Tokkekøb Hegn

Kuperet skov. Fred og fuglesang. Ideelle vandrestier af alskens slagser. Søer, damme og moser. Oldtidsminder. Det er noget af hvad man kan forvente i Tokkekøb Hegn nordøst for Allerød

Måske er det betegnelsen "hegn" der har fået mig til at forbigå et af Nordsjællands ældste skovområder. Selvom jeg måske burde vide bedre fra fx. Teglstrup Hegn ved Helsingør. Men området bærer præg af at det som skovområde startede i 1781 efter at århundreders agerbrug havde tæret godt og grundigt på området så der nok ikke har været andet end noget der lignede et hegn. Men i dag er det altså en skov, og en af de bedre. Større end fx Rude Skov. Der findes hele to foldere: Naturstyrelsens folder om Tokkekøb Hegn og  Oldtidsfondens om Oldtidsstien i Tokkekøb Hegn.

Jamen, er det ikke Lokes Høj? Altså den fra Jul i Valhal? Jo, det er det. Den ene ende af den imponerende langdysse som står på en lille høj ved Dæmpegård.

Generelt er skoven et meget dejligt vandreområde. Dog er området vest for Kongevejen noget præget af trafikstøj og skovområdet noget anonymt. Her ligger ellers det højeste punkt, Ringsbjerg på 69 m. Men det gør nu ikke meget væsen af sig, og udsigt er der ikke noget af. Folderen fortæller at det var her kulsviere, bønder og andet godtfolk forsamledes for at danne konvoj til storbyen med deres varer. Syd for Rødeporthus er der et mindre område som er afspærret pga forurenet jord.

Kulturhistorie mod nord

Til gengæld er der masser at se og opleve i området øst for Kongevejen. Mod nord for de kulturhistorisk interesserede. Fx er der bevaret tre meget flotte dysser i området omkring den gamle mølledam, Store Donsedam og ved det nu nedlagte teglværk ved Dæmpegård, som står i flot gul bindingsværk. Søen syd for gården er resterne af teglværkssøen. Og der er en tilsvarende og meget større sø øst for. Her findes også en bro til en rasteplads et stykke ude i søen med en idyllisk udsigt.

Et kik fra skoven over markområdet syd for Dæmpegård og teglværkssøen. Stien fører til venstre i billedet mod nord til den store dysse.

På vej mellem teglværkssøerne og Store Donsedam krydser man et noget undseligt vandløb, Dybedalsrende. Ikke desto mindre leder den vand fra Store Dyrehave ved Hillerød ud i dammen. Et godt udsigtspunkt har man fra Den Landfaste Holm. Denne råkolde lørdag morgen er det da også klart det mest besøgte sted. Der er adskillige telte og lystfiskere i gang ved bålpladsen.

Dybendalsrenden på vej mod Store Donsedam. Så vandfattig som den er i dag er det vanskeligt at forestille sig at den engang bragte vand nok til dammen til at drive en vandmølle og senere et krudtværk.

I dammens sydøstlige hjørne kan man ane hvorfor dammen eksisterer: Der er bygget en dæmning som i 1600-tallet  opstemmede vand nok til at drive en vandmølle. Ved dæmningen ligger slusemesterens hus samt Damhuset. Møllen er nu væk, men der er to huse, kaldet Krudthuset. Det gule er et skovløberhus, det andet med årstallet 1896 en lade. Her blev der i perioden 1704-1910 lavet krudt. Og det i en sådan grad at eksplosionsulykker til sidst fik produktionen stoppet. Nu er der skovbørnehave, og altså en anden slags krudtugler der holder til her.

Et kik langs Store Donsedams østside mod syd. Man kan lige ane sluehuset midt i billedet i baggrunden. Til højre er Den Landfaste Holm med bålpladsen.

 Slusehuset til venstre og Damhuset til højre ved Store Donsedam.

Mod syd

Generelt er der natur i hele skoven. Men i området syd for Sumpedyssevej fandt jeg nogle områder som jeg personligt synes er meget spændende. Store Hjortemose kan være lidt svær at finde fordi skovhugst har gjort det lidt vanskeligt at finde stierne ned til området, men der er anlagt en mountainbike-rute som delvis fører langs mosebredden.

Store Hjortemose er som en af de få nævnt i Naturstyrelsens rapport om områder i Tokkekøb Hegn der er store nok til at de anses som noget der skal værnes om. Personligt holder jeg meget af sådanne moseområder, måske man her mere end andre steder får et indblik i naturens kredsløb. 

Tokkekøb Hegn er fyldt med mærkelige navne som man sikkert kunne bruge en del tid på at finde ud af hvorfor de hedder sådan: Jens Bagers Mose, Rabarberlandet (!), Natravnehul, Det Sorte Hul, Dødningemose, Ulykkesmosen. Og så Idas Bøg. Det er lidt svært helt præcist at stedfæste hvad det er for een bøg, for den står i en gruppe på 4-5 ganske høje bøge.

Jeg er ikke helt klar på hvad for en af bøgene der er Idas, så her er hele gruppen. Kendere kan sikkert udpege hvad det er for en.

Jeg digter mig til en historie mens jeg traver gennem skoven. Da bøgen står tæt på skovløberboligen Krudthuset er det nok hans datter som såede en bøg der.  Og sandelig: På en hjemmeside om Allerøds bøge står der om Idas Bøg, at  "Ida var skovfogedens datter, og hun holdt af at sidde under bøgen og kikke ud over det, der dengang var marker." Så mon ikke der er nærliggende - og ganske hyggelige - forklaringer til de andre. Uden at man behøver at gøre det til et helt studium?

En fredfyldt kulisse til en dramatisk og uhyggelig gerning under 2. verdenskrig. Diskret gemt, lidt fra vejen står stenen der og minder om to henrettede danske modstandsfolk.

I en fredfyldt lund ved et moseområde foregik en uhyggelig dobbelthenrettelse under 2. verdenskrig. Arbejdsmændene Kai Kristiansen (22 år) og Conny Heinrich Meyer (19 år). Sidstnævnte var sammen med en håndfuld andre i Parmagade ved at planlægge et attentat mod et medlem af Efterretningstjenesten med tilknytning til en tysk terrorgruppe. Førstnævnte var overnattet efter at have afleveret nogle illegale blade. De blev opdaget ved en tysk razzia og tre af dem blev dagen efter fundet dræbt i Fiskebæk. De to i Tokkekøb hegn først 6 uger efter, dræbt ved nakkeskud af HIPO-folk. ("Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45").

Nå ja. Sådan kan udsigten også være fra Tokkekøb hegn mod syd, Blovstrød.

Ruten

Det er vanskeligt at løbe vild i skoven da grusvejene ligger tæt. En rundtur kan næppe gøres under 15 km. Men der er masser at se, så turen kan sagtens gøres mere end dobbelt så lang.