllehuset kunne melet transporteres over på den anden side af vejen til lageret. Den sidste opfindsomme møller brugte også maskineriet til fx brændehuggeri!

Huset er ikke det originale. Men det er blevet genopført som det var dengang den sidste ejer, den lokale legende Mølle-Marie boede der. Møblerne er heller ikke originale, men købt på loppemarkeder fra den tid. Og en lille video i kafeen viser at det helt er i hendes ånd. Hun ville gerne bevare møllen så eftertiden kunne se hvordan en sådan virkede. Udover møllen er der også haveanlæg, frugthave mm.

Tadre Møllevej. Umiddelbart øst for møllen går vejen gennem en fortryllende skov. Der er bl.a. et gammelt stendige der er overgroet med gamle høje træer (ikke på dette foto). Længere mod øst kommer man imidlertid ud på kulturstepperne igen.

Tadre Møllevej snor sig som den vis altid har gjort op og ned af de mange små bakker. Bedst er vejen tættest på møllen fordi den går gennem Taderød Skov. Denne del af vejen ligger i Sonnerupgård Gods-fredningen. Mod øst ligger vejen imidlertid ude i landbrugslandet igen. Omend det levende hegn langs sydsiden af vejen har undgået plovene. Her er man så kommet ind i Nørre Hvalsø - Kisserup fredningen.

Kontrasten til skovbilledet ovenfor er slående. Men det er stadig Tadre Møllevej. Med hvedemarker til begge sider. I det fjerne kan man lige skimte Nørre Hvalsø. Det er ikke kun synet der er anderledes. Også lydbilledet ændres radikalt. Mens skoven byder på mangestemmige koncerter, er det stort set kun krager og lærker man kan høre her.

Omkring Nørre Hvalsø

Denne fredning består fortrinsvis af dyrkede jorder - se fotoet ovenfor. Med spredte skovbevoksninger. Det gælder hele området omkring Nørre Hvalsø. Man kan derfor med fordel dreje mod nord ad Boerbjergvej til Bæsted Skov - der tilhører en helt tredje fredning, Ledreborg. Vejen til skoven er temmelig bakket. Det lykkedes mig såmænd at fare vild i skoven i min søgen efter Bentsensvej. Jeg lod mig friste af et overgroet gammelt stendige. Og det kan da også godt lade sig gøre at gå langs diget. Men det kan absolut ikke anbefales gangbesværede.'

Det overgroede stendige i Bæsted Skov. Det ligner en vej til venstre for. Men synet bedrager, og meget snart kommer man ind i et ufremkommeligt krat.

Mod Kisserup

Fra Bæsted Skov kan man gå en anelse sydpå ad Bentsensvej. Lidt syd for er der en sti som drejer mod Kisserup. Og den er absolut en af turens højdepunkter. Bakket terræn. En velsignet fred. Og gode udsigter. Man skal ikke lade sig afskrække af at stien tilsyneladende ender ved Børnehuset Askovgårdens udflytterdel Nørrebro. Der er klippet en sti hvorfra man kommer til en omend mudret, men dog farbar skovsti der fører ud i et moselandskab vest for Kisserup. Her passerer man bl.a. en Bed & Breakfast der ligger lidt ned ad en bakke.

Moseområdet ligger ved træerne. Der er tilstrækkeligt med bakker omkring så man kan nyde udsigten.

Huset er vist nok et gammelt husmandslod som der er en del af i området. Et godt pejlepunkt er gården Buske. Den blev brugt til andet end landbrug. Der har også været kro, bryggeri, brænderi, bageri og teglbrænderi.

Ved Raunsbjergvej er man igen ude på kulturstepperne. Hvede, byg, raps og havre er monokulturerne. I enkelte vejgrøfter findes der smukke vildeblomster, men ofte har sprøjten også lige været ud og fjerne dem. Så der kun er græs og vejbred tilbage.

Dagens vejr var byger der går og kommer. Og omkring 5 grader. Perfekt vandrevejr. Også fordi kulden betød at myggene var særdeles lade og holdt sig i ro på de steder hvor de ellers sværmer lystigt når temperaturen er højere, vinden aftaget og fugten hænger.

Ruten

Hvalsø Station. Tølløsevej. Sonnerupgård. Soderup. Tadre Mølle. Tadre Møllevej. Nørre Hvalsø. Boerbjergvej. Bæsted Skov. Bentsensvej. Kisserup. Raunsbjergvej. Hvalsø Station.