Nordskoven Hornsherred - Fjordstien

Blæstens susen, havets brusen, fugles sagte kvidren, duften af nedfaldne blade. Skovens dybe stille ro. Fjordstien gennem Nordskoven

Folderen for Fjordstien 6 angiver en sti på 40 km.Og det er klart i overkanten af hvad jeg kan stille op på. Så jeg har delt den i to. Denne gang området nord for Jægerspris. Hvilket i realiteten næsten er ensbetydende med Nordskoven. Det lyder fredeligt, men der foregår dog dramatiske ting. Lokalavisen Hornsherred (31. oktober 2014) beskriver en katastrofe-øvelse som Beredskabsstyrelsen gennemførte i skydeterrænet ved Jægerspris. Og

der (blev) alligevel brugt rigtigt radioaktivt materiale ... I samarbejde med de norske og svenske myndigheder blev måleberedskabet trænet i et scenarie, som gik på, at der var sket et udslip fra et kernekraftværk i et af vore nabolande. 250 personer var involveret i øvelsen, som gik ud på, at Beredskabet skulle lokalisere og identificere det radioaktive materiale. Øvelsen varede i to dage, hvor geigertællerne blev luftet flittigt i øvelsesterrænet, ligesom Beredskabsstyrelsen også fik luftet droner fra deres leverandør, Danish Aviation Systems, som bruges til at overvåge området og indsamle data om stråling.

Dette er nok også grunden til at Fjordstien ikke forløber langs vestsiden, for det meste af området her er militært område. Og der har man ikke adgang. Men østsiden, den er ganske glimrende vandreområde: Strand, skov og minder af gamle ege og teglværk. Langs hele ruten er der ganske enestående og meget ensomt beliggende gårde som fx Skovridergården, Stærgård og området langs vejen Revelinen øst for Kulhuse.

Kongeegen. Europas ældste eg, og måske endda ældste biologisk stadig levende væsen. Den ligner lidt noget fra en splatterfilm, men der er stadig liv i de gamle grene. Og hele området indgyder da også en særlig form for ærefrygt over for dette unikum. Det er ikke hver dag man møder noget som måske er 2.000 år gammelt. Man ved faktisk ikke helt sikkert hvor gammel egen er.

Nordskoven

En stor bid af dagens tur går gennem Nordskoven. Nordskoven vokser på en hævet havbund hvor der for lang tid siden var holme. Ikke nogen særlig ideel jordbund til skovbeplantning, og man mener også at overdrev var en mere egnet beplantning. Men i de seneste mange hundrede år har mennesker forsøgt at "bruge" naturen til noget "nyttigt". Rødgranen var således et markant indslag i skoven for 50 år siden. Det vokser hurtigt og kunne bruges som juletræer. Men klimaændringerne med flere og kraftigere storme blæste rødgranerne omkuld. Et meget væsentligt og gennemgående indslag i skoven er da også de mange væltede træer.

Områder med væltede træer ses overalt, her vest for Dyrnæs Mole. Det er især nåletræerne der er faldet. Kigger man nærmere på rødderne, vil man opdage at under det ofte ganske tynde lag muld er sand og sten, altså gammel havbund. Formentlig ikke det bedste sted for et træ at vokse.

Sitkagraner blev så brugt i stedet. Og i nyere tid nordmannsgraner stabiliseret med blandet skov med eg, lærk, birk, bøg mm. I fremtiden ahorn. Tendensen bag er at man er gået fra at dyrke træer som egentlig slet ikke hørte til i området, hen i mod mere blandet skov med træer som mere hører til klimamæssigt og jordbundsmæssigt.

Jeg tog en halv snes fotoer af de flotte efterårsfarver, men læserne må nøjes med enkelte som dette af en blandet skov af birk, løvtræer og nåletræer. Farverne fra gult over orange til rødt er gennemgående i Nordskoven pt. Og fotoerne yder slet ikke retfærdighed til den specielle duft der er på dette tidspunkt af året.

Bredvig Mose er forsøgt omdannet til et område som skal ligne oldtidens skove. Området har stået urørt siden 1918 og er nu fredet. Der er en pragtfuld udsigt over området fra en bakke, men det kan vist ikke tilrådes at gå genne området, da det er en mose. Og formentligt temmelig myggeplaget om sommeren.

En typisk oldtidsskov på Hornsherred? I hvert fald i følge planchen på bakken over området. Der står også forklaret hvorfor, hvilke træarter osv. Urørt siden 1918. Jeg vil overlade det til eksperterne og bare nyde farverne og udsigten!

Ingen Nordskoven uden at nævne de 1000 år gamle ege. Kongeegen er ældst og stadig i live. Den har 1.500-2.000 år på barken og Europas formentlig ældste levende eg. En podning af den fra 1986 vokser i parken ved Jægerspris Slot. Tæt på er den i 1980 afdøde Storkeegen og den ligeledes afdøde, dog i 1991, Snoegen i Øllemosen. Storkeegen inspirerede maleren P. C. Skovgaard til at male "Eg med storkerede...." i 1843. De to sidste er dog næppe 1.000 år. Træelskere vil kunne læse en lang artikel af P. Chr. Nielsen.

Kongeegen er vist blevet fotograferet utallige gange, så her er i stedet et billede af den nu afdøde Storkeeg. Også en ganske betagende ruin efter et nu næsten 1.000 årigt egetræ. Og det døde i vores levetid, ligesom Snogegen.

Stranden

Syd for Nordskoven går stien langs stranden. I hvert fald i følge Fjordstien-folderen. Den glemmer bare at oplyse at den går gennem et afgræsningsområde for køer. Og der er masser af køer her. Køer som er interesserede i et eller andet, de følger i hvert fald efter mig, der går sikkert på den anden side af det elektriske hegn. Om det er rugbrøds/chokoladehapserne fra Fakta eller hvad, det ved jeg ikke, men jeg går en stor omvej. Heldigvis er køerne for dovne til at følge med ret længe, så tæt på Vænget kan jeg endelig kravle under hegnet og komme ned på strandengen.

Fjordstien går et pænt stykke (flere hundrede meter) fra strandengene, men det er muligt at komme ned til dem visse steder, som fx her nord for Neder Dråby. Hvis eller ikke køerne er i nærheden. Stemningen her er helt speciel.

Der er diger hele vejen langs kysten fra Neder Dråby og nordpå til Nordskoven. Neder Dråby har en bådehavn og slæbested med egen havnefoged (Peder Hundebøll). Digerne er man vist ved at forhøje dem efter orkanen i december 2013. Digerne holdt dengang. Strandengene er absolut et besøg værd. De lavvandede områder har sin egen specielle stemning. Man bør også unde sig en tur op på Arnæs Bakke med udsigt til Øksneholm.

Det er ikke skiltet nogen steder, men mon ikke dette er de gamle arbejderboliger til teglværket? I givet fald det mest iøjnefaldende minde. Bemærk postbilen. Det er stort set den eneste trafik man møder på disse kanter.

Teglværket

Dyrnæsvej er en gammel asfaltvej eller grusvej som leder ud til et nu ikke længere eksisterende teglværk. Men der er rester fra det. Bankdirektør og fuglekonge Knud Hjorth fortæller:

Jeg blev født den 11. juli 1920 på Dyrnæs Teglværk i Nordskoven ved Jægerspris. Teglværket blev startet af min bedstefar i 1873. Min bedstefar var leder af værket, indtil det måtte lukke i 1898 på grund af manglende ler. Teglværket lå under Frederik den 7. Stiftelsen og var ejet af Grevinde Danner, der havde arvet det efter kongen.

 Et kik fra spidsen af Dyrnæs Mole mod Nordskoven. Til venstre et bundgarn. Vandet er meget lavt her. Molen blev bygget ud i fjorden som anløbssted for skibe der skulle sejle stenene væk. Der er lang vej derud - knap ½ kilometer. Men det er alle anstrengelserne værd. Mon det var bogfinker der spurtede af sted mellem stenene? En fasan genkendte jeg da.

Maleren Gustav Ingerslev-Jensen er noteret for at have malet det i 1919, men det må vel på et tidspunk være blevet revet ned. Der er stadig rester af det. Bebyggelsen Dyrnæs minder umiskendeligt om arbejderboliger som jeg har set fra min hjemegn ved Cathrinesminde Teglværk. Udgravningen af ler dannede en så som nu ligger midt i skoven. Teglværket havde en anløbsmole som stadig rager ½ km ud i Roskilde Fjord, Dyrnæs Mole. Og turen derud bør man absolut tage med i sin tur. Stien derud løber på en lille vold, der er lidt overgroet, vist nok med slåen, så husk machetten!

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Kignæskrogen (llinje 320R). Nordskoven. Barakvej (linje 316). Alt ca. 18 km. Mange gode vandrestier, men også sine steder udfordrende terræn.